Nr. 66 - 2004 - Ducati Klub Danmark

Duc’ede ruder
Når man nu ikke lige kan få råd til en nyere model, må man jo tage vinteraftenerne til hjælp. På den
måde lugter vintersæsonen også lidt af gummi.
På en af de sidste lune aftener i sæsonen fi k Ivan »Wheele« og jeg den fremragende ide, at vi
skulle få ideer til at modernisere butiksruden på fronten af min 750ss’er.
Vi fandt diverse ruller tape, røde tilbudsmapper og lignende ting frem, samt en par dåser med
skyllemiddel, importeret fra Flensborg.
Første etape var at tape frontruden til med en rød tilbudsmappe, så bunden var lagt. Næste fase
var at beundre på afstand og komme med vilde ideer, alt imens vi indtog første ration skyllemiddel
for ligesom at klare tankerne, og hjælpe den kreative proces på vej.
Efter frasortering af de værste af Ivans tåbeligheder, enedes vi om at linieføringen burde følge de
øvrige linier omkring samlinger og kåbeglasset.
For at bryde den nu store røde fl ade i fronten, lavede vi en masse udkast til lygteplaceringer, men
de fl este faldt til jorden fordi de var brugt før, eller sad på bambusraketter. Lige indtil vi besluttede at
sætte lygterne ovenpå hinanden. Det er utroligt hvad et par runde stykker hvidt papir kan få frem i
voksne mennesker.
Så var det vist tid til mere skyllemiddel og fejre den temporære triumf.
Det tog nu en drejning i retning af MV Augusta look, så vi skyllede lidt ekstra på de andre støvlejern.
Benelli Tornado er nu heller ikke værst, og så har den luftindtag i siden som bryder fl aden lidt. Det
skal vores også have, så i gang med den sorte spritpen. Et par trekanter i siden og vi var svært
stolte. Det mindede sgu da om noget vi havde set for nylig. Frem med sidste klubblad og om på
reklamesiden. Det var jo næsten udseendet fra en 749 som den stod der i gul. Nå ja, lidt ærgerligt
at den var brugt, men dog i familie med, trods alt. Vi blev vist lige nødt til at skylle lidt og overveje.
Trekanterne vender da på hovedet i forhold til linierne, sagde Ivan pludselig triumferende, og
dermed var der lagt op til store skylletid.
Hurra hvor var vi dygtige i forhold til ham Per Tærteblander.
Der var nu lagt op til at jeg kunne tænke nærmere over hvordan jeg så fi k fremstillet kåbefronten.
Glasfi ber er sagen og lidt research om hvordan sådan noget foregår, betød at jeg fi k mod på at
prøve at lave en form. Den blev først bygget op med ca. 2 millioner træstykker og diverse skruer
og søm på en gammel køkkenlåge. Herefter blev formen groft spartlet ud med plasticpadding.
Af den gamle front lavede jeg så en afstøbning af de udvendige konturer, så jeg var sikker på at
fronten fi k samme størrelse som den gamle. Resten indenfor omridset af den gamle front blev så
møjsommeligt spartlet ud og slebet med sandpapir til den var glat og havde den ønskede runding.
De 2 lygtehuller er dannet ved at fylde et ½ liters ølkrus med plasticpadding, hvorefter jeg savede
det over til øverste og nederste lygtehul. Inspirationen stammer nok fra støvet fra de utallige
slibninger!
Man skal lige huske på at emnet efter støbning skal kunne tages af formen igen. Så kan der jo
også snildt laves fl ere hvis nogle skulle være interesseret i det.
Trekanterne er lavet i træ og spartlet i endelig form. Lygtehuller og trekanter er skruet og limet på
formen hvorefter overgange er spartlet. Hele herligheden blev derefter lakeret med PU-lak og vokset
10 gange.
11