Placering af gødning på flere bede ad gangen - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

SURKIRSEBÆR Produktionen af surkirsebær skal reduceres i Europa En stor høst, et faldende forbrug og intensiveret konkurrence i detailhandelen har påvirket priserne på surkirsebær i negativ retning. Indkomsten for avlerne dækker ikke længere dyrkningsomkostningerne, og det har fået nogle af dem til at rydde plantager, især i Tyskland og Polen. Det var nogle af de meldinger, der kom frem på et møde i februar i Berlin blandt europæiske surkirsebæravlere. Det skriver både Fruit and Vegetable Markets og Marktwoche Gartenbau.. I 2009 var det samlede europæiske udbyttepotentiale af surkirsebær på omkring 400.000 ton, men cirka 10-15 procent blev ikke høstet, fordi der var udsigt til dårlige priser. Hvis man skal have et marked i ligevægt og tilfredsstillende afregningspriser, skal den samlede høsttonnage i Europa falde med 80.000-100.000 ton, sagde den tyske markedsanalytiker Helwig Schwartau på Berlin-mødet. Mindre areal i Tyskland De tyske producentorganisationer markedsførte i 2009 14.450 ton surkirsebær, men udbyttet kunne være endnu større, idet 15 procent ikke blev høstet. Officielt var høsten vurderet til at blive 32.000 ton. Tyske surkirsebær blev sidste år afregnet med 2,61 kroner per kilo for bær til syltning og med 1,39 kroner per kilo for bær til saft, se figur 1, hvor tallene er angivet i euro. Prisen bør ligge på mindst 4,10-4,45 kroner per kilo til syltning for at dække de tyske produktionsomkostninger, fremgik det af mødet i Berlin. Tyskland importerer omkring 30.000 ton surkirsebær til forarbejdning og hertil kommer yderligere en import på 45.000 ton syltede kirsebær. Kun importen af frosne surkirsebær til fremstilling af marmelade og yoghurt viser en nedadgående trend. På mødet vurderede tyske repræsentanter, at det tyske høstareal bliver 15-20 procent mindre i 2010. Tabel 1 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kroner per kilo 4,40 3,12 5,23 3,88 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Øget areal i Ungarn Den ungarske surkirsebærhøst var i 2009 på 76.000 ton, samme niveau som året før. Da 15-20 procent ikke blev høstet, var potentialet egentlig over 80.000 ton, hvilket er rekord i Ungarn. Der er udsigt til, at mængderne vil stige fremover, fordi antallet af nye plantninger er øget de sidste fire år til 10.500 hektar. I 2006 var der kun 7.500 hektar. Ungarn kommer først på markedet med tidligt modnende kirsebær. Der er stort set ikke ryddet ældre eller uproduktive plantager i Ungarn. I perioden juni-oktober 2009 eksporterede landet 20.000 ton surkirsebær, primært til Tyskland men også en del til Rusland. Faldende areal i Polen Polen er blevet en stærk konkurrent med lavere produktionsomkostninger. I 2009 var udbyttepotentialet 189.000 ton sur- Syltning Saft kirsebær, men kun 165.000 ton blev høstet. Fremover mener den polske industri, at der kun er behov for 150.000 ton surkirsebær. De presser derfor massivt på for at få ryddet træer. Arealet med surkirsebær i Polen er allerede faldet. I 2008 var der 36.000 hektar, i dag er der kun 30.000 hektar. Omkring 60 procent af de polske surkirsebær går til saft. Polen er i konkurrence med Serbien om saft, som har øget sin produktion til 90.000-100.000 ton. Polske avlere blev sidste år afregnet med 1,12 kroner per kilo for kirsebær til saft og med 1,49 kroner per kilo for kirsebær til frost. Begge priser, der gælder for bær leveret på fabrikken, er under produktionsprisen ifølge den polske professor Makosz. Han mener, afregningsprisen skal være på mindst 3,00-3,85 kroner per kilo. l ANNEMARIE BISGAARD 204 FRUGT & GRØNT MAJ 2010 2,61 1,96 Udbytte af surkirsebær i 1.000 ton i fire lande i 2004-2009. 2009 1 2008 2007 2006 2005 2004 Polen 189 202 108 195 140 202 Serbien 94 90 100 81 64 112 Ungarn 87 76 46 62 33 55 Tyskland 32 15 29 37 25 35 I alt 402 383 283 375 262 404 1. Omkring 10-15 procent blev ikke høstet i 2009. 4,89 3,00 Figur 1. Tyske afregningspriser i euro for surkirsebær til saft og syltning i perioden 2002 til 2009. Tallene er omregnet fra euro til danske kroner med kurs 744. Tallene fra 2009 er prognosetal. Kilde: EFM, 2010-03. 3,44 2,41 4,86 3,21 3,79 2,85 2,61 1,39
LÆSERBREV Indspark til bærbranchen Som avlere af industribær kan vi ikke vente på, at andre hjælper os.At tro på, at vi bliver frelst af for eksempel forskningen i Årslev, vil også være naivt. Forskningen skal vi kun se som et supplement til vores udvikling. Vi bliver nødt til at indse, at vi ikke bare kan producere os ud af problemerne. Det nytter ikke at producere mere af noget, som ikke giver nogen indtjening. Vi skal stå sammen For avlerne er målet, at vi er vore kunders første naturlige valg, og at vi er uundværlige. Jeg mener, at vi har alle muligheder for at slå vore konkurrenter, hvis vi vil. Vi er jo bedre på næsten alle punkter. Tænk bare på fødevaresikkerhed, miljø, sporbarhed og så videre. Hvorfor ikke udnytte, at vi netop har produktet, der passer lige ind i en tid med stort fokus på sundhed. Vi er nu engang den lille mod den store (Polen), og som danske avlere bliver vi nødt til at stå sammen for at slå vore konkurrenter. Det er da for dumt, at vi skal slås om de samme kunder. Det hjælper os i alt fald ikke til at få en højere pris. PO-midler til udvikling Jeg forstår ikke, hvorfor vi i et liberalt erhverv som vort, benytter vore PO-midler til at plante træer og buske samt købe maskiner for med de begrænsninger, det nu medfører for udviklingen. Ville det ikke være mere oplagt at bruge pengene til at udvikle erhvervet, inden det er for sent? Hvis der er et marked for vore produkter og dermed en fornuftig afregning, så skal vi nok få plantet det, der er nødvendigt. Jeg kan da godt se, at det er en dejlig julegave at få tilskud til en beplantning eller en ny maskine, men er det ikke som at tisse i bukserne? Det varmer lige i øjeblikket, men det hjælper ikke med at løse vort problem. Og det ændrer ikke på, at det er en bulkvare, vi sælger lige nu, og som vi får mindre for end polakkerne. Så, tag og vågn op! De tider, hvor vi bare kunne producere en vare og aflevere den på fabrikken, er forbi. 10 øre per kilo Hvad angår finansiering, så er der ikke nogen vej uden om: Alle bliver nødt til at være lidt pragmatiske.Vi vil komme ud for, at markedsføringen nogle gange fokuserer på enkelte kulturer frem for andre, men set over flere år vil det udjævnes. Vi kan ikke vente med at hoppe på vognen til et år, hvor der har været frost i Polen, og hvor vi får en højere afregning. Så er det for sent at spørge os avlere, om vi kan undvære lidt penge. På det tidspunkt er toget for længst kørt, og polakkerne er måske hoppet på i stedet for os. Hvis vi ikke kan afse måske bare 10 øre per kilo bær til udvikling og markedsføring, så har vi ikke nogen fremtid i erhvervet alligevel. I New Zealand bruger avlerne 15 øre per kilo på udvikling og markedsføring, og afregningsprisen er ikke afhængig af, hvad polakkerne får. Med ønsket om en god sæson. Frugtavler Mads Møller Andersen Odensevej 25, 5383 Ørbæk. Tel. 40403594. mma@privat.dk SR Pack A/S · Sandvadvej 30 · DK-8765 Klovborg Tel. +45 75 76 15 22 · www.srpack.dk LÆSERBREV SUNDERE ARBEJDSMILJØ | ØGET GENNEMLØB | BEDRE ØKONOMI Ny, fleksibel kassefylder matcher med sikkerhed også pakkebehovet i dit pakkeri Modulopbygning sikrer er maksimal rentabilitet Til pakning i både plasttt-og papkasser Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling og -nedstabling, intern transport og robotpalletering - online service - PACK SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. FRUGT & GRØNT MAJ 2010 205
Page 1 and 2: LÆS OM: NY ITALIENSK LØGSORTERER
Page 3 and 4: 200 Den bedste viden om æblevikler
Page 5 and 6: automatisk beregner, om temperaturk
Page 7: almindeligt, at selv i de områder,
Page 11 and 12: ifølge litteraturen også angribe
Page 13 and 14: Tabel 1 Udseende af æblesorter bed
Page 15 and 16: Befrugtning af æbler afhænger af
Page 17 and 18: Bibestøvning reducerer drys Humleb
Page 19 and 20: Figur 2. Salgbart udbytte og mængd
Page 21 and 22: den godkendte dosering mod gulerods
Page 23 and 24: Tabel 3 Eksport af broccoli fra Mur
Page 25 and 26: Nu er alle løg inddelt i størrels
Page 27 and 28: eskytte overfladen ved at dække de
Page 29 and 30: Spis seks stykker frugt og grønt o
Page 31 and 32: Gartnere Salgsorganisation TEKST: J
Page 33 and 34: Grøn Vækst skal hjælpe økologer
Page 35 and 36: Læs altid etiketten før brug. Swi
Page 37 and 38: GlobalGAP griber om sig Efter en me
Page 39 and 40: Ny metode til afværgning af fugles
Page 41 and 42: ÆBLERELISH - Æblerelish kogt på
Page 43 and 44: Ny landbrugslov giver muligheder Mi
Page 45 and 46: Vi har forsikret jordens folk i mer
Page 47 and 48: Behov for ny teknik? Vi tilbyder 38
Page 49 and 50: A R B E J D S K R A F T BILLIG ARBE
Page 51 and 52: Analyser Garta Lavsenvænget 1 5200

Placering af gødning på flere bede ad gangen - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?