har givet arbejde til en del musikere. Med koncerterne støttede vi også de trængte spillesteder. Samtidig skal vi ikke glemme den gode presseomtale. Klüvers Big Band 2011 var året, hvor orkesteret fik et markant gennembrud. Klüvers Big Band havde en længere turne i jazzens hjemland USA med verdensnavnet, sangeren Kurt Elling. Orkesteret spillede bl.a. i New York seks dage i træk på det legendariske jazzspillested Birdland. I Festugen blev der spillet to koncerter med den amerikanske verdensstjerne, guitaristen John Scofield og trommeslageren Bill Stewart på spillestedet Atlas Lars Møller - ny leder for Klüvers Big Band Ellers bar året vel præg af meddelelsen om Jens Klüvers afgang som orkesterets leder igennem 32 år. Med virkning fra jazzfestivalen 2012 slutter han i Ridehuset, den sal hvor Jens og orkesteret har fejret mange flotte succeser igennem årene. Som ny leder af orkesteret, har man ansat den københavnske saxofonist, Lars Møller. Læs artiklen Basunen 4/2011. Basunen Basunen kører nu på 25. årgang og er en af afdelingens vigtigste informationskanaler og kontaktled til medlemmer og verden uden for DMF. Basunen er det informationsorgan, hvor vi kan annoncere og melde ud om arrangementer, workshops, kurser, medlemstiltag m.m.. Derved kan vi forvente at nå ud til et bredt udsnit af medlemsskaren. Basunen er også det sted, hvor vi kan manifestere vores meninger og politiske holdninger til forskellige kultur- og musikpolitiske initiativer (mest lokalpolitiske). Så det er et vigtigt informationsinstrument og vel også derfor, at det har overlevet 24 års skiftende bestyrelser. Vi udkommer fire gange årligt, og nu ligger bladet også på nettet. Normalt omhandler artiklerne det nære, det lokale og det, der sker omkring os. Forbundets Musikeren dækker det landspolitiske. De fleste artikler skriver vi selv, men efterhånden har vi en god skare af freelance skribenter: Jørgen Nielsen, Steen Michelsen, Niels Mathiasen og Lars Borup, som ind imellem bidrager til bladet. Nu har vi også tilknyttet en fotograf. Andre artikler får vi tilsendt fra venlige medlemmer, der har noget på hjerte. 28 basunen • marts 2012 Gramex-midlerne Afdelingen får hvert år en blokbevilling, som vi kan dele ud til musikfremmende arrangementer. Disse midler kommer fra den forbundsadministrerede gramex-pulje. Samtidig kan afdelingen søge på vegne af byens ildsjæle på enkelte arrangementer. Yderligere er der mulighed for at søge til lokalkurser og workshops m.m. Det plejer at afstedkomme en del midler til glæde for medlemmerne og musiklivet i Aarhus. De midler prøver vi så at få mest muligt ud af. Derfor uddeles pengene langt overvejende til byens koncertarrangører. På den måde går de videre til musikerne. I år har vi uddelt midler til BluesNight på Fatter Eskil, Melodica-Festivalen, ”I Love Gellerup”, Royal Metal Festival, Talking Metal 1 + 2, HeadQuarter, Talentprisen Aarhus Musikskole, GymnasisieSpot 11, Julestuen, Spil Dansk dagen på Fatter Eskil. Dialogmøderne, Teateret Ambassaden, spillestedet V. 58, Tunø Festival. Skype-møder I sensommeren 2011 etablerede vi Skype på vores nyligt indkøbte 42” TV-skærm, som hænger i vores mødelokale. Her vil medlemmer og ansatte kunne holde Skype-møder. På den måde kan man af og til undgå rejser for at holde møder. Vi har medlemmer, der bl.a. holder møder med Mette Ellebye Larsen fra Gateway over Skype. Lad det være en opfordring til at bruge det. Se mere på side 10. Afdelingens Bestyrelse Siden sidste generalforsamling har bestyrelsen været samlet ni gange. På møderne orienteres om det daglige arbejde i afdelingen, foruden der diskuteres og snakkes om nogle af de problemer, vi som branche og afdeling står med. Medlemstal og budgetter følges også kvartalsvis og løbende. Derved sikrer vi, at det ikke kører af sporet, uden vi opdager det. Samtidig behandler vi de indkomne ansøgninger og andre løbende sager. Kurser To gange årligt kommer forbundet med et kursuskatalog med tilbud på et højt fagligt niveau. Mange af de kurser finder vej til Aarhus. I afdelingen supplerer vi med lokale kurser, der er målrettet specifikke grupper. I år har vi afviklet ”optimering af hjemmestudie produktion”. De fem dialogmøder, der afvikles januar – maj med 5 forskellige kompetente musikpersonligheder fra forskellige dele af musiklivet – Ole Rosenstand Svidt (Gaffa) - Thomas Rohde (MXD) - Dennis Ahlgren (AabyRoad studiet) - Stefan Facius (Copenhagen Music) og Christian Fløe Svenningsen (CFS management). Foruden de fire årlige Temaaftener for selskabsmusikerne (læs afsnittet Selskabsmusikerne på side 5). Se Basunen 4/2011 - www.basunen.dk Regnskaber/økonomien Regnskabet for 2011 viser et overskud på 63.713 kroner. Året har ikke haft de store og voldsomme udsving. Dog har vi haft udgifter til mødelokale og etablering af Skype på kontoret. Medlemsbladet er til gengæld blevet billigere. Det skyldes, at portoudgiften er faldet. Som den eneste portogrænse er den porto, der gælder Basunforsendelse, faldet i 2011. Lokaleudgifterne er også mindre i forhold til 2010. Det skyldes, at flytning nu er slået fuldt igennem på huslejeudgiften. Vi flyttede til noget billigere, da vi rykkede fra Grønnegade til Vestergade. Foreningens egenkapital er nu 625.741 kroner. HB/FU Bjarne Gren og Lars Kiehn har været afdelingens repræsentanter i forbundets hovedbestyrelse. Bjarne har også været med i forretningsudvalget og haft posten som forbundets næstformand. Foruden de fire årlige hovedbestyrelsesmøder af to dages varighed har BG deltaget i ca. ti forretningsudvalgsmøder foruden specielle næstformandsopgaver. De to afdelingsrepræsentanter har sammen med de oplistede mødedage også været til møder i hovedbestyrelsens forskellige udvalg. Praktikanter m.m. Vi har siden sidste generalforsamling ansat en enkelt studiepraktikant, der kom fra æstetik- og kulturinstituttet Aarhus Universitet og et par musikere, der havde mulighed for fire-fem ugers ansættelse via Jobcentret. Det har især bidraget med artikler til Basunen. Alt muligt Vi har i året også været til en del receptioner for at vise flaget, når der sker noget i det lokale musikmiljø. Vi har også hjulpet Svend Nikolajsens orkester - et helt nyt initiativ - med at finde musikere til flere forskellige af pladserne i orkesteret. Dette genopstandne orkester, der er genetableret her i Østjylland området, har fast øvelokale i Rønde. Afdelingen har deltaget i møder i København om kulturministerens proklamerede besparelser i landsdelsorkestrene til fordel for den rytmiske scene. Møder hvor orkestrenes musikchefer samt orkestrenes tillidsfolk deltog. Fra DMF deltog de DMFformænd fra de respektive byer, der huser et landsdelsorkester. Vi var ude med ni julekurve til afdelingens ældre medlemmer, som er svækkede helbredsmæssigt, og som sidder alene uden for mange penge at rutte med. Her i sommer havde vi besøg i kontorerne af arbejdstilsynet, men der var intet at komme efter. I året har vi også hjulpet DMF Esbjerg med at få lavet Talking Metal 1. for deres medlemmer. Arrangement var en succes i MONO i Aarhus, så det var klart et arrangement, der kunne eksporteres til andre byer. I dette tilfælde til Esbjerg som også fik en flot succes på den konto.
ØKONOMIEN RESULTATER UDGIFTER RESULTATOPGØRELSE AKTIVITETER basunen • marts 2012 > 29