Snoede søjler - dansk sløjdlærerskole
Snoede søjler - dansk sløjdlærerskole
Snoede søjler - dansk sløjdlærerskole
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Trædrejning som håndværk, industri og kultur i 1800-tallet<br />
Indledning:<br />
De ældste kendte vidnesbyrd om trædrejning er 5000 år gamle. Frem til midten af 1800-tallet<br />
voksede dette håndværk, og anvendelsesformålene for de drejede emner var mangfoldige:<br />
Kunstgenstande, altertavler og udsmykning på f.eks. møbler, der også i dag er efterspurgte, og<br />
som brugsformål i andre håndværk og industri. På trods af, at trædrejeriet teknologisk set var<br />
højt udviklet og automatiseret, forsvandt teknologien, håndværkeren og den faglige viden i<br />
løbet af en enkelt generation. En særlig teknik, drejning af snoede <strong>søjler</strong>, udføres ikke mere.<br />
Målet er at genoplive teknikken og dreje snoede emner, samt belyse de kulturelle og<br />
designmæssige strømninger i perioden 1850 – 1950 med henblik på at finde en forklaring på<br />
drejer-erhvervets tilbagegang.<br />
Først vil jeg beskrive drejebænkens udvikling og den kulturelle udvikling der øvede stor<br />
indflydelse på drejer erhvervets muligheder i tiden, dernæst vil jeg beskrive fremstillingen af<br />
et af drejerens unikke produkter, snoede <strong>søjler</strong>.<br />
Drejebænkens udvikling<br />
Drejekunsten er mindst 5000 år gammel, men den ældste afbildning af en lodret<br />
drejeopstilling er fundet i graven ved en ægyptisk præst og stammer fra ca år 300 f.kr. Emnet<br />
bringes i en frem- og tilbagegående bevægelse ved hjælp af en snor der er viklet om emnet.<br />
Opstillingen kræver 2 mænd, en til at trække snoren frem og tilbage, en til at bearbejde emnet.<br />
År 300 ses en italiensk opstilling hvor en vandret monteret aksel kan drives af en slags<br />
flitsbue. Det menes, at denne opstilling kunne betjenes af en mand. (Drejelad)<br />
År 1000 ses en illustration af, at snoren føres fra en fjeder i loftet, rundt om emnet, til en pedal<br />
i gulvet. (Trædelad). Fordelen var, at drejeren fik begge hænder frie til at bearbejde emnet<br />
samtidig med at han kunne bruge hele sin vægt til at rotere emnet.<br />
År 1500 tegner Leonardo da Vinci drejebænken der grundlæggende virker efter samme<br />
princip som de moderne drejebænke, kontinuerligt omløb, spindel med gevind til opspænding<br />
af emnet og flytbar pinol.<br />
Håndværkerne fortsatte med at bruge det effektive trædelad. I forbindelse med husflidsarbejde<br />
så man ofte drejebænken forsynet med et stort svinghjul der blev drejet rundt af drejerens<br />
børn eller kone. I forbindelse med den begyndende mekanisering blev svinghjulet forsynet<br />
Side 3