Snoede søjler - dansk sløjdlærerskole

Moden skifter
Ca. år 1900 skifter moden brat. Nu skal alting være glat. Ordene stilrent og industrielt design
kommer til at præge de kommende årtier. Det stilrene står som modsætning til klunkerne og
klunketidens udsmykninger. At moden skifter betyder, at menneskenes opfattelse af hvad er
pænt skifter. Når der således skulle bygges om eller nyindrettes, så var det helt andre former
for udsmykning og møbler, der blev bestilt. Her blev der ikke plads til ovaldrejning,
snoninger og kunstdrejernes håndværksmæssige færdigheder. 5 De avancerede drejebænke fik
lov til at samle støv og svendene løste andre arbejdsopgaver. Kunstdrejernes faglige
kompetencer der blev grundlagt ved hoffets drejebænke 300 år tidligere havde ingen arvtagere
fordi der ikke var nogen der ville købe produkterne. Klunketidens drejemestre tog simpelthen
deres faglige kompetence og viden med sig i graven.
Det er grimt.
Klunketidens gardiner, tæpper, møbler, udsmykninger og nips findes ikke mere. Da det
stilrene blev moderne, blev klunketingene kastet bort. Man syntes simpelthen at det var grimt,
stilløst 6 og ubrugeligt. Meget er sikkert brændt.
Industrialiseringen
I 1880’erne kommer de første pålidelige dampmaskiner til småindustri og håndværk, i starten
af 1900-tallet kan man købe små motorer til alle erhvervsformål. De fleste drejere bliver
maskinarbejdere der passer automatiserede fremstillingsprocesser.
I samme periode udbredes det industrielle design, altså en designproces hvor hensynet til den
maskinelle fremstillingsproces vejer tungere og tungere.
Kendetegnende for perioden er også, at der opstod nye håndværk, eller måske nærmere specialiserede
virksomheder uden egentlig håndværksmæssig baggrund, der fungerede som underleverandører til håndværk og
industri. 7
5 Interview, Enø Antik: ”Det er lige meget hvor dygtige håndværkere er, hvis ikke det er moderne kan det ikke
sælges. At drejer håndværkets glansperiode forsvandt samtidig med klunketiden skyldes udelukkende at moden
ændrede sig. Industrialiseringen ville have gjort drejerens produkter billigere, men man var trætte af klunkeriet,
man fandt at det var grimt”
6 Tove Clemmensen skriver i sin bog nationalmuseets Klunkehjem: ”I 1942 betragtede endnu kun meget få
klunketidens frembringelser som egnede til museumsbrug eller værdige til videnskabelige studier. Man så på
perioden med næsten foragt og talte om, hvor stilløs den var”
7 Tømrermester Jens Hansen fortæller, at man på værkstedet lavede mange trapper, men selvom man havde
drejebænk på værkstedet, drejede man ikke ballustre selv. Dem fik man færdige fra en underleverandør.
Side 6