Snoede søjler - dansk sløjdlærerskole

Udvælgelse af træ
Principielt kan man skære snoninger i alle slags træ. Hårdt træ er fysisk krævende både under
skæring og ved den efterfølgende pudsning med sandpapir. Blødt træ er let at skære, men man
skal være meget varsom ved pudsning med sandpapir. De skarpe konturer, der giver
snoningen karakter, forsvinder forbavsende hurtigt, og er umulige at genoprette.
Træ med knaster eller knuder bryder rytmen i skæringen, hvilket er tidskrævende at rette op
på. En enkelt genstridig knast kan let fordoble arbejdstiden på et emne.
Konklusion
Den beskrevne teknik kræver ikke en udviklet teknologi, idet den kan udføres på alle typer af
drejebænke, fra det gamle trædelad til nutidens motordrevne drejebænke. Bordet på figur 2 er
sandsynligvis fremstillet på en maskine, hvor det skærende håndværktøj og slibepapiret er
afløst af en fræser, styret af computer eller styret efter en skabelon.
I slutningen af 1800-tallet havde mestre og svende opsamlet århundreders erfaring, og var i
stand til på datidens teknologi, at udføre drejekunstens mesterteknikker. I dag har industrien
rådighed over den mest avancerede teknologi nogensinde, men teknikkerne er gået i
glemmebogen. IT-teknologien bringer hverken teknikkerne eller efterspørgslen efter de
avancerede kunststykker tilbage.
Interessen for at dreje i træ er i dag større end nogensinde. Der er måske flere drejebænke og
mere værktøj i hjemmene og på uddannelsesstederne, end der nogensinde har været.
Ligeledes er der udviklet værktøj i en kvalitet som slet ikke var til rådighed i drejererhvervets
storhedstid. Hvis mesterteknikkerne skal genopdages og videreføres, vil det være hobbyfolket
og ikke erhvervslivet der bærer kulturen.
På en måde er ringen sluttet. Kunstdrejningen startede som en hobby ved hoffet, det udviklede
sig til et stort og omfattende erhvervsliv. Da moden så skiftede forsvandt drejererhvervet. Nu
genopstår drejningen igen som hobby.
Side 9