Faglighed i perspektiv” - Velkommen til Den Sociale virksomhed ...

Jannik Jensen Faglighed i perspektiv
Renata Cosic
4. Organisationens opfattelse af tid:
I vores interview fortæller både teamleder og områdeleder om fortid, som ”gode gamle dage”, hvor
højkonjunktur og større budget betød flere handlemuligheder. De er begge to meget bevidste om
konsekvenserne af lavkonjunktur og de begrænsninger, der deraf følger. Teamlederen nævner, at i
fortiden havde ledelsen mere føling med fagligheden på stedet, men at den organisatoriske tænkning
har overtaget den, som endnu en konsekvens på området. I sin tidsorientering bevæger teamlederen
sig også mod den nære fremtid, hvor han har visioner i forhold til husets fysiske rammer samt
trivsel på stedet. Områdelederen ytrer håb for fremtiden; at ledelsesstruktur og transportdrift, som er
under forandring, kommer mere på plads. Her kan det ses, at hans tanker om den nære fremtid går
ud på; om de løsninger, der er kommet frem, kommer til at virke. Begge ledere er primært
nutidsorienteret i deres udsagn.
Med deres udsagn om nuet, synliggør pædagogerne deres tids orientering, som de er optaget af i
hverdagen. Men de er heller ikke helt fri fra at kaste blikket mod fortiden og sammenligner nutid
med det: ”at kunne genskabe de glade dage, vi havde engang”.
Fremtidsorientering går mest ud på et ønske om bedre fysiske rammer, som vil forbedre borgernes
vilkår, samt at fagligheden bliver højere i form af diplomuddannelse.
5. Organisationens antagelser om den menneskelige natur:
I denne dimension ser man på potentialerne og manglerne. Vores teamleder er individorienteret og
tror på potentiale i enhver borger og på mulighed for udvikling. Han stoler på medarbejderne; at de
er i stand til at bruge deres faglighed til at ændre en tilstand til det bedre, og hans forventninger går i
denne retning. Tillid, viden og færdigheder er spredt ud til de forskellige medarbejdere, og
potentialet er stort.
Områdelederens tro på menneskelig natur er grundlæggende god, og han ser også potentiale, hvor
han har tillid og tiltro til hans medarbejdere og deres gruppedynamik. Samtidig peger han på nogle
mangler, som kan forbedres, og som kan være lærings- og fokusområder (sundhed, trivsel).
Pædagogerne ser hele tiden potentiale i borgerne, hvor denne er i centrum og medarbejderne tager
udgangspunkt i handicapforståelse som ramme, hvor de ser hvert menneske som et individ med
mange handlemuligheder uanset diagnose og fysiske begrænsninger.
25