Faglighed i perspektiv” - Velkommen til Den Sociale virksomhed ...

Jannik Jensen Faglighed i perspektiv
Renata Cosic
Vores borgere danner hver sin forestilling om hvad god livskvalitet er, uden at måske helt kan sætte
ord på det. For dem er samvær og socialt samspil en vigtig del af god livskvalitet; både borgerne
imellem og med pædagogerne. De har hver deres oplevelse af hverdagen og hvad der er
betydningsfuldt for dem. De er vigtigt for dem at bidrage med deres måde at være på, at engagere
sig i relationer på stedet og være aktive i udvælgelsen af aktiviteter.
I forhold til inklusionstankegangen, bør organisationen rette sin opmærksomhed mod udvikling og
læring i et socialt miljø, hvor fællesskabet og ikke individet er i fokus. Begrebet livskvalitet i
organisation tager sit afsæt i ligeværdighed og mangfoldighed, hvor der er plads til alle og hvor der
er mulighed for borgerne at danne relationer, som har betydning for dem. God livskvalitet i A-huset
opnås igennem social deltagelse, hvor der er fokus på at være sammen og alle bidrager med deres
tilstedeværelse og engagement til fællesskabet.
22. Konklusion
Samfundet er hele tiden i forandring. Det senmoderne samfund er præget er relativisme, hvor hvert
individ har sit syn på sandhed og sin egen virkelighedsopfattelse. Vi bevæger os mere og mere væk
fra lineær tænkning, som har præget det moderne samfund. Den har været præget af en tendens at
pege på årsagen og placere skylden et andet sted end hos en selv, og at den der har skylden, skal
ændre sig først. Vores egne handlinger er de rigtige, og med den tankegang, fastlåser vi os selv.
I vores organisation er det påkrævet, at der rettes mere opmærksom på gensidige sociale relationer,
og at fokus flyttes fra at finde årsagen og placerer skylden, til at undersøge, hvordan de eksisterende
fastlåste mønstre bliver skabt og opretholdt af alle. Vi er nødt til at bevæge os hen mod den
cirkulære tænkning i takt med, at det senmoderne samfunds forståelsesramme ændres. I stedet for
at finde årsagen, bør vi bruge kræfterne på at interessere os for den gensidige påvirkning mellem
deltagerne og overveje virkningerne af egne handlinger på andre. Måske vil det være muligt at
arbejde hen imod en bevidsthed om, at hver part har sin virkelighed og sin kommunikation samt
ikke at være bange for at tænke forskelligt. Vi skal arbejde mod at opnå en systematisk
kommunikationsforståelse, hvor vi har ”det fælles tredje” som fælles interesse. Dette kan udmærket
have noget at gøre med faglighed for eksempel inklusion/integration.
Ligesom samfundet er i forandring, er vores faglighed også i konstant forandring og bevægelse. Det
sker ved, at vi reflekterer over de handlinger, der bliver foretaget i pædagogisk praksis og
39