Faglighed i perspektiv” - Velkommen til Den Sociale virksomhed ...

Jannik Jensen Faglighed i perspektiv
Renata Cosic
forhold til, hvordan borgerne er, og hvordan de handler samt i hvilke retninger, de skal udvikles.
Pædagogerne er tit nødt til at kompensere for det, borgerne ikke kan. Tanken bag inklusion går den
anden vej. Den ophæver kategorisering og tilfører fællesskabet ressourcerne for at udvikle
borgernes kompetencer.
Vi har indtil nu beskæftiget os med de forudsætninger i vores organisation, der danner rammen om
at borgerne får mulighed for at opleve, at livet i A–huset har kvalitet. For at få en bedre indsigt i
begrebet livskvalitet, tager vi fat i teologen Bjarne L. Henriksens syn på livskvalitet.
19. Livskvalitet
De fleste mennesker har den opfattelse, at livskvalitet er det samme som at have et godt liv. Et godt
liv kendetegnes ved, at det enkelte menneske føler, at livet er værd at leve. Man kan hverken
fortælle, forklare eller overbevise et andet menneske om, at livet er værd at leve. Personen skal selv
føle det; opleve glæde ved livet eller se og forstå det ved hjælp af bestemte oplevelser. Livskvalitet
er forskellig og kan have forskellig betydning og opleves forskelligt fra person til person. Det er
menneskets helt personlige oplevelse af noget ønsket og godt. Livskvalitet er ikke noget, man opnår
som et færdigt mål. Livskvalitet er ikke noget, man kan sikre sig, men livskvalitet er derimod en
udviklende proces, som aldrig står stille.
Det er også alt det rundt om personen, som er med til at skabe livskvalitet. Det kan f.eks. være
venner, familie og arbejde. (Henriksen, 2007, s. 19–31)
20. Delanalyse 6: Livskvalitet
I formålsparagraf 1, stk 3 står: ”Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv
og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i
samarbejde med den enkelte”. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=136390)
37