Faglighed i perspektiv” - Velkommen til Den Sociale virksomhed ...

Jannik Jensen Faglighed i perspektiv
Renata Cosic
11. Pierre Bourdieaus praxeologiske teoribegreb
Habitus:
Den ”rygsæk” man altid har med sig. Heri har man informationer fra den kultur og de sociale
sammenhænge, man har været i livet igennem. Man bruger sin habitus til at omsætte viden til
praktisk handling på et ikke-bevidst plan. Habitus kan være individuel, kollektiv og
samfundsmæssig. Habitus er en betegnelse for en handlen, man har erhvervet sig. Det vil sige, at det
ikke er medfødt. Det er en handlen, som ikke er bevidst, men som heller ikke er ubevidst. Bourdieu
taler om, at det er førbevidst, forstået på den måde, at man handler og først bagefter
efterrationaliserer sin handlen. Man kunne også kalde habitus for tavs viden. (Wilken, 2006, s. 42-
43)
Doxa:
Handler om grundlæggende regler i en bestemt gruppe, hvor man har et symbolsk sprog, kultur og
syn. Det vil sige, man har en selvforståelse i en gruppe og for at være en del af gruppen, skal man
acceptere spillereglerne. Begrebet doxa er alt det, som ikke er italesat; det uudtalte, som ikke kan
diskuteres. Doxa er kropsliggjort i habitus og i samfundet. Doxa defineres som den grundlæggende
sandhed, i hvilket den sociale orden er bygget op om. (Wilken, 2006, s. 50)
12. Delanalyse 3: Habitus og doxa
I vores empiri antager vi, at medarbejderne handler ud fra deres habitus, som er båret af det
praktiske. Pædagogerne forklarer ikke, hvordan de ved, at de handler rigtigt, men deres handlinger
er styret af ikke-bevidste intentioner, overvejelser om menneskesyn og opdragelse. Det ligger så
dybt forankret i dem og deres handle- og tænkemåder. Ydre værdier og tanker bliver en del af dem
selv, og de identificerer sig med det. I vores interview med pædagogerne, fortæller de, at deres
faglighed gør, at de kan møde nye borgere, der hvor de er og ”gøre sig et indtryk af dem”. Her er
habitus individuel. Medarbejderne har nogle tidligere erfaringer, som er blevet en integreret del af
dem; hver erfaring er unik og personlig. I det sociale miljø, hvor de omgås hinanden, er der en
fælles forståelse, som danner rammen om den individuelle habitus. Den bliver til doxa.
27