InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

hjælp til hjælperne IntervIew: nogle sager kan være så svære at håndtere, at også hjælperne har brug for hjælp. I en mindre kommune har man haft gavn af et supervisionsforløb i forbind- else med en særlig kompliceret voldssag Af reDAKtør SAnne BertrAM, VfC SOCIALt UDSAtte – Vi blev kontaktet af en mor, der søgte hjælp til sit barn. Jeg besøger hende så som familieterapeut og får hurtigt en fornemmelse af, at den er rivende gal. Det viser sig senere, at moren har været udsat for omfattende og meget rå vold og lider af posttraumatisk stresssyndrom. Hvordan kan vi hjælpe en kvinde som hende? Hvordan kan vi støtte og beskytte hende mod yderligere vold? Det er de spørgsmål, vi stiller os selv, for vi har ikke før haft en sag her i kommunen, der ligner den, slet ikke, og i begyndelsen blev vi afvist alle steder. Selv krisecentrene sagde nej i starten, fordi de frygtede for de andre kvinders sikkerhed. Men jeg tænker også: Hvordan holder jeg ud at være i denne sag, fortæller en familieterapeut fra en mindre kommune, som vi her kan kalde X-købing. Uddannet til at hjælpe Socialrådgivere og psykoterapeuter er uddannet til at rådgive og hjælpe andre. Men nogle gange kan en opgave gå så tæt på eller af andre grunde være så svær at håndtere, at også professionelle kan have brug for hjælp til at komme videre. Supervision, hvor der arbejdes med at integrere faglighed og personlighed, er en ofte brugt metode til at arbejde med sådanne vanskeligheder, og i X-købing kommune benytter man sig løbende af fagligt uddannede supervisorer. Det hører med til metoden, at den er generel, og at supervisoren guider og stiller spørgsmål snarere end at servere grydeklare løsninger. Men i denne sag oplevede medarbejderne, at de i høj grad også havde brug for få konkret og specialiseret viden om både handlingsmuligheder og voldens psykologi. Efter at have hørt om VFC Socialt Udsattes kursus om voldsramte familier henvendte kommunen sig derfor til centret for at få supervision herfra. Dels til familieterapeuten, der har været den primære kontaktperson, dels til den sagsbehandler som har haft myndighedskasketten på. Mere is i maven – Vi har haft behov for, at der var én, der fortalte os direkte, hvad vi skulle gøre, fordi sagen her har krævet en stor viden om vold, og om hvad vold gør ved mennesker. Så det har været en meget faglig supervision. Vi har fået tingene klart fordelt i nogle kasser, så det ikke bare var én stor, væmmelig sag. Vi har fået hjælp til at sige: ”Vi har en kvinde med de og de problemer. Hvad kan vi gøre nu, og hvad kan vi gøre om et år”, forklarer familieterapeuten. – Det har været en lang proces bare at få kvinden til at politianmelde sagen. Men vi har lært, at man ikke skal panikke. Vi har måttet acceptere, at vi ikke kunne hjælpe kvinden, hvis hun ikke var parat. I en sådan sag er det svært at være professionel, fordi man kommer så tæt på. Men vi er blevet bedre til at have lidt mere is i maven med god samvittighed og ikke overtage ansvaret, supplerer sagsbehandleren. På et tidspunkt i forløbet blev familieterapeuten med sine egne ord ”smittet” og begyndte selv at få angstreaktioner, der mindede om den voldsramte kvindes. Identifikationen blev for stor, og det betød også, at terapeuten syntes, hun skulle stå til rådighed konstant. Her har supervisoren hjulpet hende med konkrete fif. Fx ”tvang” hun terapeuten til at slukke sin mobiltelefon i weekenden og fortalte hende hvilke signaler, hun skulle være opmærksom på hos sig selv. Nogle gange har det primært været familieterapeuten, der har modtaget selve supervisionen, men sagsbehandleren har altid lyttet med – og som regel også andre – og det har været en styrke, vurderer de begge. Så er der med det samme etableret en fælles viden, og i en sag som denne skal man sidst af alt være, eller føle sig, alene. Det er de to, ganske passende, helt enige om. Af hensyn til kommunens størrelse og de ansattes sikkerhed er fremstil- lingen anonymiseret. redaktionen.
nyt spot på tre behandlingskulturer AnMeLDeLSe: Sociologisk studie giver ny indsigt i de forskellige traditioner inden for behandling af alkoholmisbrug. Men forfatterne inddrager den eksisterende forskning for lidt og politiserer for meget Af CenterLeDer, Ph.D. Anette SøgAArD nIeLSen, fynS AMtS ALKOhOLBehAnDLIngSCenter Anne BreUMLUnD & Inger BrUUn hAnSen: ”nÅr ALKO- hOL DOMInerer hVerDAgen – et sociologisk perspektiv på alkoholmisbrug og behandling”. forlaget Klim, 234 sider, 275 kr. Den smule forskning, der har været foretaget på alkoholbehandlingsområdet, har oftest været sundhedsvidenskabelig. ”Når alkohol dominerer hverdagen”, der anlægger et sociologisk perspektiv, er et forfriskende indslag fra en anden forskningstradition. Forfatterne har fulgt behandlingen på tre forskellige institutioner, foretaget deltagerobservationer og interviewet alkoholmisbrugere i behandling. På den baggrund har de begået tre casestudier, der illustrerer henholdsvis et offentligt behandlingstilbud, et diakonalt døgnbehandlingstilbud og et Minnesota-døgnbehandlingstilbud. Behandlingskulturen i disse tre institutioner beskrives og danner baggrund for udviklingen af tre forskellige behandlingsmodeller, baseret på graden af fællesskab mellem klienterne og relationen mellem behandler og klient. Med afsæt i T. Højrups livsformsbegreb beskriver forfatterne dernæst fire misbrugstyper, som de illustrerer med citater fra interviewede alkoholmisbrugere. Sluttelig diskuterer forfatterne socialpolitiske perspektiver på baggrund af analyserne. Beskrivelserne af institutionstyperne er interessante, spændende og givende. Disse beskrivelser og analyser er bogens styrke. Analyserne beskriver samspillet mellem behandlere og klienter samt mellem klienter indbyrdes, og selvom de ikke forholder sig til behandlingsindholdet som sådant, er der tale om en indsigt, der tilfører området ny viden. Beskrivelserne af misbrugstyperne er mere tynd. Her savner jeg, at forfatterne bygger videre på eller inddrager den forskning på området, der allerede er tilgængelig, fx P. Alasuutaris studier og undertegnedes, eller diskussionerne om klientlivsformen, som har været ført af fx E. Adolph og kolleger i forhold til arbejdet med sindslidende. Resultatet af den manglende inddragelse af den eksisterende viden er, at man får oplevelsen af, at bogen slutter med politiske spekulationer snarere end saglige bud på, hvorledes vi er blevet klogere, hvad vi som praktikere kan bruge dette til, og hvad vi mangler at vide mere om. Forfatterne skriver, at formålet med bogen er at få viden om, ”hvilke forandringsprocesser der er mulige i forskellige typer behandlingstilbud, samt hvad forskellige typer af alkoholmisbrugere profiterer af i forhold til alkoholmisbruget” (s. 219). Men dette spørgsmål kan ganske enkelt ikke besvares med en undersøgelse af den type, forfatterne har gennemført. Forskellige gruppers udbytte af behandling kan kun afgøres gennem followup-undersøgelser og med relevante kontrolgrupper. Med andre ord skal man over tid følge forskellige grupper, som ønsker at blive behandlet og undersøge, hvem der får udbytte af hvilken behandling – og hvem der opgiver undervejs, netop fordi behandlingen ikke passer til dem. Forfatterne har jo i sagens natur kun talt med de alkoholmisbrugere, der stadig blev i behandlingen og derfor kunne interviewes på det tidspunkt, hvor forfatterne mødte op. Hertil kommer, at forfatterne fortolker analyseresultaterne på en måde, der ikke giver mening, fx gennem hypoteser om, hvilke behandlingstilbud der passer til hvilke alkoholmisbrugere. Alt i alt: ”Når alkohol dominerer hverdagen” er langt fra uinteressant, men dens egenartede indfaldsvinkler – på mange forskellige niveauer – betyder, at man som læser på egen hånd skal sørge for at sætte sig grundigt ind i alkoholbehandlingens komplekse område, før man kan tage bestik af, hvad bogens resultater kan belyse og ikke belyse. UDSAt bringer løbende anmeldelser af udgivelser med relevans for bladets fagområder. forslag til anmeldelser modtages af redaktionen på sab@vfcudsatte.dk udsat I nummer 5 I 2. årgang I september 2005
Page 1 and 2: 4 6 9 19 Læs bl.a. om: InKLUSIOn I
Page 3 and 4: tOUr De UDSAt Idræt og sundhed er
Page 5 and 6: ord tale om eksklusions-, marginali
Page 7 and 8: jeg har været udsat for. Jeg inds
Page 9 and 10: um til at være tag over hovedet, e
Page 11 and 12: nyt KOMPetenCeCenter De sociale til
Page 13 and 14: en nøgle til gaden De laminerede p
Page 15 and 16: omvendte kan også ske, dvs. at sam
Page 17: det gør det endnu sværere for det

InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?