InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Ung og udsat for vold Både drenge og piger udsættes for vold. Men ikke af de samme. Vold mod piger sker oftest i hjemmet, mens drenge typisk oplever volden ude. Drenge og piger reagerer også forskelligt på vold. for at forebygge er det nødvendigt at være opmærksom på kønsforskellene Af KOnSULent SISSeL LeA nIeLSen, VfC SOCIALt UDSAtte Både drenge og piger oplever at blive slået eller på anden led udsat for fysisk vold. Men ser man på unges udsathed for vold i et kønsperspektiv, falder det i øjnene, at der er væsentlige forskelle. Generelt er drenge i højere grad end piger udsat for vold. Hver ottende dreng og næsten hver tiende pige i 9. klasse er inden for det sidste år blevet udsat for fysisk vold. 4% af de unge i 9. klasse (15-16-årige) er blevet truet af deres forældre med vold, og 7% af de unge er blevet slået af deres forældre. En af de mest markante kønsforskelle viser sig, når man spørger, hvem gerningsmanden er, og hvor volden har fundet sted. Piger oplever i langt højere grad end drenge at blive udsat for vold fra en forælder, oftest faren. Gerningsmanden ved den seneste voldsepisode har således næsten for hver anden pige været en forælder, mens det kun gælder for hver sjette af drengene. Drenge oplever oftest vold uden for hjemmet, fx i forbindelse med LItterAtUr • De statistiske oplysninger i denne artikel baserer sig hovedsa- geligt på et notat udarbejdet af Karin helweg-Larsen & Marie Kruse fra Statens Institut for folkesundhed. ”Kønsforskelle i vold blandt unge i Danmark. forekomsten og karakteren af den vold, som unge udsættes for og som de oplever i deres familie” (2004). • Sissel Lea nielsen: ”Ung & Køn. Kønsforskelle i unges udøvelse af vold og udsathed for vold. Bryd tavsheden – sæt grænser”. rapporten og debatmagasin er udarbejdet af VfC Socialt Udsatte for Ligestillingsministeriet, 2004. rapporten kan downloades på www.vfcudsatte.dk • ”Unges livsstil og dagligdag 2003 – aldersforskelle i sundhedsvaner og livsstil”. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2005. fester, og i tre ud af fem tilfælde har gerningsmanden ved den seneste voldsepisode været én, de ikke kender. Det gælder kun for hver femte af pigerne. Voldens konsekvenser Volden påvirker de unges helbred, og de risikerer at trives dårligt – både på kort og på lang sigt. Ud over de direkte fysiske men kan vold give psykosomatiske symptomer som hovedpine og ondt i maven, og de unge kan have svært ved at koncentrere sig i skolen. De kan føle, at de ikke er noget værd, og have svært ved at have tillid til andre. Både drenge og piger kan få psykiske problemer som følge af volden, men piger oplever det i højere grad end drenge. Blandt piger, der har været udsat for vold, oplever hver anden at have psykiske problemer, mens det kun gælder hver fjerde dreng. Forskellen kan skyldes, at pigerne typisk bliver udsat for vold fra en forælder eller en anden, de kender – fx en kæreste – altså personer, de skulle have tillid til, og som burde drage omsorg for dem. Den kan også skyldes, at piger i forvejen oftere end drenge føler, at de har psykiske problemer. Næsten hver anden pige i alderen 16-20 år føler, at de har personlige problemer, der gør det vanskeligt at klare daglige gøremål. Det samme gør sig kun gældende for hver fjerde af drengene. Det er tænkeligt, at et sådant mønster også gælder for de lidt yngre. forebyggelsen At drenges og pigers virkeligheder i forbindelse med vold er forskellig, fordrer forskellige løsninger. En forudsætning for at sikre kvalitet i indsatsen over for de unge er at inddrage et kønsperspektiv – både når det gælder forebyggelse af vold, og i afhjælpning af voldens konsekvenser. Det er lovfæstet, at begge køn skal sikres lige muligheder i det danske samfund. Men for at stille drenge og piger lige kan der i nogle tilfælde være behov for at behandle dem forskelligt.
um til at være tag over hovedet, en kop kaffe og lidt mad. nogen at snakke med. Det er ofte det, vi forstår ved omsorg, når det gælder værestedsbrugere med et alkoholmisbrug. for andet er der jo ikke at gøre. eller er der? Af KOnSULent DItte ehrenreICh, VfC SOCIALt UDSAtte Jens kommer til værestedet i tydeligt beruset tilstand, aggressiv over for brugere og personale. Det er sket før, og ofte er han blevet afvist allerede i døren. Men i dag udvikler situationen sig anderledes end den plejer… På væresteder rundt omkring i hele landet kommer der mange brugere med alkoholmisbrug. Det er mennesker med komplekse problemer, der ikke kun handler om alkohol, men også om bolig, økonomi, netværk, arbejde eller mangel på samme. Mennesker, der kaster medarbejderne ud på dybt vand i en konkret hverdag, hvor den overordnede målsætning er at yde omsorg. Men hvad er omsorg, når det gælder denne målgruppe? Vi er hurtige til at tænke, at de mest udsatte brugeres behov for omsorg er meget konkret og handler om at afhjælpe den umiddelbare nød: At komme i tørvejr og få en kop kaffe eller lidt mad. Vi har også let ved at forestille os, at værestederne kan afhjælpe noget af ensomheden. Vi ser altså omsorgen som fysisk og relationel. En tredje dimension af omsorg er mere uhåndgribelig. Det er et forsigtigt udviklingsperspektiv, der handler om at skabe et rum til at være. Et rum hvor udvikling, forandring og forsoning med sig selv gøres mulig. Det skal understreges, at der tænkes på rum for udvikling, og ikke krav om udvikling. Frem for kun at tilbyde skadesreduktion kan man vise, at man ikke har opgivet at hjælpe brugeren med at få øje på nye muligheder. Samtidig må man dog ikke stille krav, der udstøder de svageste. Til den bruger, der er kommet i værestedet flere gange – og som man har oplevet både ædru og fuld – kan man godt sige: ”Du er sådan en flink fyr, når du er ædru”. Altså fortælle ham den positive vinkel, at man oplever ham som en helt anden person, når han er ædru, og måske motivere ham til at søge behandling eller trappe lidt ned. ”Han skal da vide, hvordan drikkeriet ødelægger forholdet til de andre brugere”. Den dag udviklede situationen sig anderledes. Ud fra sit kendskab til Jens vælger medarbejderen at møde ham med en positiv attitude. Medarbejderen ved, at Jens er glad for musik og giver ham en CD i hånden som gave med bemærkningen: ”Det var da hyggeligere at høre noget godt musik i stedet for at høre på dit dårlige humør”. Det ændrer fuldstændigt situationen. Jens skifter sindsstemning og virker nærmest rørt over at få en gave. fysisk omsorg relationel omsorg I situationen handler medarbejderen ud fra alle tre aspekter af omsorgsmodellen: • At brugeren overhovedet bliver lukket ind i beruset tilstand og tilmed får en CD, er udtryk for fysisk omsorg. • At brugeren ses og behandles som et individuelt menneske med en personlighed, man husker og imødekommer, er udtryk for relationel omsorg. • At brugeren får anledning til at handle anderledes, end han plejer, og at det er til glæde for både ham selv og de andre i værestedet, er udtryk for, at medarbejderen giver ham rum til at være. Omsorg er at engagere sig i et andet menneskes velbefindende ud fra en oprigtig interesse i dette menneskes ve og vel. I det sociale arbejde med børn og unge er det naturligt at tænke udvikling i sammenhæng med omsorg. I forhold til socialt udsatte med et alkoholmisbrug tænkes omsorg derimod ofte – og naturligt nok – som skadesreduktion. Men fares der med lempe, kan også brugere med tunge og komplekse problemer have gavn af en omsorg, der er mindre konkret og vover lidt mere. VfC SOCIALt UDSAtte har i samarbejde med syv ledere og medarbejdere fra væresteder udviklet omsorgsmodellen for omsorgsmetoder på væresteder for brugere med et alkoholmisbrug. rum til at være Omsorgsmodellen og dilemmaer i forhold til omsorg på væresteder er beskrevet i hæftet: ”rum til at være”. Læs mere på www.vfcudsatte.dk Rum til at være Dilemmaer ved omsorg for værestedsbrugere med alkoholmisbrug udsat I udsat nummer I nummer 5 I 2. 5 årgang I 2. årgang I september I maj 2005
Page 1 and 2: 4 6 9 19 Læs bl.a. om: InKLUSIOn I
Page 3 and 4: tOUr De UDSAt Idræt og sundhed er
Page 5 and 6: ord tale om eksklusions-, marginali
Page 7: jeg har været udsat for. Jeg inds
Page 11 and 12: nyt KOMPetenCeCenter De sociale til
Page 13 and 14: en nøgle til gaden De laminerede p
Page 15 and 16: omvendte kan også ske, dvs. at sam
Page 17 and 18: det gør det endnu sværere for det
Page 19 and 20: nyt spot på tre behandlingskulture

InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?