InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Inklusion i lokalsamfundet Det er mange visioner for, hvordan beboere med psykiske lidelser kan inkluderes bedre i lokalsamfundet. Men hvad betyder inklusion, og finder den faktisk sted? Af SenIOrKOnSULent OLe thOMSen, VfC SOCIALt UDSAtte Borgere med alvorlige psykiske lidelser nyder ikke megen accept og anerkendelse hos befolkningen generelt. De har ringe udsigt til at opnå inklusion i normalsamfundet og få tilgodeset deres egne fordringer til et tilfredsstillende liv. Samtidig består den professionelle indsats mest af omsorg for den enkelte og har kun i begrænset omfang et inkluderende sigte. Det er baggrunden for projektet ”Inklusion i lokalsamfundet af beboere med psykiske lidelser”, der gennemføres af VFC Socialt Udsatte. Socialministeriets metodeudviklingsprogram finansierer projektet, og formålet er at belyse og udvikle metoder, der fremmer rummelighed og sameksistens i lokalområderne. Social inklusion Social inklusion er, ifølge socialforskeren Jørgen Elm Larsen (se Udsat nr. 4), et åbent og neutralt begreb. Det ligger i begrebet, at inklusion har karakter af en mulighed, der kan vælges til, hvis det ønskes. Begrebet giver samtidig rum for forskellighed. Begrebet integration relaterer mere entydigt til at være integreret i en normalitet eller i en normativ orden. En normativ orden kan imidlertid godt være opbygget omkring undertrykkende funktionssystemer. Et eksempel er institutionalisering af sindslidende, hvor personen anerkendes som patient, men er underlagt institutionelle ordner og forventninger. Social inklusion er ikke en entydig størrelse – man kan være indenfor i en social sammenhæng og udenfor i en anden. Man kan være udenfor i forhold til deltagelse i signifikante samfundsmæssige delsystemer (økonomi, arbejde, ret, politik, socialitet m.m.) og være inkluderet i andre. Også graden af deltagelse og systemets funktion er elementer i social inklusion. Med ”systemets funktion” hentydes til den normative betydning funktionen tillægges, fx at være bruger af et værested for sindslidende i modsætning til en moderigtig cafe i det indre København, omfanget og arten af en persons sociale netværk etc. Inklusion af sindslidende Det er ikke blot minoriteten, der skal integrere sig i majoritetens orden; både de sindslidende og ”normalbefolkningen” må arbejde for et bedre samspil. Metoderne må derfor understøtte social inklusion for begge målgrupper. De sindslidende er dog den primære målgruppe, mens den sekundære er den del af ”normalbefolkningen”, som de sindslidende kommer i kontakt med. At være sindslidende i et boligområde øger selvsagt risikoen for social udstødning, men det er ikke en automatisk følgevirkning. Det afhænger af en række livsaspekter, der ikke i sig selv afkobler den enkelte fra centrale funktionssystemer, men som i et samspil kan øge udsatheden. Sådanne livsaspekter er bl.a. personlighed, livsform, uddannelse, arbejde, økonomi, helbred (herunder den psykiske lidelses karakter og varighed) samt adgangen til – og arten af – støtte, hjælp og behandling. En sindslidende med et tæt netværk kan godt opleve sig anderledes og udenfor samtidig med at vedkommende føler sig anerkendt i et givet socialt fællesskab, fx som deltager i lokalområdets aktiviteter eller i et særligt målrettet tilbud. De positioner man har, i forhold til deltagelse i samfundsmæssige delsystemer samt graden af inklusion inden for forskellige livsområder, er ikke statiske. De vil sædvanligvis ændre sig i et livsforløb. Der er med andre
ord tale om eksklusions-, marginaliserings- eller inklusionsprocesser. I socialt arbejde forsøger man som regel at bremse eksklusions- og marginaliseringsprocesser og fremme inkluderende processer. I den forbindelse må der skelnes mellem de frivillige og de ufrivillige. Hvis en person presses til at deltage i en bestemt aktivitet, kan man næppe tale om inklusion, men måske om normalisering. Målet for inklusion er derfor ikke den totale assimilation; målgruppen har og vil formodentlig til stadighed have særlige behov. Metoder Metodeudvikling finder almindeligvis sted ved at destillere erfaringerne på et givet område. Man finder sit fokus på baggrund af en erfaringsmasse, og jo større erfaringsmasse, des bedre mulighed for at formulere metoder i arbejdet og for at få præcision i metodeudviklingen. Hvad angår inklusion af borgere med en psykisk lidelse i lokalområder, er erfaringsmassen beskeden. Metodeudviklingen tager derfor udgangspunkt i konkrete situationer – en utilstrækkelig indsats og et ønske om at gøre tingene bedre. Første skridt er at konkretisere behovet og at definere målgrupper og problemområder. Forventninger, mål og metoder beskrives og gøres operationelt tilgængelige. I det aktuelle inklusionsprojekt fastholdes erfaringerne ved hjælp af en virkningsevaluering. Målet er at sandsynliggøre sammenhænge mellem de udførte tiltag og den virkning, de har på deltagerne. Derved opnås en forståelse for, om metoderne rent faktisk medfører de tilsigtede resultater. Og også for omfanget af positive eller negative bivirkninger. Som afsæt for projektet og som datagrundlag for virkningsevalueringen, har vi interviewet en række lokale aktører. Det tjener flere formål: Dels at skabe et overblik over ressourcer, indsatser og problemer i de valgte lokalområder. Dels at belyse, i hvilken grad inklusion faktisk finder sted. Og dels at sammensætte lokale projektgrupper der kan formulere visioner om inklusion, metoder, strategier og delmål. At nedsætte lokale projektgrupper er en del af metodeudviklingen – det skaber motivation, mobilisering og ejerskab til projektet. Projektgrupperne nedsætter undergrupper, der arbejder med at afprøve udvalgte metodevisioner. I undergrupperne deltager medlemmer fra projektgruppen sammen med særlige interessenter, fx repræsentanter for politiet og psykiatrisk afdeling. I projektgrupperne samles op, evalueres og justeres, og på tværgående seminarer udveksles iagttagelser og erfaringer på tværs af de to lokale projekter. resultater Det skorter ikke på deltagelse, iderigdom og visioner, hvilket er opløftende. Det er sværere, at ambitionsniveauet må tilpasses de ressourcer, der reelt kan mobiliseres. Man må samle den ”projekt-kraft”, der er til stede blandt deltagerne, om nogle udvalgte visioner. De mest udsigtsløse ideer må fravælges, og energien koncentreres der, hvor det synes mest sandsynligt at nå et resultat. Det er forholdsvist enkelt at tage udgangspunkt i den igangværende indsats og søge at bidrage til forbed- ring af sociale indsatser og lokale aktiviteter. Det er komplekst og udfordrende at bringe målgrupperne sammen i nye sammenhænge – at måle effekten og gøre resultatet til en eksportvare. Om det er realistisk at udvikle generelle metoder til fremme af inklusion, er ikke entydigt, men der kan ikke udvikles metoder uden hensyntagen til den kontekstuelle virkelighed, og metoder kan ikke praktiseres uafhængigt af den forskellighed, som konteksten repræsenterer. Vi håber, at arbejdet fortsætter ud over projektperioden, uafhængigt af op- og nedture i politisk bevågenhed. Vores bekymring er, at visionerne forbliver ideer, og at arbejdsgrupperne udvikler sig til studiekredse frem for forandringsagenter. Realiteten er, at hvad man end gør, er det begrænset, hvor langt man kan komme med inkluderende aktiviteter, når man alene har projektmidler til sin rådighed. En væsentlig og vanskelig opgave er at finde lokale (permanente) finansieringskilder. Selv om projektet byder på store udfordringer, bidrager det efter vores overbevisning alligevel til social inklusion af sindslidende i boligområder: Ved at udvikle metoder til at synliggøre og støtte lokalområdernes værdi som minisamfund. Ved at bringe de forskellige aktører og målgrupper sammen. Og ved at udvikle metoder til fremme af gensidig forståelse. SOCIALMInISterIetS MetODeUDVIKLIngSPrOgrAM har til formål at udvikle konkrete metoder i socialt arbejde og formidle viden om disse metoder for at øge kvaliteten af samspillet mellem borgeren og det sociale system. ”InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Af BeBOere MeD PSyKISKe LIDeLSer” forløber i to større boligområder, hvor der i forvejen forgår socialt arbejde i forhold til den pri- mære målgruppe: Boligområdet Sundby Syd på Amager i København og boligområdet herredsvang i bydelen hasle i Århus. Projektet er iværksat september 2003 og forventes afsluttet med udgangen af 2006. Læs mere på www.vfcudsatte.dk udsat I nummer 5 I 2. årgang I september 2005
Page 1 and 2: 4 6 9 19 Læs bl.a. om: InKLUSIOn I
Page 3: tOUr De UDSAt Idræt og sundhed er
Page 7 and 8: jeg har været udsat for. Jeg inds
Page 9 and 10: um til at være tag over hovedet, e
Page 11 and 12: nyt KOMPetenCeCenter De sociale til
Page 13 and 14: en nøgle til gaden De laminerede p
Page 15 and 16: omvendte kan også ske, dvs. at sam
Page 17 and 18: det gør det endnu sværere for det
Page 19 and 20: nyt spot på tre behandlingskulture

InKLUSIOn I LOKALSAMfUnDet Metoder til ... - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?