Udbrændthedssyndromet som sjælesørgerisk udfordring - Agape

2
da Dansk Institut for Klinisk Epidemilogi offentliggjorde en ny undersøgelse, der pegede i retning
af, at hver tredje erhvervsaktive har symptomer på udbrændthed. 1
b. Begrebsafklaring
Man har forsøgt at give forskellige definitioner på udbrændthedssymdromet. Blandt disse bør
nævnes:
1. Burnout er resultatet af konstant emotionelt pres i forbindelse med et intensivt engagement
for mennesker i lange tidsperioder. 2
2. Udbrændthed er et syndrom bestående af følelsesmæssig udmattelse eller tomhed,
fremmedgørelse og en fornemmelse af personlig fallit, som kan optræde hos mennesker,
som på en eller anden måde arbejder med andre mennesker. Syndromet er en reaktion på et
kronisk følelsesmæssigt stress i arbejdet med andre mennesker, specielt mennesker, som er i
nød eller har problemer. Det er således en følge af erhvervsmæssigt stress. … Stresset
stammer fra den sociale interaktion mellem hjælper og modtager. 3
3. Man kan sige, at burnout handler om 'ildsjælenes retræte'. Her hævdes, at burnout er en
proces af nærmest kriselignende karakter med forskellige stadier. 4
Disse definitioner fanger efter min mening det væsentlige i fænomenet. Og de supplerer hinanden
udmærket, så vi her får en klargøring af begrebet, der kan danne baggrund for de følgende
iagttagelser.
Udbrændtheden truer, når der bliver et for stort misforhold mellem forventningerne på den ene side
og afgrænsningerne i situationen på den anden side – mellem alle mulighederne, man gerne vil
udnytte, og ens personlige begrænsninger.
Udbrændthed er ikke almindelig træthed. Især Brosché understreger forskellen. Han siger om
træthed, at den kommer efter kort tid (dage, uger), og det går også hurtig at komme ovenpå igen.
Træthed er et for størstedelen fysisk-neurologisk fænomen, der har at gøre med overanstrengelse.
Trætheden kan ikke skjules i længden; naturen tager sin ret. Men udbrændthed, siger Brosché,
kommer efter lang tid (måneder, år), og det tager tilsvarende lang tid at komme over den. Det er et
for størstedelen eksistentielt eller åndeligt fænomen og afhænger af oplevelse af meningsløshed i
arbejdet. Udbrændthed kan ofte skjules længe – over for mange. For man kan spille rollen så godt,
at ingen aner uråd.
Udbrændthed er heller ikke det samme som anfægtelser, som er et rent åndeligt fænomen og
afhænger af oplevelsen af meningsløshed i arbejdet. Udbrændthed kan selvfølgelig føre anfægtelser
med sig, ligesom anfægtelser ofte vil være medudløsende faktor for udbrændtheden – f.eks.
anfægtelsen over for lidt tid og alvor i det personlige andagtsliv. Altså kan der være forbindelseslinier
og sammenhænge, men det må ikke tilsløre, at der er tale om to forskellige størrelser.
Især Asplund gør opmærksom på, at burnout-syndormet er forbundet med de sociale interaktionsformer,
der kendetegner vort samfund i sidste del af dette århundrede. 5 Familiebåndene og de
naturlige netværk omkring det enkelte individ svækkes i det opsplittede samfund. Derfor skal en
hastigt voksende servicesektor tage sig af stadig større dele af borgernes forskellige behov og
vanskeligheder. Udbrændthed er et tidstypisk fænomen for dette industrialiserede og urbaniserede
samfund.
1 Jf. f.eks. omtalen i Kristeligt Dagblad d. 26.10.90
2 Citeret efter Brosché, si. 66 fra Ayala M. Pines, Elliot Aronson & Ditsa Kafry: ”Burnout from tedium to personal
growth”, 1980, s. 15.
3 Maslach, s. 15 -16.
4 Brosché, s. 66.
5 Jf. Asplund s.139ff. Se endvidere argumentation for det tidstypiske ed udbrændthed hos Ewalds, s. 19f og 40f.
Sanford og Brosché mener, at fænomenet altid har eksisteret, men blot er blevet langt mere udbredt i de seneste
årtier. Jf. Sanford, s. 3 og Brosché, s. 11 og 54