Udbrændthedssyndromet som sjælesørgerisk udfordring - Agape

More documents

Recommendations

Info

8 forhold, der understreger, at præstetjenesten eller anden kirkelig tjeneste i høj grad indebærer alle mulighederne for, at man kan smittes af denne bacille! Vi vil i det følgende se på nogle af disse forhold. Allerede ved at se på udbrændthedssyndromets første stadier, opdager man, hvorfor også kirkelige medarbejdere kan være truede. Forventningerne kan være store og motivationen stærk – især hvis man får som et livskald at beskæftige sig på fuld tid med det, som før var ens væsentlige fritidsaktivitet. Nu skal arbejde sikre min og min families daglige brød, men det er også mit livsengagement, min hobby, ja langt mere: det er en sag, som jeg er kaldet til af Gud selv. Hermed får vi så også en grundforudsætning for at være truet af denne erhvervssygdom. Sannford peger på forskellige grunde til udbrændthed i præstetjenesten, som her skal gengives, idet jeg vil lægge vægt på den sjælesørgeriske del af arbejdet (Bl.a. fordi det er den del af arbejdet, jeg selv er mest fortrolig med). 1 Undervejs vil der stikordsagtigt blive peget på nogle midler til imødegåelse af problemerne. Disse stikord, der skal ses i lyset af den senere omtale af forebyggelsen, kan nok ikke anvendes af den, der er udbrændt eller på vej til at blive det. Kun for den stærkere kan de måske styrke bevidstheden om, hvordan man kan undgå udbrændthed. 1. Arbejdet i tjenesten er aldrig færdig. Man får derfor aldrig den samme oplevelse, som f.eks. en tømrer, der har bygget et hus, får. Han kan med en vis stolthed sige: ”Sådan, nu pakker jeg mit værktøj sammen, for nu er jeg færdig. Værsgo', forhåbentlig er I tilfredse, for det ser da helt godt ud!” Sådan er det aldrig med tjenesten i Guds rige. Der er altid flere husbesøg, nye patienter på sygehuset, andre samtaler, man egentlig skulle have fulgt op, foruden de nye taler, der skal forberedes og holdes osv. Udfordring: Opsæt realistiske delmål. 2. I Guds riges tjeneste kan man ikke altid sige, om ens arbejde har haft resultater. Derfor får man ikke den samme gode oplevelse i tjenesten , som når man f.eks. maler: Det er egentlig træls at male, men det er alligevel dejligt, når man kan træde et skridt tilbage og beundre det udførte arbejde. Glæden ved arbejdet ligger i høj grad i nydelsen af resultatet. - Men hvor meget udbytte fik konfidenten eller sognebarnet egentlig af den samtale, som i hvert fald blev lang nok? Udfordring: Tillad dig selv glæde over og evt. belønning for, at delmål er nået. 3. Arbejdet i tjenesten er repeterende. Ikke blot er arbejdet aldrig færdigt og resultaterne ofte usynlige, men det kan i høj grad også være præget af gentagelser. Det er i sig selv belastende. Man skal mande sig op til forventning og begejstring – igen i det år, igen i denne måned, igen i denne uge! Udfordring: Arbejd med variation og tematisering af gentagelserne! Indre fornyelse gen-nem bøn og bod – er evangeliet i alle dimensioner nyt for en selv, da bliver det aldrig kedelig at formidle. 4. Som tjenstgørende person kommer man konstant i kontakt med folks forventninger til én. Vælger man at ignorere nogle af kravene, så vil man møde folks skuffelse og evt. mishag – især hvis man tillader sig at gøre opmærksom på, at man ikke vil eller kan leve op til alt. Udfordring: Nybesind dig på, hvad Gud venter af en tro husholder. Afklar hvilke forhåbninger de, der har kaldet dig, med rette kan have til dig. Lær at leve med skuffede forventninger til dig. 5. Den tjenstgørende person må arbejde med de samme personer år ud og år ind. At få et sogn eller en virkekreds tildelt er på en måde som at blive gift: er man først involveret, så findes der ingen lette veje ud igen. Lægen, advokaten, håndværkeren eller købmanden kan nægte at antage eller handle med en ubehagelig klient eller kunde, eller de kan i det mindste gøre sig klart, at så snart de har afsluttet deres faglige relation til personen, behøver de ikke beskæftige sig mere med vedkommende. Men disse muligheder har den kirkeligt tjenstgørende person ikke. 1 De følgende 9 punkter er baseret på Sanfords arbejde, jf. litteraturlisten. Han er jungiansk uddannet psykoanalytiker og præst i en amerikansk presbyteriansk kirke. Der er god grund til kritik af hans liberale teologiske adgangspunkt, men han har analyseret, hvad der er kendetegnende for den tjeneste, som kirkelige medarbejdere står i.
9 Udfordring: Behov for ferie, fritid og sociale fællesskaber, hvor vi kan være os selv. Ægteskab og familieliv er vigtigst her. 6. At arbejde med mennesker i nød indebærer et følelsesmæssigt dræn for den tjenstgørende person. Det er ligesom at møde en masse mennesker, der er forulykkede og har behov for en blodtransfusion hos præsten eller missionæren for at kunne klare sig. Og det får de så – den ene efter den anden. På et tidspunkt begynder præsten eller missionæren at undre sig over, at han selv lider af blodmangel! Hele tiden at skulle give trøst, opmuntring og vejledning, der hvor der ingen vej er, det virker lige så udmarvende og krævende, som hvis det var blod, der skulle gives. Derfor kan det være nødvendigt at spørge sig selv: ”Okay – hvor mange blodtransfusioner kan du så klare at give i dag?” Udfordring: Hvor får du selv flydt på? Hos Jesus kan man øse vand med glæde af livets kilde, men ligesom de andre har du måske også brug for hjælp fra en, der kan øse for dig. Supervision er nødvendig for folk, der i den sociale sektor arbejder med mennesker. 7. Såvel præsten som en anden sjælesørger vil til stadighed møde folk, som kommer til ham eller til kirken ikke så meget for at få solid åndelig føde, men mere for at få ”stokes”, opmærksomhed og skulderklap. Den ene side af dette er naturligvis, at menneskelig og åndelig omsorg går hånd i hånd. Men af og til opstår der en konflikt, nemlig når omsorgsfuldheden ønskes for at styrke det gamle menneske, og dette måske endda fremføres som et ønske om at få åndelig hjælp og vejledning. Hvis vi i de situationer giver mennesker, hvad de har brug for i stedet for det, som de beder om, så bliver de måske utilfredse, og giver vi dem, hvad de beder om, i stedet for det, som de har brug for, så bliver vor egen samvittighed og ansvarlighed utilfreds med os. Udfordring: Se dilemmaet i øjnene, og bild dig ikke ind, at der findes nemme løsninger på det! 8. Den tjenstgørende person arbejder en stor del af tiden med sin egen personlighed som medium for formidlingen af forkyndelsen. Ganske vist er jeg kun sendebud på Kristi vegne, men det er også mig, der er dette sendebud. Og det sker ikke så sjældent, at folk først skal have tillid til budbæreren, før de bliver i stand til at høre budskabet. Dette indebærer, at jeg til stadighed må være opmærksom på min egen personlige situation og modning, men også at jeg engang imellem er nødt til at stille mig lidt an, og måske må jeg foregive, at jeg har det lidt anderledes, end jeg i virkeligheden har det. Udfordring: Hav situationer og fællesskaber, hvor du ved, at du kan være dig selv, og måske også få hjælp til at indse, hvad det indebærer, at du er dig selv, og det ikke er dig, der er Ham! Ægteskab og familieliv spiller en stor rolle i denne sammenhæng. 9. Præsten eller sjælesørgeren kan blive udkørt og udbrændt pga. fejl og mangler i tjenesten. Måske forbyder de én at holde fri og slappe af, for der er så meget, man er nødt til at kompensere for og bøde på. Udfordring: Se stadig fejlene og manglerne i tjenesten som en anledning til at korsfæste kødet og på ny komme til Jesus og her blive bekræftet i, at vi ikke har tjenesten i kraft af egen fortræffelighed, men i kraft af nåden, der er blevet os til del. 10. Sammenfaldet mellem hjem og arbejdssted (jf. Maslachs gentagne advarsler mod dette 1 ). At have sit hjem som arbejdsplads kan i sandhed være en styrke og velsignelse, men især i pressede situationer kan det blive en belastning, fordi det gør det umuligt at holde fri. Endvidere er præsten principielt (og for en dels vedkommende også reelt) til rådighed alle døgnets 24 timer, hvilket Maslach også understreger som en årsag til forhøjet udbrændthedsrisiko. 2 Udfordring: Ferie og fridage er nødvendige for at kunne overleve i tjenesten. Derfor må de planlægges ordentligt. 11. Mange præster oplever desuden deres arbejdssituation som præget af ensomhed, ganske 1 Jf. Maslach, f.eks. s. 109 og 132 2 Maslach, s. 109
Page 1 and 2: 1 Udbrændthedssyndromet som sjæle
Page 3 and 4: 3 c. Beskrivelse af udbrændthed Sy
Page 5 and 6: 5 moderne kriseteoriers beskrivelse
Page 7: 7 tale om, at de har et udpræget h
Page 11 and 12: 11 Denne bevidsthed er ofte vanskel
Page 13: 13 c. Fortrøstning Undervejs med h

Udbrændthedssyndromet som sjælesørgerisk udfordring - Agape

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?