Udbrændthedssyndromet som sjælesørgerisk udfordring - Agape

5
moderne kriseteoriers beskrivelser af menneskelivets forudsigelige og uforusigelige kriser og
overgangsfaser? Vi bliver nemlig til stadighed bombaderet med nye informationer om
socialforskningsstyrelser, analyseinstitutter, sundhedstjenester, alternative helbredelses-centre osv.
Informationerne giver os bud på den rigtige kost, levevaner, kommunikationsmetoder,
samværsformer, kulturforståelse, som alt sammen skal lære os at fungere mere optimalt fysisk,
psykisk, socialt og åndeligt. Meget af dette drager vi selv nytte af, og noget vil vi gerne lære af for
at blive bedre til at forstå og hjælpe vort medmenneske. Men hvilke af de ofte selvmodsigende
informationer, vi modtager, er sande, og hvilke er åndeligt forsvarlige og gavnlige?
Artiklen her har ikke plads for en dybtgående analyse af hele dette påtrængende problem. Men vi
vil blot antyde nogle få perspektiver, der må med i disse overvejelser.
Troværdigheden og anvendeligheden
For det første må man naturligvis søge at sikre sig, at der er tale om forsvarligt dokumenterede og
efterprøvede teorier. Altså: Troværdigheden må være sandsynliggjort. Men i denne forbindelse må
man også overveje, om teorien eller tesen er praktisk anvendelig. For der gives os så mange forskellige
informationer om vort liv og vort samfund, at vi ikke orker at forholde os til dem alle. Kun de
mest anvendelige, de mest håndterlige og letforståelige kan blive til gavn for en større kreds end
netop den forskerkreds, der har fremsat dem. Altså troværdigheden om anvendeligheden må
vurderes.
Kritisk vurdering
Endvidere må man undersøge, hvorvidt begrebsdannelsen og de tilgrundliggende teorier er bibelsk
forsvarlige. Her vil det være klogt at holde øje med menneskesynet. For i vore dage oversvømmes
vi af sociologiske, psykologiske og parapsykologiske modeller, terapier og teorier fra det alternative
marked, som er direkte influeret og båret af det energetiske menneskesyn (med lære om menneskets
iboende energicentrer, chakrer osv.), som det er umulig at forene med et bibelsk.
Endelig må det overvejes, om teorien bærer perspektiver i sig, som har indflydelse på menneskets
relationer til Gud. I så fald må man søge at tage stilling til, om disse forhold er i overensstemmelse
med den bibelske åbenbaring. Menneskesynet og opfattelsen af menneskets åndelige dimension
(eller eventuelle mangel på samme) må altså undersøges.
c. Udbrændthedsbegrebet i sjælesorgen
Lad os derfor prøve at anvende disse kriterier på begrebsdannelsen omkring udbrændthed.
Troværdigheden og anvendeligheden
Som omtalen i afsnit 1 antyder, er der ikke tale om nogen særlig præcis definition, og da slet ikke
en, der egner sig som videnskabelig norm. Det har været diskuteret, om udtrykket i det hele taget er
anvendeligt som eksakt videnskabelig ”terminus technicus” 1 Det er måske slet ikke på dette
område, værdien af udtrykket er størst, men snarere i den genkendelighed og associationsværdi
udtrykket har. For selv om den videnskabelige anvendelighed af udtrykket er tvivlsom, er det min
overbevisning, at begrebet dækker over erfaringer, som mange gør sig.
Min overbevisning om dette er grundet på følgende: Forskningens medvind var netop båret af den
store genkendelighed, da begrebsdannelsen begyndte midt i 70-erne. Mine egne sjælesørgeriske
erfaringer har også på et tidligt tidspunkt overbevist mig, idet jeg mødte enkelte med oplevelser,
som jeg fandt ord for, da jeg første gang læste om burnout-syndromet. Under min senere foredragsvirksomhed
om emnet blandt såvel indremissionærer og præster som efterskolelærere og socialarbejdere
er jeg yderligere blevet bekræftet i dette. For efter foredraget om dette emne var der altid
1 jf. f.eks. Maslach, s. 22, der vha. sit ”Maslach Burnout Inventory” (MBI) søger at skaffe et redskab til videnskabelig
registrering i sine forskningsprojekter. Modsat nævner Jørgen Hviid (Hviid, s. 25) flere, der afviser at benytte
udbrændthedsbegrebet på denne eksakte måde.