Vejen til Lyset - Siriusmedia

ter ad den vej, kan livet gå helt i skuddermudder og vi kommer aldrig
igang med noget fornuftigt, men bliver hængende på det sted på bjerget,
hvor vi standsede. Så ender det tragisk nok med at vi kommer ind i
behandlersystemet og bliver dopet til ikke at føle noget. Tit ender det
med et mislykket liv, som mange så afslutter med et selvmord. Og det
var så det liv.
Efter døden må vi op i den åndelige verden og tænke noget mere
grundigt over hvordan vi skal gribe det næste liv an, så vi ikke ender
på samme måde. Det kræver en meget omhyggelig planlægning, for vi
har en svaghed i vor målsætning, som vi skal have bearbejdet, så vi ikke
falder for de lette fristelser igen.
Mange mennesker tror, at vi selv kan bestemme vor vej i livet. Det
kan vi ikke altid. Det meste er forudbestemt igennem den livsplan, som
det karmiske råd og vi selv lægger for os inden vi inkarnerer. Glemmer
vi den plan og bestemmer os for selv at leve vort liv på trods af, hvad
vi har lovet og aftalt, så ender det galt, hvis ikke vi bliver stoppet og på
forskellig måde ledes ind på den rette vej.
Det må ikke forstås på den måde, at vi ikke har den frie vilje. Selvfølgelig
har vi det. Denne ret er umistelig og bliver respekteret af alle
i den åndelige verden. Men kører vi helt vor egen vej i livet og tror
at vi bestemmer det hele, så må de deroppe med beklagelse sige: “Det
var ærgerligt, min ven. Der er noget du skal igennem, og nægter du det
og går dine egne veje, så kan vi ikke hjælpe dig i din udvikling, og så
ender du der, hvor du sluttede i sidste liv“. Altså: forfra og om igen! Det
kan også ske, at vi godt nok kommer igang med vor rigtige vej, men
så bliver vi undervejs opslugt af noget, som helt får os til at glemme,
at vi oprindeligt var på vej op mod lyset. Det kan være noget så banalt
som at materialismen tager magten fra os. Vi begynder at sammenlig ne
os med naboen, som måske har lidt mere end vi selv har. Så starter vi
et kapløb for at komme til at eje lige så meget som ham eller helst lidt
mere. Til sidst kan vi blive så opslugt af dette race, så vi fanges i det
og aldrig kommer igang med vor udviklingsvej. Pengene bliver alfa og
omega og vi skraber og skraber penge til os i et forfængeligt håb om,
at hvis vi en dag skulle blive verdens rigeste mand (eller kvinde) så vil
lykken være nået og vi har bevist overfor omverdenen at vi bare er bedre
end alle andre. Først for sent opdager vi, at vi ikke er blevet spor lyk-
18