Vejen til Lyset - Siriusmedia

Kapitel 9
Om at tro
... en opfattelse, som er helt min egen
Når jeg har været ude og holde foredrag på en efterskole eller en ungdomsskole
er det tit hændt at en fyr rækker fingeren op og spørger med
kraft i stemmen: „Sig mig engang - tror du overhovedet på GUD?“
Spørgsmålet skyldes som regel, at det jeg fortæller ikke ligner ret
meget det, som de har fået at vide i skolen og ved konfirmationsundervisningen.
Så jeg bliver selvfølgelig nødt til at svare på det yderst
relevante spørgsmål. Og svaret lyder altid. „Ja - selvfølgelig tror jeg da
på GUD - ellers stod jeg da ikke her og holdt foredrag om ham“.
De kigger lidt undrende på mig, for hvad mener jeg dog med det. Jeg
forklarer dem så videre, at man kan tro på mange måder på GUD og at
den statsautoriserede folkekirketro ikke er den eneste måde at tro på. Jeg
tror nemlig på, at min tro er en privatsag mellem GUD og mig. Han er
meget tolerant og forlanger ikke, at der kun er en måde man kan tro på,
og at alle måder er lige gode - blot man tror, at han er til. Hvordan man
så fortolker hans ord og mening med os mennesker er meget individuelt.
Det er derfor at vi har et hav af sekter og frikirker. Her i landet er der
over 100 forskellige sekter og frikirker. Nogle grupper er ganske små
og omfatter kun en snes mennesker og andre er næsten lige så store som
Folkekirken og omfatter tusindvis af mennesker, men hver har de deres
opfattelse af hvad der er den rigtige tro.
Så jeg har lavet en lille frikirke, som jeg kalder „Haralds verdensbillede.“
Den består kun af en person - mig - og det har jeg det godt med,
for så kan jeg da ikke komme op at skændes med nogen om hvad der
er den rette tro. Det indebærer også den fordel og jeg hele tiden kan
indrette min tro efter hvad jeg erfarer, og jeg kan da roligt tilstå at jeg
skifter opfattelse ret tit.
Det sker hver gang jeg forstår et nyt aspekt af GUD og så må jeg jo
revidere min opfattelse og begynde at tro på en ny måde. Det behøver
85