Vejen til Lyset - Siriusmedia

fra offentligheden så stort, at man måtte se at få afsluttet denne uhellige
alliance. Man havde ganske vist fået, hvad man havde fået lovning på,
og denne rumteknologi gjorde hurtigt Amerika til verdens førende rummagt,
og det er de jo stadig især efter at Sovjetunionen kollapsede. Også
hvad forsvarsraketter angik blev de førende og kunne holde russerne
stangen, så de havde jo egentlig ikke noget at klage over.
Men som sagt blev de tvunget til at gøre en ende på det, og de gav
da de små grå det ultimatum, at hvis de ikke stoppede deres forsøg og
rømmede de underjordiske laboratorier ville de blive spængt i luften af
en atombombe camoufleret som et underjordisk atomforsøg. Det skete
rent faktisk også, men forinden havde de små grå rømmet dem og besluttet
sig for en ny indsamlingsmetode.
De traf den beslutning at de ville fortsætte med deres genindsamling,
men bare gøre det i stor skala over hele Jorden og så foretage selve
forskningen i deres mobile laboratorier oppe over Jorden i rumskibe ne.
Da de jo var og stadig er usynlige for de fleste undtagen for synske mennesker,
der har fået aktiveret deres tredie øje, udviklede de en teknik til
at tappe deres ofre ambulant. De medbringer små tynde kanyler forbundet
med lange bøjelige plasticslanger og en rygbeholder til at opsamle
genmaterialet i. De tager også hormoner fra hypofysen. Hypo fys en er jo
den overordnede styringskirtel for alle kroppens andre hormon kirtler.
Ofrene mærker i begyndelsen kun en kortvarig stikkende smerte i enten
navlen, i skridtet, i nakken eller direkte i kønsdelene. Oftest foregår
det om natten når ofret sover. Senere følger hovedpine, utilpashed, stor
træthed og kriblen og krablen over hele kroppen. Der kan også være
manglende koncentrationsevne. Mange enlige kvinder har berettet om
en følelse af at blive voldtaget, når de små grå foretog deres indgreb.
Ofrene er i alle aldre. Dog skal unge mennesker være kommet i
puberteten før de forgriber sig på dem. Mange gange tror ofrene, at
de er blevet besatte af en menneskeånd, og det kan de også godt være
samtidigt. Men deres hovedproblem er de små grå klæbeånder, som har
hægtet sig på dem. Efter nogen tid har de suget alt det materiale ud, som
de har brug for og så forlader de frivilligt deres offer.
Ofte prøver de gode små grå at beskytte ofret, men tit er de ikke i
stand til at modstå de onde små grås overgreb. Heller ikke den usynlige
beskyttelsesdragt, som vi giver de mennesker på, som har fået uddrevet
61