Vejen til Lyset - Siriusmedia

hjælpe hende især fordi jeg selv er meget interesseret i denne druidetro
eller „Den keltiske religion“ som man også kalder den. Det er egentlig
denne tro og dens udøvelse, som ligger bag bøgerne om Harry Potter.
Her følger den beretning som Helle tilsendte mig efter regressionen
med tilladelse til at offentliggøre den. Den indeholder mange facts om
denne fortidsreligion, som jo især var udbredt i Nordøstfrankrig og de
britiske øer og Irland . Hvis man kan supplere med yderligere materiale
om denne tro kan man kontakte Helle gennem forlaget.
Helles druidenotater
For 5000 år siden blev jeg født på Orkney. Jeg blev ikke født med
„mærket“(jeg ved ikke hvad det betyder“) Jeg ved blot at „mærket“
kom senere i mit liv.
Som seksårig blev jeg taget væk fra min familie for at komme i skole
på „Hill o’Many Stones“ på østkysten af Nordskotland nær den by, der
nu hedder Wick. Der var flere end mig, der skulle afsted. Vi sejlede
hjem mefra på en stor sivbåd med et stort sejl. I bagenden af båden stod
en mand og samlede luften med en „Wand“ (en tryllestok). Han fik
båden til at sejle selvom det var helt vindstille. Undervejs hentede vi
flere elever langs kysten.
Det var aften, da vi kom til vort bestemmelsested. Der var fakler på
bakken, der viste os vej og hilste os velkommen. Vi kom til at bo i noget,
der var en mellemting mellem et hus og et telt. Det var det første vi så,
da vi ankom. På vores højre hånd mod nord kunne vi vaske os og forrette
vores nødtørft. På den anden side af teltene var der en masse ild.
Imellem ilden og vaskepladsen var selve skolen. Det er det vi idag ser
som stensætningen. Hver sten havde sin egen betydning. På den anden
side af stenene mod øst var en slags urtehave.
Jeg kan stadig huske hvor nysgerrig og bange jeg var på samme tid.
Min private tryllestav - min „Wand“ - var alt for stor, så jeg måtte bære
den på ryggen. Jeg var bange for den kraft den fremkaldte.
Vi skulle bl.a. lære at beherske vejret. Det var jeg meget bange for.
Der var børn, der var bundet til fire sten. De skulle lære at forene deres
kræfter selvom de ikke kunne lide hinanden. Det var hjertets kræfter vi
36