Vejen til Lyset - Siriusmedia

en prop, for at lukke det effektivt. Vi har senere lært, at hvis vi i stedet
for forestiller os, at vi sætter en diamant i hullet virker det bedre, for vi
må ikke lukke hullet helt, da det er en del af Jordens åndedrætssystem.
Diamanten tillader nemlig stadig passage i hullet.
I Svejbæk udenfor Silkeborg bor en af vore venner Erling i et gammelt
træhus midt ude i skoven. Her måtte vi også ud flere gange indtil
vi fandt ud af der også var et „sort hul“. Det var dog kun naturånder,
som vi fandt her.Et tilsvarende hul fandt vi ude på en stor grisefarm på
Djursland, hvor ejeren klagede over stor grisedødelighed især i visse
dele af det store staldanlæg. Det lykkedes os også at få stoppet dette
hul med hjælp af Per.
Endelig var vi ude for en tredie hul i Sønderjylland, hvor et helt boligkvarter
var ramt af virkningen af de underjordiske sjæles tilstede værelse.
Det viste sig at være en bebyggelse, som bestod af små enfamiliehuse,
som i de lokales omtale blev benævnt som „skilsmissehu se ne“. Her
var det en gammel offerplads fra Asatiden, hvor man hvert forår ofrede
levende mennesker til Guderne for at sikre sig et godt høstår. Alle disse
sjæle var ufrivilligt blevet dræbt og deres blod hældt ud på jorden for at
sikre afgrøderne det kommede år. Det havde selvfølgelig aldrig hjulpet
noget, og de stakkels ofre var meget vrede over deres uretfærdige og
nyttesløse død, og ville have en undskyldning fra deres Asapræst - en
såkaldt Gode - før de ville op. Vi fik ham til at und -skylde kollektivt og
så gik alle de 38 sjæle op i lyssøjlen.
Jeg vil lige tilføje, at dette med skilsmissehuse er mere almindeligt
end man tror. Vi var i Kjellerup ude for en lang række af gamle huse,
som alle var beboet af par, som udenfor hjemmet var glade og forelskede,
men som begyndte at skændtes ligeså snart de trådte over dørtærskelen
i deres hjem. Har andre mærket det samme i deres hjem, skal de vide
at spøgelser lever af energien fra levende mennesker, og den suger de
ud af dem, så de bliver trætte og irritable og det er jo ofte grundlaget
for et godt skænderi.
Til sidst vil jeg berette om en af de mest fantastiske oplevelser jeg har
haft i løbet af det sidste år. En af vore venner Helle Fruelund fra Silkeborg
ringede en dag til mig for at spørge om jeg via regression ville føre hende
tilbage til en tilværelse for meget længe siden, da hun var druide. Selv
om jeg næsten har lagt denne terapiform på hylden indvillige de jeg i at
34