Vejen til Lyset - Siriusmedia

værste endnu. Der vil i årene fremover kommer flere og større katastrofer
med tab af mange menneskeliv. Hvad menneskene ikke selv kan finde
på af ondskab skal naturen nok klare for os. Den stille AIDS-spredning,
som stiger år for år, er langtfra kulmineret. Men fordi det sker stille og
kun registreres i statistikken, lægger vi ikke så megen mærke til det.
Men en verdensomspændende katastrofe er det. Og dens omfang skyldes
netop vor manglende næstekærlighed og hensyntagen til hinanden.
Kan det enkelte menneske gøre noget for at imødegå alle disse katastrofer?
Det er ikke meget. Vi kan oftest kun stå og se til eller sidde
foran fjernsynet og blive chokerede over, hvad vi ser. Vi kan i ny og næ
give penge til landsomfattende indsamlinger, men selvom der kommer
mange penge ind på den måde slår det aldrig helt til.
Det er derfor på det åndelige plan at vi skal prøve endnu stærkere på at
udvikle næstekærligheden ved at tænke lys og kærlighed både til ofrene
og til udøverne af volden. Vi kan kun stoppe terrorister ved at gengælde
ondt med godt og bede for deres sjæl, at de må finde ud af mørket.
Frygter vi hele tiden MØRKET og lader angsten styre os, giver vi
indpas for MØRKET i os selv. Så tænker vi straks på hævn over de
formastelige og så er vi inde i voldsspiralen, som ingen kan stoppe.
Tænk på hvad der er sket i Israel og Palæstina i de sidste mange år.
Jo mere lys og kærlighed vi formidler ud til vore medmennesker desto
mere kan vi bekæmpe MØRKET, og jo mere vi kæmper mod MØRKET,
jo mere vil det gøre for at stoppe vort lysarbejde. Men det vil ikke få
held med det, hvis vi beder om hjælp oppefra.
Det handler Jabes bøn om.
I min bog „Den usynlige virkelighed“ gengiver jeg en 2.500 år gammel
bøn opsendt til GUD af en mand ved navn Jabe. Da sprogbruget er
lidt gammeldags har Kate og jeg omformuleret bønnen til nutidssprog,
så den kommer til at lyde:
“Tak fordi jeg ved, at du vil velsigne mig og udvide mit arbejdsom
-råde. Tak fordi jeg ved at du så vil holde din hånd over mig og beskytte
mig mod MØRKETS kræfter“.
Når vi udvikler vort kærlighedsarbejde kommer vi til at skinne som
et lys, som er sat ovenpå en skæppe. MØRKET vil da straks komme
farende og prøve på at slukke vort lys. Derfor beder vi GUD om at
holde sin hånd over vort lys, så det får lov til at skinne i fred. På den
80