Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene

More documents

Recommendations

Info

Fra den store verden Den glemte konvention FN’s Handicap-Konvention FN’s Handicapkonvention blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 12. december 2006. Den 3. maj 2008 trådte konventionen i kraft, da medlemsland nr. 20 havde foretaget ratifikation af konventionen. Det var nemlig en betingelse, at mindst 20 lande skulle skrive under før konventionen kunne træde i kraft.. Men hvornår træder den så i kraft i Danmark? Artikel af Heinz Reugboe bestyrelsesformand Bofællesskabet Sofie Marie Danmark skrev konventionen under den 30. marts 2007 og lovede dermed at foretage ratifikation ved at få den godkendt i Folketinget. I skrivende stund er der ikke udarbejdet lovforslag .. Velfærdsministeriet siger i dag, at det kan forventes, at der forelægges forslag til ratifikation inden sommerferien 2009. Kan man tro på, at det mon det holder? En væsentlig del af konventionen er tillægsprotokollen, (Den Frivillige Tillægsprotokol), som Danmark ikke har underskrevet. Tillægsprotokollen er det dokument, som giver både enkeltpersoner og handicaporganisationer ret til at klage over konventionsbrud, begået her i landet. Hvorfor er denne ikke skrevet under ? Det betyder jo, at de handicappede får tildelt rettigheder uden at de kan klage over, om de har fået korrekt sagsbehandling eller hvordan rettighederne udmøntes af regeringen. Er undladelsen i virkeligheden kattelemmen for regeringen ? Der er hovedsagelig to sæt krav i konventionen, som skal opfyldes; men det er kun de borgerlige og politiske rettigheder, som træder i kraft straks ved ratifikationen. De økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, skal opfyldes progressivt efter landets bæreevne. Det får vi rimelig tid til, og det klarer Danmark som et af 8 verdens rigeste lande utvivlsom også; men der er endnu ikke her i maj 2009 udarbejdet noget ratifikations-forslag. Hvad er det så for en konvention de mange handicappede har fået? Det er en menneskerettighedskonvention, som opfylder samme funktion som FN’s Børnekonvention og konventionen om vandrende arbejdere og deres familie og Kvindekonvention. I al sin enkelthed drejer det sig om beskyttelse af handicappede mennesker, som erfaringsmæssigt er særlig udsatte for diskrimination og andre menneskerettighedskrænkelser. Hvad indeholder konventionen? Dens hovedbudskab er, at en lang række oplistede rettigheder skal gælde for mennesker med handicap, og at regeringerne skal sikre, at de bliver effektivt overholdt. Folk uden for handicaporganisationerne har spurgt, om det virkelig var nødvendigt at vedtage en ny konvention for at fastslå dette? Mange vil nok mene, det er en selvfølge, der er skrevet i konventionen; men mange handicappede oplever selv i 2009, at deres rettigheder i vidt omfang bliver krænket. Det er blevet sagt „ at synlige rettigheder altid er bedre end usynlige, og selvom en konvention ikke i sig selv afskaffer alle overtrædelser, øger den den dårlige samvittighed, som et konventionsbrud heldigvis fremkalder hos alle regeringer, også i slyngelstater.“ Dårlig samvittighed bør man aldrig undervurdere, hver-
.. en konvention for handicappede ken hos regeringschefer eller andre, for det er den første erkendelse af, at noget er galt. Konventionens virkninger bliver omfattende, når den træder i kraft her i landet Først og fremmest bliver enhver form for diskrimination på grund af handicap, uanset årsag, forbudt ved lov. Det er et krav i konventionen, og det er vel også på tide, at de handicappede ikke kun er beskyttede imod diskrimination på arbejdsmarkedet. I dag er det lovligt at bortvise en blind med førerhund fra en restaurant, hvilket forekommer ganske ofte. Det er også lovligt at diskriminere mennesker med handicap, som søger bolig. Der kan gives mange eksempler af den art. Det er naturligvis altid moralsk forkert at diskriminere, men hidtil ikke altid ulovligt! Hvad forstås ved diskrimination? Usaglig negativ forskelsbehandling! - så enkelt er det Positiv særbehandling er derimod lovlig ifølge konventionen. Positiv særbehandling kan efter omstændighederne være et både velegnet og nødvendigt middel til at skabe lige muligheder for et mindretal eller en underprivilegeret gruppe, f.eks. mennesker med anden etnisk baggrund end dansk (som politiaspiranter eller kvinder som bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende aktieselskaber). Det gælder naturligvis også for mennesker med handicap i forskellige sammenhænge, hvor kompensation for en funktionsnedsættelse er nødvendig for at give lige muligheder. F.eks. en handicapparkeringsplads nær hovedindgangen til et sygehus, en biograf eller koncertsal. Saglig begrundet forskelsbehandling vil ligeledes altid være lovlig. Det er sagligt begrundet, at en blind ikke kan få kørekort, at en døv ikke kan blive sanglærer og at en kørestolsbruger ikke kan blive brandmand. Konventionen skal sikre den enkelte handicappedes ret til fuld og effektiv deltagelse i alle dele af samfundslivet på lige fod med andre borgere. Men har mennesker med handicap da ikke allerede det? - vil mange nok spørge. Svaret er desværre: bestemt nej! Inklusionsprocessen er sat i gang og har også stået på længe; men det går langsomt, uhyggeligt langsomt. Heldigvis er der gjort fremskridt; en hel del endda! Men vi er formentlig kun godt og vel halvvejs. Konventionen får ikke, som mange tror, kun betydning i udviklingslandene, men også i de rige vestlige lande, herunder i Danmark. 9 Når det gælder sociale ydelser i bred forstand er Danmark godt med, set i et internationalt perspektiv. Men sammenlignet med resten af befolkningen her i landet har mennesker med handicap - uden anden indkomst end deres pension - et betydeligt efterslæb. Som eksempler kan nævnes områder som rehabilitering, uddannelse, tilgængelighed og arbejde i disse sammenhænge er mennesker med handicap langt bagud. Her skal konventionen føre til landsdækkende planer med tidsfæstede mål og tilhørende budgetter. En nærmere analyse af disse områder vil klart vise, at de handicappede på disse og en lang række andre områder er ringere stillet. Det er på høje tid, at vi får konventionen sat i kraft og skabt lige muligheder for mennesker med handicap. Skal vi acceptere at vore handicappede medborgere bliver ved med at være velfærdssamfundets stedbørn?? Faktabox Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for mennesker med funktionsnedsættelse. Den skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. Hvad indeholder konventionen: Et forord (præamblen) med henvisning til en række tidligere FN vedtagelser mm. Artiklerne 1 til 9 er generelle bestemmelser om, hvilke grupper af borgere, der er omfattet. Artiklerne 10 til 30 er et kataloget over de forskellige rettigheder. Artikel 31indeholder vidensindsamling. Artikel 32 indeholder internationalt samarbejde. Artikler 33 til 50 indeholder bestemmelser om konventionens gennemførelse. Center for ligestilling af handicappede har udarbejdet en pjece, som på en let tilgængelig måde har opstillet hele konventionsteksten. Pjecen ligger bl.a. som pdf-fil på centrets hjemmeside: www.clh.dk.
Page 1 and 2: MarieBladet MarieBladet Meningsfuld
Page 3 and 4: Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbje
Page 5 and 6: .. et arbejde, der er meningsfyldt
Page 7: .. hvor der er en vilje, er der en
Page 11 and 12: .. en computer til demente Indenfor

Final MarieBladet juni 2009.pmd - Mariehjemmene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?