Mariebladet februar 2012 - Mariehjemmene

Hvorledes er ledelsesansvaret
i Mariehjemmene?
Den selvejende institution skal have
en bestyrelse, der har den overordnede
ledelse af institutionens drift og virksomhed.
Denne ledelseskompetence og
dette ledelsesansvar omfatter normalt
såvel institutionens administration og
økonomiske drift, som de øvrige aktiviteter,
som institutionen ifølge sit formål
varetager.
Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for
kommunen for, at institutionens drift og
virksomhed udøves i overensstemmelse
med de regler og øvrige vilkår, som er
fastsat i loven og i administrative regler.
Hvad er bestyrelsens opgave?
Som overordnet ledelse skal bestyrelsen
varetage institutionens interesser i
enhver henseende. Bestyrelsens hovedopgave
er at sikre optimale rammer for
institutionens aktiviteter.
Bestyrelsen skal i samarbejde med lederen
og andre (Fonden Mariehjemmene),
tilstræbe en høj kvalitet af aktiviteter,
eksempelvis ved at tiltrække gode
personaleressourcer, sørge for optimale
lokaleforhold, samarbejde med det omgivende
samfund og andre institutioner
samt sikre en økonomisk forsvarlig drift
af institutionen.
Som overordnet ledelse skal bestyrelsen
fastlægge retningslinjer for institutionens
virksomhed og træffe alle
beslutninger af væsentlig betydning
for institutionen og beslutninger, som i
øvrigt er af usædvanlig art. Bestyrelsen
skal påse, at formueforvaltning og regnskabsføring
er forsvarlig og tilfredsstillende.
Bestyrelsen skal udpege revisor
og påse, at denne udfører sit arbejde
korrekt.
Bestyrelsen skal ikke deltage i institutionens
daglige drift. Den daglige drift
forestås af institutionens leder.
Erstatningsansvar
Kan man som bestyrelsesmedlem bliver
erstatningsansvarlig?
Ovenfor er i meget korte træk beskrevet
bestyrelsens ledelsesansvar. Har bestyrelsen
svigtet dette ledelsesansvar, kan
sanktioner komme på tale.
Bestyrelsens arbejde
i en selvejende institution
Strafansvar kan kun blive aktuelt,
hvis bestyrelsesmedlemmer gør sig
skyldige i strafbare handlinger under
udførelsen af deres bestyrelseshverv.
Et eventuelt strafansvar beror på det
enkelte medlems subjektive forhold.
Bestyrelsen kan dog ikke ifalde strafansvar
som kollektiv enhed.
Hvornår bliver bestyrelsen
erstatningsansvarlig?
Erstatningsansvar kan opstå, når bestyrelsesmedlemmer
handler på den
selvejende institutions vegne og f.eks.
træffer beslutninger i strid med regler
eller lignende.
Afgørelsen, om der skal gøres et erstatningsansvar
gældende, hører under
domstolene.
Erstatningsansvar forudsætter et økonomisk
tab. Det kan være en udenforstående,
en ansat, institutionen selv
eller en offentlig instans, der har lidt
et tab.
Er der regler for ikendelse af
erstatningsansvar?
Normalt indeholder Mariehjemmenes
vedtægt en bestemmelse om,
at medlemmerne af bestyrelsen er
erstatningsansvarlige efter dansk rets
almindelige regler, og at de i øvrigt
ikke hæfter personligt for institutionens
gæld. De almindelige (ulovbestemte)
erstatningsregler gælder også
for institutioner, der ikke omtaler
spørgsmålet i deres vedtægt, samt for
lederen, andre ansatte m.fl. og tillige
for institutionens revisor, som i øvrigt
er ansvarlig efter reglerne om det særlige
professionsansvar for revisorer.
Når man alligevel omtaler den almindelige
erstatningsregel i vedtægten,
er det for at gøre bestyrelsesmedlemmerne
opmærksom herpå, og på at
bestyrelseshvervet er et ansvarsfuldt
tillidshverv.
Hvad går dansk rets almindelige
regler ud på?
Dansk rets almindelige erstatningsregler
går ud på, at erstatningsansvar kun
pådrages, såfremt en person ved en
retsstridig handling eller undladelse,
der kan tilregnes den pågældende som
forsætlig eller (groft) uagtsom, har påført
nogen et tab (culpareglen). Endvidere
er det et normalt princip i dansk
ret, at skadelidte har bevisbyrden.
Jeg kender ikke til domstolsafgørelser
om bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar
for de selvejende sociale
institutioner. Det antages, at domstolene
vil anlægge en mild ansvarsbedømmelse
for medlemmer af bestyrelser
for almennyttige institutioner,
herunder sociale institutioner.
Hvor stor er risikoen for at
ifalde erstatningsansvar?
Bestyrelsens medlemmer vil normalt
ikke pådrage sig et erstatningsansvar,
såfremt de gør en hæderlig indsats og
bruger deres sunde fornuft. Bestyrelsen
er ikke forpligtet til at have en detaljeret
viden om reglerne og normalt
heller ikke om f.eks. regnskabsreglerne.
Bestyrelsen har ret til at lægge
ekspertudtalelser til grund. En kritisk
revisionsrapport må altid kræve en
særlig opmærksomhed fra bestyrelsesmedlemmernes
side. Oplysninger
eller vedvarende rygter om mistænkelige
eller uacceptable forhold bør
undersøges nærmere.
Hvis bestyrelsen ved sine beslutninger,
dispositioner eller undladelser
påfører institutionen et tab, vil der
i givet fald kunne rejses et erstatningskrav
til dækning af det tab, som
institutionen har lidt, mod de ansvarlige
bestyrelsesmedlemmer. Det er
op til Fondens bestyrelse at beslutte
søgsmål mod den enkelte institutions
bestyrelse.
Er skadelidte en udenforstående tredjemand,
kan den pågældende rejse
erstatningskrav mod institutionen,
på hvis vegne bestyrelsen eller den
ansatte har optrådt. Bliver institutionen
dømt til at betale erstatning, kan
institutionen i princippet søge beløbet
godtgjort af de ansvarlige bestyrelsesmedlemmer
eller ansatte, men det
må dog antages, at domstolene kun vil
anerkende et sådant regreskrav, hvis
de pågældende har gjort sig skyldige i
et meget groft forhold.
Hvis det er institutionen selv, der lider
et tab ved bestyrelsens eller bestyrelsesmedlemmers
eller ansattes dispositioner
eller adfærd, kan de ansvarlige
i princippet drages erstatningsretligt
til ansvar. Der opstår imidlertid et problem,
hvis det er hele bestyrelsen, der
har gjort sig skyldig i et erstatningspådragende
forhold, eller hvis bestyrelsen
ikke ønsker at rejse erstatningskrav
mod enkelte, ansvarlige bestyrelsesmedlemmer
eller ansatte, eller ikke
ønsker at gennemføre et tilbagesøgningskrav
mod ansatte eller andre, der
ulovligt har modtaget ekstra lønbeløb,
vederlag eller lignende.
Det må antages, at hovedbestyrelsen
i disse tilfælde kan rejse en sådan
sag. Såfremt flere bestyrelsesmedlemmer
pålægges et erstatningsansvar
for den samme
handling, hæfter de solidarisk,
dvs. at hele kravet kan søges
gennemført mod hvert enkelt
bestyrelsesmedlem.
Udgangspunktet er dog, at det er
det enkelte bestyrelsesmedlem, der
kan pålægges erstatningskrav uden at
den øvrige bestyrelse hæfter. Derfor
er det vigtigt, at eventuelle indsigelser
med mere af bevismæssige grunde
klart fremgår af bestyrelsesmødernes
referater.
Skal bestyrelsen tegne en
ansvars forsikring?
Der kan for tiden næppe svare sig, at
Fonden Mariehjemmene eller det enkelte
mariehjem tegner ansvarsforsikringer
for bestyrelsesmedlemmer.
Hvis det bliver en udbredt praksis i sociale
selvejende institutioner at tegne
en ansvarsforsikring, må det antages,
at domstolene ville være mere tilbøjelige
til at ikende erstatningsansvar for
bestyrelsesmedlemmer.
Heinz Reugboe, Formand
Sofie Marie
Kilde:
Teddy Wivel: Bestyrelsesarbejde i den
selvejende institution
U-vending på
Sofie Marie
Under denne overskrift fortalte fagbladet
Socialpædagogen den 23. december
2011 en usædvanlig og bevægende
historie om ledelse, der gør en forskel.
På forsiden af bladet står to stolte ledere
Rikke Christensen og Anne-Grete
Houmøller.
Tillidsrepræsentant Sabrina Lagermann
fortæller til bladet om fortiden: »Vi har
ikke begået omsorgssvigt, for vi har
altid haft etikken i orden. Men på et
tidspunkt tænkte jeg: Enten skal der ske
en radikal forandring eller også bliver
det en sag for Arbejdstilsynet eller en
historie i Ekstra Bladet«. Da botilbud-
det stod uden fast ledelse sendte hun
sammen med tre andre kolleger et brev
til bestyrelsen og Fonden Mariehjemmene,
hvor de skrev, hvilken leder, de
havde behov for. »Det skulle være en,
der havde ledelsesmæssige og organisatoriske
kompetencer, og samtidig havde
en høj faglighed med kendskab til autismeområdet«,
fortæller hun.
Som tillidsrepræsentant var Sabrina
Lagermann også med til at læse ansøgningerne
igennem til stillingen som
forstander – sammen med arbejdsmiljørepræsentanten
og repræsentanter fra
pårørenderåd og bestyrelse. »Og jeg må
sige, at vi læste dem med meget kritiske
øjne«.
Valget faldt på Rikke Christensen, der
kom fra en stilling som teamleder inden
for autismeområdet.
»Jeg havde længe overvejet at søge en
forstanderstilling, og da jeg så tilsynsrapporten
fra Sofie Marie blev jeg
sikker i min sag. Da jeg læste om højt
sygefravær, frustrationer blandt medarbejdere
og en voldspolitik, der gik ud
på at ringe efter politiet eller vagtlægen,
tænkte jeg: »Det kan jeg gøre bedre«.
Og der var nok at tage fat på.
Som noget af det første ansatte Rikke
Christensen en souschef Anne-Grete
Houmøller, der også kom fra en stilling
som teamleder. Når forstanderparret ser
tilbage, har 2011 været det sjoveste og
mest hektiske år i deres arbejdsliv.
Rikke Christensen fortæller: »Vi har
lavet 7000 ting. Lige fra organisering af
teams til en ny telefonbog med numre
på pårørende, sagsbehandlere osv. Fra
sommerhustur med fælles udviklingssamtaler
til en ny arbejdsplan, nye faste
aktiviteter for beboerne og ansættelse af
en kost- og ernæringsassistent«.
Forstanderparret har haft tre overskrifter
for deres arbejde: Organisering,
teamsamarbejde og faglighed: »Og
det skulle vel at mærke komme i den
nævnte rækkefølge. For det nytter ikke
at bruge mange penge på store dyre
autismekurser, hvis du ikke kan finde
telefonnummeret på en beboers mor
og/eller personalet ikke kan finde ud af
at samarbejde. Og den tankegang har
været lidt af en øjenåbner for forældre
og personale, for jeg tror, at de fleste
tænkte, at fagligheden skulle komme
først,« sige Rikke Christensen, der bliver
suppleret af Anne-Grete Houmøller:
»Når man er velorganiseret, er der
tid og overskud til det andet. For som
vi siger: Vi vil da meget hellere diskutere
pædagogik end rende og lede efter
telefonnumre«.
Læs mere i Socialpædagogen, som du
kan finde på www.socialpaedagogen.
dk/ da/Arkiv/ 2011/26-2011.aspx, hvor
du også kan finde medarbejder Hannekia
Fogeds fortælling og en række gode
råd til, hvad du kan gøre som TR, medarbejder
eller leder, hvis din arbejdsplads
ikke fungerer godt nok.
8 9