GADERUMMET – KONKRET UTOPI I KRISE v/ Anne Jønsson ...

mindre tilfældig og personafhængig, i dette tilfælde baseret på erfaringsdannelse fra henholdsvis
herberger og væresteder for ældre, så at sige klassiske, hjemløse, samt pædagogisk arbejde med unge.
Den psykologiske rådgivning i det nye tilbud rummer ingen klinisk behandlingskompetence; den skal
alene fungere som henvisende instans til psykiatrisk behandling.
Om psykiatrien skal jeg kort anføre, at denne, som naturvidenskabelig funderet fagdisciplin, opererer
indenfor et biomedicinsk paradigme, og at den, i bedste fald, praktiseres igennem deskriptive
symptombaserede diagnoser forud for medicinudskrivning, men ikke ualmindeligt den anden vej rundt
igennem afprøvning af forskellige typer psykofarmaka, hvor diagnosen så stilles ud fra reaktionerne
herpå. Selve diagnosesystemet er en kerneproblematik indenfor psykiatrien. Diagnoser fungerer som en
social konstruktion af en ikke-human agent (Weinberg 1997), der installeres i den berørte. Dette
medfører, fra subjektvidenskabeligt standpunkt, at det problematiske psykiske indhold afsubjektiveres,
og den berørte henvises til at måtte inddæmme og kontrollere en, nu fremmed, tilstedeværelse indeni
sig selv. En egentlig subjektudvikling til overvindelse af psykiske vanskeligheder og forstyrrelser kan
ikke komme i stand på sådanne præmisser.
Med overdragelsen af Gaderummet til de to hjælpeorganisationer afmonteres hele grundlaget for
Gaderummets psykosociale behandlingspraksis, herunder den kollektive organiseringsform med
integreret psykologisk rådgivning og akademisk funderet socialpsykologisk og social-klinisk
kompetence. Det er hermed heller ikke i overensstemmelse med kendsgerningerne at beskrive det nye
tilbud som en videreførelse af Gaderummet.
Læsevejledning
I kapitel 1 gøres der rede for de betingelser som forskningen har været gennemført under og hvordan
denne er positioneret i forhold til de deltagende i et felt præget af afmagt og konflikt. Der kigges på
andre tekster om Gaderummet og gås lidt nærmere ind på en psykologiopgave om
institutionaliseringen. Forskningsperspektivet om genstanden som en konkret-utopisk praksis udfoldes
og Gaderummet indlejres i en samfundsmæssig-politisk kontekst. Der formuleres en hypotese, hvilket
leder frem til formuleringen af specialets problemformulering i form af 4 forskningsspørgsmål.
I kapitel 2 udfoldes det teoretiske grundlag i den kritiske psykologi og beslægtet teori indenfor en
marxistisk ramme og der knyttes an til filosofien om det utopiske. Der foretages en kategoriel
bestemmelse af Gaderummets praksis, integrationsformer og organisationsstruktur samt redegøres for
indførelsen af begrebet om den kollektive livsførelse. Der foretages en fremstilling af Gaderummets
rammebetingelser med fokus på modsigelser i institutionalisering af et fristed og læring på filantropiske
vilkår.
I kapitel 3 gøres der rede for det empiriske materiale, hvordan det er positioneret og hvordan der er
arbejdet med det, og der fremstilles udvalgte resultater af en organisationsudviklingsanalyse af
Gaderummets historie op til institutionaliseringen.
I kapitel 4 analyseres perioden 2005-2007 med det formål at opnå en forståelse af, hvad de nye fysiskrumlige
betingelser betyder for Gaderummets konkret-utopiske praksis i forhold til professionelle
arbejdsmidler og praksiskoncepter, og hvordan den kollektive livsførelse påvirkes heraf.