GADERUMMET – KONKRET UTOPI I KRISE v/ Anne Jønsson ...

mennesker med afrikanske rødder, på dette tidspunkt er flere unge i positive udviklingsforløb i forhold
til uddannelse og arbejde, og at de ud fra funktionsprincippet har fået tildelt værelser på førstesalen i
huset. De mørke udgør ligeledes Gaderummets fodboldhold i forbindelse med ”Ombold”,
fodboldturneringerne for hjemløse, og holdet bliver understøttet af Kalle, ligesom de vundne pokaler
får en hædersplads på hans kontor. Fra sensommeren er alle værelser ovenpå, ”studerekammeret” med
to køjesenge og de to enkeltværelser, beboet af mørke. På studereværelset hænges et stort skolekort
over Afrika op, og mørke formulerer sig gennem et ”vi” som omfatter egen etnisk gruppe. De blege
formulerer ikke en sådan opfattelse af sig selv som del af en etnisk gruppe, på dette tidspunkt. Der
kommer anklage fra Kalle mod en bleg om racisme som maskeret misundelse over et flot
fodboldresultat: brugeren har skrevet ”bøsserøve” henover Kalles meddelelse herom. Fra boerside
kritiseres at de mørke laver mad til sig selv i køkkenet på førstesalen, og det formuleres i forhold til ”at
melde sig ud af fællesskabet”(Bilag II, A). Allerede i løbet af sommeren er flere af de mørke på værelserne
ikke i gang med studier eller arbejde.
I efteråret 2005 formulerer en gammel bruger, bleg, på et aktiv-møde: ”Der er et problem med at understøtte
grupperinger”. Kalle spørger, hvad det er for en gruppe, vi støtter for meget. Brugeren nævner at
”Fodboldholdet er for indspist”, hvorefter en medarbejder straks nævner at en bleg person også er med på
fodboldholdet. Brugeren svarer, at ”der er mange hakkeordner i huset” (Bilag II, A)
Gaderummets tackling af denne problemstilling, skal jeg fokusere på, fordi den indeholder kernen i den
måde krisen i den konkret utopiske praksis kommer i stand i med de fysisk-rumlige betingelsers
betydning som blind makker.
Før det første kommer der ikke en proces i gang, hvor der arbejdes med at komme til en adækvat
bestemmelse af problemet med rums betydning for fællesskab. Kalle og medarbejderne forsøger at
holde fast i en tænkning i funktioner, og får dermed ikke i tide øje på at, når man i det gamle
Gaderummet kunne bygge doxa op omkring funktionelle aspekter, så var det knyttet til de fysiskrumlige
betingelser, og at det nye hus rummer positioner, og at det sætter sin egen logik igennem, også i
forholdet mellem brugere og professionelle og husmødets funktion. Dette diskuteres i interviewene:
Maya: ”Der var nogle rum som man skulle kvalificere sig til, det var ikke reglen i det gamle. Hvis man var blevet
anerkendt som boer på et søndagsmøde så kunne man flytte op oven på. Her var der rum man skulle kvalificere sig ind
i, man skulle være arbejdstagende/under uddannelse”, Anne Marie: ”ja, til at starte med var der en
funktionsbegrundelse, men den blev jo også annulleret”, Maya: ”Ja, af Kalle. Det var Kalle selv de begyndte at bøje de
regler, værelserne kunne være til hvis man læste, men de forhold kunne hurtigt ændre sig igen. Så bliver det svært, for
så bliver det også en straf, et privilegie-tab. Der kom utroligt meget på spil ude i {det nye] Gaderummet, og det med at
kæmpe om de smuler, der var, det synes jeg var rigtigt ubehageligt at opleve, at diskutere hvem der var på værelserne
og om de havde ret til det, for det med at være fattig, og godt kunne tænke sig at have et værelse, det kan jeg godt
forstå”. (Bilag I, B).
I det nye hus er rum ikke knyttet så stærkt til funktioner som til positioner, og der kommer privilegier ind i
Gaderummet, som de professionelle, først og fremmest Kalle, bestemmer over. ”Studereværelset”
kommer ret hurtigt til at hedde ”Karlekammeret”, en navn Kalle giver det.
Fatima: ”[Idet gamle Gaderummet]der var ikke et `karlekammer´, hvor man med en særlig aftale med Kalle kunne
komme ind. Det var jo, det var jo brugerstyret” (Bilag I, B).