GADERUMMET – KONKRET UTOPI I KRISE v/ Anne Jønsson ...

estemmelse integrationsformen i Gaderummet samt af den professionelle organisationsstruktur i
Gaderummet, som den så ud da institutionaliseringen gik i gang. Bestemmelsen omhandler udvalgte
aspekter med direkte relevans for mit anliggende, og den er, ligesom ovenstående, baseret på en analyse
af Gaderummets organisationsudviklingshistorie, som jeg har foretaget ud fra fællesmødebøgerne, men
som ikke kommer til udfoldelse i teksten.
2.6.1. Integrationsformer
Gaderummet er bygget op omkring individuel integration gennem legitim perifer deltagelse og inviterer
til en ”kooperativ integration” (Schousboe 1989) hvor den enkelte kan være medbestemmende for
udviklingen af mål og midler. Netop dette kooperative og sagsrettede aspekt, hvor brugere er bærende i
den kollektive praksis, er en central forudsætning og betingelse for reproduktion af den konkretutopiske
kvalitet ved Gaderummet. På den anden side er centrale dele af de indre strukturer og doxa i
Gaderummet ikke til forhandling, eller mere præcist, at individuelle interesser skal kunne sameksistere
med reproduktion af fællesskabets solidariske og åbne struktur, fordi stedets overlevelse som kollektiv
er afhængig heraf. Hvis ikke, så kræves der forandringsvillighed af den enkelte. Der ekskluderes ikke i
forhold til brugere, men der opstår konflikt, og dette er som sådan en del af en lære- og
integrationsproces og overvindelse af socialt og psykisk udviklede restriktive handlemåder, og er en
transformation af behov og af kvaliteten af de sociale relationer til andre. Gaderummet fungerer
dermed som en handlesammenhæng, hvor både den ”assimilerende” og den ”kooperative”
integrationsform er aktive.
2.6.2. Centrum og periferi
Integrationsprocessen gennem legitim perifer deltagelse for både brugere og medarbejdere, fordrer at
der eksisterer et centrum, og i Gaderummet udgøres dette centrum af Kalle og brugerkollektivet, og det
reproduceres indadtil igennem den kollektive livsførelse. Medarbejderressourcer integreres individuelt i
forhold til centrum uden at dette principielt forandres heraf. Dette betyder, at der i Gaderummet ikke
organisatorisk eksisterer et medarbejdercentrum, og dermed peges der på en særlig
organisationsstruktur for Gaderummet, og for muligheder og begrænsninger for professionalisering og
institutionalisering af praksis. Strukturen har to sider, og Kalle er den centrale figur i dem begge.
• Administrativ organisation: Kalle varetager reproduktion af Gaderummets rammebetingelser,
herunder formulering af mål og strategi. Han opstiller problemer og tager beslutninger for
Gaderummet, og medarbejderne, de faglige sekretærer, løser foruddefinerede opgaver på baggrund
heraf. Dette foregår i en en-til-en samarbejdsrelation, hvor kontakt til andre ansatte ikke er nødvendig;
opgaver vender tilbage til Kalle, hvis de ikke er løst, og herfra gives de videre til en anden medarbejder.
• Psykosocialt behandlingsarbejde: Målsætninger for arbejdet udgår fra Kalle, han er faglig leder
og varetager den interne kvalifikationsstruktur via studiekreds i kritisk psykologi og løbende uformel
uddannelse i relation til forståelse og håndtering af konkrete problemer i brugerarbejdet. Medarbejderne
kan deltage i opstilling af problemer og være med til at tage beslutninger, men Kalle har det sidste ord i
forhold til problembestemmelse og løsningsforslag. Den faglige læring og kompetenceudvikling
understøttes og opmuntres igennem tilståelse af ansvar, og der er udstrakt selvbestemmelse for
medarbejderne. Der er intet organisatorisk hierarki blandt de ansatte eller nogen afgrænsninger af
arbejdsområder, og dette modsvares af at alle arbejdsaktiviteter, eksklusiv det terapeutiske, formuleres
som funktioner.