D a n s k e - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

www.hod.dk 

01 | januar | 2003 

eOfficerer 

D a n s k 

Linieofficerernes Fagblad 

Udstationeringen til Kirgisistan er en lærerig opgave

D a n s k eOfficerer 


Danske Officerer 


Nr. 01-2003, 12. årgang 

ISSN 1399-7572 

Udgivet af 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark 

(HOD) 

Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

Fax: +45 33 14 46 26. 

HOD’s website: 

http://www.hod.dk 

Redaktionens E-mailadresse: 

lahrmann@hod.dk 

Redaktion: 

Informationschef Henning Lahrmann, Djfb. 

(administrerende) 

Privat tlf.: 3331 0441 · Mobil: 4053 1810 

E-mail: lahrmann@hod.dk 

Oberst Steen G. Martinussen 

(ansv.h. redaktør) 

Privat tlf.: 3555 0984 · Mobil: 2087 3326 

E-mail: steen@hod.dk 

Redaktionsudvalg: 

Oberst Steen G. Martinussen 

Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen 

Privat tlf.: +45 98 42 96 07 

E-mail: chris.kirsten@mail.tele.dk 

Major Alan B. Richter 

Tj. tlf.: +45 56 90 12 00 

Pr. tlf.: +45 49 14 15 63 

E-mail: AlanRichter@mail.dk 

Major Bjarne Terkelsen 

Tj. tlf.: +45 98 19 42 22 

Privat tlf.: +45 98 24 34 86 

E-mail: terkel@email.dk 

Oberstløjtnant Erik B.M. Andersen 

Tj. tlf.: +45 57 61 04 33 

Privat tlf.: +45 35 35 61 44 

E-mail: ebm@city.dk 

Grafisk design: Woer I Gregorius 

Prepress: Digital XPress as 

Tryk: Phønix-Trykkeriet A/S, Århus 

ISO 14001 miljøcertificeret og Emas- godkendt. 

Abonnement: 720,- kr. pr. år. 

Skriv til Danske Officerer 

Indlæg til Danske Officerer skal være redaktionen 

i hænde senest den 30. i den forudgående 

måned. Indlæg, der fremkommer under navn 

eller mærke, udtrykker forfatterens mening og 

kan ikke tages som udtryk for organisationens 

eller bladets opfattelse. 

Annoncer 

Ekspedition: 

Afdelingsleder John Alstrup-Andersen 

Hovedorganisationen af 

Officerer i Danmark 

Olof Palmes Gade 10, 2100 København Ø. 

Tlf. +45 33 15 02 33. 

E-mail: alstrup@hod.dk 

Annoncematerialet må være bladet 

i hænde senest den 25. i måneden 

forud for annoncens indrykning. 

Bladet forbeholder sig at kunne afvise annoncer, 

der strider mod bladets tone og ånd. 

Annoncepriser: 

1/1 side: kr. 4.800,- 

3/4 side: kr. 4.000,- 

1/2 side: kr. 2.500,- 

1/4 side: kr. 1.500,- 

1/8 side: kr. 900,- 

Farvetillæg: 1 farve kr. 1200,- 

Kontrolleret oplag: 6.257 

i perioden 1. januar – 30. juni 2002 

Portræt af Hans Tørsleff Management Systems A/S. 

INDHOLD 

Leder: 

Forsvarets personel betaler prisen – igen . . . . . . . . . . 3 

Debat: 

Du skal ikke tro du er noget ! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Pendlerordning giver fleksibilitet. . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Åbent hus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Lærerige udfordringer i Kirgisistan . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Projektstyringens mestre bor på 1. sal til venstre. . . . 12 

Krigsforbrydelser og konsekvenser 

for udsendte danske enheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Hjemvendt personel har behov for et pusterum . . . . 16 

Talsmand i blækspruttefunktion . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5.12 2002 

• Cafeteriet en del af personelpolikken . . . . . . . . . . . 20 

Lejlighed til leje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

Indbydelse til symposium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

De nye trusler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5.12 2002 

• Problemer med indplaceringsfejl i NyLøn . . . . . . . 28 

• Samtidig orientering om NyLøn i søværnet . . . . . . 28 

• Arbejdstidsregistrering iværksættes i 2003 . . . . . . 29 

• Personel i udlandet skal bære 

dannebrogsflag på ærmet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

• HOD er kommet på FIIN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

• Ønske om debat om politikker . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

• Første møde i flyvevåbnets 

underudvalg vedr. lønudvalg . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

In Memoriam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 

Udnævnelse af premierløjtnanter 

til hærens flyvetjeneste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 006 

12 

08 

Officerer fra flyvevåbnet får 

både erfaringer på det faglige 

og menneskelige plan med sig 

hjem efter udstationering under 

primitive forhold i Kirgisistan. 

22 

For tre år siden advarede 

kinesiske oberster mod Osama 

Bin-Laden og mulig brug af 

civile fly som våben. 

Seniorrådgiver Viggo Lemche, 

Forsvarets Forskningstjeneste, 

skriver om de nye trusler. 

32 

Chefen for Hærens Operative 

Kommando, generalmajor 

Poul Kiærskou, overrækker 

»HOD-legatet af 1994« til den 

nyudnævnte premierløjtnant 

Søren Nøhr Poulsen. 

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på 

miljøet. Svanen er en garanti for at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede 

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.

FORSIDEN 

Kirken i »Tent City«, som 

benyttes af den danske 

flyverpræst samt den 

hollandske og den norske 

præst, byder velkommen, 

så snart man er 

kørt ind gennem hovedvagten 

til beboelsesområdet 

på Ganci Air Base 

i Kirgisistan 

foto: Jan Sternkopf 

Efter mødet i kredsen af forsvarsforligspartier 

den 12. december 2002 kom årets »julegave« 

til dansk forsvar. 

Her blev det besluttet, at Forsvarets økonomi 

skal afholdes inden for det gældende 

forsvarsforligs økonomiske rammer, og de 

aftalte kompensationer for valutakurser, 

brændstofpriser m.m. kan Forsvaret »skyde 

en hvid pind« efter. 

De økonomiske kompensationer havde 

ellers til hensigt, at der - historisk set for første 

gang i nyere tid - skulle skabes overensstemmelse 

mellem mål og midler. 

HOD har tidligere med beklagelse konstateret, 

at der har været manglende økonomisk 

sammenhæng i Forsvarets planlægning, 

specielt brugte vi mange kræfter på at 

påpege problemerne med den manglende 

lønsum fra medio 2002. Vi er realistiske nok 

til at indse, at man ikke kan forvente, at 

politikerne vil give økonomisk kompensation 

for interne mangler i planlægningen. 

Og vi må konstatere, at politikerne ikke 

har til hensigt at kompensere for deres egne 

forøgede ambitioner på den internationale 

scene, samt at man uden bemærkninger i 

øvrigt ændrer på forudsætningerne for 

Forsvarets samlede økonomi. Hvor ville det 

dog klæde de forsvarspolitiske ordførere, 

hvis de åbent vedgik, at de har ændret ved 

baggrunden for de økonomiske rammer i 

det indgåede forlig. 

Der har været den helt forventelige og 

traditionelle kø ved den store håndvask på 

Christiansborg: 

Ingen politikere har lyst til at give en forklaring 

på, hvad de egentlig mente med, at 

man ville kompensere for højere brændstofpriser 

m.m. 

Men prisen for de økonomiske mangler 

skal endnu en gang betales af de ansatte i 

Forsvaret. 

Nogle vil miste deres job, og det er et 

antal personlige tragedier, der stort set svarer 

til antallet af afskedigede. 

Andre vil komme til at leve i et system, 

hvor arbejdsvilkårene igen udsættes for forringelser 

og aktivitetsdæmpninger, som er 

demotiverende for arbejdspladsen. 

Fremadrettet må HOD forvente, at alle, 

der deltager i planlægningsprocessen og på 

alle niveauer, forholder sig realistisk til hvilke 

mål, der kan nås inden for de afsatte 

rammer. 

LEDER STEEN G. MARTINUSSEN 

Forsvarets personel betaler prisen – igen 

Efterhånden som forsvarets aktiviteter i stadigt 

stigende omfang styres alene af de økonomiske 

rammer, må chefer på alle niveauer 

være parate til at gøre opmærksom på de 

begrænsninger, der følger de økonomiske 

vilkår. Den proces starter nedefra, og de 

højere niveauer må acceptere, at virkeligheden 

begynder ude i produktionsledene. 

Princippet om, at »den, der befaler, også 

betaler,« kræver en sammenhængende proces 

– helt op til det politiske niveau. 

HOD har vanskeligt ved at forestille sig, 

at forligspartierne ikke løbende har været 

orienteret om de helt aktuelle økonomiske 

problemer. Men vi må vel realistisk set 

erkende, at forligets enkelte elementer og 

sammenhængen med de økonomiske 

rammer ikke har været gode nok. 

Vi er dybt bekymrede for, at 

Forsvarets personel endnu en gang 

skal gennemleve den turbulens, 

der følger af strukturreduktioner 

og reduktioner i aktivitetsniveauet. 

03 

De militære planlæggere har ikke haft et tilstrækkelig 

realistisk forhold til, hvad man 

kunne få for pengene, og i et eller andet 

omfang har processen i forhold til det politiske 

niveau være præget af informationsfiltration 

– uden at HOD kan sætte hverken 

adresse eller dimension på denne filtrering. 

Midt i det hele er vi naturligvis tilfredse 

med, at Forsvarets ledelse vedkender sig 

indgåede aftaler, og vi havde vel egentlig 

også vanskeligt ved at forestille os andet. 

Lov er jo som sagt lov o.s.v… 

Men vi er dybt bekymrede for, at Forsvarets 

personel endnu en gang skal gennemleve 

den turbulens, der følger af strukturreduktioner 

og reduktioner i aktivitetsniveauet. 

Det har personellet ikke fortjent, og tiden 

må være kommet til at præsentere realistiske 

mål for Forsvarets aktiviteter. 

På en bekymrende baggrund – men alligevel 

– med håbet om et godt og meningsfyldt 

nytår til alle.

Gratis MasterCard... 

»Hvilken dovenlars er kommet på den idé?« 

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har i samarbejde med 

Lån & Spar Bank åbnet en bank til fordel for dig og alle de andre 

medlemmer: OfficersBanken. 

• Gratis MasterCard med kredit på 30.000 kr. 

• Også gratis MasterCard til ægtefæller 

• Intet årligt kortgebyr 

• Ring på 3378 1976 og hør mere om de andre fordele i Offi cersbanken eller 

• Klik ind på www.hod.dk 

Jeg vil gerne bestille materiale om Gratis MasterCard 

Jeg vil gerne ringes op og høre mere om, hvad samarbejdet mellem 

Hovedorganisationen af Offi cerer i Danmark og Lån & Spar Bank betyder for mig 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Telefon privat: mellem kl. og 

Telefon arbejde: 

E-mail: 

mellem kl. og 

Lav rente på billån i 

OfficersBanken 

Offi cersBanken 

Højbro Plads 9-11 

+++ 2708 +++ 

1045 København K

Du skal ikke tro, du er noget! 

Fortæller: Steffen Dresler 

Der var engang et etablissementet ved 

navn Jante, der havde sine myndigheder 

spredt over hele landet. Heldigvis var ikke 

alle som i selve byen Jante, men alligevel 

kunne man finde spor af hjembyens »korrekte« 

opfattelser og væremåder på alle de 

steder, etablissementet havde indflydelse. 

Med til rammerne af denne lille historie 

hører også, at på et af kontorerne ved etablissementet 

i Jante var en leder, hvis rødder 

gik tilbage til en efterladt preussisk 

Beamter. Trods udviklingen så han det stadig 

som sin opgave at tro at vide, hvad chefen 

for etablissementet ønskede. I øvrigt 

satte han – som sine forgængere – sig over 

givne normer og bestemmelser ved at gøre 

sine ønsker og meninger til chefens, hvorfor 

muligvis lidt løgne og fortielser kunne 

være tilladt, da de jo tjente Jante. 

På én af de myndigheder, Jante havde 

indflydelse på, blev en medarbejder kaldt 

ind til sin chef. Hvad siger du til at skifte 

job og oprette en helt ny stilling, d.v.s. at 

planlægge, implementere og være daglig 

ansvarlig senere hen? Du er jo med din 

erfaring og viden den rette til jobbet, og så 

trænger du jo også – hvad du selv har 

udtrykt – til luftforandring. Når vi får stillingen 

endelig godkendt, skal du selvfølgelig 

søge, og vi vil, hvis det går godt, pege på 

dig! Du skal selv skrive nye direktiver og 

udfærdige nye instrukser og bestemmelser 

o.s.v. 

»Sikke dog en tillidserklæring«, tænkte 

vores medarbejder, »ansvarlig for et 

bestemt fagområde med hundreder af 

mennesker og nye myndigheder, der skal 

til at arbejde sammen.« 

Tiden gik, og det viste sig at være mere 

end et 8 – 16 arbejde, da det stadig voksede. 

Foruden hovedjobbet arbejdede vor medarbejder 

også for chefen i Jante. Men hvad 

gjorde det, når han trivedes og glædede sig 

til hver eneste dag og kunne mærke, at 

dem, han var foresat for jobmæssigt kunne 

se formålet og støttede ham i hans arbejde. 

Han pressede selv på, »Husk nu godkendelsen 

af jobbet«, og endelig en dag fik han 

at vide, at stillingen var godkendt. Frugten 

af flere års arbejde skulle nu stå sin prøve 

ved ansøgningen. 

Men ak og ve, i selve Jante havde man 

fået et dumt og kedeligt problem. En ældre 

medarbejder var selvforskyldt havnet i en 

overnorm, og han var tilsyneladende ikke 

ønsket det eller de steder, han gerne vil 

hen! Yderligere havde han få år tilbage og 

kunne derfor ikke flyttes for langt, hvor 

langt så ellers langt var. Disse ting vidste 

både Jante og fagforeningen, der havde 

brugt tid og kræfter på tidligere at tilfredsstille 

den ældre medarbejder. 

Lederen i Jante fik nys om vor medarbejders 

stilling. Den nye norm kom som sendt 

fra himlen. Nu skulle han vise handlekraft 

over for chefen, og ikke mindst skulle han 

vise sig som »rigtig« arbejdsgiver over for 

vor medarbejders fagforening, for, som han 

selv havde skrevet, »fagforeningerne har alt 

for længe trukket os som arbejdsgivere 

rundt ved næsen«! Jo – han tog sig agtet! At 

han selv var medlem af fagforeningen 

viste, at han til fulde forstod loven i Jante, 

men det er en helt anden historie. 

Lederen tog nu selv over, det skulle han 

nok personligt ordne. Dertil var sagen for 

stor og prekær (hvis nu nogen…). Lederen 

ringede til vor medarbejders myndighed og 

sagde koldt, at han havde en mand til den 

nye stilling, men fortiede alt om den nye 

mands fortid. Stillingen skulle ikke slås op, 

selvom det var i modstrid med ånden i 

sådanne stillinger. Der gik flere mails frem 

og tilbage, men vor medarbejder måtte for 

alt i verden ikke vide noget, FØR der var 

befalet for den nye! Men alligevel blev han 

orienteret, da en chef var af en lidt anden 

mening end lederen i Jante. »Jeg er ked af 

at skulle ødelægge din dag, men det ser ud 

som om, nogen i Jante vil tage din stilling«! 

BANG! Det kunne da ikke være rigtigt, 

den var jo ikke engang slået op, hvad 

med »Personelpleje og Personelpolitik« 

som Jantes foresatte havde udgivet og sagt, 

var meget vigtige for hele koncernen? 

Total nedtur for vores medarbejder, ondt 

i maven, kunne ikke sove, hvad skete der? 

Ingen måtte udtale sig, havde Jante pålagt. 

Det var jo vigtige sager, det skulle vores 

medarbejder ikke bryde sig om, selvom det 

var hans nuværende job! »Han er jo tjenestemand, 

og det skal han være endog 

meget glad for«, udtalte lederen i Jante 

senere! 

DEBAT 05 

»Den sag stinker«, sagde vor medarbejder, 

»der må stikke noget under«? Han indhentede 

og bearbejdede informationer til 

efterretninger, godt hjulpet af tidligere 

medarbejdere til den ny i jobbet, der havde 

en lidt anden historie at fortælle end den 

officielle. Ganske rigtigt, den sag STANK. 

Han forelagde sine efterretninger for sin 

chef. 

Lederen i Jante følte sig sikkert lidt 

trængt, da nogen stillede spørgsmål til 

handlemåden og om den nye mand. Vores 

medarbejder måtte stadig ikke vide noget! 

Lederen i Jante var ikke til at rokke, da det 

jo oven i købet var hans »ret som arbejdsgiver«! 

Først umiddelbart før befalingen 

kom, fik vores medarbejder officielt besked! 

»Hvad med mig«, sagde vores medarbejder. 

Ingen vidste noget. Han ringede til Jante, 

der overhovedet ikke ville have med sagen 

at gøre og henviste til lederen. Lederen blev 

tordnende gal, da vores medarbejder stillede 

spørgsmål, truede med at »udvise« ham 

til en anden landsdel, sagde han var dum 

ved at have fået stillingen opnormeret, og 

at han personligt ALDRIG ville have 

udnævnt ham, hvis den var blevet ansøgt, 

da han jo vidste alt for meget om jobbet og 

yderligere, at han var for ung! 

Vores medarbejder havde det ikke godt, 

det hele var noget skidt, arbejdsglæden 

væk, tiltroen til systemet helt borte og 

hvad værre var, en tidligere 110 procents 

loyalitet forduftet! Desværre var vores 

»unge« medarbejder 51 år gammel! Han 

kunne ikke engang smække med døren. 

Fanget – »hold kæft, bøj dig og indordn 

dig«! Lederen og dermed implicit chefen i 

Jante havde talt. 

»Fyringen« rygtedes, og inden der var 

gået en dag, havde vores medarbejder tre 

jobtilbud – der tilsyneladende ikke kendtes 

i Jante – fra to forskellige myndigheder. Så 

han skulle nok klare sig. Han valgte et job 

hos sin allerhøjeste chef, der viste vores 

medarbejder en meget stor tillidserklæring 

ved selv at tilbyde det! Og en finere anerkendelse 

af sit tidligere arbejde kunne han 

vel ikke få. 

Hvis man nu spurgte vor medarbejder 

om læren i historien, ville han sikkert have 

svaret: 

f fortsættes

06 

DEBAT 

• Lad være med at dygtiggøre dig indenfor 

dit felt (du kan lidt af hvert, men er 

specialist indenfor flere fagområder). 

• Vær bredt anvendelig 

(du kan kun lidt af hvert). 

• Personelpleje er åbenbart 

»en by langt væk fra Jante«. 

• Personelpolitik er kun ord, og de kan 

sættes ud af kraft af lederen i Jante. 

• Ånden i aftaler gælder kun, en vej, 

nemlig den hvor lederen i Jante sidder. 

• Der er ALTID en »Beamter« i Jante, der 

sætter egne ønsker og tanker højere og 

ikke ved, at han/hun er ansat »af systemet« 

og »for systemet« – og ikke mindst: 

• Gør dig umulig, så får du åbenbart 

andres ønskejob! 

Vor medarbejder kan for resten ikke lade 

være med at smile lidt, for tænk nu, hvis 

lederen i Jante blev sat i en såkaldt 

»Tænketank for fastholdelse af personel«? 

Det kunne blive en helt selvforsynende 

evighedsmaskine, ikke sandt? 

Se, det var en historie, for heldigvis kan dette 

ikke foregå i Forsvaret 2002/2003. Var det 

utænkelige sket, ville det jo have været et brud 

på alle regler, aftaler og almindelig moral, ikke 

sandt? 

Pendlerordning 

giver fleksibilitet 

Af major Jan Østrup Møller (FLV), 

Forsvarskommandoens Planlægningsstabs 

Udviklingssektion (FKO-PLU2) 

»Nå, har du også været til møde i FKO?«, er 

ofte et af de spørgsmål, jeg får under transporten 

fra Forsvarskommandoen til indenrigs 

i Kastrup. 

»Nej«, svarer jeg, »jeg er på vej hjem«. 

Det er tydeligt at se en vis undren i blikket 

på min medpassager. 

»Jeg flyver frem og tilbage hver dag«, og 

forbavselsen er ikke til at skjule hos sidemanden. 

»Jamen, kan man godt det?«. 

Jeg svarer, at det kan man uden problemer. 

Uden at jeg kan sætte mig ind i læserens 

tanker, fornemmer jeg allerede en vis skepsis 

ved denne påstand. 

Det hele begyndte med min forestående 

tjeneste efter VUT II/L, hvor PSF, umiddelbart 

efter at vi var startet, holdt en personelsamtale, 

som havde til formål at få de 

fremtidige stillinger på plads. Jeg var umiddelbart 

blevet lovet en stilling i Karup, 

eftersom jeg bor i Viborg med min kone og 

to børn. Flytning kunne der ikke blive tale 

om, dels fordi vi lige havde købt nyt hus, 

og dels fordi min kone har et væsentligt 

bedre betalt job end jeg. 

Alt åndede fred og ingen fare, indtil det 

stod klart, at jeg med al sandsynlighed 

skulle starte i FKO efter VUT II. Et år væk 

fra hjemmet i forbindelse med VUT II var 

rigeligt, og jeg fik tilbudt muligheden for at 

få et SAS pendlerkort (Travelpass). 

Pendlerkortet betyder, at jeg kan rejse frem 

og tilbage med SAS eller CIMBER AIR hver 

dag, alt efter hvilken lufthavn man skal 

anvende, og flere gange om dagen, hvis det 

er nødvendigt. Kortet gælder til indenrigsflyvning 

i hele landet uden begrænsninger. 

Travelpasset giver mulighed for at booke så 

langt frem som flyveplanen dækker samt at 

ændre afgangstidspunkt indtil umiddelbart 

før flyafgang (businessclass privilegier). 

Derved er man ikke afhængig af bestemte 

flyafgange, såfremt der måtte opstå uventet 

overarbejde. Fra Kastrup til FKO sørger kørselstjenesten 

i Vedbæk for at hente og 

bringe. Til transport mellem FKO og 

Kastrup planlægger jeg for 14 dage ad gangen, 

og ellers hvis der kommer ændringer 

undervejs. Kørselstjenesten har udvist stor 

fleksibilitet og imødekommenhed i planlægningen. 

Pendlerordningen kræver en vis fleksibilitet 

hos éns overordnede, da især mødetid 

er afhængig af flyafgange m.m. PSF havde 

forhørt sig hos min kommende sektionschef, 

og han udtrykte fleksibilitet og imødekommenhed 

overfor denne ordning. 

Ordningen er ny, og som udgangspunkt får 

man ikke dækket sin rejsetid. 

Ordningen åbner dog mulighed for 

hjemmearbejde og kræver derfor fleksibilitet 

fra begge parter. Efter familiære drøftelser 

valgte jeg at sige ja tak, frem for yderligere 

2 år som weekendfar og -husbond. 

Når jeg tager første fly fra Karup, ankommer 

jeg typisk mellem kl. 0830 og kl. 0900 

i FKO. Normalt tager jeg hjem kl.1530 

mandag til torsdag og lidt tidligere om fredagen. 

Ligeledes har jeg efter aftale med 

min sektionschef planlagt en fast hjemmearbejdsdag 

om ugen, såfremt der ikke er 

møder eller lignende. Det betyder i praksis, 

at jeg »leverer« ca. 33-34 timer på »kontoret« 

i en normal uge. Da jeg har en del 

læsestof, læser jeg dette under transporten 

og om aftenen og kommer derved uden

problemer op på 37 timer om ugen. Det 

betyder, at jeg ud af min 25-30 timers selvbetalte 

transport om ugen får godkendt ca. 

3-5 timer om ugen som arbejdstid. 

Et af de store spørgsmål ved denne ordning 

er fleksibiliteten i arbejdstiden. Derfor 

er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke muligheder 

der er for at ændre sin arbejdstid 

med kort varsel. I min situation er det ikke 

det store problem, da jeg selv foretager 

bookning af mine flyrejser via Internettet, 

og de kan ændres med minutters varsel, og 

da den danske indenrigsflyvning er rimelig 

god, er der altid mulighed for at forlænge 

sit ophold, såfremt arbejdsopgaverne skulle 

kræve dette. 

Udover, at ordningen er billigere end 

T/D m.m., er den en mulighed for at skaffe 

den ønskede mobilitet i arbejdsstyrken 

uden de store familiære omkostninger. 

Forsvaret er med denne ordning i gang 

med at gøre op med den »gammeldags« 

personalepolitik, hvor man beordrede personel 

i stillinger uden skelen til den familiære 

situation. I dag har begge parter i et 

forhold oftest et karriereforløb at passe, 

hvorfor flytning typisk er udelukket eller 

forbundet med store personlige og økonomiske 

omkostninger. 

En organisation som Forsvaret kan ikke 

være tjent med, at personellet skal »tvinges« 

i forskellige stillinger, da det ikke fører 

til positive medarbejdere. Pendlerordningen 

kan derfor bl.a. gøre det muligt at 

vælge de bedste personer til jobbet, uden at 

en flytning er nødvendig. 

Jeg vil varmt anbefale denne ordning til 

de af mine kolleger, som måtte stå i samme 

situation. Det kan ikke udelukkes, at 

der vil være stillinger, hvor ordningen vil 

være mindre anvendelig, men udgangspunktet 

må være åbenhed for alternative 

måder at tilgodese både personellets og 

Forsvarets behov samt fleksibilitet. I den 

sidste ende er det kun fantasien, som sætter 

grænserne. Man kunne måske forstille 

sig fjernarbejdspladser, hvor man f.eks. i 

Jylland (Karup) oprettede fjernkontorer, 

hvor den jyske pendler, med adgang til 

FIIN og sine nødvendige drev, kunne arbejde 

»hjemme«. Mulighederne er mange, det 

kræver blot lidt mod og en mindre traditionel 

tankegang, og det fandt jeg i FKO. 

I anledning af HOD’s indflytning i nyt domicil inviterer vi medlemmer, 

lokalafdelingsformænd, forhandlings- og samarbejdspartnere, 

forretningsforbindelser, leverandører m.fl. til 

Åbent Hus 

Torsdag den 30. januar kl. 13.00 - 16.00 

Vi glæder os til at vise vore nye lokaler frem 

Med venlig hilsen Steen G. Martinussen 

BEMÆRK: Såfremt det påtænkes at give gaver til HOD, vil vi gerne opfordre til, 

at der indsættes et beløb på giro nr. 764-8782. Gavebeløbene vil blive brugt til 

udsmykning af hus og have til glæde for alle brugere af huset. 

Olof Palmes Gade 

Pilen på kortet viser, hvor HOD’s nye domicil ligger. 

Her finder du os: 

Hovedorganisationen 

af Officerer i Danmark 

Olof Palmes Gade 10 

2100 København Ø. 

Tlf.: 33 15 02 33 

Fax: 33 14 46 26 

E-mail: hod@hod.dk 

Web: www.hod.dk 

07

Foto: Jan Sternkopf D 

08 

REPORTAGE FLYVEVÅBNET I KIRGISISTAN 

Lærerige udfordringer i Kirgisistan 

Officerer fra flyvevåbnet får både erfaringer på det faglige og menneskelige 

plan med sig hjem efter udstationering under primitive forhold i Kirgisistan 

Af journalist Morten Fredslund, Manas 

Det er mørkt og minus 

seks en halv grad. Sneen 

falder sagte og danner et 

hvidt, glitrende tæppe af 

iskrystaller, som danser 

lystigt i lyset fra de skarpe projektører. Der 

er få dage til juleaften, og amerikanske 

juletræskæder med blå og røde lys pryder 

mange af teltene og tilstødende, selvbyggede 

verandaer på Ganci Air Base i Manas, 

Kirgisistan, hvor seks danske F-16 fly, piloter 

og støttepersonel – i alt 137 mand – har 

været udstationeret siden midten af september. 

Det danske styrkebidrag indgår i det 

såkaldte EPAF-samarbejde med Norge og 

Holland, der også bidrager med hver seks 

F-16 fly samt personel. På basen er der sta- 

På basen er der stationeret ca. 1.600 soldater fra syv lande, der ud 

over de tre EPAF-lande Norge, Holland og Danmark også tæller Italien, 

Spanien, Korea og USA. 3. flag fra højre er det kirgisiske nationalflag. 

tioneret ca. 1.600 soldater fra syv lande, 

der ud over de tre EPAF-lande tæller Italien, 

Spanien, Korea og USA. 

Ganci Air Base er oprettet af amerikanske 

soldater og navngivet efter brandchefen 

Peter Ganci, der omkom i New York 

den 11. september 2001. Basens placering 

betyder, at piloterne skal flyve cirka 1.200 

kilometer blot for at nå frem til grænsen til 

Afghanistan. Og de generelt meget lange 

fly-operationer har for de danske piloter 

betydet et udvidet kendskab til tisseposer, 

Mars-bar og diverse former for energidrik. 

– Den største forskel i forhold til andre 

missioner er helt klart længden på den 

enkelte operation. Mens vi hjemme typisk 

er i luften halvanden til to timer ad gang- 

en, er det hernede ikke unormalt, at vi er 

på vingerne i fem til otte timer eller længere, 

fortæller POL, der ligesom de fleste 

andre piloter og dansk personel i 

Kirgisistan ikke ønsker sit borgerlige navn 

offentliggjort. 

Nye udfordringer 

Fly-operationerne på otte-ti timers varighed, 

primitive indkvarteringsforhold i 

telte, lunefulde vejrforhold samt operationer 

over totalt ukendt og bjergrigt område 

er blot nogle af de udfordringer, som de 

danske F-16 piloter stilles overfor under 

udstationeringen på Ganci Air Base. 

Missionen adskiller sig på alle punkter 

betydeligt fra, hvad flyvevåbnets jagerpiloter 

hidtil har været involveret i. 

– De lange missioner stiller krav til vores 

koncentration, og det er vigtigt, at vi får 

rigeligt med hvile imellem hver flyvning. 

Vi tilstræber ti timers hvile efter hver mission, 

fortæller POL, som vi møder i en af 

basens få containere. Det er ellers hovedsageligt 

de opvarmede, ørkensand-farvede 

telte, som udgør grundfundamentet i det 

velbevogtede baseområde klos op ad den 

civile lufthavnsbygning i Manas. 

– Typisk begynder vi at forberede os fem 

timer før selve operationen. Jeg kan selvfølgelig 

ikke beskrive operationstyperne i 

detaljer, men overordnet kan de inddeles i 

to, hvor den ene går ud på, at vi flyver 

direkte hen det område, hvor den enhed, 

vi skal støtte, befinder sig. Den anden type 

operation er en såkaldt alert-operation, 

hvor vi lægger os i stor højde og venter, 

klar til at yde støtte, hvis der opstår behov. 

Den sidste type er den mest kedelige men 

kan samtidig gå hen og blive den mest 

spændende type mission, da vi pludselig

Lars, der er chef for den første danske 

STO-enhed, som er udsendt i en international 

mission, rejser hjem med »dobbelt thumbs 

up« efter godt tre måneder i Kirgisistan. 

kan blive kaldt til et område, hvor koalitionsstyrkerne 

bliver udsat for angreb, fortæller 

POL, som føler sig godt forberedt og 

materielmæssigt klædt på til enhver episode, 

der måtte dukke op under en mission 

over Afghanistan. 

Helt fremme i skoene 

– Vi er helt fremme i skoene, når det handler 

om ildkraft og teknisk formåen på 

materielsiden. Efter at flyene har været 

gennem anden fase af Mid Life Update, 

MLU-opdateringen, er flyets ydeevne helt i 

top, og der er endnu ikke opgaver, som vi 

har måttet sige nej til på grund af manglende 

teknisk formåen eller uddannelse, 

fortæller POL med entusiasme. 

Ud over en række væsentlige forbedringer 

på radar, software- og elektroniksiden, 

herunder et helt nyindrettet cockpit med 

farveskærme, betyder MLU-opdateringen 

på nuværende tidspunkt konkret, at flyene 

kan operere med LANTIRN. Det er et podbaseret 

system, der blandt andet omfatter 

et laser-designeringssystem, som bruges til 

under alle lysforhold at dirigere laserstyrede 

bomber til deres mål med stor præcision. 

LANTIRN omfatter også en såkaldt 

targeting section, der bruges til at lokalisere 

mål med infrarød og/eller TV-sensor. 

Desuden kan LANTIRN også anvendes i 

tilknytning til AGM-65G »Maverick« missilet. 

– Jeg tror faktisk ikke, vi kunne have 

stillet med danske F-16 fly, hvis de ikke var 

blevet MLU-opdateret, tilføjer POL, der 

sammen med sine danske kolleger dog må 

undvære Night Vision Gogles, som er en 

del af tilbehøret på de norske og hollandske 

F-16 fly. 

Har alt der er »need to have« 

– Det ville da have været rart at have haft 

Night Vision Gogles, da det er som at flyve 

over et stort sort hul, når vi flyver natflyvning 

hernede. Her er meget, meget få byer, 

der er oplyste om natten, men hvis man er 

heldig kan man få øje på et par brændende 

bål i mørket. Det er det hele. Så ingen tvivl 

om, at det ville have været en fordel med 

Night Vision Gogles. Men det kommer. Og 

vi klarer os fint indtil da. Sådan er det jo. 

Noget er »nice to have« mens andet er 

»need to have«. Og alt det, der er »need to 

have«, ja det har vi. Og lidt til, tilføjer POL. 

Den 33-årige pilot træffer vi, dagen før 

han ledsaget af et hollandsk KDC-10 tankfly 

flyver en F-16 de godt 5.500 km til 

Aalborg for at holde juleferie efter fem en 

halv uge i Kirgisistan. Piloterne er udstationeret 

i to gange seks uger i modsætning til 

det øvrige personel, der er udstationeret i 

tre eller seks måneder i træk. 

– Det er fint at komme hjem efter seks 

uger hernede, selv om jeg lige nu gerne 

ville have taget hele udstationeringen i ét 

stræk. For alt andet lige vil det jo hele tiden 

ligge i baghovedet, at man skal af sted igen 

om kort tid. Der ligger ikke noget negativt i 

det, jeg tror bare, at det bliver svært at føle 

sig rigtig hjemme, før man skal af sted 

igen, siger POL. 

Vigtig med opbakning hjemmefra 

Det er blandt andet de skrappe krav til 

kamppiloternes vedligeholdede træning, 

der gør, at de må rejse hjem for at holde sig 

up to date. 

f fortsættes 

09 

– Selv om vi er udstationeret i en skarp mission, 

er der discipliner, vi simpelthen ikke 

får trænet hernede. Blandt andet luftkamp, 

fortæller POL, der første gang var udstationeret 

på Grazzanise Air base i Italien, da 

Operation Allied Force over Balkan blev 

indledt i 1998. 

– Men det var noget helt andet dengang. 

Da boede man på hotel og kunne spille 

beachvolley på stranden, hvis det var det, 

man ville. Bevægelsesfriheden var uindskrænket, 

og vi kunne desuden rejse hjem 

til familien på ganske kort tid. Hernede er 

der derimod tale om et full scale beredskab 

for alle. Vi får afprøvet hele konceptet med 

at flytte seks fly med back up langt væk 

hjemmefra. I Italien kunne vi ringe hjem 

og bestille en reservedel, som så blev kastet 

på en lastvogn samme dag. Den metode 

går ikke her. Og derfor er det ekstremt vigtigt, 

at vi bakkes op med støtte hjemmefra. 

Døgnet rundt alle ugens syv dage, siger 

POL, der i modsætning til opholdene i 

Italien nu bor i telt med syv kolleger. 

Foto: Morten Fredslund

10 


Den danske F-16 pilot POL i E-602 på vej hjem på juleferie ledsaget af en kollega og et hollandsk KDC-10 tankfly 

Indsigt i andres opgaver 

– Her er vi også under skarp bevogtning 

døgnet rundt og lejren er indhegnet med 

Hesco Bastions og pigtråd, og vi er sammen 

med kollegerne døgnet rundt. Men det er 

da også noget af det, der er fedt i forhold til 

Italien, hvor det hele nærmest virkede surrealistisk. 

Hernede kommer jeg meget tæt 

ind på livet af kollegerne. Ikke kun piloter, 

men også jordpersonellet, hvis arbejdsopgaver 

jeg har fået et langt større detailkendskab 

til, end før jeg kom herned. Og det 

kendskab er en kæmpe fordel, når vi alle er 

kommet hjem igen, siger POL. 

I Danmark er han våben- og taktikofficer 

ved Eskadrille 726. Og POL lægger ikke 

skjul på, hvad der for ham har været mest 

positivt ved udsendelsen: 

– Derhjemme har jeg blandt andet 

ansvaret for at udvikle taktikker. Og det har 

været rigtig fedt at se, at de forskellige taktikker, 

vi har udviklet fra opdigtede scenarier, 

holder hele vejen igennem under en 

operativ indsættelse som den her. Det er 

minimalt, hvad der skal rettes til, når jeg 

kommer hjem, og det giver selvfølgelig 

min faglige stolthed et løft, når det viser 

sig, at det, jeg har gjort og sagt derhjemme, 

også holder vand i virkeligheden, siger 

POL, inden han må videre for at få styr på, 

hvor meget brændstof der bliver behov for 

fra det hollandske tankfly på vej hjem i 

morgen. 

Såvel under den op til ni timer lange 

transitflyvning med F-16 flyene til og fra 

Danmark som under operationerne ind 

over Afghanistan tankes jagerflyene cirka 

en gang i timen. Så alle er enige om, at lufttankning 

ikke er øverst på listen over de 

discipliner, som piloterne skal træne, når 

de returnerer til Danmark. 

Første internationale STO-opgave 

Men det er ikke kun erfaringerne fra luftoperationerne, 

der hentes med hjem til 

Danmark. For første gang har flyvevåbnets 

bevogtningsenheder – Survive To Operate, 

STO, – fået til opgave at bevogte en flybase 

såvel indenfor som udenfor hegnet. Og det 

har givet chefen for den danske STO-enhed 

i EPAF Security Force et uvurdérligt erfaringsgrundlag 

til uddannelsen af kommende 

STO-personel i Danmark. 

– Det er første gang at en STO-enhed er 

udsendt til en international mission. Og 

ud over at passe på fly og personel indenfor 

hegnet skal vi også bevogte et område i en 

radius på ti kilometer uden for hegnet – og 

det har vi aldrig prøvet før, fortæller Lars, 

der er kaptajn og hjemme i Danmark er 

uddannelsesofficer ved Faggruppe 

Føringsuddannelse ved Flyvevåbnets 

Førings- og Operationsstøtteskole, FFOS, i 

Karup. Mens han bag disken i STO-enhedens 

kommandostation tager action på de 

indkomne meldinger fra de danske patruljer 

og poster i området, tilføjer Lars entusiastisk: 

– Men når jeg tager herfra, er det med 

dobbelt Thumbs Up. Det har været en fantastisk 

oplevelse, og noget som alle officerer 

og ledere skulle prøve på et eller andet 

tidspunkt i karrieren. Alene det at være på 

hele tiden giver én en erfaring, der ikke kan 

hentes andre steder. Samtidig er man sammen 

med personellet døgnet rundt, og der 

er intet privatliv. Eksempelvis bor jeg i telt 

sammen med mine hundeførere og næstkommanderende, 

og jeg er også på arbejde, 

mens jeg står i køen henne i BX’en eller står 

under bruseren i badeteltet, hvor delingens 

personel jo også er og ikke holder sig tilbage 

med at bringe relevante emner eller episoder 

på banen. Og sådan skal det også

være, selv om det kan være stressende i 

perioder, siger Lars. 

11 år gamle kort 

– På den praktiske side har vi for eksempel 

først nu fået brugbare kort over området. 

Det er 11 år gamle russiske militærkort, 

hvor vi skal flytte koordinaterne to klik 

vestpå, for at få dem til at stemme overens. 

Men det er det bedste, der findes, fortæller 

Lars med et smil, der får de store smilehuller 

frem på de rødmossede kinder, som er 

synligt mærkede af opholdet i kulde og den 

tørre luft, som både er karakteristisk i det 

fri og inde i de luftopvarmede militærtelte. 

Der indgår 26 soldater i den danske STOdeling. 

Soldaterne er rådighedsfolk med 

reaktionsstyrkekontrakt, og mange af soldaterne 

kommer oprindeligt fra hæren. 

Ni har været udsendt før 

– Ni af soldaterne i delingen har været 

udsendt før, og gennemsnitsalderen i en af 

grupperne er 30,5 år. Det betyder, at der 

stilles krav til opgavernes relevans og indhold. 

Til gengæld er folkene altid »fit for 

fight«, når de er på beredskab, og generelt 

har det været supergodt at arbejde sammen 

med erfarne folk, der kan deres kram, fortæller 

Lars og tilføjer: 

– Den største ledelsesmæssige udfordring 

har til gengæld været at holde motivationen 

hos folkene. Når det er minus 20 grader, og 

man fire dage i træk har været på 12 timers 

vagt og ligget og trykket sig ude i terrænet på 

udkig efter kirgiser-tyve, uden at der er sket det 

mindste, ja så er det jo forståeligt, at humøret 

kan få et dyk. Men så gælder det jo om at give 

soldaten én på opleveren ved at give ham én af 

de fede opgaver. Eksempelvis »Force Protection 

Off Base« hvor en gruppe løser en opgave med 

et spansk Hercules-fly 1.000 km sydpå, fortæller 

Lars, der vender hjem i januar for at uddanne 

befalingsmænd og reserveofficerer i de discipliner, 

han selv har haft helt tæt inde på 

kroppen de seneste fire måneder. 

– Jobbet som chef for den første udsendte STOenhed 

har selvsagt givet mig et fantastisk erfaringsgrundlag 

for mit kommende job som 

uddannelsesofficer på FFOS. Så jeg er en glad 

mand, smiler Lars og tilføjer: 

– Faktisk troede vi jo, at vi skulle ned og lære 

en masse af amerikanerne. Men sådan har det 

ikke været. Tværtimod. Og det gør mig stolt 

over at være dansk soldat. 

11 

foto: Morten Fredslund 

Chefen for den danske STO-enhed i EPAF 

Security Force måtte vente i måneder på 

at få fat i brugbare kort over området,og 

han mener, at alle officerer ville lære 

meget ved at prøve en lignende udstationering 

på et eller andet tidspunkt i karrieren.

12 

TEMA FORSVARSMATERIEL 

Dansk forsvarsindustri samarbejder med Forsvaret: 

Projektstyringens mestre bor på 1. sal til venstre 

Hans Tørsleff Management Systems A/S har løst opgaven 

med styringen af opdateringen af de 68 danske F16-fly 

Af journalist Freddie Ottenheim · Fotos: Peter Eilertsen 

F 

Flyvevåbnets F16-jagere er 

under opgradering. I dag har 

allerede to tredjedele af de 68 

danske maskiner fået »ny vin 

på gamle flasker«, d.v.s. at al 

indmad er pillet ud og udskiftet med splinternyt, 

opgraderet materiel. Selve flyets 

krop er den samme som før. Basis-flyet er 

både aerodynamisk og flyteknisk stadig i 

topklasse. Det, der nu er i gang, er en totalombygning 

med nye motorer, nye våbenog 

navigationssystemer og displays – med 

den seneste computerteknik og optimal 

digitaliseringsgrad. Alt sammen ny indmad 

for over 25 mio. kr. pr. fly. Efter en sådan tur 

er en F16 faktisk ikke længere en F16 – bortset 

fra udseendet. Den er meget mere end 

det… 

Ombygningen af F16 kører nu på fjerde 

år og foregår på Flyvestation Aalborg. 400 

teknikere er beskæftiget på hovedværkstedet, 

hvor fem F16 fly ad gangen ligger på 

samlebånd. Over 500 detaljerede arbejdstegninger 

blev forud for opgraderingen 

sendt fra F16-leverandøren Lockheed 

Martin i USA til flyvevåbnet i Danmark – 

vedlagt ordren: Sådan skal det gøres! Men 

hvem kan holde styr på alt det? 400 mand 

skal totalrenovere 68 fly, efter 500 tegninger, 

for milliarder af kroner, uden at lave fejl. 

Hvem kan styre det? Svaret er: Firmaet Hans 

Tørsleff Management Systems A/S (HTMS) 

på Gammel Kongevej på Frederiksberg. 

Chefen er Hans Tørsleff, adm. direktør og 

ingeniør. Han fortæller: 

– Flyvevåbnets elektrikere, fly- og elektronikmekanikere 

og ingeniører kan naturligvis 

selv læse de 500 tegninger. Men logistik- 

Fra venstre ses civilingeniør Carsten Nilsson, 

som er Project Manager, direktør Hans Tørsleff 

og Account Manager Claus Christiansen. 

ken er omfattende og ofte vanskelig at 

overskue. Derfor har vi i samarbejde med 

flyvevåbnet udviklet VIPS, Visual Information 

Planning System, hvor vi sætter 

mandskab og funktioner på tegningerne. 

Tingene skal gøres i den rigtige rækkefølge, 

så der ikke opstår flaskehalse eller andre 

begrænsninger, der sinker arbejdet. Det 

hele skal foregå glidende, uden afbrydelser 

– og så hurtigt og billigt som muligt. Det 

ved vi noget om. Og løbende sikrer vi et 

fuldstændigt overblik over processens hastighed, 

opgavernes prioritering og rækkefølge, 

lagerstyring samt antallet af mandetimer. 

Det hele er computerstyret, så også 

Forsvarets ledelse konstant kan følge slagets 

gang. 

– Vi er dansk agent for Microsoft, og vi 

bygger vore løsninger på Microsofts standardkomponenter, 

som vi sammensætter 

og videreudvikler til totalløsninger inden 

for projektledelse og -styring. Samtidig er vi 

teknisk uddannelsescenter for Microsoft. 

Man kan sige, at HTMS har tre funktioner: 

dels som generelt uddannelsescenter inden 

for projektledelse, dels som konsulenter, 

som hjælper kunderne ved opbygning af 

deres egne IT-løsninger, og sluttelig laver vi 

konkrete løsninger, som vi sælger på licensbasis. 

– Udover F16-projektet har vore opgaver 

til Forsvaret også omfattet et projekt til 

Hjemmeværnet samt IT-løsninger til 

Forsvarets Bygningstjeneste, d.v.s. byggesags-styring 

af alle byggerier, f.eks. nye 

kaserner. Her går vi ind med en løsning, 

der kobler byggedatastyringen op mod 

Forsvarets økonomisystem Map de Mars. 

Systemet udregner priser, mandetimer, 

byggehastighed o.m.a. I projektstyring er

Ingeniør Hans Tørsleff er administrerende 

direktør for Hans Tørsleff 

Managementsystems A/S. 

der næsten altid tale om to forskellige 

niveauer, nemlig først det enkelte projekt 

og den enkelte projektledelse. Men det 

andet niveau er virksomhedsledelsen, der 

løbende ønsker at følge alle projekterne og 

holde styr på dem samt sammenholde 

dem med de ressourcer, man har til rådighed. 

Så en stor del af et projektstyringssystem 

er også ledelsesinformation. Det laver 

vi så på en nem og overskuelig måde, så 

alle er med. 

400 mand skal totalrenovere 68 fly, 

efter 500 tegninger, for milliarder 

af kroner, uden at lave fejl. 

Amerikansk opfindelse 

Hans Tørsleff Management Systems A/S, 

som i dag har 20 medarbejdere, fortrinsvis 

ingeniører, programmører og dataloger, er 

stiftet i 1987 af ingeniør Hans Tørsleff. Han 

havde i mange år fingrene dybt nede i 

NATO-sager, bl.a. som ingeniør i det 

hedengangne Oil Consult, som var rådgivende 

ingeniørfirma ved opbygning af 

olietekniske- og naturgasanlæg. Tørsleff var 

med ved udbygningen af NATO’s hemmeligtstemplede 

transmissionsledninger, 

pipelines, beregnet til olie- og gas-forsyninger 

af strategisk militære anlæg, ikke 

mindst til brug i krise og krigstid. De ligger 

i dag begravet under jorden på kryds og 

tværs i Danmark, og kun få mennesker 

kender til dem. Hans Tørsleff er en af dem, 

der ved besked, også om civile ledninger 

for olie og naturgas. Efter opbygningen 

blev der som bekendt sat gas på i 1984. Det 

var Danmarks suverænt største anlægsprojekt 

– til datidsprisen på omkring 30 mia. 

kr.: 

– Til styringen af hele dette meget spændende 

– og også meget politiske – projekt 

var jeg med i hele forarbejdet. Og vi udpegede 

dengang et amerikansk styringsværktøj 

som bedst egnet til at kunne tøjle et så 

stort projekt. Det var en meget erfaringsrig 

periode, som vi lærte meget af. Og da en 

amerikansk virksomhed en dag spurgte, 

om jeg ville etablere egen virksomhed som 

deres agent, hoppede jeg af – og begyndte 

for mig selv. Tre år senere, i 1990, indledte 

vi et nyt samarbejde med Microsoft, og det 

har kørt med stor succés lige siden. 

– Det interessante er, at alle relevante 

projektstyringsværktøjer i bund og grund 

stammer fra det amerikanske militær, som 

har udviklet dem samt også hele den 

begrebsverden og terminologi, vi nu arbejder 

med. Forsvaret har faktisk selv lagt 

grundstenen til projektstyringen – vel at 

mærke det amerikanske Forsvar. Derfor har 

vi lært meget af Forsvaret. Da vi så fik F16opgaven, 

kom Lockheed Martins folk på 

besøg, endda i tre omgange, og besøgene 

endte med, at vi blev bedt om at rejse til 

USA og implementere vores system på 

Lockheed Martin-fabrikkerne, til brug ved 

andre F16-opgraderinger. Vi har sluttelig 

haft held til at sælge projektstyringen til 

Portugal, hvis F16-maskiner nu er ved at 

blive opgraderet. 

– Som man kan se, har vi i firmaet stor 

interesse i et godt samarbejde med Forsvaret, 

og vi mener, vi har løsninger, der 

kan være til stor hjælp for en så stor virksomhed, 

som Forsvaret er. Nu er det jo kun 

fire år siden, vi begyndte samarbejdet med 

flyvevåbnet, men vi håber, det udvikler sig, 

så vi får god kontakt med alle tre værn. Om 

det er fly, kampvogne, jeeps, søværnets 

skibe eller andre former for teknologi, der 

skal renoveres og vedligeholdes, så vil et 

godt styringsværktøj være en særdeles tidsog 

ressourcebesparende investering. Så vi 

håber da på, at Forsvaret også i fremtiden 

ser fordelen ved et samarbejde med os, 

slutter Hans Tørsleff. 

Mere om Hans Tørsleff 

Managementsystems A/S kan læses på 

hjemmesiden: www.htms.dk 

Fokus på 

materielanskaffelser 

Artikelserien om Forsvarets materielanskaffelsesprojekter 

og leverandørerne 

af materiel startede i 

Danske Officerer, nr. 6/7-2002, 

hvor chefen for FKO’s Materielanskaffelsessektion, 

oberstløjtnant 

Niels Bundsgaard, gav læserne en 

status for de materielanskaffelser, 

som er aftalt i forsvarsforliget. 

Herefter besøgte redaktionen 

Brancheforeningen Forsvarsog 

Aerospaceindustrien 

i Danmark, FAD, hvor vi interviewede 

FAD’s, direktør, Ena 

Bjerregaard. Senere er det blevet 

til en række reportager fra nogle 

af FAD’s medlemsvirksomheder: 

– Odense-firmaet IFAD, der har 

opnået en kontrakt på softwareudvikling 

til processtyring af 

flymotorerne. (blad nr. 8/2002) 

– Hjørring Maskin- og Karosserifabrik, 

som har været samarbejdspartner 

med HMAK gennem 

mange år. (blad nr. 10/2002) 

– Elektronikfirmaet Terma A/S 

udvikler og leverer kommando- og 

kontrolsystemer til alle tre værn. 

(blad nr. 11/2002) 

– Den maritime markedsføringsklub 

Naval Team Denmark 

(blad nr. 12/2002) hl. 

Oberstløjtnant Niels Bundsgaard, 

chef for FKO’s Materielanskaffelsessektion, 

orienterede om Forsvarets 

materielanskaffelsesprojekter. 

Foto: Thomas Rønn 13

14 

Krigsforbrydelser og konsekvenser 

for udsendte danske enheder 

Danmark har underskrevet Status Of Forces Agreement (SOFA), 

som er gældende for de danske styrker i Afghanistan 

Af premierløjtnant (f.t.tf. tjenestefri) – cand.jur. Allan Sørensen 

MMed underskrivelsen 

af statutten for oprettelsen 

af den permanente 

internationale 

krigsforbryderdomstol 

i Haag, samt oprettelsen af statsadvokaturen 

for særlige internationale straffesager, 

er Danmark gået i spidsen i kampen mod 

krigsforbrydere. 

Men det danske engagement kan få 

utilsigtede virkninger for udsendte danske 

enheder. 

Risikoen for, at en dansk soldat eller 

andre udsendte personer kan blive stillet 

for den internationale krigsforbryderdomstol, 

er nu blevet væsentligt forøget. 

Den Internationale Krigsforbryderdomstol 

(ICC) er nu endelig blevet en realitet. 

Den 11. april 2002 indløb den 66. ratifikation 

af statutten for Den Permanente 

Internationale Straffedomstol og statutten 

trådte dermed i kraft den 1. juli sidste år. 

Domstolen vil derfor ikke kunne dømme 

med tilbagevirkende kraft vedr. forhold, 

som er begået før den 1. juli 2002. 

Ved ratifikationen af statutten har Danmark 

og de andre stater forpligtet sig til at 

Foto: Henning Lahrmann 

retsforfølge krigsforbrydere. Dette betyder, 

at hvis en dansk enhed begår eller medvirker 

til krigsforbrydelser, er den danske 

anklagemyndighed forpligtet til at indlede 

en sag mod de pågældende. Hvis dette ikke 

sker, er staterne forpligtet til at lade den 

internationale domstol foretage retsforfølgelsen. 

Det betyder i teorien, at en dansk 

soldat kan ende med at sidde på anklagebænken 

i Haag. 

Netop den situation har været den 

nuværende amerikanske regerings argument 

for ikke at ratificere statutten. Holdningen 

har været, at ingen amerikansk 

soldat skal kunne stilles til ansvar for sine 

handlinger ved en domstol, som USA 

ingen indflydelse har på. Amerikanerne 

har efter magtskiftet i Washington forsøgt 

at bekæmpe domstolen med alle midler. I 

foråret bragte Washington Post en artikel 

om påståede »immunitets -aftaler« for de 

deltagende enheder i Afghanistan (ISAF), 

herunder de danske soldater. Artiklen 

anklagede de europæiske lande for hykleri, 

idet landene havde aftalt immunitet for 

den internationale domstol (ICC) i SOFA 

(Status Of Forces Agreement). 

Hvis en dansk soldat begår en krigsforbrydelse, kan vedkommende blive stillet for den internationale krigsforbryderdomstol. 

På billedet træner soldater i såkaldt Riot Control under den store Strong Resolve-øvelse i Polen for et år siden. 

Dansk ret er gældende 

Aftalen (SOFA) blev forhandlet på plads af 

den engelske general McColl, og aftalen 

blev underskrevet den 4. december 2001 

med den midlertidige afghanske regering. 

Danmark har efterfølgende underskrevet 

aftalen, som er gældende for de danske 

styrker i Afghanistan. 

Af aftalens Annex A, pkt. 4 fremgår følgende: 

» …The Interim Administration agree 

that ISAF and supporting personnel, including 

associated liaison personnel, may not be surrendered 

to, otherwise transferred to the custody 

of, an international tribunal or any other 

entity or State without the expresss consent of 

the contributing nation…« 

For den danske soldat i Afghanistan 

betyder dette, at han ikke kan udleveres til 

en anden stat eller domstolen uden dansk 

accept. 

Aftalen er kun gældende mellem den 

midlertidige afghanske regering og de deltagende 

lande i missionen. Hvis eksempelvis 

en dansk soldat begår en forbrydelse i 

Afghanistan, er de afghanske myndigheder 

forpligtet til at overdrage denne til den 

danske styrke.

Det er herefter op til den danske anklagemyndighed 

(Auditørkorpset), om der er 

grundlag for at tiltale vedkommende. 

Selvom forholdet er begået i Afghanistan, 

er det dansk ret, som skal lægges til grund 

for bedømmelse af forholdet. 

Kan tilbageholdes 

I medfør af aftalen skulle der også ske overdragelse 

til den pågældende nations styrke, 

hvis der var tale om krigsforbrydelser. Man 

kan stille spørgsmål til om dette reelt ville 

holde, hvis der var tale om grove overtrædelser 

af krigens love. Eksempelvis en gentagelse 

af My Lai, hvor 30 amerikanske soldater 

i 1968 slagtede 502 uskyldige kvinder, 

børn og gamle i den lille vietnamesiske 

landsby My Lai, eller canadiske faldskærmssoldaters 

gennemførelse af tortur af 

uskyldige civile i Afrika. Der er min personlige 

overbevisning, at hvis udenlandske 

styrker begik sådanne forhold, ville den 

afghanske regering med god ret kunne 

tilbageholde de ansvarlige med henblik på 

en udlevering til domstolen i Haag, hvis 

forholdet ellers var begået efter den 1. juli 

2002. 

Hvad så med tvivlstilfælde, som for 

eksempel ved Srebrenica i 1995, hvor den 

hollandske DUTCHBAT overdrog bosniske 

muslimer, mænd og børn, til Drina-korpset, 

som herefter henrettede disse og 7.000 

andre muslimer? 

Udgangspunktet må være, at de afghanske 

myndigheder bør kunne tilbageholde 

de pågældende med henblik på en udlevering 

til domstolen, idet aftalen mellem 

ISAF og den midlertidige regering i Kabul 

kun er bilateral og således kun vil være gældende, 

så længe parterne er enige herom. 

Afghanerne ville med rette kunne påstå, at 

de internationale statutter bør have forrang 

i forhold til en bilateral aftale, og at 

udleveringsaftalen ikke ville være gældende, 

hvis der skete en udlevering til domstolen 

i Haag. 

Immunitet overfor afghansk lov 

Det er således ikke korrekt, som hævdet af 

flere af de danske medier, at danske soldater 

har immunitet i Afghanistan. Aftalen 

mellem den afghanske regering og ISAF 

indeholder kun en aftale om jurisdiktion 

og udlevering. Det er dog korrekt, at danske 

soldater har immunitet overfor 

afghansk lov. Dette ville også stride mod al 

sund fornuft, hvis en dansk soldat skulle 

stilles overfor en afghansk domstol i Kabul, 

tiltalt for overtrædelser begået i Afghani- 

stan. Her er de deltagende stater forpligtiet 

til at straffe egne soldater for de forhold, 

som de begår i Afghanistan. Det er således 

ganske normalt, at man indgår aftaler om, 

at man har jurisdiktionskompetence over 

sin egne enheder, og at værtslandet er 

afskåret fra at retsforfølge soldater fra et 

andet land. 

Men med oprettelsen af domstolen er 

der ændret på de juridiske konsekvenser for 

de udsendte enheder. 

Før oprettelsen af domstolen var der 

således intet til hinder for, at man indgik 

jurisdiktionsaftaler lande imellem, men 

efter oprettelsen kan man stille spørgsmålstegn 

ved, om værtsnation og de udsendende 

nationer kan aftale, at en udlevering til 

domstolen er et nationalt anliggende. 

Særlig problematisk bliver det, når domstolen 

har udstedt en udleveringsbegæring 

til værtsnationen. 

Hvis værtslandet har underskrevet statutten 

om domstolen, kan der ikke være 

nogen tvivl om, at værtslandet ikke er bundet 

af en jurisdiktionsaftale men har pligt 

til at udlevere den pågældende til domstolen 

i Haag. Hvis værtslandet ikke har 

underskrevet statutten, kan den alligevel få 

betydning, idet aftalen åbner mulighed for, 

at statutterne kan gælde i enkeltstående tilfælde, 

hvis den pågældende stat giver sit 

samtykke. Det vil sige, at værtslandet kan 

vælge, om man vil følge statutten i de 

enkelte tilfælde og tage stilling fra sag til 

sag. 

Afsoning af straf i udlandet? 

Uanset hvorledes man anskuer problematikken, 

har danske soldater, der gør tjeneste 

i udlandet, ikke immunitet over for den 

internationale krigsforbryderdomstol, og 

det har ingen betydning, om der er indgået 

en jurisdiktionsaftale eller ej. Værtslandet 

kan dermed selv vælge, om man ønsker, at 

udlevere en formodet krigsforbryder til 

domstolen eller til personens egen stat. 

Statutten vedrørende domstolen er nu 

ratificeret og inkorporeret i dansk ret og 

havde som nævnt virkning allerede fra den 

1. juli 2002. Det vil sige, at danske soldater i 

udlandet nu kan risikere at blive stillet for 

domstolen, hvis de begår eller medvirker til 

krigsforbrydelser, og hvis de pågældende 

bliver dømt, er der heller ikke garanti for, at 

de vil komme til at skulle afsone deres straf 

i Danmark. Det afhænger af, hvilke af de 

deltagende nationer, der tilbyder fængselsplads 

til de pågældende. 

Partierne bag forsvarsforliget 

drøfter 

forsvarets økonomi 

Efter et møde den 12. december 

2002 mellem partierne bag forsvarsforliget 

udsendte Forsvarsministeriet 

følgende pressemeddelelse: 

»Som det har været fremme i 

pressen, har Forsvarskommandoen 

konstateret et behov for at 

iværksætte en række tiltag for at 

leve op til de økonomiske rammer 

for forsvarsforliget. Det skyldes 

bl. a. en for Forsvaret ugunstig 

udvikling i brændstofpriser, valutakurser 

og den samlede lønsum. 

– Forsvarskommandoen og 

ministeriet har diskuteret disse tiltag, 

og jeg har i dag haft et møde 

med partierne bag forsvarsforliget, 

hvor vi har drøftet sagen, 

siger forsvarsminister Svend Aage 

Jensby. 

– Vi er enige om, at der er 

behov for tilpasning af Forsvarets 

økonomi med henblik på, at der 

skal være balance mellem mål og 

midler. Dermed sikres, at den økonomiske 

ramme for Forsvaret 

overholdes. 

Der vil blive foretaget justeringer 

inden for lønområdet, idet der 

vil blive fulgt en restriktiv ansættelsespolitik 

for at udspare ca. 400 

årsværk. Derudover vil der ske tilpasninger, 

således at det forventede 

merforbrug på ca. en milliard 

kroner i alt for 2003 og 2004 kan 

dækkes ind. 

Der er enighed mellem forsvarsforligspartierne 

om, at det er nødvendigt 

at foretage disse justeringer 

for at leve op til intentionerne i 

forliget, herunder at forligsrammen 

kan overholdes. Forligspartierne 

er indstillet på i begyndelsen 

af det nye år at se nærmere 

på forslag fra Forsvarskommandoen 

til at finde de resterende 

besparelser. 

hl. 

15

Foto. Morten Fredslund 

16 


Nytiltrådt dansk chef for EPAF: 

Hjemvendt personel har behov for et pusterum 

Soldater, der vender hjem efter flere måneders udstationering langt fra Danmark, 

har behov for et par ugers frihed fra jobbet, mener oberst Karsten Schultz, 

nytiltrådt som chef for European Participating Air Forces, EPAF, i Kirgisistan 


UUden at der ligger noget 

negativt i det, er jeg ikke i 

tvivl om, at man ændrer sig, 

når man bliver udstationeret 

langt fra familien og 

hverdagens rutiner i tre eller seks måneders 

tid. Derfor er det også vigtigt, at man forbereder 

personellet godt, inden vi sendes ud, 

ligesom briefings og samtaler, hvor ting 

sættes på plads, er et vigtigt element, når 

man atter kommer hjem. 

Det siger den danske oberst Karsten 

Schultz, da vi sætter ham stævne i et af de 

utallige sandfarvede og behageligt varme 

telte på Ganci Air Base i Manas kort før jul. 

Det er kun få dage siden, han er landet på 

basen, hvorfra hovedparten af luftstøtten 

til den amerikansk ledede indsats mod formodede 

terrorister i Afghanistan tager sit 

udgangspunkt. Den 3. januar overtog 

Karsten Schultz chefposten for de 18 F-16 

kampfly og ca. 450 soldater, som Norge, 

Holland og Danmark bidrager med i 

European Participating Air Forces i 

Kirgisistan. 

Bliver hjemme i to uger 

Karsten Schultz er til daglig chef for 

Flyvestation Aalborg, hvor man har indført 

en form for tvungen afspadsering for det 

personel, der vender hjem efter længere 

tids udstationering. 

Den nytiltrådte chef for EPAF, der omfatter 18 F-16 fly, et tankfly og 450 norske, hollandske og 

danske soldater i Kirgisistan, oberst Karsten Schultz, foran sit containerkontor på Ganci Air Base. 

– Udsendt personel opsparer to dages frihed 

pr. uge, de er ude. Og på Flyvestation 

Aalborg, hvor jeg kommer fra, har vi ment, 

at det er på sin plads, at det hjemvendte 

personel bliver hjemme ved konen, kæresten 

eller samleveren de første to arbejdsuger 

efter hjemkomsten. Det, tror jeg, er 

sundt for alle parter, siger Karsten Schultz 

og tilføjer: 

– Man skal huske, at i modsætning til 

hærens udsendte, som er forholdsvis unge 

soldater, der udsendes kort tid efter værnepligten, 

ja så er flyvevåbnets personel 

noget ældre, og mange er fædre eller 

mødre. Jeg mener, at gennemsnitsalderen 

hernede er over 37 år, og der er derfor en

hel del ændringer i hverdagen, der skal 

tages højde for, når man udstationeres. 

Når man vender hjem igen, har det blandt 

andet været overladt til »lillemor« derhjemme 

at tage alle vigtige beslutninger i 

husholdning og familie i tre måneder i 

træk – et ansvar man ikke tager fra hende 

fra den ene dag til den anden. 

Udsendelsesperiode til debat 

Personligt ser Karsten Schultz ingen hindringer 

for, at udstationeringsperioden på 

tre måneder gøres kortere eller deles op i 

flere intervaller. 

– Det er endnu ikke set, at man har forsøgt 

sig med udstationeringsperioder på to 

gange seks uger som for piloterne, eller 

endnu kortere intervaller. Jeg tror godt, det 

vil kunne lade sig gøre. Og samtidig tror 

jeg, det vil gøre godt blandt personellet. 

Særligt for dem, der har kone og børn derhjemme. 

Selvfølgelig vil der altid være tale 

om en minimum-udsendelsesperiode. 

Men flyvevåbnets personel hernede er specialister, 

som kan deres kram, uanset om de 

skal udføre det i Aalborg, Skrydstrup eller 

på en base i Kirgisistan. Der er heller ikke 

tale om sammentømrede enheder, som 

eksempelvis i hærens internationale missioner, 

men om individualister. Og ingen 

skal bilde mig ind, at der er brug for 14 

Kort før jul blev det store juletræ foran 

den fælles EPAF-messe, Valhalla, tændt, 

mens sneen dalede ned. 

Flyvevåbnets personel er specialister, 

som kan deres kram, uanset om de 

skal udføre det i Aalborg, Skrydstrup 

eller på en base i Kirgisistan. 

dages tilvænning anden gang, man lander 

på samme base, hvor man skal udføre den 

samme funktion som tidligere - og som 

man i øvrigt også udfører hjemme i 

Danmark til daglig. Men udstationeringsintervallerne 

er genstand for en 

tilbagevendende diskussion, som ikke klares 

på en weekend, siger Karsten Schultz 

med et skævt smil. 

En god opgave for flyvevåbnet 

Karsten Schultz, der selv er operativ pilot 

med ca. 5.000 timer bag styrepinden – 

heraf de 2.500 i et F-16 fly – mener, at opgaven 

i Manas er en god opgave for flyvevåbnet. 

– Vi har alle lært utrolig meget ved at 

rykke i byen. Først under Operation Allied 

Force på Balkan, hvor vi var udstationeret 

på Grazzanise. Og nu her i Kirgisistan, der 

både er en større opgave og en tand længere 

væk. Opgaven her kan derfor betragtes 

Foto: Jan Sternkopf 

17 

som næste skridt mod et nyt koncept for 

vores reaktionsstyrker baseret på, i samarbejde 

med andre nationer, både at yde 

ildstøtte og drive en flyveplads langt fra 

Danmark i en længere periode, siger 

Karsten Schultz og, direkte adspurgt, 

tilføjer: 

– Jo, chefjobbet hernede er nok min 

største operative udfordring hidtil – men 

ikke specifikt på det operative plan, hvor vi 

jo råder over et supermoderne fly. Det problem, 

der diskuteres mest lige nu er, hvordan 

man under de lange fly-operationer får 

tisset i cockpittet uden at få våde bukser. 

Nej, udfordringen ligger i at få personel fra 

tre danske flyvestationer og tre nationer til 

at arbejde sammen som én enhed. Men det 

skal vi nu nok få til at spille, siger Karsten 

Schultz, der vender tilbage til chefkontoret 

på Flyvestation Aalborg, når mandatet for 

EPAF's deltagelse i Enduring Freedom udløber 

den 1. april i år. 

Mange af danskernes telte i »Rabalderstræde« 

på Ganci Air Base er hyggeligt indrettet og 

udvidet med hjemmegjorte verandaer, som 

giver lidt ekstra plads til fællesareal.

18 


Talsmand i blækspruttefunktion 

Som chefens højre hånd og udpeget talsmand for officererne i 

samarbejdsudvalget har kaptajn Torben Carlsen nok at se til på Ganci Air Base 


E 

Et foto af en glad, femårig purk 

i en blå LEGO-flyverdragt, der 

stikker hovedet ud af et legeskur 

og griner, fortæller mange 

ting. Især når billedet er stationær 

screen-saver på en pc-skærm, der står i 

et containerkontor i Kirgisistan cirka 5.500 

kilometer og mange minusgrader fra 

Danmark. 

Manden, der dagligt ser den glade knægt 

i øjnene, er kaptajn Torben Carlsen, som 

siden den 23. september har været 

Assistent for Senior National Representative 

og den danske Detachement 

Comander, der er én og samme person. Det 

er et job, der herhjemme bedst kan betegnes 

som adjudant for ældste danske officer, 

hvilket det også er på Ganci Air Base i 

Kirgisistan. Dog er det også en blækspruttefunktion, 

og hernede er Torben Carlsen 

manden, man går til, hvis man ikke lige 

ved, hvem man ellers skal spørge. 

– Selv om EPAF-styrken principielt er én 

samlet enhed, er der tale om en enhed med 

tre separate, nationale organisationer, som 

i en vis udstrækning arbejder hver for sig. 

Det skaber et meget dynamisk miljø, som 

godt kan skabe lidt forvirring omkring 

kommandostrukturen hernede. Og det er 

så min opgave at gå på tværs i organisationen 

og få tingene til at ske alligevel. Det 

kan være hårdt, men jobbet er både utroligt 

udfordrende og spændende, og »event 

driven« er et nøgleord hernede, fortæller 

Torben Carlsen, efter han har budt på kaffe 

i det lille containerkontor, som er hans og 

den danske chefs domicil i det pigtrådsindhegnede 

EPAF HQ på basen. 

Chef med tre kasketter 

Det er kort før jul, og oberst Karsten 

Schultz er netop tiltrådt som ny chef for 

den danske styrke i Kirgisistan. Indtil han 

den 3. januar tiltrådte som chef for hele 

EPAF-styrken, fungerede han både som 

næstkommanderende for EPAF, ældste 

danske officer og som chef for den danske 

styrke – og det var kaptajn Carlsens job at 

assistere den danske oberst i alle tre funktioner. 

– Jeg skal sørge for, at chefen er de rigtige 

steder på det rigtige tidspunkt. Og så selvfølgelig 

indhente oplysninger, så han er 

godt klædt på - såvel administrativt som 

operativt, når Torben Carlsen lige at fortælle, 

inden strømmen går i det lille kontor. 

– Vi var advaret om, at det ville ske, siger 

Torben Carlsen beroligende, mens kulden 

bemærkelsesværdigt hurtigt begynder at 

trænge sig på. 

Gennemsnitsalderen er over 37 år, 

og rigtig mange er familiefædre, 

som er blevet revet ud af deres 

vante familieliv i tre-fire måneder. 

Penge til bradepander 

Pludselig går døren op, og blokken må lægges 

til side, mens den danske kogebefalingsmand 

spørger Torben Carlsen til råds 

om, hvor pengene til nogle nyindkøbte 

bradepander skal hentes. 

– Et godt eksempel på de mange typer af 

problemstillinger, der runder mit bord, 

siger Torben Carlsen, da kogebefalingsmanden 

igen har forladt kontoret med et 

navn på den hollænder, der skal punge ud 

for bradepanderne. 

Staben for EPAF består af 22 officerer fra 

henholdsvis Norge, Holland og Danmark. 

Til at klare de nationale anliggender har 

Norge en stab på 23 og Holland en på 11 

mand. Ud over chefen består den danske 

stab derimod kun af tre mand: En administrationsbefalingsmand, 

en MP-officer og 

kaptajn Carlsen. 

– Hvorfor det forholder sig sådan, kan 

jeg ikke svare dig på. Men det er jo politisk 

bestemt, at styrken skal være på 136 mand. 

Så selv om de fleste danskere hernede efterhånden 

kender den faste organisation, så 

opstår der hver dag ting, som ikke er til at 

forudse. Eksempelvis betyder et forsinket 

fly hjemmefra også, at post og reservedele 

bliver tilsvarende forsinket, fortæller 

Torben Carlsen. 

CIMIC-officer som bifunktion 

Som en skråstregsfunktion er han også 

CIMIC-officer, og danskerne har siden 

ankomsten arbejdet på at skaffe midler til 

en lokal skole, hvor det er planen, at der 

skal installeres vand, opstilles danske 

PC’ere, som Forsvaret har udfaset, samt 

lægges 1.000 m2 nyt tag for en bevilling 

fra Udenrigsministeriet. 

– Vi har søgt om 200.000 kroner til 

taget, men intet hørt endnu. Sagen er gået 

lidt trægt, og den manglede lydhørhed kan 

godt få os til at føle, at vi er en lille smule 

glemt, selv om vi ved, at vi ikke er det. Vi 

vil jo gerne kunne gøre projektet færdigt, 

inden vi trækkes hjem til april. Samtidig 

kunne det være godt for personellet at 

hjælpe til med at lægge taget på. Det ville 

være et godt afbræk i en hverdag, som godt 

kan blive lidt triviel. Så vi håber snart, der 

sker noget, siger den 38-årige kaptajn og 

familiefar. 

Tidligere seniorsergent 

Torben Carlsen er tidligere befalingsmand 

og den hidtil eneste seniorsergent, der har 

gået på Flyvevåbnets Officersskole. Han har 

gennem alle årene i Forsvaret været fagpo-

Foto: Morten Fredslund 

litisk aktiv – en interesse han har bibeholdt 

i Kirgisistan, hvor han har fået tildelt hvervene 

som officerernes repræsentant i danskernes 

samarbejdsudvalg. 

– Jeg er typen, der ikke kan gå til en 

generalforsamling uden at komme til at 

stille op til valg. Og når jeg bliver valgt, er 

det ikke til hvervet som 2. revisorsuppleant, 

smiler Torben Carlsen, der både har 

været tillidsmand, da han var befalingsmand 

og medlem af CS, da han senere 

kom på Flyvevåbnets Officersskole. 

I en international mission som Enduring 

Freedom er der ingen lovkrav om at oprette 

de forskellige samarbejds- og sikkerhedsudvalg, 

som ellers er lovpligtige i Danmark. 

Alligevel har danskerne på basen af fri vilje 

både oprettet et samarbejdsudvalg og et 

arbejdssikkerhedsudvalg med repræsentanter 

fra alle personelgrupper. Og det priser 

Torben Carlsen sig lykkelig for, efter der en 

kort periode opstod gnidninger mellem en 

mindre gruppe af stampersonel og officersgruppen. 

19 

I relation til Operation Enduring Freedom 

bidrager Danmark med i alt seks F-16 fly 

til EPAF-styrken i på Ganci Air Base. 

Usammenlignelig mission 

– Kort fortalt handlede det om, at nogen 

havde svært ved at acceptere de restriktioner, 

som er indført i blandt andet bevægelsesfriheden, 

idet man sammenlignede 

situationen her med udstationeringen på 

Grazzanise Air Base i Italien. Men de to 

missioner kan slet ikke sammenlignes. Og 

da officererne stod fast på at respektere og 

bakke op om de restriktioner, som 

Detachementet havde indført, og MP’erne 

så til blev overholdt, blev der sendt breve 

f fortsættes

20 

Det danske stabsområde ved EPAF-hovedkvarteret på Ganci Air Base, 

hvor officerernes talsmand, kaptajn Torben Carlsen, deler kontor med 

den danske chef for EPAF, oberst Karsten Schultz. 

hjem til de faglige organisationer i Danmark, 

hvori officererne blev udsat for nogle 

beskyldninger, vi ikke kunne stå model til. 

Så officersgruppen forlangte, at brevet blev 

trukket tilbage, fortæller Torben Carlsen, 

og tilføjer: 

– De danske »Freedom of Movement«, 

FOM, -bestemmelser er et europæisk kompromis 

med amerikanerne. Deres FOMbestemmelser 

er langt mere restriktive end 

dem, vi skal efterleve. Ydermere er FOM jo 

lavet for at beskytte personellet – ikke for at 

genere dem. 

Gennem heftig mødeaktivitet i blandt 

andet SU-regi blev der gydt olie på vandene, 

og konflikten endte med en fællesskrivelse, 

hvor beskyldningerne blev trukket 

tilbage. I dag anses konflikten for løst. 

- Jeg tror, frustrationerne i stampersonel- 

Foto: Morten Fredslund 

gruppen opstod, fordi vi i flyvevåbnet ikke 

er vant til lange udstationeringer. Samtidig 

er stort set alle vores specialister fastansatte 

med mange års anciennitet. Gennemsnitsalderen 

er over 37 år, og rigtig mange er 

familiefædre, som er blevet revet ud af 

deres vante familieliv i tre-fire måneder. 

Og så endda over jul og nytår. Det, tror jeg, 

har været svært at acceptere. Især når man 

samtidig bor i en teltlejr, hvor der er konstant 

larm fra jetmotorer og aircondition 

og meget lidt, for ikke at sige intet privatliv. 

Det stresser mere, end man umiddelbart 

skulle tro. Og det kræver under alle omstændigheder 

en lang tilvænningsperiode, 

siger Torben Carlsen. 

En hård periode 

Han lægger ikke skjul på, at arbejdsklimaet 

HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 5. december 2002 

Cafeteriet en del af personelpolitikken 

Bjarne Terkelsen: 

Køb af mad på 

arbejdsstedet er en del 

af personelpolitikken. 

Næstformand/flyvevåbnet, Bjarne 

Terkelsen, orienterede fra møde 13. 

november 02 i UCAF/FÆLSU/FTK 

(Underudvalg vedr. cafeteriavirksomhed): 

• Det samlede resultat for 1. - 3. kvartal blev 

et underskud på 380.000 kr. mod 141.000 

kr. sidste år. Konsekvensen af Forsvarskommandoens 

beslutning om medtagelse 

af pensionsbidraget i cafeteriaregnskabet 

er en merudgift på ca. 700.000 kr., så der 

sker fortsat en forbedring af driften. 

• Der er nu udsendt en ny FTKBST 613.9 for 

cafeteriaområdet. Bestemmelsen er helt 

omskrevet og fastslår bl.a. muligheden for, 

at køb af mad på arbejdsstedet betragtes 

som en del af personelpolitikken. En 

væsentlig nyskabelse. 

Selv om Ganci Air Base er placeret i et venligtsindet område, 

holdes der skarpt øje med, hvem der slippes ind på basen. 

i den konkrete periode ikke var særlig 

gunstigt. 

– Det var en hård periode. Men det er 

vigtigt at understrege, at alle udførte deres 

job som hidtil - uoverensstemmelser eller 

ej. Vi mistede ikke ét sortie. Og det viser jo 

også, at det er topprofessionelle folk, vi har 

med herned. De er meget selvstændige og 

initierer egne opgaver. Og de er alle særdeles 

dygtige specialister, som vi alle er dybt 

afhængige af, siger Torben Carlsen, inden 

strømmen atter vender tilbage i det efterhånden 

meget kølige containerkontor. 

Den glade purk smiler fortsat fra den 

tændte pc-skærm. Engang sidst i januar 

bliver smilet uden tvivl endnu større. I 

virkeligheden. For da vender far hjem. 

• Endnu en tilfredshedsundersøgelse 

er iværksat, denne gang 

med deltagelse af alt tjenstgørende 

personel. Resultatet skal 

anvendes til næste runde af 

benchmarking. 

CAFREGN udgår pr. 1. juni 03, 

hvor DeMars overtager funktionen. 

mj/hl 

Foto: Jan Sternkopf

Annonce: 

Møbleret 

studielejlighed 

i København Ø 

Fra 1. april 2003 udlejes en 

møbleret studielejlighed 

(på 44 kvm.) i Drejøgade 26 D. 

Lejligheden er lys, fritliggende 

med stor altan, beliggende i en af 

Østerbros mest attraktive ejendomme 

med elevator. 

Fællesfaciliteter: Stor tag-terrasse 

med udsigt over byen og til 

Øresund, vaskekælder med store 

maskiner, tørretumblere, sauna, 

solarium, cykelkælder og P-plads. 

Lejligheden er flot indrettet med 

skrivebord, lædersofa, sofabord, 

skabsreol, seng, spisebord, TV, 

radio, telefon og gratis tilslutning 

til Internet, køleskab, fryser, komfur, 

service til seks personer samt 

almindeligt kogegrej. 

Telefonisk henvendelse til 

Margarethe Andresen på 

4636 7866 

Indbydelse til symposium om 

Network Centric Warfare 

Militærteknisk Forening (MtF) indbyder til et heldags symposium 

om Network Centric Warfare (NCW). Det foregår onsdag den 

5. februar 2003 i Ingeniørforeningen (IDA), 

Kalvebod Brygge 31, 1780 København. 

– Netop NCW bliver et centralt emne for udvikling af alle 

moderne forsvarsstyrker i de kommende år. Meget tyder på, at 

det ikke så meget er et spørgsmål om, hvorvidt Forsvaret skal 

planlægge sin fremtid i lyset af NCW, men om hvordan dette skal 

ske, siger Viggo Lemche, som er medlem af bestyrelsen i MtF. 

Formiddagen starter med at belyse baggrunden for Forsvarets 

fremtidige virke, den nye sikkerhedspolitiske situation (ved chefen 

for Forsvarsakademiet, GM Karsten J. Møller) og hvad NATO 

forventer af Danmark efter Prag-topmødet (ved den assisterende 

generalsekretær for forsvarsstøtte i NATO, Robert Bell). Herefter 

orienteres der om, hvordan det nye koncept indføres i Sverige 

(ved GL Johan Kihl, som havde ansvaret for implementeringen), 

ligesom den danske Forsvarsstabschef giver sit bud på udviklingen 

herhjemme. 

Eftermiddagen er helliget det mere specifikke indhold af NCW. 

Der indledes med en generel orientering (ved AFDCH Gert 

Hvedstrup Jensen fra FOFT), inden John Garstka vil orientere om, 

hvordan NCW bidrager til udviklingen af det amerikanske forsvar. 

Netop John Garstka er en af hovedpersonerne her. Han er 

medforfatter til de grundlæggende bøger om NCW og vicedirektør 

i det kontor i Pentagon, som har ansvaret for at overvåge 

implementeringen i USA. Vi har fået lovning på et foredrag, som 

vil belyse, hvordan den amerikanske hær planlægger at blive 

digitaliseret, men titel og foredragsholder kan muligvis blive 

ændret. Dagen slutter med en opsamling ved den ny chef for 

Forsvarskommandoens udviklingsafdeling, OB P.P. Olsen, 

oplyser Viggo Lemche. 

Symposiet holdes på engelsk, og evt. tilmelding skal ske direkte 

til IDA. Gebyret på kr. 900,- er inkl. frokost og kaffe. hl. 

Læs artiklen på side 22-27: De nye trusler. 

Tjen ekstra 

hjemmefra 

Jyllands-Posten søger flere til holdet 

af telefonsælgere. Er du velorienteret, 

ambitiøs og kan du arbejde 6 timer 

om ugen efter kl. 16? 

Læs mere på 

www.jp.dk/telefonsalg 

21

22 

TEMA DE NYE TRUSLER 

De nye trusler 

For tre år siden advarede kinesiske oberster mod 

Osama Bin-Laden og mulig brug af civile fly som våben 

Af seniorrådgiver Viggo Lemche, 

Forsvarets Forskningstjeneste, 

Forsvarsakademiet. 

Den kolde krig er forbi. Uigenkaldeligt. 

Russerne kom ikke, og nu kommer de 

aldrig, hvis man skal tro den svenske (og 

såmænd også vores egen) efterretningstjeneste. 

Derfor er Sverige i fuld gang med at 

afvikle invasionsforsvaret. Så ville det jo 

være herligt, hvis det også betød, at faren er 

ovre, at alt ånder fred, og at de midler, vi 

hidtil har brugt på Forsvaret, kan overføres 

til andre formål. Der er nok at bruge dem 

til. Men så heldige er vi ikke. Desværre. 

Faktisk er der en ikke ubetydelig risiko for, 

at vi kommer til at opleve tab af menneskeliv 

og materielle goder i et omfang, som 

ingen ønsker at tænke på. Det gælder også 

Danmark. 

Imødegåelse af terror 

Det er vigtigt at bekæmpe terror. Her er der 

ikke plads til efterladenhed eller blødsødenhed. 

Det er en kendsgerning, at indtil 

11. september 2001 baserede de vestlige 

landes regeringer i hovedsagen deres politik 

på ad-hoc beslutninger, som havde 

kortsigtede, taktiske mål. Man prøvede at 

ignorere islamismen, og man lukkede øjne- 

ne for terror og undertrykkelse, når det 

skete i de muslimske lande. Der forekom 

endda samarbejde mellem vestlige regeringer 

og islamister, når det kunne tjene 

gensidige formål, f.eks. bekæmpelse af den 

sovjetiske invasion i Afghanistan. Det er 

også kendt, at den engelske regering passivt 

accepterede, at islamiske terrorgrupper og 

enkeltpersoner kunne opholde sig i 

London-området, hvor de kunne udføre 

deres aktiviteter i fred og ro. 

Den tid er heldigvis forbi. Også i 

Storbritannien har man indført skarpere 

love, som kan anvendes af politiet til at 

bekæmpe terrornetværk. På et mere pragmatisk 

plan kan man bekæmpe terrorisme 

ud fra en erkendelse af, hvad der skal til for 

at opbygge et terrornetværk. Det er indlysende, 

at der kræves finansiering, logistik, 

rekruttering og adgang til træningsfaciliteter. 

Heraf følger, at med den nuværende 

opbygning af samfundets institutioner 

kræver det et betydeligt samarbejde 

mellem mange aktører at komme ind til 

benet i bekæmpelsen af sådanne aktiviteter. 

Der bliver brug for specialenheder, 

Mikkel Vedby Rasmussen (Ph.D.), p.t. forsker ved DUPI, i Weekendavisen: 

»De europæiske regeringers sikkerhedspolitik er ikke indrettet efter den nye 

hovedtrussel: hvordan man forholder sig til terrorisme eller stater med masseødelæggelsesvåben. 

Selvom Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben højst 

sandsynligt vil kunne nå Europa men ikke USA, er det USA og ikke Europa, der 

tager problemet op. Hvor USA har en vision, planer og en liste over de midler, 

der skal til for at realisere den, har europæerne blot bekymringer.« 

koordinering af politi og efterretningsarbejde, 

kontrol af det finansielle kredsløb 

og diplomati. Hertil kommer behov for 

adgang til avanceret materiel, som giver 

mobilitet og kan anvendes af små enheder, 

nye sensorer, informatik og kommunikation 

og evt. nye våben. 

Muligheder for Forsvaret 

Af særlig betydning for Forsvaret er det at 

gennemtænke alle relevante muligheder 

for udvikling og opgaver i de næste mange 

år. Herunder må det overvejes, i hvilket 

omfang man ønsker at opretholde og evt. 

udbygge den eksisterende rollespecialisering. 

Skal vi eksempelvis overlade det til 

Tyskland og Sverige at have ubåde? Skal vi 

fortsat afstå fra at være medejere af optiskeog 

radarobservationssatellitter? Det må 

antages, at Danmark heller ikke i fremtiden 

vil give sig i kast med hangarskibe eller 

atomvåben. Men alligevel er der en hel 

række beslutninger, som naturligt trænger 

sig på, når vi snart står overfor de indledende 

overvejelser i forbindelse med et nyt forsvarsforlig. 

En af dem er, i hvilket omfang 

vi skal bevare våbenplatforme, som vi alligevel 

aldrig får råd til at anvende til andet 

end lokale eller regionale øvelser. Hvis man 

dimensionerede Forsvaret ud fra, hvad vi 

har råd til at sende 4.000 km. væk og holde 

forsynet og bemandet i et halvt til et helt 

år, ville meget se anderledes ud. 

Man må håbe, at Forsvaret erkender de 

nye tider og vil byde det nye forsvarskoncept: 

Network Centric Warfare (NCW) velkommen 

i det omfang, det har relevans for 

en lille nation. Heller ikke det vil komme 

gratis eller let. Der er mange uafklarede 

spørgsmål, og det gælder ikke kun de store 

f fortsættes

23 

Seniorrådgiver Viggo 

Lemche. Fra 1981 

ansat ved Forsvarets 

Forskningstjeneste 

(i begyndelsen som 

konsulent på deltid). 

Her har han ansvaret 

for planlægning, koordinering 

og budgettering 

af forskningen ved 

Forsvarets Forskningstjeneste. 

Som civilingeniør 

med speciale i 

matematisk statistik og 

operationsanalyse har 

Viggo Lemche arbejdet 

med forsøgsplanlægning,forsvarssystemanalyser 

m.v. før det nuværende 

job. Han er medlem 

af Militærteknisk 

Forenings bestyrelse. 

Undervisningserfaring 

fra Hærens Officersskole. 

Viggo Lemche har 

1986-1991 været ansat 

ved NATO’s hovedkvarter 

i Bryssel som sekretær 

for den tidligere 

forskningsorganisations 

bestyrelse og en række 

af dens tekniske paneler. 

I 1968-1983 var han 

ansat i Forsvaret som 

elektronikmekaniker i 

flyvevåbnet. 

Internationalt er 

Viggo Lemche nu formand 

for NATO’s 

forskningsorganisations 

panel for lange- og 

generelle forsvarsstudier. 

Han er også formand for 

den vesteuropæiske rustningsgruppesfinanskomité, 

og han er medlem 

af gruppens forskningsog 

teknologikomité. 

Viggo Lemche er national 

koordinator for samarbejdet 

med NATO’s 

forskningsorganisation. 

Foto: Peter Eilertsen

Foto: POLFOTO/DPA 

24 


nationer, herunder USA og England. 

Indførelse af et nyt grundlæggende koncept 

medfører altid behov for ny viden. 

Selv USA har erkendt, at meget af denne 

viden kun kan tilvejebringes gennem forsøg, 

med andre ord ved at prøve sig frem. 

Det bør naturligvis ske systematisk for at 

optimere udbyttet. Det amerikanske forsvar 

kalder første fase i denne proces for 

»Concept Development and Experimentation« 

(CDE), det vil vi med garanti høre 

mere om i de kommende år. Også på dette 

område bliver der brug for en relevant 

forskningsindsats i Danmark, hvis vi vil 

bevare vores evne til selv at præge udviklingen. 

Det er vigtigt at bekæmpe terror. 

Her er der ikke plads til efterladenhed 

eller blødsødenhed. 

Danmark med i WEU 

Vi danskere skal selv beslutte, hvordan vi 

vil indrette og prioritere vores indsats over 

for de trusler, vi står overfor. Men vi lever i 

en større verden. I over 50 år har NATO 

været garanten for vores sikkerhed uanset 

fodnoter og modstand mod atomvåben. 

Men NATO er ved at få en ny betydning. I 

takt med den kolde krigs afslutning, 

udvidelsen med de fleste af de gamle 

Warszawapagtlande, samarbejdet med 

Rusland og det voksende gab mellem USA 

og europæiske militære kapaciteter er 

NATO ved at miste sin militære betydning. 

Lederen af den franske Fondation pour la 

Recherche Stratégique, François Heisbourg, 

siger ligeud »I alt væsentligt er NATO 

ophørt med at være en militær forsvarspagt. 

NATO’s forsøg på at finde nye opgaver, 

f.eks. i kampen mod terrorismen, viser 

kun, hvor desperat man er.« 

Man kommer ikke uden om EU som den 

kommende realitet. Indtil videre står 

Danmark uden for døren eller deltager som 

observatør, når de øvrige EU-lande diskuterer 

deres visioner og ønsker for fremtiden. 

Det kan ikke være anderledes, så længe vi 

har vores EU-forbehold på dette område. 

Men det koster indflydelse, og hvis man er 

tilhænger af at skyde sig selv i foden, er 

dette ikke en dårlig måde at gøre det på. 

Men på længere sigt er det uholdbart. Nu 

er vi ikke helt udenfor i Europa, Danmark 

deltager faktisk på forsvarsmaterielsamarbejdsområdet. 

Det skyldes det forhold, at 

den ellers hensygnende Vesteuropæiske 

Union (WEU) stadig har en lille overlevende 

kerne tilbage i form af WEAG (Western 

European Armaments Group), hvor man 

drøfter muligheder for koordinering af 

materielanskaffelser, forsvarsforskning 

og procedurer. 

Den filosofiske baggrund 

Danmark er på fuld fart på vej ind i vidensamfundet. 

Jf. den amerikanske filosof 

Tofflers teori er det så den tredje bølge i 

samfundsudviklingen, vi nu er ved at gennemløbe. 

Den første var overgangen fra et 

jæger- og samlersamfund til agerbruget, 

som startede for 10.000 år siden. Det medførte 

betydelige ændringer og gav muligheden 

for at brødføde en meget større 

befolkning. 

Den anden bølge var overgangen fra 

agerbruget til industrisamfundet, som 

begyndte for 300 år siden. Også denne 

bølge medførte en større udvikling, herunder 

opbygning af regelsamfund og, ikke 

mindst, etablering af en lang række institutioner 

som tjener til at opretholde staten, 

som f.eks.. politi og Forsvar. Også måden af 

føre krig på fik helt nye perspektiver, i starten 

hjulpet på vej med værnepligten og 

snart efter automatvåben. Der fulgte en 

lang række teknologisk betingede våbensystemer 

og platforme, herunder radar og 

kampvogne. Det ultimative våben, kernevåbnet, 

kan måske ses som en afslutning 

på denne epoke? 

Den tredje bølge er så overgangen til 

vidensamfundet. Toffler sætter starttids- 

Med tanke på de usikre atomkraftværker i Rusland og de tidligere Sovjetrepublikker kan radioaktivt materiale let slippe ud fra værkerne 

– enten ved et uheld eller bevidst. Billedet viser arbejdet med at bekæmpe det radioaktive udslip fra Tjernobyl-værket i 1986.

punktet for halvtreds år siden i USA, hvor 

antallet af funktionærer for første gang 

oversteg antallet af arbejdere i industrien. 

Vidensamfundet medfører igen helt nye 

betingelser for såvel samfundet som måden 

at føre krig på. Det er karakteristisk, at 

regler i vidensamfundet bliver tilpasset og 

til dels afviklet, de stive strukturer opblødes, 

og institutionerne føler sig under pres. 

Det afgørende er, at det ikke er så vigtigt at 

råde over råstoffer og forarbejdningsanlæg. 

Det afgørende bliver at beherske viden om, 

hvad forbrugerne vil ønske i den kommende 

tid, og hvordan dette kan fremstilles billigst 

muligt i den krævede kvalitet. 

Tilsvarende bliver krige afgjort af parternes 

evne til at nyttiggøre viden mere end af 

evnen til at fremstille eller eje traditionelle 

forsvarsmaterielsystemer. USA har naturligvis 

navngivet dette, først kaldte man det 

Revolution in Military Affairs (RMA), så 

Network Centric Warfare (NCW), og på det 

seneste taler den amerikanske forsvarsminister 

om Transforming the Military. 

Den teknologiske udvikling 

Ifølge Toffler fører ethvert samfund krig så 

godt, det kan, eller med andre ord i overensstemmelse 

med det udviklingstrin, det 

er kommet til. Det betyder, at vi fremover 

må forvente, at krige føres på baggrund af 

vores udvikling mod et vidensamfund, 

eller med andre ord som NCW. I den forbindelse 

er det af interesse at bemærke, at 

den teknologiske revolution medfører, at 

en række teknologier bliver billigere og 

bedre år for år: Elektronik, kommunikation, 

computere og software, Internet, web, 

mobil datakommunikation, nye materialer 

– herunder MEMS (Micro Elektroniske 

Mekaniske Systemer), som muliggør nye, 

mindre og billigere maskiner. Hertil kommer 

en betydelig udvikling i materialeteknologien 

og – af særlig betydning for 

Forsvaret – udvikling af nye energetiske 

materialer. Man kan således teoretisk forestille 

sig et sprængstof, som er mere end 10 

gange så kraftigt som TNT. Det er ikke 

alene det rene dynamit, det er meget mere, 

og det kan betyde endnu en udviklingsbølge 

i forsvarsverdenen, hvis f.eks. missilhoveder, 

(sø)miner eller hulladninger kan 

gøres mere effektive. Det vil i sig selv gøre 

våben mere virkningsfulde og medføre 

betydelige problemer med at gennemføre 

modforholdsregler. Det er f.eks. meget 

svært allerede i dag af finde søminer. Hvis 

de kan gøres en størrelsesorden mindre, 

bliver det nærmest helt umuligt at finde 

dem på alt andet end meget ensartede 

havbunde. 

Et andet forhold af betydning er det 

eksisterende teknologi-gab mellem USA og 

Europa. Det er allerede meget stort, og det 

er stadigt voksende. Nu er forsvarsteknologi 

ikke en by i Rusland (ikke mere). Det er 

en helt almen konsekvens af samfundets 

generelle udvikling. Der har været perioder, 

hvor nationer har investeret i den 

teknologiske udvikling gennem deres forsvarsbudget. 

Den tid er stort set ovre i 

Europa, men ikke i USA, hvor programmet 

DARPA (Defence Advanced Research 

Programme Agency) stadig formidler 

meget store beløb. Men i den mere civile 

sammenhæng, som er af stor betydning 

også for Forsvaret, er det mere samfundets 

generelle udvikling, som er af betydning, 

og her er EU endnu ikke meget bagud. 

Forskellen på USA og Europa er ikke alene 

den militære teknologi, man råder over. 

Det er også det omfang og den måde, man 

har implementeret den på i sammenhæng 

med de respektive militære styrkestrukturer. 

Det er en kendsgerning, at de europæiske 

lande tilsammen anvender ca. 60 pct. 

af de midler på forsvar, som USA gør. Det er 

desværre også sådan, at de europæiske 

lande på en række væsentlige områder kun 

har 10 pct. af den militære kapacitet, som 

USA har. Det betyder, at de europæiske 

skatteborgere betaler for noget, de ikke får. 

Det er næppe holdbart på længere sigt. Der 

er en alt for stor tendens i mange europæiske 

lande til, at forsvarsbudgettet til dels 

betragtes som en social foranstaltning. 

Sagen er, at vi har for mange soldater, en 

utilpasset støttestruktur og for meget unødvendigt 

forsvarsmateriel, som vi reelt ikke 

har noget at bruge til, og som vi heller 

aldrig får brug for. Men det er politisk upopulært 

at fyre personel, nedlægge kaserner 

og afskaffe dyrt anskaffede våbensystemer. 

Mon vi nogensinde får mod til at gennemføre 

de relevante omstruktureringer? 

Den sikkerhedspolitiske situation 

EU har vedtaget de såkaldte Helsinki 

Headline Goals. Det betyder, at EU fra 

næste år ønsker at være i stand til at lede en 

militær kriseindsats med op til 60.000 

tropper, som skal kunne sendes op til 4.000 

25 

km. væk i løbet af 60 dage medbringende 

de nødvendige forsyninger, hvor de skal 

kunne opretholdes i mindst et år. Det er jo 

noget af en udfordring, især for et Europa, 

som ikke har tradition for at opbygge og 

vedligeholde evnen til at sende større militære 

styrker på missioner langt fra hjemlandet. 

Det var der ikke brug for under den 

kolde krig. Nu er der ikke brug for andet, og 

det medfører behov for en total omkalfatring 

af landenes forsvar. Selvom det ikke 

er let, er de fleste begyndt. Men der er lang 

vej igen. Af større mangler i en europæisk 

sammenhæng kan nævnes manglende 

mobilitet, manglende logistisk støttestruktur, 

strategisk mobilitet (skibe og fly), overfladefartøjer 

inkl. hangarskibe, ubåde, 

langtrækkende præcisionsstyrede våben, 

elektronisk krigsførelse, bekæmpelse af 

luftforsvar, ballistiske og cruisemissiler, 

lufttankning og sidst, men ikke mindst, 

C4ISR (command, control, communication, 

computers, intelligence, surveillance 

and reconnaissance). 

Fremover må vi forvente, at krige 

føres på baggrund af vores udvikling 

mod et vidensamfund. 

Ubegrænset krig 

I 1999 udgav den kinesiske hær en bemærkelsesværdig 

publikation. De to oberster, 

Qiao Liang og Wang Xiangsui havde brugt 

tre år af deres liv på at gennemtænke 

verdenssituationen i et sikkerhedspolitisk 

perspektiv og skrive om det. Udgangspunktet 

blev: »Der er ingen regler, og der 

vil måske heller ikke blive forhandlet«. 

De advarer f.eks. specifikt mod Osama 

Bin-Laden, de skriver, at de våben, der må 

forventes anvendt, omfatter ellers fredelige 

ting som fly, men også kanoner, krigsgasser, 

bomber, biologiske- og kemiske kampstoffer, 

såvel som computer-virus, browsere 

og midler til at påvirke de finansielle markeder. 

Det er karakteristisk, at de har et 

meget holistisk syn på sagen, hvilket er i 

god overensstemmelse med østerlandsk 

tankegang. Herunder omdefinerer de 

begrebet krig fra at være »brug af væbnede 

styrker til at tvinge en fjende til at underkaste 

sig ens vilje« til at være »anvendelsen 

f fortsættes

26 


af alle metoder, væbnede som ubevæbnede 

og dødelige som ikke-dødelige, til at overbevise 

fjenden om det hensigtsmæssige i at 

acceptere ens interesser«. Hertil føjer de en 

bemærkning om, at fra nu af har soldater 

ikke monopol på krigen. Selvom Kina 

måske ikke selv har til hensigt at følge disse 

tanker, da landet opfatter sig og har aspirationer 

som en egentlig stormagt, må man 

vel sige, at budskabet har været hørt. Og 

man må påregne, at aktører, som ikke har 

kræfter og mider til at stille sig op overfor 

USA, vil være ivrige læsere og – desværre – 

måske også lærenemme. Med andre ord er 

asymmetrisk krig kommet for at blive. 

Truslerne 

Det er karakteristisk, at tidsperspektivet 

for en indsats kan blive såvel kortere som 

længere. Kortere hvis det drejer sig om terror, 

og længere hvis det gælder en større 

indsats langt fra hjemmet. Hvor Forsvaret 

tidligere opererede med en reaktionstid på 

under 48 timer, er perspektivet nu 60 dage 

for en indsats f.eks. i EU-regi, når den tid 

kommer. Men hvis terrorister slår til, har 

man langt under 48 timer til at reagere, 

hvis man ønsker at tage sagen i opløbet. 

De mest bekymrende situationer vil opstå, 

hvis samfundet bliver udsat for angreb 

med såkaldte masseødelæggelsesvåben. 

Biologiske våben, kemiske våben, kernevåben 

og radiologiske våben er en realitet, 

som vi ikke kan se bort fra. Man kan lade 

som om, de ikke eksisterer, strudsetaktikken 

med at gemme hovedet i busken er 

ikke ukendt. Men hvis man vil være 

ansvarlig, er man nødt til at forholde sig til, 

hvad man vil gøre, hvis man bliver angrebet 

med sådanne midler. 

På mange måder er biologiske våben det 

mest skræmmende, vi står over for. Et af de 

største problemer i den forbindelse er, at vi 

ikke råder over relevante sensorer, og dem 

vi har, er dyre og besværlige at anvende, og 

vi har alt for få til at gennemføre en systematisk 

overvågning. Konsekvensen kunne 

f.eks. være, at et par fanatiske personer 

skaffer sig adgang til og smitter sig med en 

dødelig virus og derefter tager et langdistancefly. 

Så er det næsten helt sikkert, at 

samtlige ombordværende bliver smittede. 

De vil hver især bringe smitten videre i de 

måske 14 dage, der går, før de får symptomer. 

Inden der bliver slået alarm kan 

adskillige tusinder være smittede og mange 

vil dø. Meget ville se anderledes ud, hvis vi 

rådede over følsomme, billige sensorer, 

som kunne installeres relevante steder, herunder 

i offentlige transportmidler og andre 

steder, hvor mange mennesker mødes. 

Derfor er det også vigtigt, at Forsvaret støtter 

arbejdet med at få fremstillet et netværk 

af sådanne sensorer. 

Biologiske våben, kemiske våben, 

kernevåben og radiologiske våben 

er en realitet, som vi ikke kan se 

bort fra. 

Ekstreme terrorvåben 

Krigsgasser er et andet kendt masseødelæggelsesvåben. 

Dette våben har allerede 

været anvendt af Aoum-sekten i metroen i 

Tokyo, hvor sarin blev anvendt med dødelige 

følger. Al-Qa’ida planlagde angiveligt 

et tilsvarende angreb mod 

Europaparlamentet i starten af 2001, men 

angrebet blev forpurret af politiet i 

Tyskland (en anden kilde hævder, at der 

var planlagt et traditionelt angreb med 

sprængstoffer). I forhold til biologiske 

våben er det væsentligt lettere at detektere 

krigsgasser, her har man faktisk en række 

ret billige muligheder, men de anvendes 

ikke løbende i det daglige. Skulle der 

komme et angreb, vil det dog blive erkendt 

ret hurtigt, da virkningen ikke først kommer 

dage eller uger efter, man bliver ramt. 

Der er to former for radioaktiv terrorisme. 

Det mest spektakulære vil være udløsning 

af en fissionsbombe i en storby. Den 

behøver ikke at ankomme i spidsen af et 

interkontinentalt missil, en lastbil eller en 

skibscontainer kan fint anvendes som 

transportmiddel. Det ser ud til, at det 

netop er denne mulighed, USA er bekymret 

for i denne tid. Men selvom der ikke 

forekommer en kerneproces, kan følgerne 

blive meget alvorlige. Hvis terrorister får 

adgang til f.eks. radiologiske våben, kan 

følgerne blive helt uoverskuelige. Dette er 

en meget reel mulighed, Irak har i øvrigt 

allerede testet sådanne våben. Idéen er, at 

man ved at detonere et traditionelt 

sprængstof får spredt radioaktivt materiale. 

Problemet er, at radiologisk materiale 

opbevares flere tusinde steder i såvel USA 

som Europa. Og selvom et radiologisk 

angreb måske ikke vil medføre et stort 

antal døde, kan følgerne blive næsten 

ubærlige for et samfund. Selv de mindre 

radioaktive stoffer kan forurene flere hundrede 

kvadratmeter. Og skulle nogen 

detonere en af de stænger med kobolt, som 

anvendes til at irradiere fødevarer med, vil 

et område på tusind kvadratkilometer blive 

forurenet. 

Ud over de mere ekstreme terrormuligheder, 

som er beskrevet ovenfor, oplever 

alle samfund terrorisme baseret på mere 

traditionel teknologi som håndvåben og 

sprængstof. Gidseltagning, selvmordsbomber 

og andre voldelige aktioner er ikke 

længere ukendte eller utænkelige hændelser. 

Alle samfund må overveje, hvordan 

man vil imødegå den slags begivenheder, 

hvis de bliver stillet overfor sådanne situationer. 

Behov for grundlæggende 

beredskab 

Computerviras er en helt anden boldgade. 

Og de er her, de koster allerede i dag samfundet 

milliardbeløb, og vi har kun i ringe 

grad formået at forholde os til problemet. 

Der er gode muligheder for at sikre sig, 

men disse bliver i vidt omfang forsømt. 

Det gælder såvel for offentlige forvaltninger 

som private firmaer. Interessen kommer 

desværre først, når man for alvor er blevet 

angrebet. Og så er det for sent. 

I befolkningen er der generelt en større 

utryghed ved de mere dagligdags udfordringer 

som organiseret kriminalitet (herunder 

rockere), økonomisk ustabilitet og 

uautoriseret immigration. Det er jo meget 

forståeligt, da det er problemer, som vi har 

set, og som vi med stor sandsynlighed vil 

komme til at se igen. Og det er alvorlige 

problemer, som, hvis de ikke bliver løst, 

kan medføre gennemgribende omlægninger 

af, hvad mange opfatter som grundlæggende 

ordninger i samfundet. Så også her 

kræves der en indsats 

Men det betyder ikke, at det bliver af 

mindre betydning af have gennemtænkt, 

hvad man vil gøre, hvis man bliver udsat 

for masseødelæggelsesvåben. Tværtimod er 

det af største betydning at have forberedt et 

grundlæggende beredskab, som dels kan 

overvåge situationen og dels kan indsættes 

uden unødig forsinkelse, hvis det værste 

skulle ske.

Islamisternes globale terrorisme 

Ovenfor er der givet en oversigt over, hvad 

vi står overfor. Men hvem står vi overfor? 

Det forholder sig i dag således, at der godt 

nok findes en række lokale eller regionale 

terrororganisationer, som har været kendt i 

mange år, og som ofte har dybe rødder i de 

pågældende lokalsamfund. Men sådanne 

organisationer opererer ikke udenfor deres 

naturlige interesseområde, og de har ingen 

relation til Danmark. I øjeblikket eksisterer 

der kun én form for global terrorisme, som 

også kan berøre os, nemlig den som islamisterne 

står for. Hvis vi vil bekæmpe 

denne terrorisme, må vi forstå den, og det 

er derfor nødvendigt at skaffe sig et overblik 

over islamistens baggrund og mange 

kendetegn. Islamisme er såvel en ideologi 

som en ekstremt voldelig og aggressiv 

bevægelse og en antimoderne (regressiv) 

politisk bevægelse, som forbindes med en 

religiøs, fremmedfjendsk holdning. Hvor 

islam er en årtusindgammel religion og 

kultur, er islamisme en politisk-religiøs ideologi, 

hvis endelig mål, koste hvad det vil, 

er genskabelsen af den oprindelige 

Medina-model. Der et tale om et utopia – 

et Guds projekt, som eksisterede i fortiden 

under Muhammeds styre i Medina. Denne 

utopi er statisk og stivnet, den kan ikke kritiseres 

eller diskuteres 

Er alle muslimer farlige? 

Efter princippet »når alle islamister er muslimer, 

er alle muslimer islamister« kan man 

opbygge et selvskabt fjendebillede. Det er 

ikke alene dumt, det er i vid udstrækning 

helt hen i vejret. Religiøse fanatikere har til 

alle tider været farlige for deres omgivelser, 

det gælder i øvrigt ikke kun islamister. Men 

muslimer, selv de, som stadig tror på det 

hensigtsmæssige og ønskelige i at oprette 

27 

og leve under et islamisk politisk system, 

er ikke nødvendigvis alle islamister. Det er 

meget vigtigere at fastslå, at Danmark er et 

demokrati med en række unikke værdier. 

Disse værdier ønsker mange af os at fastholde 

og gerne også at dele med de mange 

nye danskere, som er på vej ind i vores samfund 

i disse år. Hvordan det skal gøres, og 

hvilke værdier, det skal dreje sig om, fortjener 

en meget nøje overvejelse. 

Udvælgelsen af værdier bør ske i samråd 

mellem alle berørte parter, og udbredelsen 

bliver et fælles ansvar. 

Let ændret og forkortet udgave af artikel i 

Militært Tidsskrift af seniorrådgiver Viggo 

Lemche ved Forsvarets Forskningstjeneste, 

Forsvarsakademiet. Den originale artikel 

med kildehenvisninger kan fås ved henvendelse 

til forfatteren.

28 


Problemer med indplaceringsfejl i NyLøn 

HOD arbejder for en lønstrategi med decentral tillægsdannelse allerede i indeværende forligsperiode 

Steen G. Martinnussen: 

Den personlige indsats 

kommer til at spille en 

rolle for chefgruppen. 

Formanden, Steen Martinussen, 

indledte årets sidste hovedbestyrelsesmøde 

med at orientere om følgende: 

• Overgang til NyLøn for ledergruppen pr. 

1. april 03. Hjemmeværnskommandoen 

har udsendt skrivelse til hver enkelt officer 

i Hjemmeværnet med oplysning om den 

enkeltes indplacering løn- og pensionsmæssigt. 

Flyvevåbnet er i gang med en 

sådan udsendelse, men hvor langt man er 

i hæren og søværnet vides ikke på nuværende 

tidspunkt. Denne fase giver en del 

problemer med indplaceringsfejl, hvor 

HOD har en rådgivende funktion. 

Sideløbende forhandles tillægssiden, hvor 

HOD arbejder for en lønstrategi med 

decentral tillægsdannelse allerede i indeværende 

forligsperiode, men i første 

omgang må man glæde sig over, at begyndelseslønningerne 

får en væsentlig stigning. 

Herefter foregik der en længere 

drøftelse i hovedbestyrelsen. 

• NyLøn for chefgruppen vil medføre, at 

man som hovedregel overgår fra stillingsbestemte 

tillæg til personlige tillæg. Der er 

udarbejdet forståelsespapir mellem 

Forsvarskommandoen og HOD, og vi 

bevæger os derhen, hvor den personlige 

Chris Sørensen: 

Vent med at udsende 

skrivelser om NyLøn 

til officererne. 

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt 

»Grupper vedr. forhandlingsområdet« 

orienterede 

indsats kommer til at spille en rolle for 

chefgruppen. 

• Overførsel til P 83-strukturen. Skønt HOD 

ikke har indflydelse herpå, idet der ikke er 

aftaleret på dette område, har der været 

afholdt møder med 

Forsvarskommandoen, som har resulteret 

i, at HOD er kommet med forslag til overførsel. 

Den enkelte, der er utilfreds med 

sin indplacering, opfordres til at indklage 

Forsvarskommandoens afgørelse til 

Forsvarsministeriet, og HOD vil derpå yde 

den enkelte konsultativ bistand. 

• Værnepligtsrådet holder møde med personelorganisationerne 

16. december 02. 

• CS-kongres fremsatte påstand om, at der 

er for mange officerer, hvilket medførte, at 

HOD udtalte sin uenighed heri til pressen. 

• Fridøgnsaftalen er p.gr.a. sygdom i 

Forsvarsministeriet blevet forsinket. 

1) Aftaler med Forsvarskommandoen: 

• Højere aflønning under gennemgang af 

OGU på 2.500 kr. /mdl. til kadet ved HO 

• Højere aflønning under gennemgang af 

OGU på hhv. 700 kr., 600 kr. og 1.000 kr. 

/mdl. til tre kadetter ved SOS 

2) Aftaler med 

Hjemmeværnskommandoen: 

• Aftale om éngangsvederlag på 6.000 kr. 

(APR 01) til samtlige (57) premierløjtnanter 

• Aftale om forhøjelse af nuværende ikkepensionsgivende 

tillæg til 17.200 kr. (OKT 

97) til distriktschefer. Samtidig gøres tillægget 

kapitalpensionsgivende med 16,6 % 

Samtidig orientering om NyLøn i søværnet 

formanden, Steen Martinussen, kort fra 

møde 21. november 02 i STY/PERS 

(Styringsgruppen vedr. personelforhold). 

Næstformand Chris Sørensen orienterede 

fra møde 4. december 02 i KOG/PERS SVN 

(Koordineringsgruppen vedr. personelforhold 

i søværnet), hvor det bl.a. blev oplyst, 

at man p.gr.a. mangel på kaptajnløjtnanter, 

vil lave et ekstra VUT I-hold på 16 elever i 

2003. Det påregnes at gøre tilsvarende i 

3) Aftale med Miljøministeriet: 

• Nyoprettelse af stilling i Kort- og 

Matrikelstyrelsen som chefkonsulent for 

søkort i LR 36 

Sekretariatet 

Fra sekretariatet indledte Stig Førsting med 

at orientere om status i lokallønsforhandlingerne 

efter møde med 

Forsvarskommandoen 16. november 02, 

hvor det blev besluttet i lighed med sidste år 

at delegere lokallønnen til niveau II. 

Sagsbehandler for FTK, FMK, SOK, SMK, 

GLK, FRK, HQNE, CAOC1, FE og HJV er Stig 

Førsting 

Sagsbehandler for HOK, HMAK, FAK og 

FSU er Jesper Hansen. 

F.s.v.a. FKO, SMK, GLK, FRK, FSU og FAK 

indgås aftalerne med lokalafdelingsformanden. 

Forhandlingerne skal være afsluttet 

senest 31. marts 2003. 

Det er endnu ikke for sent at komme med 

input til aftaleforhandlingerne. 

Under dagsordenpunktet »Øvrige sager« 

var der enighed om at udpege Willy B. 

Hansen som HOD’s repræsentant i til 

UKOM (FKO/HSU Underudvalg vedr. 

Kompetenceudvikling). Jan Brinck blev 

udpeget som suppleant. 

Under punktet »Ansøgning om særligt 

legat« orienterede sekretariatschef Allan 

Anholm om en ansøgning fra en pensionist 

om tildeling af særligt legat, og der var enighed 

om at tildele ansøgeren en legatportion 

på 5.000 kr. 

mj/hl 

både 2004 og 2005, således at der kan blive 

uddannet flere kaptajnløjtnanter. 

Søværnets Operative Kommandos udsendelse 

af skrivelse til hver enkelt officer i 

forb.m. overgang til NyLøn kan ikke være 

tilendebragt inden udgangen af indeværende 

år, og HOD anmodede derfor om at 

vente med udsendelsen til det nye år, således 

at udsendelsen foregår samtidigt til alle. 

mj/hl

Arbejdstidsregistrering iværksættes i 2003 

Der er indkommet 120 forslag til Forsvarschefens mærkesag: »Afskaf selvskabte plager« 

Alan B. Richter: 

Sygefraværspolitikken 

blev drøftet i Underudvalget 

vedr. Forsvarets 

Personelpolitik. 

Til dagsordenpunktet »Udvalg vedr. samarbejdsområdet, 

Udvalg under FKO/HSU« 

orienterede Steen Martinussen fra møde 29. 

november 02 i UVØ (Udvalg vedr. økonomi), 

som foregik i HOD. Her blev der givet 

en gennemgang af Forsvarets økonomiske 

situation, der er temmelig dramatisk, hvilket 

– efter HOD’s opfattelse – uden tvivl vil 

medføre enten alvorlige aktivitetsbegrænsninger 

eller reduktioner i personelstyrken i 

2003. 

Næstformand/hæren, Alan B. Richter, 

orienterede fra møde 29. november 02 i 

UPERPOL (Underudvalget vedr. Forsvarets 

Personelpolitik), som også foregik i HOD, 

hvor Forsvarskommandoen ønsker at tilføje 

punkter til enkelte afsnit, bl.a. omkring vaccinationspolitik 

og idræts-/sundhedsafsnittet 

- særligt vedr. honorering af fysiske krav. 

Derudover blev bl.a. sygefraværspolitik 

Torben Vahr Nielsen orienterede fra 

møde 20. november 02 i Forsvarets 

Uniformsudvalg, hvor følgende emner 

var på dagsordenen: 

• Overgangsordning for tidligere selvbeklædere. 

Sagen er endnu ikke færdigbehandlet 

i Forsvarskommandoen 

• Forsvarskommandoen har ved Danmarks 

Statistik undersøgt, hvor mange dage med 

tropisk klima, der har været inden for de 

drøftet, herunder at langtidsfravær ofte 

har baggrund i dårligt arbejdsmiljø. 

Fra UFRO (Underudvalg vedr. Forsvarets 

Rådgivning om Omstilling) orienterede 

Søren Nørgaard fra møde 3. december 02, 

hvor der bl.a. blev oplyst/orienteret om følgende: 

• PS-kontorernes indsats forventes koncentreret 

om Værløse, Farum og Vandel 

• Personeltilpasningerne i flyvevåbnet foregår 

planmæssigt 

• Status i omstillingsprojekter 

• UFRO’s fremtidige virke – kommissorium 

for UKOM. 

Natsensor-udstyr til F 16 

Fra USAM (Underudvalg vedr. samarbejdsordning) 

orienterede Jan Brinck fra møde 

12. november 02, hvor de nye retningslinier 

for SU-aftalen blev godkendt. 

Søren Nørgaard orienterede fra møde11. 

november 02 i UVA (Underudvalg vedr. 

arbejdsmiljø), hvor der bl.a. blev 

oplyst/orienteret om følgende: 

• Status vedr. elektronisk patientjournal – 

tandlægedelen 

• Status vedr. radarstråling 

• Status: Rapportarbejdet i Følgegruppe 

seneste 10 år. Antallet kan ikke berettige, 

at der anskaffes sommeruniform til brug 

i Danmark 

• Status i implementering af nationalitetsmærke: 

Alt personel, der skal til udlandet, 

skal have dannebrogsflag påsyet, og 

fabrikken sørger for påsyning af mærket 

ved fremtidige leverancer 

• På forespørgsel blev det oplyst, at der ikke 

er ændret i bestemmelserne for påklædning 

i for.m. audiens hos HM Dronningen 

• Der var forslag om folder vedr. »Gradstegn 

og Mærker«, hvortil HOD bemærkede, at 

midlerne hellere måtte anvendes til uniformer 

til soldater end til foldere 

• Pr. 1. januar 03 indføres »læderunderlag« 

til tjenestestedsmærker, og fra samme 

dato overtager Hærens Materielkommando 

beklædningsudsalget. Søværnets 

vedr. RADAR-stråling m.v. Endvidere 

orienterede Søren Nørgaard fra møde 27. 

november 02 i URT (Underudvalg vedr. 

rationalisering og teknologi), hvor der 

bl.a. blev oplyst/orienteret om følgende: 

• Der er ikke fremsendt nye rationaliseringsforslag 

siden sidste møde 

• Forsvarschefen præmierede tre rationaliseringsforslag 

26. november 02 

• Der er indkommet 120 forslag til 

Forsvarschefens mærkesag: »Afskaf selvskabte 

plager«, hvoraf hovedparten relaterer 

sig til niveau III 

• Informatikområdet går stort set efter planen 

• På materielområdet forventes der underskrevet 

kontrakt om levering af 22 HJUL 

PMV i 2004. Desuden forventes der 

anskaffet seks stk. inspektionskuttere MK I 

og 6 stk. MK II til erstatning for ældre kuttere, 

ligesom sidste del af natsensor-udstyret 

til F 16 forventes anskaffet 

• DeMap: Nøgletalsproces er opdateret og 

videresendt til PLA for videre aktion, og 

arbejdstidsregistrering forventes iværksat 

som pilotprojekt i 2003. 

mj/hl 

Personel i udlandet skal bære dannebrogsflag på ærmet 

Torben Vahr Nielsen: 

Efterlyste kommende 

møder i søværnets og 

hærens uniformsudvalg. 

Operative Kommando indfører MPafmærkning 

til kampuniform, og 

Flyvematerielkommandoen indfører 

elektronisk uniformsreglement. 

Derudover indføres M/72 let 

• På HOD’s forespørgsel blev det oplyst, at 

søværnet’s uniformsudvalg holder møde i 

januar, og Hærens Operative Kommando 

vil undersøge, hvornår næste møde i 

hæren’s Uniformsudvalg holdes. 

Fra Hjemmeværnets uniformsudvalg 

(HJVUU) oplyste Henrik Dyhr, at nogle få 

kolleger ikke er blevet omfattet af den nye 

uniformsaftale, hvorfor aftalen formentlig 

må laves om. 

mj/hl 

f fortsættes 

29

30 


HOD er kommet på FIIN 

HOD’s kommunikationspolitik og sekretariatets IT-brug på hovedbestyrelsens dagsorden 

Henning Lahrmann: 

Lokalafdelingshåndbogen 

udgives på både 

Ekstranettet og CD-ROM 

Under dagsordenpunktet »Orientering: 

Danske Officerer/HOD NEWS/NetMagasinet« 

gav Henning Lahrmann en status 

vedrørende HOD’s opkobling til FIIN, 

Intranet og Ekstranet: 

– Etablering af HOD-FIIN: Fra uge 50 vil 

Informatikstaben levere og opsætte udstyret 

til de syv arbejdsstationer, hvorefter div. 

alarm- og adgangssystemer opsættes i serverrummet 

i kælderen. I begyndelsen af 

januar etableres FIIN-forbindelsen, og 

HOD FIIN forventes at være i drift umiddelbart 

efter. 

Sekretariatets Intranet: I for.m. etablering 

af Intranettet skal der oprettes mapper 

på HOD's server for respektive sagsområder 

og emner. Intranettet skal også på længere 

sigt kunne bruges som kommunikations- 

Hovedbestyrelsesmedlemmer ønsker debat om politikker 

Stig Førsting: 

Fortsat drøftelse i 

AGFNYS om betalt 

hjemrejse nr. to. 

Stig Førsting orienterede fra møde 29. 

november 02 i AGFNYS (Arbejdsgruppe 

vedr. FN-ydelser m.v. for danske styrker 

m.fl. i udlandet): 

Hærens Operative Kommando ønskede 

en drøftelse vedr. finansiering af hjemrejse 

nr. to for udstationerede, således at alle kan 

få to hjemrejser betalt under en seks måneders 

udstationering. 

Årsagen er, at det pt. kun er muligt at få 

rejse nr. to betalt, såfremt man af tjenstlige 

middel mellem ledelse og medarbejdere i 

sekretariatet. De første elementer forventes 

taget i brug i løbet af december. 

Ekstranet for FU- og hovedbestyrelsesmedlemmer 

m.fl.: Når sekretariatets 

Intranet er etableret, vil Ekstranettet, der 

opbygges som en webbaseret hjemmeside 

på HOD’s egen server, blive etableret. Her 

vil en række sekretariatsmedarbejdere, FUog 

hovedbestyrelsesmedlemmer (og senere 

FM/LKA) – fra deres hjemme-PC – få 

adgang til de informationer, der kommer 

til at ligge her via en VPN-løsning. 

Opbygningen af Ekstranettet forventes at 

være klar til ibrugtagning ultimo januar. 

LKA-håndbogen: Når input fra PUudvalget 

om ændringer til håndbogen er 

modtaget, fortsætter arbejdet med at konvertere 

den til en web-udgave, som forventes 

klar ca. 1. april 03. Den vil både komme 

til at ligge på Ekstranettet og i en CDROMudgave, 

som udsendes til LKA. 

Temadrøftelse 

om vedtægtsændringer 

Under »Drøftelse af sager udsendt til 

grunde ikke kan være væk i længere tid. 

Drøftelsen fortsætter på næste møde den 

19. marts 2003 

Fra »Tænketank Fastholdelse« orienterede 

Christian Busch fra møde 2. december 

02, hvor det blev besluttet at udvide tænketanken 

med – helst – en premierløjtnant fra 

hvert værn eller evt. en yngre kaptajn. Der 

vil komme en rapport vedr. mentor-ordningen, 

som nu har kørt et stykke tid. 

Under hovedbestyrelsesmødets dagsordenpunkt 

»Eventuelt« oplyste HOD's formand, 

at det var nødvendigt at flytte 

hovedbestyrelsesmødet 6. maj 03. Der var 

enighed om at flytte mødet til 13. maj 03 

med efterfølgende temadrøftelse om vedtægtsændringer. 

Formanden fordelte oversigten over eden 

kommende periodes lokalafdelingsmøder. 

hovedbestyrelsen« kom der forslag om 

ændring af HOD-kalenderen, således at 

den udvides med tre måneder i begge 

ender. Ellers intet. 

Til punktet »Interne udvalg« orienterede 

Jan Brinck fra møde 3. december 02 i PUudvalg 

(Personel- og uddannelsespolitisk 

udvalg), hvor HOD’s kommunikationspolitik 

var på dagordenen. 

Formanden for Ø-udvalg (Økonomiudvalg), 

Lars Mikkelsen, oplyste, at der bliver 

en kontingentregulering på 2 kr./mdl. 

pr. 1. januar 03 

Steen Martinussen oplyste, at næste 

møde i AG/REORG2004 (Arbejdsgruppe til 

revision af organisationens vedtægter) 

holdes 5. marts 03. 

Det blev besluttet at holde temadrøftelse 

om vedtægtsændringer efter hovedbestyrelsesmødet 

i maj 03, og der var enighed 

om, at der til denne temadrøftelse skal 

foreligge færdigt udkast til nye vedtægter. 

mj/hl 

Formanden orienterede om, at brug af 

Forsvarets etablissementer til medlemsmøder 

o.l. fortsat kan ske uden betaling. 

Søren Nørgaard orienterede kort fra AC’s 

temamøde om stress. 

Torben Vahr Nielsen savnede tid til at 

diskutere politikker ved hovedbestyrelsesmøderne. 

Formanden opfordrede til at 

begrænse referater af møder mv. og i større 

udstrækning at aflevere talesedler til sekretæren. 

Dermed kan en større del af hovedbestyrelsesmøderne 

bruges til at drøfte politikker 

o.l. 

Thomas Vestergaard anmodede om, at 

hovedbestyrelsesmødernes struktur kommer 

til at åbne mulighed for flere politiske 

drøftelser. 

mj/hl

Første møde i flyvevåbnets Underudvalg vedr. lønudvalg 

Bjarne Terkelsen: 

Opgaven med lønpolitik 

på niveau II er ikke let. 

Fra KOG/PERS FLV (Koordineringsgruppen 

vedr. personelforhold i flyvevåbnet) orienterede 

næstformand/flyvevåbnet Bjarne 

IN MEMORIAM 

Med stor sorg har vi modtaget meddelelsen 

om, at major Holger Høgsberg kort før jul 

afgik ved døden i en alder af 59 år. 

Holger Høgsberg blev indkaldt til flyvevåbnet 

i 1960. Allerede i maj året efter 

begyndte han som pilotaspirant på 

Flyverskolen med pilotnavnet HØG, og i 

januar 1962 blev han sendt til Canada for 

at uddanne sig til jagerpilot. Hjemme igen 

kom HØG i august, 1963 til træningsflighten 

i Aalborg, og blev et halvt år senere 

overført til Eskadrille 723, hvor han fløj 

F-86D Sabre. 

I en periode på halvandet år var han 

tilknyttet Eskadrille 728 i Skrydstrup, men 

i januar 1966 returnerede han til Flyvestation 

Aalborg, hvor han blev omskolet til 

F-104 Starfighter. 

Fra september 1974 fungerede Holger 

Høgsberg som næstkommanderende for 

Eskadrille 726, indtil han i maj 1978 tog 

imod nye udfordringer i form af en uddannelse 

som helikopterpilot i USA. 

HØG fløj med redningshelikopterne i 

Eskadrille 722 på Flyvestation Værløse fra 

august 1978 og frem til april 1993. I perioden 

deltog han i flere skarpe redningsaktioner 

og høstede flere gange stor opmærksomhed 

omkring sit arbejde. 

I oktober 1992 modtog han således en 

anerkendelse for særlig rådsnarhed og 

fremragende luftmandskab af chefen for 

Flyvertaktisk Kommando. Anerkendelsen 

faldt efter en redningsaktion, hvor HØG 

Terkelsen fra 1. møde den 29. november 

02 i Underudvalg vedr. lønudvalg. 

Opgaven er at præsentere et forslag til 

lønpolitik på niveau II. En ikke helt let 

opgave, når der tages i betragtning, at der 

er udarbejdet lønpolitikker ved hver underliggende 

niveau III-myndighed. Et udkast 

udarbejdes af et mindre antal af underudvalgets 

medlemmer mhp. færdigbehandling 

og godkendelse i det samlede udvalg 

primo 2003. 

som fartøjschef gennemførte missionen 

trods mørke, kraftig vind og høj sø. 

Derudover modtog han i 1989 hæderstegn 

for god tjeneste i flyvevåbnet. 

HØG var pilot med liv og sjæl. Derfor var 

det med en vis skepsis, han i april 1993 

satte sig bag et skrivebord i Flyvertaktisk 

Kommando som sagsbehandler inden for 

helikopter- og transportflyområdet. 

I de første år kæmpede han bravt for at 

få lov at beholde sin status som pilot, men 

med tiden fik han stadig mere smag for 

skrivebordsarbejdet, hvor han udviklede et 

særdeles velfungerende og vidtstrakt netværk 

af ressourcepersoner i alle tre værn. 

HØG evnede på en forbilledlig måde at 

anvende sit netværk, hvilket bidrog meget 

konstruktivt til varetagelsen af det brede 

sagsområde. 

Gud, konge og fædreland har altid haft 

en central plads i HØG liv, hvilket bl.a. 

udmøntede sig i, at han altid troede på det 

bedste i folk. I kraft af sit positive og glade 

væsen samarbejdede HØG’s såvel internt 

som eksternt godt til alle sider. Kolleger 

m.v., der har været lidt hængt op eller blot 

har haft behov for et godt råd, er aldrig 

gået forgæves – han var altid villig til at 

give en hjælpende hånd. 

HØG var lidt af en arbejdsnarkoman i 

ordets bedste betydning. Han blev ofte så 

grebet af de aktuelle sager, at han nærmest 

glemte alt omkring sig og/eller fortsatte 

arbejdet i hjemmet til langt ud på natten. 

31 

Bjarne Terkelsen orienterede tillige fra 

møde i KOG/PERS FLV underudvalg vedr. 

personelpolitik 14. og 15. november 02, 

hvor en række emner, der med fordel kan 

indgå i flyvevåbnets supplement til 

Forsvarskommandoens personelpolitik, 

blev identificeret. Et samlet udkast til supplement 

forventes færdigt primo 2003. 

mj/hl 

Han har udover sit store engagement i 

arbejdsopgaverne tillige været kendetegnet 

ved en stor ansvarsbevidsthed og loyalitet. 

I HØG tid i Systemsektionen ved FTK har 

han bl.a. som nøgleperson været involveret 

i en række store anskaffelsesprojekter, herunder 

anskaffelse af nye Inspektionsfly 

(Challenger 604), anskaffelse af nye transportfly 

(C-130J-30) og anskaffelse af nye 

helikoptere (EH101). 

Også i privatlivet nød HØG at have en 

finger med i spillet om magten. Talrige 

gange tog han kampen op med myndigheder 

eller virksomheder, hvis han følte sig 

uretfærdigt behandlet – og talrige er de 

gange, hvor han takket være sin vedholdenhed 

vandt slaget til sidst. Senest vandt 

han en kompliceret byggesag blot tre uger 

før sin død. 

Lokalpolitisk var HØG engageret ved Det 

Konservative Folkeparti, som han repræsenterede 

i Aalborg Byråd 1990-95. 

HØG nød stor anerkendelse blandt sine kolleger 

i Flyvevåbnet – ikke kun for sin faglige 

dygtighed og sit glødende engagement, 

men også for sin altid venlige og imødekommende 

facon. Vores dybeste medfølelse 

samler sig om de tre voksne døtre Iben, 

Jane og Kate. 

Æret være Holgers minde. 

Lokalafdeling FTK 

O.S. Nielsen, formand

Adresseændringer meddeles til 

det lokale postkontor eller til 

HOD’s sekretariat 

Udnævnelse af premierløjtnanter til Hærens Flyvetjeneste 

Af redaktør Henning Lahrmann · Fotos: Mikael Hjuler 

Nu er premierløjtnant Søren Nøhr Poulsen 

(NØP) tilbage på sit tjenestested, Hærens 

Flyvetjeneste (HFT), efter gennemgang af 

OPOGU, som han gennemførte sammen 

med otte kolleger fra HFT. 

– Det var et positivt skoleophold, vi 

havde på Hærens Officersskole. Det giver os 

mulighed for at videreuddanne os i systemet. 

Der var et godt kammeratskab på holdet, 

og vi fik en fair behandling af skolens 

faste officerer, siger NØP, som gennemgik 

løjtnantskolen i Oksbøl i 1993. Herefter var 

han et år på den amerikanske hærs helikopterskole 

i Fort Rucher, Alabama. 

Siden midten af 1994 har NØP været tilknyttet 

Panserværnshelikopterkompagniet 

og fløjet helikopter i Hærens Flyvetjeneste i 

Vandel. Det foregår i panserværnshelikopteren 

AS-550 C2 Fennec, som blev anskaffet 

i 1990. 

Panserværnshelikopterkompagniet er 

i krigstid organiseret med tre delinger 

(flights) med hver fire Fennec samt to 

delinger med hver fire Hughes 500 Cayuse. 

Kompagniet er direkte underlagt chefen 

for Den Danske Division. 

Fremtiden for kompagniet peger på nye 

udfordringer i retning af internationale 

opgaver. Det er allerede besluttet, at Fennec 

skal udstyres med mere moderne overvågningsudstyr. 

Desuden vil Fennec blive 

udstyret til nødtørftig transport af såret 

personel. 

NØP fortæller, at OPOGU, som er et 

særligt kursus for flyverløjtnanter i hæren, 

varer ca. et halvt år. Hovedparten af kurset 

handler om taktik, resten er information, 

opdelt i flere fag. 

– Det var meget tilfredsstillende at gå på 

kurset, ikke mindst fordi fagene var meget 

relevante for os. Vi fik en idé om, hvorfor 

vi gør bestemte ting i dagligdagen. Panserværnshelikopterkompagniet 

er jo med i en 

struktur, hvor vi støtter udførelsen af hæroperationer, 

og det skal vi fortsætte med, 

når Hærens Flyvetjeneste flyttes til 

Udnævnelsesceremonien foregik på 

Frederiksberg Slot, hvor Hærens Officersskole 

har til huse. Her ses OPOGU-holdet og gæster 

i »Marskalstuen«. 

Flyvestation Karup, og Flyvestation Vandel 

nedlægges. 

Der var udnævnelsesceremoni på 

Hærens Officersskole den 13. december 

2002, hvor holdet med de ni flyverløjtnanter 

blev udnævnt til premierløjtnanter 

efter endt gennemgang af OPOGU. Chefen 

for Hærens Operative Kommando, generalmajor 

Poul Kiærskou, talte til de nyudnævnte. 

Premierløjtnant Søren Nøhr Poulsen 

(NØP) var af skolen udpeget til at modtage 

HOD-legatet af 1994, som består af et ur 

med inskription og et diplom. 

Premierløjtnant 

Søren Nøhr Poulsen 

har siden midten af 

1994 fløjet i panserværnshelikopteren 

AS-550 C2 Fennec. 

Postbesørget blad (8245 ARC)

D a n s k e - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?