Det gode arbejdsliv - Gentofte Kommunelærerforening

- en succes
gyndte det i virkeligheden, da Asger Baunsbak startede sin
hetz mod den engagerede lærer med sin indoktrineringsdebat?
Han vidste formentlig godt selv, at ensretning slet
ikke var en tendens i folkeskolen. Han vidste vel også, at
han kunne udnytte den frustration, som opstod i universitetsverdenen
efter ungdomsoprøret. Det kan blive vanskeligt
at finde den egentlige start, men det endte i et systematisk
undergravende arbejde i forhold til skolen.
Hver gang et eller andet problem dukkede op i samfundet,
stod (og står) journalister og politikere i kø for at
lægge ansvaret på folkeskolens skuldre.
For meget eller for lidt specialundervisning, det er folkeskolens
skyld. Narkotika, vold, færdsel, sundhed, sex, ja
rækken er uendelig. Hvis der er et eller andet galt med
noget som helst, så er det folkeskolens ansvar.
Under alt det her halløj har vi haft en skole, som stille og
roligt lagde kursen om til nye tiders krav, og som jeg her
skal påvise levede så godt og vel op til alt, hvad man kunne
forvente og mere til. Når man taler om krise i folkeskolen
og påstår, at udviklingen går i den forkerte retning,
så bliver det nødvendigt med en lille smule historisk indsigt.
Man må naturligvis vide, hvordan ændringerne har
været i det mindste i de senere år for at kunne udtale sig
om ændringernes retning.
Det var i løbet af 50erne og 60erne, at det blev et krav
til folkeskolen, at flere og flere skulle have en boglig uddannelse.
I 1958 tog man det første store kvantespring i
den retning. Nu blev børn i byerne og på landet ligestillede.
Nu skulle også børn på landet gå i skole hver dag, og
undervisningspligten blev fastsat til syv år. Nu skulle det
være. Efter de syv år kunne man fortsætte i 8. og 9. klasse
eller, hvis man var det, der kaldtes bogligt begavet, tre
år på reallinien.
Indtil 58 sorterede man børnene efter 5. klasse til eksamensskolen
eller den eksamensfri skole, mens børnene
på landet var helt uden for dette system i de små landsbyordnede
skoler. Ændringerne gav også resultater. Da
loven blev indført, lykkedes det cirka for 3.000 elever at
nå frem til gymnasiet og tage studentereksamen årligt. Og
i den forbindelse skal man huske på, at vi taler om årgange
på 70.000-80.000.
Derefter steg antallet af gymnasiaster dramatisk i den følgende
periode. Omkring 1970 var det godt og vel fordoblet,
og efter at der blev indført ni års undervisningspligt
fortsatte stigningen, så vi nu er oppe på omkring
26.000 plus cirka 7.000 på hf og andre uddannelser på
samme niveau, og det ud af årgange, som er væsentligt
mindre.
www.kreds19.dk 9