Erik fik bedre job-

More documents

Recommendations

Info

24 Børn og audiTory VerBaL TheraPy hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 i de senere år har en ny form for høretænknIng med Småbørn VundeT indPas i danmark På grund af de gode resuLTaTer. her kan du Læse om audi- Tory VerBaL TheraPy, kaLdeT aVT. sæt lyd På Verden Af anne haVen og ViBeke rødsgaardmaThiesen TaLehørekonsuLenTer i ViBorg kommune fotoS VidensCenTer for hørehandiCaP den høretekniske udvikling og de kirurgiske muligheder er blevet markant forbedret gennem de seneste 10 – 15 år. Vi står derfor overfor en helt ny gruppe af småbørn med høretab, der får mulighed for at få stimuleret de auditive områder i hjernen i de vigtige perioder, hvor den neurale plasticitet er størst. Vi ved i dag, at hørelsen isoleret set, er den eneste sans, der kan opfatte alle talesprogets detaljer og nuancer. hørelsen skal derfor udvikles for at en tilegnelse af talesproget kan finde sted. Sproget sidder i ørerne auditory Verbal Therapy er i den engelsksprogede del af verden en velbeskrevet og velkendt tænkning, der tager sit afsæt i de forbedrede forstærkningsmuligheder høreapparater (ha) og Cochlear implant (Ci) giver børn. Tænkningen står på mange områder i modsætning til den pædagogiske praksis, vi generelt har i danmark, når det gælder holdninger og undervisning af børn med funktionsnedsættelser. Vi tænker almindeligvis i hensyntagende og kompenserende strategier: har et barn således et høretab, må der kompenseres med synet. aVT går i den helt modsatte retning: her bygges der primært på den auditive sans, da det jo er den, der er svækket og derfor også den, der ved aktiv indsats skal styrkes optimalt, så hjernens auditive neurale netværk stimuleres og øges mest muligt.
indenfor aVT er det et must, at forældrene får optimal viden om hørelse og sprog, så de bedst muligt kan hjælpe deres børn med at lære at lytte og tale. det primære mål for børnene er, at de får et alderssvarende sprog, og at de bliver socialt integreret i deres hjemmiljø. Vi hører med hjernen ørerne er en vigtig del af høresystemet, som transporterer lyden på dens vej til hjernen, men det er i hjernen, at lydene bearbejdes og bliver forståelige. høreområderne udvikles kun ved at blive påvirket af lyde. et høretab kan betragtes som et akustisk filter, der forhindrer lyden i at nå frem til hjernen. afhængig af høretabets sammensætning og størrelse er det naturligvis forskelligt, i hvilken grad de auditive område i hjernen påvirkes. hjernen kan ikke vente! hvis de anvendte ikke høreapparater ikke giver tilstrækkelig forstærkning, må der afprøves ny type apparater eller måske kan en udredning til Ci være relevant, således hjernen får optimal auditivt input. aVT henvender sig til alle børn med høretab og kan praktiseres indtil børnene er sprogligt alders-svarende og socialt integrerede. alle børn – også børn, der er født døve – kan blive funktionelt hørende og tilegne sig det tale sprog gennem høresansen. selvfølgelig vil indlæringsvanskeligheder eller eventuelle andre funktionsnedsættelser hos barnet kunne vanskeliggøre sprogtilegnelsen. forældre er nøglepersonerne forældre er sammen med deres barn i de fleste af barnets vågne timer, og børn lærer primært sprog af deres forældre. indenfor aVT er det derfor forældrene, der er nøglepersonerne – ikke talepædagogen eller andre professionelle. det er forældrene, der skal lære nogle bestemte teknikker, og som skal tilrettelægge stort og småt i dagligdagen på en måde, så barnet får forståelse for omgivelseslyde og det talte sprog uden støtte af tegn eller særlig opmærksomhed på mundaflæsning. det handler om at opstille situationer således, at de befordrer det talte sprog. der skal være et godt lyttemiljø i hjemmet, det vil sige at alle overflødige baggrundslyde fra computer osv. skal væk, men hørelsen skal også trænes i mere udfordrende situationer, hvor der er støj. aVT er ikke noget, der foregår i et undervisningslokale. det er en livsstil – en måde at tænke på. forældrene skal på mange måder gøre det, de plejer: lege med barnet, læse bøger, bage boller osv. de skal blot lære at give aktiviteterne en auditiv vinkel og samtidigt skal det være sjovt! ingen formel træning, specielle kommunikationstavler eller specielle bøger. Sproget kommer ikke af sig selv forældre til hørende børn vi ofte have en oplevelse af, at ”sproget kommer af sig selv”. er der knas med sproget, kan det måske være nødvendigt at søge rådgivning hos professionelle, fx en talepædagog, der træner barnets udtale af bestemte sproglyde eller andet. selvom man indenfor aVT har en holdning om, at forældrene blot skal gøre de ting med barnet, de plejer, er det afgørende vigtigt, at de får hjælp fra en person, der er kvalificeret indenfor aVT. en person, som kender børns sproglige- og sociale normaludvikling ret præcist, og som kan formidle denne viden til forældrene i passende, relevante ”portioner”. Børns udvikling går stærkt i de første år. ugentlig undervisning for forældrene er derfor at fore-trække. hver gang forældre, barn og underviser mødes, samles der op: hvad er der sket siden sidst – hvad er status un og hvilke specifikke mål kan herefter opstilles for barnet indenfor hørelse, tale, sprog, kommunikation, kognition og adfærd. det er aVT-underviserens opgave at vurdere f.eks. hvilke sproglige mål, der er relevante at gå videre, formidle det til forældrene og diskutere med dem, hvordan de kan integrere arbejdet med de pågældende mål i deres hverdagsliv. ud over de præcise, kortsigtede mål fra undervisningsgang til undervisningsgang er det også under-viserens opgave at opstille mere langsigtede mål – herunder at foretage sproglige vurderinger af barnet ud fra det testbatteri, vi i øvrigt anvender i danmark indenfor talepædagogiske kredse. AVt på danske læber Vi har endnu ikke ingen professionelle i danmark, som er certificerede indenfor aVT, men vi er efterhånden en del, som arbejder ud fra tænkningen. i oktober 2010 var vi omkring 40 personer, der mødtes for blandt andet at diskutere, hvordan aVT kan orga-niseres i danmark, og hvordan vi sikrer os, at vi har konsensus i tilgangen til aVT. Vi har flere gange oplevet, at nogle professionelle angiver, de arbejder med aVT, selvom de Børn og audiTory VerBaL TheraPy f.eks. underviser barnet uden at forældrene deltager, eller der anvendes tegn i ny og næ. Vi vil gerne hamre en pæl igennem en sådan gradbøjning af aVT. det er ikke muligt at bruge aVT beteg-nelsen i gradbøjet udgave. optimalt set ville alle PPr kontorer i danmark have en eller flere talehørelærere, som var kvalificerede til at kunne arbejde ud fra aVT tænkningen. dels ved vi, at der er børn med høretab af varierende størrelse i alle kommuner, dels ved vi fra andre kolleger, at de anvender tænkningen i arbejdet med andre børn med tale-sprogvanskeligheder. aVT tænkningen er således ikke snævert forbeholdt en lille, speciel gruppe børn, men den kan anvendes bredt. det har været lidt tilfældigt, hvem der her i danmark har haft mulighed for at kvalificere sig indenfor aVT. Vi så derfor gerne, at aVT blev udbudt som et fagmodul f.eks. på diplomuddannelserne på uC´erne, så der bliver lige adgang for alle, og således at alle som et minimum har samme faglige fundament. hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 25
Page 1 and 2: unge-guider klar Se dit høretab i
Page 3 and 4: Indhold 04 09 10 14 16 18 20 24 26
Page 5 and 6: siden erik madsen fik saT sTrøm Ti
Page 7 and 8: menière- og tinnitus kontakttelefo
Page 9 and 10: Tallene er svære at skaffe. kun ve
Page 11 and 12: Motion fra Siemens giver dig alle l
Page 13 and 14: En fryd for øret. Vi tilbyder komm
Page 15 and 16: Det kan være et ret rodet affære
Page 17 and 18: nyt kUrsUs i korsang Var det skønt
Page 19 and 20: - Jeg møder en del pårørende, so
Page 21 and 22: - det er sjovt for mig at have såd
Page 23: Answers for life. Hvorfor gå glip
Page 27 and 28: d handicap e nok i Skolen Af BirTe
Page 29 and 30: og måske er det også en del af å
Page 31 and 32: da vi kommer ud på gangen, ser jeg
Page 33 and 34: Mikrokirurgi effektivt ved akUstisk
Page 35 and 36: Undgå selvforskyldt hørEskadE På
Page 37 and 38: Musikken forvrænger musik betyder
Page 39 and 40: HORSENS Formand: Thøger jeppesen,
Page 41 and 42: Onsdag d. 23. februar, kl. 14 afhol
Page 43 and 44: derudover hørerådgivningen Caféb
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: Få lyden fra tv’et direkte ind i

Erik fik bedre job-

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?