Erik fik bedre job-

da vi kommer ud på gangen, ser jeg johnny
og smiler til ham.
jeg orker ikke mere nu, siger jeg, men kan
mærke lettelsen brede sig i kroppen.
johnny tager min hånd og jeg småsover lidt.
en læge kommer og fortæller, at alt er gået
godt, og at de kunne se, at jeg havde en meget
fin øregang og aldrig havde haft mellemørebetændelse,
og at de havde løsnet min
trommehinde og ”raspet” min øregang.
da vi bliver alene græder jeg igen… græder
af lettelse..
Vi ligger/sidder tavse i lang tid, medens vi
holder hinanden i hånden.
en sygeplejerske kommer ind med en buket
fra mine nærmeste kollegaer.
det varmer, jeg ved, de tænker på mig.
johnny går ud og beder om et eller andet til
mig at spise.
da jeg tager den første mundfuld går det op
for mig, at jeg ikke kan smage noget.
hm.. men havde jo fået at vide, at det kunne
være en af bivirkningerne.
mærkeligt at tænke på at første del nu er
overstået.
jeg er lidt flov over, at panikken tog mig på
operationsstuen. Troede jeg kunne kontrollere
min angst, men desværre.
er allerede begyndt at tænke på i morgen,
som skal foregå uden bedøvelse. Ved godt, at
det ikke er så omfattende som i dag, men er
alligevel meget nervøs.
onsdag d. 5. jan. 2011:
jeg sætter mig ud i opholdsstuen/venteværelse
med min pc, kan ikke rigtig koncentrerer
mig.
en sygeplejerske kommer og tager mit blodtryk.
føler mig lidt alene.
Tankerne kredser om, hvad der er sket og
hvad der skal ske.
og tusindvis af spørgsmål flyver rundt…
klokken halv 12 kommer en portør og henter
mig.
Vi bliver rimeligt overrasket, da vi ikke havde
regnet med, at det blev før over middag.
da jeg kommer ind på operationsstuen viser
det sig, at der er to af de sygeplejersker, som
var der i går. dejligt!
Lars vendelbo kommer ind på operationsstuen.
hej mette, siger han… så er vi klar igen.
han fortæller mig stille og meget detaljeret,
hvad der skal ske og lover mig, at han intet
gør uden at fortælle, hvad han gør først.
jeg svarer ham ikke, holder krampagtig fast
i briksen.
han fortæller følgende: jeg er glad for, at jeg
var så grundig i går. din øregang buede, så
jeg har raspet to mm. af, efter jeg havde løsnet
trommehinden.
jeg starter med at fjerne det gase vi har lagt ind.
nu suger jeg det ud, der ligger i øregangen,
siger han.
jeg mærker, at han fører
et instrument ind, det
lyder forfærdeligt, som
om der er borgerkrig
inden i mit øre.
det gør han tre gange,
nu er jeg klar til at sprøjte gentamycinen ind,
siger han. nu stikker jeg.
jeg mærker et lille prik… hm.. var det bare
det? det var bestemt ikke slemt.
jeg mærker en utrolig lettelse brede sig i
hele kroppen.
han kommer om og sætter sig på den anden
side af mig, så jeg kan se ham.
han fortæller, at alt er gået efter planen og at
jeg nu skal ligge stille i en time.
torsdag d. 6. jan. 2011:
jeg skal tale med en læge.
han kigger i øret, prøver med en stemmegaffel
foran øret, jeg kan intet høre.
men det er der jo intet nyt i.
han spørger om forskellige ting og siger, at
alt er gået planmæssig.
jeg spørger ham, om jeg fortsat skal tage
betacerc.
det tør han ikke svare på, men bestemmer
sig for, at jeg skal fortsætte med dem, og så
vil han vende det med Lars Vendelboe, og hvis
han mener noget andet, vil de kontakte mig.
så er jeg udskreVeT!
ringer til johnny, kom og hent mig!
omkring indlæggelsen:
Lars Vendelbo
jeg er meget tilfreds med Lars Vendelbos
håndtering af det hele, dog kunne jeg godt
have ønsket mig en samtale med ham igen,
inden jeg blev udskrevet.
operationspersonalet:
helt til ug. de var rare, opmærksomme og
meget forstående.
meniÈre – genTamyCin
hørelsen har fået lov at låne mette ulfs dagbog,
som hun har indvilliget i at sende til
høreforeningens menièreudvalg.
johhny er mettes mand, marie hendes datter
hørelSen • nr. 02 • feBruar 2011 31