baunegård guide til grundlaget for behandlingsarbejdet

Samarbejdsbaseret problemløsning
Teori
Amerikaneren Ross W Green har udviklet en metode til at arbejde pædagogisk med børn
og unge, som han betegner som ”eksplosive”. Det vil sige, børn der fremstår som
utilpassede. De ender ofte i konflikter, og kan have en voldsom verbal og fysisk adfærd
når de er i konflikten. På engelsk hedder metoden ”Collaborative problem solving” og
forkortes CPS.
Green gør op med den gængse opfattelse af eksplosiv adfærd, nemlig at den bliver brugt
bevidst af barnet så det kan få sin vilje gennemtrumfet. I stedet tænker man, at barnet
ønsker at samarbejde men på grund af sin udviklingsforstyrrelse mangler de færdigheder,
der skal til for at være fleksibel og kunne overskue hvad situationen indebærer.
Tankegangen bag metoden er, at børn og unge gør det rigtige, hvis de kan. Hvis de ikke
kan, må de voksne finde ud af hvorfor og hjælpe barnet derefter.
Green taler ikke om specifikke diagnoser, som metoden er god til, da diagnoser ikke giver
nogen forklaring eller handleanvisning. Han taler i stedet om de kognitive forudsætninger,
som barnet har, og som kan være mere eller mindre udviklede. Han ser på barnets
læringsstier. Dvs. hvilke af følgende funktioner, der skal trænes. Funktionerne er:
-eksekutive funktioner (at få ideer, kunne overskue og planlægge en handling)
-sprogbearbejdnings færdigheder (at forstå og kunne omsætte det hørte)
- følelsesregulerings færdigheder (at kunne rumme sine egne følelser, og afpasse
reaktionen)
- kognitiv fleksibilitets færdigheder (at kunne skifte fra et fokus til et andet)
- sociale færdigheder (at kunne aflæse andres hensigter, opføre sig tilpasset situationen)
Når barnet er eksplosivt, hænger det sammen med manglende udvikling af en eller flere
læringsstier. Der er dermed ikke tale om en adfærdsforstyrrelse, men om en
indlæringsvanskelighed. Det er denne indlæringsvanskelighed de voksne skal
kompensere for og forsøge at afhjælpe og udvikle gennem træning. Ex: barnet slår og
sparker sin lærer og pædagog, fordi det ikke har forstået, hvad det skal nu. Hvis man
havde hjulpet barnet med at finde ud af hvad det skulle, havde man undgået konflikten.
Første skridt er at gøre sig bevidst om hvilke læringsstier der er i spil
Andet skridt er at gøre sig bevidst om hvilke muligheder der er for at reagere på
problemet.
CPS er ikke et mirakelmiddel men mere en tankegang, hvor man sammen med barnet
finder hensigtsmæssige løsninger på de situationer, hvor barnet ofte vil ende i en konflikt.
Man finder sammen en mere hensigtsmæssig løsning og samtidig lærer barnet af
løsningen. Metoden kan virke lidt bastant og en anelse naiv i forhold til den øvrige viden
om børnenes vanskeligheder og anerkendende pædagogik, der bruges nuanceret og
fleksibelt på Baunegård. Men det metoden tilfører, er et skarpt fokus på samarbejdet. Det
kan være en god metode især til de børn på Baunegård, der har en kombination af
autisme og en opmærksomhedsforstyrrelse.
Metode
Der er grundlæggende 3 måder for den voksne at handle på, når en konflikt er på vej,
som følge af et krav eller ønske:
Plan A: pålægge og gennemføre den voksnes vilje (du skal blive i klassen, og håndhæve
Behandlingshjemmet
BAUNEGÅRD