baunegård guide til grundlaget for behandlingsarbejdet

Legegrupper.
Inspireret af LoneGammeltoft og Marianne Sollok Nordenhof har der været gennemført 3
strukturerede legeforløb siden foråret 2007. Baggrunden er, at børn med autisme generelt
har svært ved at lege, og at selv simple lege kan være svære for børn med autisme at
gennemføre, fordi de fordrer en social kapacitet. Når man leger skal man f.eks. følge
spilleregler, vente på sin tur, skiftes til at bestemme, klare at tabe, mm. Hvis ikke man
klarer dette udvikler leg sig ofte til konflikt, og den spinkle kapacitet til at lege begrænses
yderligere.
Metode
Om ungdomsgrupper:
Personalet vurderer hvilke børn man formoder kan have gavn af at være sammen om et
bestemt tema, f.eks. ungdomsgruppe, Aspergergruppe.
Der er 2 voksne om gruppen. I nogle grupper har det været psykolog og pædagog
sammen, i en gruppe er det 2 pædagoger sammen. Der laves plan for tid og sted, og
besluttes en struktur for møderne.
I flere grupper har været anvendt den struktur, at man sidder omkring et bord. På bordet
er en stor planche, hvor der er tegnet en cirkel. Denne er opdelt i 4 segmenter, hvor der
er angivet forskellige temaer/overskrifter. I en af grupperne var det: 1) biologi/kroppen, 2)
moral/hvad må man/lovgivning, 3)samvær med andre, 4) egne følelser og tanker.
Temaerne har været forskellige i de forskellige grupper, idet grupperne er designet til den
konkret gruppe af børn/unge.
De voksne inviterer børnene til at tage emner op, og disse noteres ind i cirklen så alle kan
følge med i hvilke emner, man har talt om. Der er en vekselvirkning af emner som hhv. de
voksne og børnene tager op.
Samtalerne er på børnene præmisser, men pga. af børnenes vanskeligheder er det
nødvendigt at de voksne er meget aktive, og meget støttende i forhold til at børnene kan
lytte til hinanden og fordybe sig. I en gruppe benyttede man et spil: ”Følelser og
fornemmelser på spil”, udgivet af Videnscenter for Autisme.
Om legegruppe:
Gruppen vil typisk bestå af yngre børn.
Der udvælges lege man vurderer kan appellere til børnene, men som samtidig udfordrer
dem i forhold til de problematikker, man gerne vil støtte, f.eks. at udholde at tabe, at
bestemme. Man vælger ca 5 spil, som kan spilles, mens man sidder ved et bord.
Man konkretiserer, hvem der bestemmer med at benytte en brik hvorpå der står ”Boss”,
og som går på skift. Man visualiserer på en planche reglerne for spillene, samt reglerne
for opførsel i legegruppen (at man skal sidde ved bordet, at Bossen bestemmer, sætter
spillet op mm.) . Man kan have en talehat, så det kun er det barn, der har hat på, som må
sige noget, samt en brik på bordet som hedder ”Pyt med det ”, som et barn kan tage, hvis
det taber, eller tingene ikke helt går som forventet, så man tager brikken i stedet for at
ødelægge spillet, rejse sig og gå mm.
Eksempler på behandlingsarbejde
De forskellige grupper har haft forskellig varighed og forløb.
Eksempel: Der blev oprettet en pigegruppe med piger fra både døgn- og dagafdeling.
Der var i alt 5 piger på BG, og man ønskede gennem gruppen at styrke pigernes
oplevelse af pigeidentitet, og undersøge om de kunne opbygge relationer, der kunne
Behandlingshjemmet
BAUNEGÅRD