Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

Arbejdet truer mennesket 

Ligesom chimpanser trives vi bedst i grupper 

på fire-seks personer og med ikke at have 

en stresset hverdag, mener forsker 

Ny bonus skal belønne holdånden 

I praktik hos kunderne 

TEMA: Banker behersker medierne 

Finansforbundets magasin nr. 2, 2007

Indhold 

16-26 


Godt hjulpet af en hær af kommunika- 

tionsfolk er bankernes eksponering i 

medierne mangedoblet de seneste år 

36 

I praktik 

hos kunderne 

Erhvervsrådgiver Kåre 

Skorstengaard Nielsen har 

både kastreret pattegrise 

og taget livet af en so 

Finans februar 007 

40 

En kunstners 

hævn over euroen 

Italienske Antonio 

Natale forvandler 

kasserede pengesedler 

til kunstværker 

8 

Ny bonus skal 

belønne holdånden 

I Danske Bank 

er det slut med at 

belønne den enkeltes 

salgsresultater 

12 

Levende billeder 

fra røvernes 

omklædningsrum 

Foreløbigt flertal 

for kommende lovforslag 

om tv-overvågning af 

bankfacader 

30 

Arbejdet 

truer mennesket 

Primatolog Jill Byrnit 

undrer sig over, at flere ikke 

er bukket under for stress 

14 

Banker risikerer 

gabestokken 

Finansrådet vil skride 

hårdt ind mod fejl på 

pengepriser.dk 

Knuden som bare 

ikke skulle være der 

Hanne Lange fik 

pludselig brug for 

sundhedsforsikringen 

Internationalt Nyt 

Speakers Corner 

Frikvarter 

Ajour med Finansforbundet 

Spørgehjørnet 

Ledige og seniorer 

Generalforsamlinger 

34 

28 

39 

42 

44 

46 

47 

48

På vej mod store skiftedag 

En stribe banker og sparekasser har direktører, der nærmer sig pensionsalderen. 

Berlingske 

Månedens resultater 

Kontant bankkvinde i BG-toppen 

Vicedirektør Rina Asmussen konstitueres som chef 

for BG-Bank efter Søren Kaare-Andersens afgang. 

Børsen 

Nu har Danske Bank en kæmpe chance for at ændre en lille bitte smule 

på den ulige kønsfordeling i toppen af den finansielle sektor. Det er spild 

af talent kun at rekruttere sine topchefer blandt mænd. Derfor 

kan banken med Rina Asmussen rykke ved de mentale barrierer 

hos de mænd, der har magten til at ændre 

på sammensætningen i direktionslokalet. 

Fuskere med bankpriser skal i gabestok 

Banker og sparekasser, der lægger forkerte priser ind på prisportalen pengepriser.dk, 

risikerer fremover at komme på en sort liste, som Finansrådet administrerer. 

Jyllands-Posten 

Hvis pengepriser.dk skal give nogen mening, skal tallene selvfølgelig være til at stole 

på. Det er helt nødvendigt for sektorens image, at Finansrådet skærper tonen over 

for de pengeinstitutter, som ikke kan eller vil taste de rigtige tal ind. 

Når det gælder rekruttering af topchefer, foretrækker bankerne personer af egen 

avl. På den måde bliver sektoren som en stor osteklokke, der ved at lukke sig om sig 

selv risikerer ikke at få tilført tilstrækkeligt med nye ideer til at drive bank på. Ifølge 

nudansk ordbog kan indavl føre til degeneration. 

"Man skal ikke sætte liv og lemmer på spil for at beskytte døde ting" 

Dansk Folkeparti prøver igen at få gjort peberspray lovligt. 

Politiken 

Pia Kjærsgaard kalder det sikkerhed, hvis bankpersonalet står parat 

og bevæbnet med peberspray, hver gang en røver dukker op. Men DF-lederens 

forslag er helt ude i skoven. Ifølge Finansforbundet vil peberspray tværtimod 

optrappe situationen og for alvor sætte de ansattes liv på spil. 

Finans februar 007

Nyheder 

HVAD 

MENER DU? 

MEDLEMSUNDERSØGELSE 

OK2008 

Der er udgivet en folder om 

medlemsundersøgelsen med 

en praktisk vejledning, som du 

kan få hos din tillidsmand. 

Markant flere medlemmer i Finansforbundet 

Finansforbundet har fået over 1.100 flere medlemmer i 006 

Mens LO-forbundene mister medlemmer i massevis, går udviklingen 

stik modsat i Finansforbundet. I løbet af sidste år udfyldte 

1.151 personer en indmeldelsesblanket i forbundet for 

ansatte i finans- og forsikringsbranchen. Det viser forbundets 

nyeste medlemsopgørelse fra januar i år. 

Dermed har Finansforbundet nu 51.7 medlemmer, hvilket 

er .800 flere end for ti år siden. Fagforeningen har især 

formået at tiltrække mænd, men der er dog stadig en lille 

overvægt af kvinder i forbundet. 

Mange af de nye medlemmer er unge, og det glæder formanden 

for Finansforbundet: 


Forslag til OK-krav efterlyses 

Finansforbundet gennemfører i februar den hidtil største elektroniske 

medlemsundersøgelse i forbundets historie som opvarmning til 

overenskomstforhandlingerne 008 

Hvad synes du er vigtigt at opnå ved de næste 

overenskomstforhandlinger? Løn, ferie, pension, 

fleksibilitet eller noget helt andet? 

Det får du i de kommende uger mulighed for 

at svare på, når Finansforbundet via et link i en 

e-mail eller gennem et link på forsiden af finansforbundet.dk 

sender et spørgeskema ud til samtlige 

medlemmer. Spørgesystemet åbnes den 5. 

februar kl. 8. 0 og lukkes igen den 9. marts kl. 

16 i den hidtil største elektroniske medlemsundersøgelse, 

forbundet har stået for. 

Ved medlemsundersøgelsen OK 005 svarede 

58 procent. Målet er at nå mindst samme 

svarprocent denne gang. 

Det tager kun tre til syv minutter at svare på 

de spørgsmål, som man får adgang til efter at 

have identificeret sig med sit cpr-nummer. 

I det sidste centrale spørgsmål bliver man bedt 

om at fordele et overenskomstresultat på 

1.000 kr. på løn og andre elementer. Hensigten 

er både at få en indikation på, hvordan medlemmerne 

helst ser, at resultatet fordeles, 

og desuden at opnå forståelse for, at der skal 

prioriteres. 

Når besvarelserne er blevet analyseret, bliver 

resultatet overgivet til kredsene og forhandlerne 

af virksomhedsoverenskomster – for deres respektive 

områder. Hovedbestyrelsen får det 

samlede resultat. Her i Finans vil der om nogle 

måneder blive orienteret om hovedtrækkene i 

besvarelserne. 

Resultaterne udgør derefter et af grund- 

lagene for kredsenes indsamling af krav til 

OK 008. /ET 

"Vi har leveret varen i form af fine tilbud til medlemmerne 

samt en god overenskomst. Da vi sidste gang forhandlede 

overenskomst, var det meget tæt på en konflikt, og jeg tror, 

at det viste mange i branchen, at man hurtigt kan få brug for 

et stærkt fællesskab. Vi er meget tilfredse med medlemsfremgangen 

og vil ikke hvile på laurbærrene, men derimod 

fortsat levere et produkt, der er konkurrencedygtigt både på 

prisen og kvaliteten", siger Allan Bang. 

Hos LO-forbundene rasler antallet af organiserede derimod 

ned. Ifølge Jyllands-Posten har de seks største forbund under 

hovedorganisationen måttet vinke farvel til mindst .000 

medlemmer i 006./MH

Medierne elsker pengeinstitutter 

Både Danske Bank og Nordea får mere omtale i danske medier 

end mastodonter som Mærsk, TDC og DSB 

Banker er ikke bare gode til at tjene penge, de er 

også dygtige til at markedsføre sig i medierne. 

Faktisk er landets tre største pengeinstitutter 

blandt de otte mest omtalte virksomheder i 

Danmark. Det viser en opgørelse, som magasinet 

Finans har lavet i mediedatabasen Infomedia. 

Således var Danske Bank nævnt i medierne 

over 1 .000 gange i 006, hvilket herhjemme 

kun blev overgået af SAS. Lige i haserne på 

Danmarks største bank sidder Nordea, som 

blev omtalt knap 11.500 gange sidste år. Og 

med 7.600 medieomtaler presser Jysk Bank sig 

ind på plads nummer otte foran store internationale 

virksomheder som Vestas og Carlsberg. 

"Bankerne ved godt, at det er helt afgørende 

som virksomhed at komme i medierne. De har 

erkendt, at kommunikation er redskabet, og 

derfor har de store og professionelle kommunikationsafdelinger, 

som betjener og står til rådighed 

for pressen. Danske Bank har omkring 

100 kommunikationsfolk, og det ser du ikke i 

andre brancher. Det er utroligt", siger Esben 

Høstager, seniorpartner i kommunikationsfirmaet 

Jøp, Ove & Myrthu A/S. 

Danske Bank har 100 ansatte i koncernens 

kommunikationsafdelinger i Danmark samt hen 

ved 5 fordelt i dens udenlandske banker. Koncernens 

pressechef er ikke overrasket over, at 

banken får så meget omtale i landets medier: 

"Langt hovedparten af danskerne har en 

tilknytning til vores koncern, og Danske Bank 

tjener mange penge, så det er et naturligt spejl 

af, hvad medierne finder interessant. Vi er selvfølgelig 

stolte, og det har en markedsværdi, 

men den er umulig at måle", siger Jonas Torp til 

Finans. 

Finans' opgørelse i Infomedia afslører også, 

at landets ti mest omtalte banker i 006 har 

været i medierne fra godt 100 til 500 procent 

mere end i 00 . Den stadig stigende omtale 

skyldes, at medierne opruster på forbrugerstof, 

et øget fokus på finansielle virksomheder samt 

boligernes himmelflugt, vurderer pressechefen. 

Jonas Torp er selv et eksempel på, at de 

danske banker opruster på kommunikation. Han 

blev ansat som pressechef i Danske Bank i oktober 

005. I øvrigt samtidig med at Michael 

Kristiansen, der tidligere var presserådgiver for 

Flertal for lovforslag om tv-overvågning 

Justitsminister Lene Espersen (K) er på vej med et lovforslag, der vil give banker mulighed 

for at overvåge deres facader. Dansk Folkeparti støtter forslaget 

Et lovforslag fra justitsminister Lene Espersen (K), der vil give 

banker, butikker, hoteller og restauranter mulighed for at tvovervåge 

i det offentlige rum, er med Dansk Folkepartis støtte 

på forhånd sikret et flertal for den øgede tv-overvågning, når 

lovforslaget efter planen fremsættes i Folketinget en gang i 

februar. 

"Af hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen mener jeg, at det 

er rigtigt, at vi foretager en udvidelse af adgangen for private 

til at foretage tv-overvågning. Det er min hensigt i det kommende 

lovforslag at lægge op til, at en række forretningsdri- 

statsminister Anders Fogh Rasmussen, blev hyret 

som konsulent på fuld tid i banken. Makkerparret 

skal sørge for, at Danske Bank er kendt 

for andet end sager om gebyrer. 

Til sammen har landets ti største banker 

herhjemme hen ved 00 medarbejdere med 

kommunikation som arbejdsområde./MH 

Læs tema side 16-26 

vende får adgang til at foretage tv-overvågning med billedoptagelse 

af egne indgange og facader. Desuden skal der i 

nødvendigt omfang være mulighed for at tv-overvåge tilknyttede 

arealer, som kan tænkes anvendt som adgangs- eller 

flugtvej", siger ministeren. 

Det glæder Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. 

"Vi har længe ventet på, at regeringen åbnede op for sådan 

en mulighed. Ikke mindst for at sikre de bankansatte mere 

tryghed i hverdagen"./SF 

Læs mere side 12-13 

Finans februar 007 5

Nyheder 

6 Finans februar 007 

Medlemmer får større klagesikkerhed 

En uvildig klageinstans vil fremover kunne vurdere, om medlemmer af 

Finansforbundet har fået en fair rådgivning og en retfærdig sagsbehandling 

Hvis du føler, du har fået en ringe rådgivning i forbundet, eller 

behandlingen af din sag har været dårlig, har du nu mulighed 

for at klage til en uafhængig instans. Helt gratis. Det ligger 

fast, efter at Finansforbundet har oprettet en uvildig klageinstans 

fra 1. februar. 

"Medlemmerne kommer nu til at stå stærkere, hvis de vil 

klage, fordi det ikke længere er forbundet selv, som skal dømme 

i sagerne. Det bliver i stedet en uafhængig person med 

stor faglig viden, og det vil give medlemmerne en større tryghed 

i forhold til deres sagsbehandling", siger Kent Petersen, 

næstformand i Finansforbundet. 

Det er advokat Lars Svenning Andersen fra advokatfirmaet 

Bech-Bruun, der i de næste tre år vil varetage hvervet som 

uvildig klageinstans. Han skal senest otte uger efter modta- 

Hver sjette bruger 

sundhedsforsikringen 

Hvert sjette medlem af Finansforbundet har 

gjort brug af de sundhedsforsikringer, der blev 

aftalt som en del af overenskomsten i 00 , og 

generelt er der meget stor tilfredshed. Af en 

mulig tilfredshedsscore på 5 er den gennemsnitlige 

vurdering ,6, afslører en nyligt gennemført 

analyse. Endvidere er den gennemgående 

opfattelse, at sundhedsforsikringerne har 

bidraget til at nedbringe sygefraværet. 

Det, der bliver brugt mest, er behandling 

hos fysioterapeut tæt fulgt af undersøgelser/ 

operationer på hospital. Behandling hos fysioterapeut 

tegner sig for procent af forbruget, 

mens 0 procent af dem, der har brugt forsikringen, 

har haft glæde af hospitalsbehandling. 

gelse af medlemmets skriftlige klage træffe sin afgørelse i sagen. 

Afgørelsen er vejledende. 

Hvis Finansforbundet ikke behøver at rette sig efter afgørelsen, 

hvad er klageinstansen så værd? 

"Det ligger helt fast, at Finansforbundet som klar hovedregel 

vil følge instansens afgørelse. Jeg vil faktisk love, at det vil 

ske i 99 procent af tilfældene", siger Kent Petersen og spår, at 

der kun vil være en eller to sager om året. 

Den uvildige klageinstans vil en gang om året udsende en 

oversigt over antallet af klagesager og deres udfald. Dermed 

ligger klageordningen i tråd med Finansforbundets egne anbefalinger 

for god fagforeningsledelse, Union Governance, der 

blandt andet handler om åbenhed og gennemsigtighed. 

/MH 

Sundhedsforsikringen, der blev en del af overenskomsten 

i 00 , får topkarakter af medlemmerne 

Omkring hver femte er blevet behandlet hos 

kiropraktor, mens 1 procent har fået behandlet 

psykiske lidelser. 

Det viser sig, at medlemmer, der i den store 

arbejdsmiljøundersøgelse fra 006 angav, at 

de var stressede, bruger forsikringen mere end 

deres mere afslappede kolleger. 1 procent af 

de stressede medlemmer har gjort brug af 

sundhedsforsikringen, mens kun 15 procent af 

de ikke-stressede bruger den. Ydermere er det 

hele 8 procent af de stressede medlemmer, 

der angiver, at det er belastninger på arbejdet, 

der er årsagen til, at de må ty til behandling 

dækket af forsikringen./ET 

Læs mere side 34-35

FRI FOR FRYGT 

Den 1 . maj 00 satte Finansforbundet kampagnen 

"Fri for frygt" i gang. Formålet med kampagnen var at få 

ændret lovgivningen og få tilladelse til at overvåge røvernes 

"omklædningsrum", indgangene til pengeinstitutterne. 

Kampagnen blev sat i gang, samtidig med at der blev sendt 

et åbent brev til justitsminister, Lene Espersen. Siden har vi 

registreret alle bankrøverier i Danmark på vores hjemmeside. 

Som det kan læses andetsteds i dette nummer af Finans, er 

et lovforslag fra justitsministeren på vej, og alt tyder på, at 

Folketinget i dette folketingsår vedtager loven. Arbejdet blev 

sat i gang efter pres fra Finansforbundet, og vi er utroligt 

glade for og stolte over, at det nu ser ud til at lykkes. 

Det har taget tid. Og det skyldes ikke mindst, at TV- 

overvågning er et emne, som sætter følelserne i kog. I hvert 

fald nogle Christiansborg politikeres følelser. De taler med 

alvorsfulde miner om overvågningssamfundet og krænkelser 

af privatlivets fred, så billeder fra Orwells roman 198 ruller 

henover den indre TV-skærm. 

Skeptikerne udtrykker frygt, bekymring og angst. Men 

hvad med de bankansattes frygt og bekymring? Hvad med 

den daglige angst for pludselig at stå ansigt til ansigt med 

en voldsmand? Den angst er helt konkret. Og den er til stede 

hele tiden. Den kommer i samme øjeblik, en kunde ser mistænkelig 

ud eller gør en forkert bevægelse. 

Derfor har vi i Finansforbundet stædigt holdt fast ved, at vi 

skal have TV-overvågning af facaderne, tidsforsinkelseslåse 

og alle de andre ting, der gør banklokalet mere sikkert og 

mindre attraktivt for røverne. 

Finansforbundet går ikke ind for øget overvågning af borgerne. 

Og vi respekterer politikernes ret og pligt til at lovgive, 

så vi ikke forulempes af kameraer på hvert gadehjørne. Det 

er slet ikke det, det handler om. Det handler heller ikke om 

posen med 0.000, 100.000 eller 1 mio. kr., som røveren 

slipper af sted med. Det handler om mennesker. Det handler 

om, at medarbejderne i bankerne kan gå på arbejde og ligesom 

alle andre trygt passe deres job. 

Heldigvis ser det ud til, at et flertal på Christiansborg er enig 

med os. Og heldigvis har vi befolkningen i ryggen. Det ved 

vi fra en undersøgelse, som Det Kriminalpræventive Råd fik 

gennemført i 00 blandt et bredt udsnit af den danske befolkning. 

I undersøgelsen gav 9 procent udtryk for, at de var 

positive over for TV-overvågning af posthuse og bankernes 

facader. De ønsker også, at banken skal være et sted, hvor 

ansatte og kunder trygt kan opholde sig. 

Og lad os lige tilføje: Vi tæller stadig bankrøverier. Kampagnen 

"Fri for frygt" fortsætter, indtil en lov om tilladelse til at 

overvåge bankernes facader er vedtaget. Forhåbentlig kan vi 

snart indstille tællingen. n 

Kent Petersen 

Næstformand 

Allan Bang 

Formand 

Michael Budolfsen 

Næstformand 

Leder 


Bonusordning 

8 Finans februar 007

Af Carsten Rasmussen cr@finansforbundet.dk 

Illustration: Morten Voigt 

Ny bonus skal belønne holdånden 

Danske Bank har fra nytår ændret sin bonusordning, så det ikke er den 

enkeltes salgsresultater men filialens samlede præstation, der udløser bonus 

til alle i de filialer, der klarer sig bedst i konkurrencen. Danske Kreds roser 

ordningen for at belønne holdånden i stedet for enkeltpræstationer 

En helt ny bonusordning for alle medarbejdere i Danske Bank 

blev lanceret i september som et ønske fra banken om at tilskynde 

medarbejderne til at samarbejde i stedet for at konkurrere 

med hinanden. Med det nye system vil medarbejderne 

få tildelt bonus efter en kombination af filialens evne til at tjene 

penge, kundetilfredshed samt medarbejdernes adfærd. 

Den nye kollektivt baserede ordning er trådt i kraft fra årsskiftet 

gældende for knap 6.000 filialmedarbejdere i både 

Danske Bank og BG Bank. 

Med den tidligere bonusordning var det op til filialernes afdelingschefer 

at uddele bonus til de enkelte medarbejdere, 

hvilket i høj grad favoriserede solopræstationer. Men i bankens 

årlige medarbejderundersøgelser har bonusordningen 

fået dårlige karakterer, og ordningen har vist sig ikke at være 

motiverende. 

"Mange medarbejdere er ikke glade for den individuelle bonus. 

De siger, at da vi jo hjælper hinanden, er vi egentlig fælles 

om indtjeningen i filialen. Det har bankens ledelse lyttet til", 

siger HR-chef Finn Rohde. Den gamle ordning undergravede 

på mange måder samarbejdet blandt filialens medarbejdere. 

Den enkeltes bonus blev kun større, hvis andre fik mindre. Det 

har banken nu taget konsekvensen af, og allerede fra sommeren 

006 blev hele filialnettet organiseret i team på -6 medarbejdere 

med en fælles kundeportefølje. 

Målepunkter 

Målet med teambonus er ifølge Finn Rohde at tilskynde medarbejderne 

til samarbejde for at få del i bonuspuljen. Det er 

nemlig den samlede holdindsats, der skaber resultaterne: 

"Teambonus kommer til at køre sådan, at alle medarbejdere 

i filialen får samme kronebeløb. Vi måler filialerne i klynger, så 

den enkelte filial bliver sammenlignet med sammenlignelige 

filialer landet over. Hvis ens filial ligger i toppen i forhold til li- 

geværdige filialer, kan man få en større del af bonuskagen", 

siger Finn Rohde. 

Systemet gælder for cirka 60 filialer. I den nye model er 

der færre målepunkter. Målepunkterne er filialens indtjeningsevne, 

kundetilfredshed og medarbejdernes adfærd. Alt sammen 

noget, den enkelte medarbejder kan følge med i og har 

indflydelse på. 

"Høj kundetilfredshed kan øge bonus. Vi vil gerne præmiere 

en solid udvikling og tilfredse kunder. Derimod gives der ikke 

bonus for at topsælge et bestemt produkt". 

Da banken kører to bonusrunder om året, behøver en afdeling, 

der er kommet dårligt fra start, ikke vente et helt år med 

at gå ind i kampen for at få en fremgang, der giver et stykke 

bonuskage. 

Den individuelle belønning er dog bevaret i form af gratiale. I 

sjældne tilfælde, hvor der er tale om helt ekstraordinære enkeltmandspræstationer, 

kan der blive tale om at give gratiale til enkelte 

medarbejdere. Pengene til gratiale ligger uden for puljen. 

Bonus i dølgsmål 

Ikke bare i Danmark men over hele verden ændrer erhvervslivet 

på deres belønningsordninger, så de understøtter de ansattes 

lyst til at arbejde sammen i grupper frem for at arbejde 

som individualister. Virkeligheden er sådan, at det ikke er en 

enkelt mands værk men mere komplicerede processer at løse 

en opgave. 

"Den kollektive tendens er en erkendelse af, at i vore dages 

mere komplekse verden er der mange mennesker, der samarbejder 

om at nå målene. For eksempel er der næsten altid flere 

personer inde over en bankrådgivning. Det gør det sværere at 

belønne individuelt og mere nærliggende at belønne kollektivt", 

forklarer Lars Holtug, partner i PricewaterhouseCoopers 

og ekspert i belønningsprogrammet. ggg 


Bonusordning 

ggg 

Bonusordninger 

Også i Danske Kreds byder man den nye bonusmodel velkommen, 

især fordi den bliver annonceret som værende klar og 

gennemskuelig. Ifølge kredsen er det positivt, at den nye model 

er kollektiv. 

"Hidtil har bonusprogrammerne ikke været motiverende. 

Selv om man syntes, at man havde gjort sit bedste, fik man 

ikke en krone i bonus. Den gamle bonusmodel var bygget op, så 

det største beløb typisk blev givet til den samme lille gruppe. 

Hele det gamle bonussystem var overladt til et frit skøn. 

Heller ikke i kredsen kendte vi til kriterierne. 

Når lederne uddelte bonus, blev det gjort i dølgsmål – man 

overrakte ganske enkelt de heldige en kuvert med pengene 

med påbud om ikke at fortælle til andre, hvad der var i. Men 

alle de medarbejdere, der ikke fik, de anede ikke selv, hvorfor de 

ikke fik", siger Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. 

Kredsen finder det ærgerligt, at blandt andet stabsfunktioner, 

datterselskaber og finanscentre skal leve med den gamle 

model i mindst et år endnu. 

Carsten Eilertsen har ikke en forklaring på, hvorfor kredsen 

ikke er blevet spurgt, om de ville være med til at udarbejde et 

nyt system. Måske er forklaringen, at bonus ikke er en del af 

lønsystemet, men selvfølgelig en del af lønsummen. 

"Hvor stor en sum der er tale om, ved vi ikke. Mit bedste 

bud ud fra bankens regnskab er cirka en halv milliard kroner 

om året, hvad der svarer til mellem 5 og 10 procent af personaleudgifterne", 

siger han og stiller spørgsmålet, om bonus er 

en form for overskudsdeling: 

"Hvis banken bruger tre procent af overskuddet til bonus, 

er det ikke en deling af overskuddet i særlig stort format". 

Knokle for teamet 

Bonus har aldrig været medarbejdernes kop te, siger tillidsmand 

Christian Hansen i Danske Banks afdeling i Slagelse og forklarer: 

Bonus kan ydes i form af kontant betaling, obligationer, aktier eller aktieoptioner. 

I 2007 bliver bonusordninger med kontant betaling og målrettet team mere 

udbredt. I alt 14 virksomheder forventer at bruge bonus til team i år. 

Til gengæld vil færre virksomheder udlodde gratisaktier til samtlige medarbejdere. 

Kilde: Finanssektorens Arbejdsgiverforening 


"Bonus er et arbejdsgiverredskab, som kan bruges til at sætte 

medarbejderne op mod hinanden. Vi vil meget hellere have 

medarbejderaktier, som vi har fået de seneste to år, men i år 

forlyder det fra banken, at vi ikke har tjent penge nok. 

Når det ændres til teambonus, er mit spørgsmål stadig, 

hvilken indflydelse har jeg som medarbejder? Svaret er: ingen. 

Et kriterium er udviklingen i antallet af kunder. Men flytter en 

ny bank til byen, vil det helt sikkert tage kunder fra os. Så er vi 

måske ikke længere i den bedste tredjedel, der sætter os på 

holdet til bonus. 

Når det gælder konkurrence, er der også kolleger, der siger, 

at det er urimeligt, at de skal knokle for at se til, at det går til 

et team", siger Christian Hansen. 

I Slagelse-afdelingen ser seniorrådgiver Christian Nielsen 

også positivt på, at banken ændrer sin udskældte bonusordning 

fra en individuel til en mere kollektiv ordning: 

"Hvis jeg havde et kanonår, var problemet med det gamle 

bonussystem, at jeg kunne arbejde og gøre det rigtig godt og 

alligevel risikere ikke at få efter fortjeneste. 

Personligt har jeg det fint med at blive belønnet for en ekstra 

indsats. Problemet har været, at vi ikke kunne påvirke kriterierne 

for bonus", siger Christian Nielsen. n 

Sådan beregnes teambonus 

• Udgangspunktet er filialens indtjeningsevne 

• Kundetilfredshed samt vækst/fald i antal kunder 

• Medarbejdernes adfærd. Om man overholder 

forretningsgange, kreditrisikoen ikke er for stor 

og passer kerneværdierne

Er du på vej til eller overvejer du at blive leder, så kan du 

naturligt starte med kurset FØR DU BLIVER LEDER. 

Er du lige blevet leder eller har under 3 års ledererfaring, 

så er DEN NYE LEDER noget for dig. 

Har du mere end 3 års erfaring? Så vil DEN RUTINEREDE 

LEDER ruste dig yderligere. 

Kernen i alle vores lederforløb er DIG. 

Alle centrets lederforløb gør dig bevidst om dine udviklingsområder, 

men det vigtigste er, at du styrker dine stærke 

kompetencer. 

Som supplement til vores lederforløb tilbyder vi individuel konsulentbistand, 

eksempelvis: forberedelse af medarbejdersamtaler, personlig 

udvikling, coaching og mentoring. 

På alle kurser og individuelle forløb vil vi samle inspiration til temadage, 

hvor indholdet i høj grad vil afhænge af de input, vi får fra dig og dine 

kolleger. 

Klik ind på www.finansudd.dk og læs mere. 

Et udviklingsted for ledere i finanssektoren... 

1 - 2 - 3... 

LEDERUDVIKLING 

Skovsvinget 10 

8660 Skanderborg 

Telefon 8993 3333 

www.finansudd.dk 


Tv-overvågning 

Levende billeder fra 

røvernes omklædningsrum 

Finansforbundet jubler over regeringens kommende lovforslag, som 

vil give banker tilladelse til at tv-overvåge deres facader. Selvom der 

på nuværende tidspunkt tegner sig et flertal for lovforslaget, ønsker 

forbundet støtte fra begge sider af folketingssalen 

Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk 

Siden 00 har Finansforbundet både skriftligt og i tale udtrykt 

ønske om, at Justitsministeriet lempede pengeinstitutternes 

mulighed for udendørs tv-overvågning, men at rammerne for 

en sådan lempelse blev iværksat på en kontrolleret måde. 

Nu er justitsministeren så endelig på vej med et lovforslag, 

som blandt andet tager udgangspunkt i den betænkning, som 

et udvalg under Justitsministeriet med deltagelse af Finansforbundet 

offentliggjorde sidste år i november. Og der er udsigt 

til flertal for forslaget, viser en rundspørge, som Magasinet 

Finans har foretaget til retsordførerne for de enkelte 

partier i Folketinget. 

"Det er skønt, at regeringen endelig viser handlekraft og 

mod til at sætte kameraer op uden for butikker og pengeinstitutter, 

hvor forbrydere jo typisk forbereder deres udåd. Det vil 

både skabe større tryghed for de ansatte og for kunderne. Vi 

bør kunne leve med, at der bliver overvåget nogle steder – det 

vil også give borgerne mere tryghed efter mørkets frembrud", 

lyder det fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup. 

De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, roser udvalget 

for at have lavet et godt stykke arbejde, som ministeren kunne 

arbejde videre på. 

"At udvalget i så høj grad lagde vægt på, at der er en sikkerhed 

for, at materialet ikke kan blive misbrugt, så borgernes retssikkerhed 

også bevares, var helt essentielt for os", siger han. 

Ifølge justitsminister Lene Espersen (K) kommer det i 

lovforslaget til at hedde, at personoplysninger ikke må videre- 

gives til politiet uden den eller de berørtes samtykke, medmindre 

politiet skal bruge dem i forbindelse med en efterforskning. 


Selvom det glæder næstformand i Finansforbundet Michael 

Budolfsen, at der allerede nu tegner sig et flertal, håber han 

stadig på en bred forståelse for argumenterne for mere overvågning 

under kontrollerede forhold fra begge sider af folketingssalen. 

"Vi er utrolig glade for justitsministerens udspil. Ikke mindst 

fordi lovforslaget efter al sandsynlighed kommer til at lægge 

sig tæt op ad de anbefalinger, som Finansforbundet sammen 

med de øvrige deltagere i tv-overvågningsudvalget kom med 

sidste år. Nu håber jeg blot på, at de kan komme frem til et 

bredt forlig", siger næstformanden. 

Kritisk opposition 

Om Finansforbundet får det ønskede brede forlig, er dog mere 

usikkert. Socialdemokraternes retsordfører, Morten Bødskov, 

vil ikke tage stilling til ministerens udtalelse, førend det konkrete 

udspil foreligger. Og hos Det Radikale Venstre møder 

forslaget massiv kritik. 

Retsordfører Elisabeth Arnold mener, at et vægtigt argument 

imod mere overvågning for at sænke røverier er, at antallet 

af tilfælde er faldet støt de senere år 

"Derudover er jeg imod mere overvågning i samfundet. For 

pengeinstitutternes vedkommende er der allerede overvågning 

ved hæveautomater. Selvom jeg udmærket kan forstå, at 

de bankansatte gerne vil have mere tryghed i hverdagen, tror 

jeg ikke, at tv-overvågning af bankernes facader er vejen 

frem. Det er et skridt i den forkerte retning", siger hun. 

Samme skepsis findes på oppositionens venstrefløj. 

"Jeg er meget forbløffet over forslaget. Selvom jeg godt

kan forstå, at de bankansatte gerne vil have mere tryghed, så 

kommer forslaget til at betyde, at alt og alle kan overvåge deres 

forretning. Det er virkelig et alvorligt skridt hen imod et 

overvågningssamfund", lyder det fra SF’s retsordfører, Anne 

Baastrup. 

Den holdning deles af Enhedslistens retsordfører, Line Barfod: 

"En ting er, at kriminaliteten falder, mens vores privatliv bliver 

indskrænket mere og mere. Vi skal spørge os selv, om det 

er prisen værd. Det her kan jo have vidtrækkende konsekvenser", 

siger hun. 

Næstformand Michael Budolfsen mener, at venstrefløjens 

holdninger er ude af trit med befolkningens positive holdning 

over for tv-overvågning, som er påvist i flere undersøgelser. 

"Vi ønsker ikke et overvågningssamfund, men vi er nødt til at beskytte vores 

ansatte. Alternativet er jo, at de ansatte skal pakke sig bag pansrede vinduer 

og vagter ved dørene. Det ønsker hverken vi, de ansatte eller kunderne." 

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet 

Desuden opfordrer han politikerne til at lægge vægt på de 

menneskelige omkostninger, der er forbundet med røverier. 

Selvom antallet af røverier er faldende, er der stadig op mod 

500 personer, der er udsat for traumatiserende oplevelser 

hvert år. 

"Vi ønsker heller ikke et overvågningssamfund, men vi er 

nødt til at beskytte vores ansatte. Alternativet er jo, at de ansatte 

skal pakke sig bag pansrede vinduer og vagter ved dørene. 

Det ønsker hverken vi, de ansatte eller kunderne. Med 

tv-overvågning af facaderne kan vi forhåbentlig blive fri for at 

tage så drastiske midler i brug for at sænke antallet af røverier", 

siger næstformand i Finansforbundet Michael Budolfsen 

og understreger, at det er et bredt sammensat og helt enigt 

udvalg, der anbefaler denne løsning. n 

ursus 

Landmanden - din kunde 

Bliv dine landmandskunders førstevalg. Lær deres verden at kende gennem 

Dansk Landbrugsrådgivning. Vi rådgiver danske landmænd hver eneste dag. 

Vælg mellem kurser målrettet den fi nansielle sektor: 

Aktuelle forhold i landbruget 

Landbrugsbedriftens 

produktion og økonomi 

Grundlæggende om 

landbrugets årsrapporter 

Skat og landbrug 

Etablering i udlandet 

Familie- og socialjura 

Skat og afvikling 

Du kan se program, pris og praktiske forhold for de enkelte kurser på 

www.landscentret.dk/fi nanssektor 

Vi gør det lettere at være landmand 


Sektorens image 

Banker risikerer gabestokken 

Finansrådet vil fjerne fejlene på prisportalen pengepriser.dk 

og indfører snart en sort liste med navnene på de syndere, som 

ikke har styr på deres priser 

Af Morten Halskov, mlh@finansforbundet.dk 

Foto: Christoffer Regild 

Prisportalen pengepriser.dk har netop haft etårs fødselsdag. 

Det blev dog formentlig en dag helt uden flag, fødselsdagssang 

og lys i lagkagen. For databasen over pengeinstitutternes 

priser har været fyldt med fejl, siden Finansrådet og Forbrugerrådet 

fødte den som et fælles barn i slutningen af januar 

sidste år. 

Men nu skal det handicappede stedbarn gøres til et velfungerende 

ønskebarn. Og derfor har Finansrådet netop besluttet 

at lave en sort liste med de banker, der ikke oplyser korrekte 

priser på pengepriser.dk. 

"Det er vigtigt at få strammet op for at genskabe troværdigheden 

om pengepriser.dk af hensyn til både kunderne og 

de konkurrerende virksomheder, som viser de rigtige priser. 

Derfor har vi valgt et så drastisk tiltag som at etablere en gabestok", 

siger Jørgen A. Horwitz, direktør i Finansrådet. 

Helt konkret vil Finansrådet i løbet af foråret lave en tillægsside 

til hjemmesiden pengepriser.dk, hvor dets medlemmer 

kan være til offentlig spot og spe i to år ad gangen. 

Finansforbundets formand har fuld forståelse for den hårdere 

linje over for de danske pengeinstitutter: 

"Det er en rimelig og nødvendig konsekvens, at bankerne 

må finde sig i, at de kan blive hængt ud. Der er i høj grad brug 

for orden i egne rækker, for ellers skader det branchens omdømme" 

, siger Allan Bang. 

Støtte til skrap kurs over for snydere 

Finans kunne i begyndelsen af december sidste år fortælle, at 

en del af landets pengeinstitutter havde tastet priser ind på 

hjemmesiden, som kunderne alligevel ikke kunne få ved skranken 

i banken. Magasinet afslørede desuden, at Finansrådet, 

som styrer prisdatabasen, også havde rod i renterne, da dets 

elektroniske system fejlagtigt rundede bankernes korrekte 

satser på både lønkonti og børneopsparinger op. 

De misvisende tal på pengepriser.dk fik få dage efter Fi- 


nansrådets daværende formand, Danske Banks ordførende 

direktør Peter Straarup, til at give et hak i tuden til landets 

banker: 

"Prisportalen har stadig lidt fødselsvanskeligheder. Det har 

været en lang fødsel. Og det er selvfølgelig ikke acceptabelt, 

at der blandt de mange priser fra de mange pengeinstitutter 

stadig kan findes fejl og unøjagtigheder", sagde han på foreningens 

årsmøde den 6. december. 

Peter Straarup pegede på, at en løsning på problemet netop 

kunne være at nævne navnene på de banker, som ikke tastede 

korrekte tal ind i databasen. 

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) synes, 

at pengepriser.dk er et godt initiativ og støtter en skrappere 

linje over for pengeinstitutterne: 

"Det tærer på initiativets troværdighed, at der løbende bliver 

rejst tvivl om oplysningernes validitet. Finansrådet har derfor 

min fulde opbakning til en hård kurs, hvis banker oplyser forkerte 

priser til hjemmesiden", sagde Bendt Bendtsen på årsmødet. 

Det er langtfra første gang, at pengepriser.dk får skyld for 

mere at vildlede end vejlede de danske bankkunder. Allerede i 

april sendte Finansrådet et brev til sine medlemmer, hvor 

brancheforeningen gjorde opmærksom på, at medlemmerne 

skulle fjerne deres forskellige forudsætninger for billige lån 

samt opdatere deres tal efter renteforhøjelser. 

Men prisportalen var fortsat præget af fejl, og i juni truede 

Forbrugerrådet med at trække sig fra samarbejdet. I begyndelsen 

af oktober havde ansatte i en del banker dog endnu 

ikke ramt de rigtige taltaster på computeren. Og Finansrådet 

sendte endnu et hyrdebrev til sine medlemmer med budskabet 

om, at de skulle oplyse korrekte og retvisende satser – ellers 

ville de blive fjernet fra databasen. 

Alligevel fik hvert fjerde af de hen ved 1 0 pengeinstitutter 

det røde kort midt i oktober, da medarbejdere i Finansrådet 

gik gennem prisportalen med en tættekam. n

På bare to år er antallet af investorer i Sparinvest steget fra 35.000 

til 100.000. Det viser, at stadig flere danskere får øjnene op 

for, at vores gennemtænkte og langsigtede strategi skaber 

gode resultater. 

Sparinvest ligger konsekvent i markedets absolutte top, og vi er 

flere gange kåret som Danmarks bedste investeringsforening. 

Kontakt dit lokale pengeinstitut og hør, hvordan du får mere ud af 

din opsparing. 

www.sparinvest.dk 

100.000 

investorer 

har valgt 

Sparinvest 

– hvad vælger du? 



Af Morten Halskov mlh@finansforbundet.dk 

Foto: Territorium 

Pressens yndling 

Godt hjulpet af en hær af kommunikationsfolk og venlige journalister får 

pengeinstitutterne en masse gratis reklame i medierne. Antallet af artikler, 

hvor banker nævnes, er mangedoblet i de seneste tre år. 


ggg 



Medierne stryger bankerne 

med hårene 

Bankernes omtale i de danske medier er eksploderet i de seneste år. 

Og journalisternes beskrivelse af pengeinstitutterne er sjældent negativ 

Landets banker har medvind i medierne som aldrig før. Danmarks 

ti mest omtalte banker i 006 har alle fået mere end 

fordoblet deres omtale i pressen i løbet af blot tre år. Det afslører 

en undersøgelse, som magasinet Finans har lavet i mediedatabasen 

Infomedia. 

Den største stigning står Roskilde Bank for. I 00 blev 

banken nævnt 18 gange i Infomedia, hvilket steg til 1. 

sidste år. En vækst på godt 500 procent. 

På samme tid opnåede Danske Bank en fremgang på 

11 procent, så landets største bank i gennemsnit optrådte 

i mere end artikler eller tv-indslag hver eneste dag 

sidste år. 

"Bankerne er blevet meget mere offensive over for pressen. 

At komme i medierne er vigtigere end egentlig markedsføring, 

for danskerne kan godt skelne mellem en reklame og 

en artikel i avisen. Bankerne har fået store og professionelle 

kommunikationsafdelinger, som virkelig har formået at få spillet 

deres cheføkonomer på banen", siger Esben Høstager, seniorpartner 

i kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu A/S, 

til Finans. 


Handelsbanken hitter 

Medieeksperten nævner Handelsbanken som eksempel. Banken 

var i medierne godt . 00 gange i 006, hvilket er 188 

procent mere end i 00 . I næsten en fjerde del af de journalistiske 

produkter, hvor banken deltog sidste år, optrådte dens 

cheføkonom Jes Asmussen som talsmand. Dermed har Jes Asmussen 

stor andel i, at det er lykkedes Handelsbanken at blive 

den femtemest omtalte bank i 006. Til trods for at banken 

ikke var blandt de 0 største pengeinstitutter i Danmark i 

005 ifølge en opgørelse fra Finansrådet. 

"Hvis du spørger ’Familien Danmark’, er der ingen, der ved, 

hvem Handelsbanken er. Men banken har forstået betydningen 

af synlighed i medierne og har hentet et kendt navn som Jes 

Asmussen hos konkurrenten Nordea. Han optræder altid i neutrale 

eller positive sager. Det er smart", siger Esben Høstager. 

Få negative artikler 

I det hele taget bliver landets banker ofte fremstillet neutralt 

eller positivt i pressen. Det dokumenterer Børsens faste opgørelse 

over, hvordan Danmarks største virksomheder bliver

Mikrofonholdere 

Danske journalister giver bankerne og deres økonomer for let 

spil i medierne, mener en ekspert: 

"Journalister på de landsdækkende medier er for ukritiske. De 

er ofte i kontakt med de samme kilder fra bankerne. De bliver 

indimellem lidt for gode venner, og journalisterne stiller ikke 

altid de kritiske spørgsmål, de burde", siger Esben Høstager, 

seniorpartner i kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu A/S. 

En nationaløkonom fra Aalborg Universitet undrer sig også over, 

at finansjournalisterne ikke er mere bidske: 

"Journalister går grundlæggende ud fra, at økonomer har styr på, 

hvordan den danske økonomi fungerer. At der er belæg for det, 

fagøkonomerne kommer med, og at der derfor ingen grund er til 

at tjekke det. Men her savner jeg mere respektløshed og kritiske 

modspørgsmål til dokumentationen", siger Poul Thøis Madsen. 

beskrevet i medierne. Ud af 87 artikler om Sydbank i løbet af 

de seneste par år var blot én negativ, mens vinklerne på historier 

om Nordea og Danske Bank kun var kritiske i under fem 

procent af tilfældene. 

Men pressechefen for landets mest omtalte bank kan ikke 

genkende billedet af en positiv presse. 

Hvor mange historier har der været i 2006 med en negativ 

vinkel på Danske Bank? 

"Mange", svarer Jonas Torp, pressechef for Danske Bank 

Koncernen, til Finans. 

Han kan dog kun nævne tre: En analyse af den islandske 

økonomi, problemer med sikkerheden i koncernens netbank 

samt sagen om, at banken fyrede Dan Jochumsen, der i Ekstra 

Bladet blev kædet sammen med den højreekstremistiske forening 

Dansk Front. 

Bankerne sætter dagsordenen 

Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen leverer bankerne dagsordenen 

til journalistens vinkel i fire ud af ti tilfælde. For eksempel 

kunne danskerne i begyndelsen af november sidste år 

"Mit mål er en fair dækning, og kan man nå det, så er man godt 

nok nået langt", siger Danske Bank-koncernens pressechef, Jonas 

Torp, som blot kan nævne tre eksempler på negativ medieomtale 

af banken i 006. 

læse i Berlingske Tidende, at Danske Bank "fremtidssikrer sig 

med stort opkøb" af den finske bank Sampo. Og at banken "har 

med et åbenbart genialt it-system skaffet sig en afgørende 

forskel, der sender storbanken helt frem i feltet af banker". 

Godt en uge forinden skrev Ritzaus Bureau, at "Danske 

Bank skovler penge ind". Ifølge nyhedsbureauet var renteindtægterne 

på over 1 milliarder kroner, og gebyrindtægterne 

på næsten 5,5 milliarder. Bankens ordførende direktør, Peter 

Straarup, kunne i artiklen fortælle, "at det faktisk går ret 

godt". 

Pressechefen for koncernen mener dog, at journalisternes 

generelle dækning af banken "på en måde er stigmatiseret og 

ramt af en række fordomme": 

"Finansielle virksomheder kommer aldrig til at fremstå som 

Guds gave til offentligheden. Det er indgroet, at det at tjene 

penge på penge ikke er noget, der kaster glans af sig. Banken 

skal bare være dér og helst gratis. Men det er en fejloptagelse, 

for den skal tjene penge som alle andre. Mit mål er en fair 

dækning, og kan man nå det, så er man godt nok nået langt", 

siger Jonas Torp. n 



Fri adgang til 175.000 læsere 

Fionia Bank får hver lørdag kvit og frit stillet en klumme til rådighed 

i Fyens Stiftstidende. Reklamesøjlen har været adskillige millioner 

kroner værd, vurderer en ekspert i kommunikation 

Værsgo! Her er en tom spalte i avisen, som I kan fylde ud efter 

behag. Ganske gratis! 

Sådan har tilbuddet fra Fyens Stiftstidende lydt til Fionia 

Bank i flere år, og banken har kvitteret for blankochecken ved 

fast at levere en klumme svarende til en A -side til avisens 

første sektion om lørdagen. 

"Det lyder som en rigtig god ide for banken. Folk hæfter sig 

ved klummen, når den har en god, fast placering i avisen om 

lørdagen, hvor mange læsere har tid til at fordybe sig. Klummen 

markedsfører Fionia Bank indirekte, og den er rigtig mange 

penge værd for banken. Mindst en million kroner om året", 

siger Esben Høstager, seniorpartner i kommunikationsfirmaet 

Jøp, Ove & Myrthu. 

Rafler om kommentaren 

Faktisk har Fyens Stiftstidende netop gjort den gratis reklamegave 

til den fynske bank endnu større, efter at avisen er 

begyndt at lægge bankens klummer ud på sin hjemmeside. 

Det er økonomer i Fionia Bank, som skriver klummen. Den 

flittigste skribent i 006 var cheføkonomen, der har afleveret 

artikler om alt fra aktieafkast og efterløn til indlæg om kinesi- 


ske stewardesser i SAS samt unge demonstranter i Frankrig. 

"Vi har skrevet klummerne de seneste seks-syv år, og det 

er os, der bestemmer, hvad der skal stå i dem. Sommetider 

rafler vi om, hvad der kunne være interessant, hvad der er 

oppe i tiden, som kunne få en kommentar med på vejen. Vi er 

udmærket tilfredse med samarbejdet med Fyens Stiftstidende, 

ellers skrev vi dem heller ikke", siger Kristian Grønbæk Andersen, 

cheføkonom i Fionia Bank, til Finans. 

Hos Fyens Stiftstidende bekræfter redaktøren for erhvervsredaktionen, 

at det er Fionia Bank, som selv bestemmer, 

hvad budskabet skal være til dagbladets hen ved 175.000 

læsere. 

"Vi er godt tilfredse med samarbejdet. Skribenterne er gode 

formidlere, og klummerne har almen interesse for erhvervslæseren. 

De lever op til avisens motto om at skrive om 

erhvervslivet og ikke til eller for erhvervslivet", siger Ole Frank 

Rasmussen, erhvervsredaktør hos Fyens Stiftstidende. 

Ingen kritiske historier 

Fyens Stiftstidende bragte sidste år 55 artikler, hvor Fionia 

Bank var nævnt, viser en opgørelse, som Finans har lavet i

"Vi har skrevet klummerne de seneste seks-syv år, og det er os, der bestemmer, hvad der 

skal stå i dem. Sommetider rafler vi om, hvad der kunne være interessant (…) som kunne få 

en kommentar med på vejen. Vi er udmærket tilfredse med samarbejdet med 

Fyens Stiftstidende, ellers skrev vi dem heller ikke." 

Kristian Grønbæk Andersen, cheføkonom i Fionia Bank 

avisdatabasen Infomedia. Blandt andet fortalte den fynske 

avis i flere tilfælde, at banken fjernede nogle af dets gebyrer 

til gavn for kunderne. Men ikke en eneste gang lavede avi- 

sen en historie med en direkte kritisk vinkel på penge- 

instituttet. 

Heller ikke selv om Ritzaus Bureau i sommer kunne fortælle, 

at Fionia Bank gik imod Forbrugerrådets anbefalinger ved at 

fjerne de traditionelle bil- og boliglån til en rente, som kunderne 

kunne læse på prisskiltet i banken. Kunderne blev i stedet 

helt overladt til deres evne til at prutte om prisen på penge, 

skrev nyhedsbureauet i København på baggrund af en 

pressemeddelelse fra banken. 

"Vi kan ikke nå at skrive det hele, men den historie kunne vi 

for så vidt også have lavet. Samarbejdet med Fionia Bank 

præger på ingen måde vores øvrige historier om banken. Hvis 

Fionia Bank har opført sig dumt eller fjollet, så skriver vi historien", 

forklarer Ole Frank Rasmussen. 

Nej til klummer om sprut og smøger 

Erhvervsredaktøren fortæller, at han ikke aner, hvor store beløb 

Fionia Bank køber annoncer for hos Fyens Stiftstidende. 

Og han fastholder, at avisens journalister ikke tager fløjlshandsker 

på, når de skal skrive om banken. 

Kan du forestille dig, at avisen fremover stiller spalteplads 

til rådighed for Skandinavisk Tobakskompagni, hvor kommunikationschefen 

kan skrive en klumme om mode og livsstil hver 

søndag? 

"Nej, det går vist ikke. Det er klart, at Fionia Bank brander 

deres virksomhed, men vi holder øje med, hvad der bliver 

skrevet. Det skal ikke være gratis reklame for bankens produkter 

– og er det heller ikke", smiler Ole Frank Rasmussen. 

Hvorfor er det ikke ansatte i Sparekassen Faaborg eller 

Middelfart Sparekasse, som skriver klummer i Fyens Stiftstidende? 

"Det må du spørge dem om. De har ikke ringet og tilbudt 

noget. Men Fionia Bank har ingen monopolstilling. Vi har også 

et udmærket samarbejde med andre banker", siger Ole Frank 

Rasmussen. n 



Steen Bocian er mediernes darling 

Bankers økonomer og analytikere bliver brugt som 

eksperter i medierne som aldrig før. Den suverænt mest 

citerede er Danske Banks chefanalytiker, Steen Bocian 

Du troede måske, at Danmarks mest medieomtalte økonom 

var overvismanden, direktøren for nationalbanken eller formanden 

for Velfærdskommissionen. Men det er det ikke. Slet 

ikke. Den mest citerede er derimod chefanalytiker i Danske 

Bank Steen Bocian. For fjerde år i træk. 

Steen Bocian optrådte 1. 51 gange i medierne i 006. Eller 

i hver tiende af samtlige artikler, hvor landets største bank 

blev nævnt. Det var mere end dobbelt så meget som Danske 

Banks ordførende direktør, Peter Straarup, og over ti gange så 

ofte som koncernens pressechef Jonas Torp, viser en opgørelse, 

som magasinet Finans har lavet i mediedatabasen Infomedia. 

"Steen Bocian er utrolig god til at se retningerne for hr. og 

fru Danmark. Han er hurtig, meget præcis og taler et sprog, 

som alle kan forstå. På den måde viser han samtidig, at vi er en 

bank, der kan vores kram. Vi er rigtig glade for Steen", siger 

Jonas Torp, pressechef for Danske Bank Koncernen. 

Vismanden 

Steen Bocian blev ansat i analyseafdelingen i Danske Bank i år 

000. I de første par år analyserede han på danskernes privatøkonomi 

og boligmarked, men i de seneste år har han udvidet 


"Jeg er ikke oplært af en spindoktor, 

der siger, at jeg skal sige de samme 

ting hele tiden. Vi bliver også brugt 

som sparringspartnere for journalister, 

hvor de prøver at pejle sig ind på, 

hvad der er nyt og spændende", 

siger Steen Bocian. 

sit arbejdsområde, så han nu stort set dækker – og udtaler sig 

som selvlært medieekspert om – alt inden for dansk økonomi. 

Selv ser Steen Bocian sig først og fremmest som analytiker. 

Men samtidig erkender danskernes husøkonom, at det betyder 

meget for banken, at han fremstår som ekspert i medierne. 

Og i 006 udtalte mediernes darling sig som specialist på 

alt fra priser på boliger, biler og brændstof, danskernes løn, 

rejselyst og julegavekøb til en offentlig oliefond, Muhammedtegningerne 

samt stigningen i antallet af tusindkronesedler. 

"Kun en snæver del af vores kunder læser vores analyser, 

og derfor er medierne et vigtigt værktøj, som vi bruger aktivt. 

Vi har valgt, at pressen kan snakke med den, der har ekspertisen, 

og ekspertrollen er bare en del af mit job. Det er da meget 

sjovt, at jeg er den mest brugte økonom, men det betyder 

egentlig ikke så meget for mig." 

Talsmanden 

Sidste år var chefanalytikeren hos Danske Bank også i medierne 

med budskaber om, at ledige skal have dagpenge i kortere 

tid, de arbejdende danskere skal trække sig senere tilbage 

fra arbejdsmarkedet, og at der er behov for at sænke skatten 

– især topskatten.

Guldfuglene 

Chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank er suveræn topscorer på listen 

over de mest omtalte økonomer og finansanalytikere i Danmark, viser en 

opgørelse, som magasinet Finans har lavet i mediedatabasen Infomedia. 

Lige så sikkert sidder Jes Asmussen på andenpladsen. Han blev nævnt 

i medierne 971 gange sidste år. I de 443 tilfælde som senioranalytiker hos 

Nordea, de 528 gange for Handelsbanken, hvor han blev ansat som cheføkonom 

1. august. Til sammenligning blev Handelsbankens regionsdirektør 

i Danmark, Anders Bouvin, ikke citeret i medierne en eneste gang i de sidste 

fem måneder af 2006. 

"Både Steen Bocian og Jes Asmussen gør det forrygende godt. De er meget 

dygtige, sympatiske og tillidsvækkende, når de træder frem i medierne. De 

er et stort brand og ganske mange penge værd for bankerne", siger Esben 

Høstager, seniorpartner i kommunikationsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu. 

Det er klare politiske holdninger fra en bankøkonom, der er 

sagspart, mener nationaløkonom Poul Thøis Madsen, som har 

lavet en forskningsanalyse af Steen Bocians udtalelser i medierne 

i 006. 

"Når man går Bocian efter i sømmene, kan man se, at det 

ikke altid er objektive, men derimod ganske ofte politiserende 

udsagn. Der er tale om udsagn, der flugter med den finansielle 

sektors interesser, og som befinder sig et godt stykke til højre 

for den politik, som den siddende regering fører", siger Poul 

Thøis Madsen til Finans. 

Men udsagnene er faktisk bare resultatet af nøgtern analyse, 

bedyrer Steen Bocian. Den økonomiske meteorolog fortæller, 

at han blot holder et vejrkort over økonomien op for 

danskerne, og at han forsøger at dele sol og vind lige mellem 

regeringen og oppositionen. 

"Der er aldrig noget i økonomi, som er objektivt. Jeg ved 

godt, at der er nogle, som synes, at vi er superliberalister, men 

vi prøver at anlægge en økonomisk faglig vinkel og ikke en politisk. 

I vores vurderinger tænker vi på, at det skal gå godt for 

forretningen Danmark. Nogle gange støtter vi regeringen, andre 

gange oppositionen, men vi er en stor bank og skal passe 

på med at melde ud politisk, fordi vi risikerer at gøre nogle af 

vores kunder sure", siger Steen Bocian. 

Spåmanden 

Prisen på danskernes boliger var nok det emne, som Steen 

Bocian og andre bankøkonomer oftest var eksperter på sidste 

år. For eksempel forventede Danske Bank en stigning på ,5 

procent i boligpriserne i første kvartal af 006. Boligerne steg 

dog 5,6 procent. Altså over det dobbelte. 

"Du vil kunne finde tusindvis af de eksempler, hvor vi er blevet 

snydt. Ikke mindst på boligmarkedet, som er eksploderet i løbet 

af de seneste fem år. Man skal ikke tænke på, hvad jeg og 

andre økonomer har sagt om boligpriserne, for det er notorisk 

usikkert", siger Steen Bocian. 

Når det drejer sig om skøn over lønudviklingen på det danske 

arbejdsmarked, har bankernes økonomiske profeter også 

kigget forkert i krystalkuglen. Flere års forudsigelser om snarlig 

lønfest har været vildskud i virkelighedens verden. 

Hvor længe kan jeres troværdighed som økonomiske eksperter 

holde til det her? 

"Vi tænker over vores troværdighed, og derfor bunder vores 

bud også i vores faglighed som økonomer. Vi stopper ikke 

bare en finger i munden, slikker og stikker den op i luften. Men 

der har ikke bare været fejl, der har været systematiske fejl. 

Og det er ikke i orden, at vi ikke ser det, men vi prøver at 

komme med vores bedste bud", siger Steen Bocian. n 

Bankers skøn over overskuddet 

på betalingsbalancen i 006 

Jyske Bank: 21 mia. kr. (16. juni 2006) 

Danske Bank: 25 mia. kr. (16. juni 2006) 

Nordea Bank: 27,5 mia. kr. (5. september 2006) 

Overskud: 40 mia. kr. (for de første 11 måneder) 

Kilde: Børsen, Erhvervsbladet og Danmarks Statistik 

Finans februar 007


Medieoffensiv betaler sig 

Nordea har ansat en såkaldt forbrugerøkonom, som skal give 

danskerne smag for pengesager og vise, at landets næststørste 

bank giver gode råd. Og medierne citerer ofte forbrugerøkonomen 

Ann Lehmann Erichsen, der er jurist og journalist 

Over halvdelen af de danskere, der går på arbejde, kan forestille 

sig at holde orlov i et kvart, halvt eller helt år. Det viser en 

ny undersøgelse gennemført af Synovate Vilstrup for Nordea. 

Sådan lød indledningen på en artikel af Nordeas forbrugerøkonom 

i slutningen af december på bankens hjemmeside. 

Ann Lehmann Erichsen afsluttede artiklen med følgende råd: 

"Skal orlovsdrømmen blive alvor, kan finansieringen af orloven 

med fordel gennemgås med bankrådgiveren". 

Nordea ansatte juristen og journalisten Ann Lehmann Erichsen 

under navnet forbrugerøkonom i juni sidste år. Siden har 

hun optrådt i både landsdækkende, regionale og internet- 

medier. Ann Lehmann Erichsen har udtalt sig som Nordeas 

forbrugerøkonom 7 gange i løbet af det sidste halve år af 

006, viser en opgørelse, som magasinet Finans har lavet ud 

fra mediedatabasen Infomedia. 

Ifølge storbankens hjemmeside skal forbrugerøkonomen 

give danske forbrugere god, uafhængig vejledning om privatøkonomi. 

Men Ann Lehmann Erichsen er ikke blot forbrugernes 

forkæmper, men også deres forfører, mener en ekspert i 

kommunikation: 


"Det er klart, at når man er ansat i Nordea, så taler man Nordeas 

sag. Hun siger ikke direkte til forbrugerne, at de skal være 

kunde i Nordea, men hendes gode råd går aldrig imod, at de 

kan bruge en bank til at hjælpe med problemerne. Hendes almengyldige 

råd til forbrugerne er et stærkt indirekte brand, 

der giver Nordea et menneskeligt ansigt, og som får banken til 

at virke mere troværdig og interesseret i kunden frem for i blot 

at tjene penge", siger Lotte Hansen, strategisk-politisk presserådgiver 

hos virksomheden Advice A/S, til magasinet Finans. 

Gå i banken! 

Nordeas mål med forbrugerøkonomen er at fængsle medierne 

og derved fange menigmand, der ikke læser avisernes lyserøde 

sider om erhvervslivet, men de hvide sider med forbrugerstof. 

"Forbrugerøkonomens primære opgave er at oversætte 

svært tilgængelige emner til almindeligt dansk og give gode råd. 

Det skal være en person, der både kan gå helt ned i danskernes 

pengepung og tale om de større linjer i forbrugernes økonomi. 

Forbrugerøkonomen formidler resultaterne på kundemøder, 

årsmøder og internettet, men medierne betyder også meget",

Eget tv-udstyr giver adgang 

til DR og TV 2 

Jyske Bank har åbnet sin egen tv-station. Den hjælper direktionen 

til hurtigt at få sin version frem, når banken står for skud i pressen 

Hver fredag sender den nye tv-station i Jyske Bank et ti minutter 

langt tv-magasin digitalt til de .000 medarbejdere. 

Udstyret er også et vigtigt redskab i bankens eksterne kommunikation. 

På flere planer. 

"DR og TV gider ikke rulle en sendevogn over til os, men 

siger Claus Christensen, informationschef i Nordea, til Finans. 

Blandt andet har Ann Lehmann Erichsen skrevet en artikel på 

bankens hjemmeside om udsigten til store udgifter, når man 

starter på et studium. Her advarer hun mod at købe computeren 

på kredit i butikken, da prisen dermed kan blive over dobbelt 

så høj. Den studerende skal hellere tjekke i sin bank, hvad 

et lån eller en kassekredit koster. 

Forbrugerøkonomen har desuden – på baggrund af en "stor 

nordisk undersøgelse" lavet for Nordea – skrevet en historie 

om, at danskerne mangler overblik over deres pension: "Vil du 

have fod på din egen pension, så lad din bank hjælpe dig med 

regnestykket", lyder det afsluttende råd i artiklen. 

"Artiklerne tager ofte udgangspunkt i objektive undersøgelser, 

og vi håber på den måde at få mere interesserede, vidende 

og engagerede kunder samt at understøtte, at Nordea 

er en rådgivningsbank. Forbrugerøkonomen skal være til glæde 

for kunderne og Nordea", siger Claus Christensen. 

Nordea fint tilfreds 

Informationschefen fortæller, at Nordea endnu ikke har målt 

med egen tv-station kan vi gå direkte på som eksperter i deres 

nyhedsudsendelser. Vi kan også hurtigere respondere i krisesituationer, 

når vi ikke skal bruge tid på at flyve til København", 

siger ordførende direktør Anders Dam. 

Tv-stationen holder til i et gammelt lager i hovedsædet i 

på dets danske forbrugerøkonoms gennemslagskraft i medierne. 

Men samtidig fastslår han dog, at banken er meget tilfreds 

med Ann Lehmann Erichsens støt stigende spor i medielandskabet. 

Og at han er sikker på, at eksponeringen vil vokse 

yderligere i fremtiden. 

Lotte Hansen fra Advice mener, at Nordea har god grund til 

at være tilfreds med sin forbrugerøkonom: 

"Når jeg har set forbrugerøkonomen optræde i medierne, 

har hun stået i en positiv sammenhæng, hvilket jo må have en 

afsmittende, god effekt for Nordea. Men faktisk er det ikke så 

vigtigt, hvad hun siger, som at hun er til stede og iøjnefaldende 

i medierne. Og hun har været en succes i forhold til hendes 

synlighed i medierne. Hvis der er et problem med Nordeas forbrugerøkonom, 

er det journalisternes nogle gange lidt for 

ukritiske brug af hende", siger medieeksperten. 

Nordea har haft en forbrugerøkonom i Sverige de seneste 

ti år, mens den skandinaviske storbank hyrede folk til samme 

stilling i Norge og Finland i 005. n 

ggg 

"Hendes almengyldige råd til forbrugerne er et stærkt indirekte brand, der 

giver Nordea et menneskeligt ansigt, og som får banken til at virke mere troværdig og 

interesseret i kunden frem for blot at ville tjene penge." 

Lotte Hansen, strategisk-politisk presserådgiver hos virksomheden Advice 



ggg 

"Vi har en pulje af relevante folk, som vi træner 

i at give de korte svar, der virker på tv. 

Men vi tvinger ikke nogen hen foran kameraet". 

Lars Aarup, afdelingsdirektør for 

kommunikation i Jyske Bank 

Silkeborg. Banken har investeret et tocifret millionbeløb i studie, 

kameraer og redigeringsudstyr og har ansat otte journalister, 

fotografer og teknikere. 

Stationen åbnede i efteråret, men bankens karriere på de 

landsdækkende kanaler begyndte allerede for tre-fire år siden. 

Dengang klarede banken sig med semiprofessionelt tv-udstyr, 

men det var godt nok til bringe den i TV AVISEN, Nyhederne 

og Deadline cirka 00 gange i løbet af to-tre år. 

"Det er vigtigt for os at fremstå som en bank med forstand 

på investeringer, aktiekurser, valutaer og økonomisk udvikling. 

Det får vi underbygget ved at blive brugt af tv. Men vi er holdt 

op med at føre statistik over, hvor mange gange vi optræder på 

tv", fortæller Lars Aarup, afdelingsdirektør for kommunikation. 

Umiddelbart har det nye studie ikke betydet den store forskel 

for bankens muligheder for at komme på tv. Nyhedskanalerne 

foretrækker billeder fra det dynamiske dealerlokale, så 

her har banken indrettet en plads med tv-kamera og lys. 

"Vi er jævnligt på TV News, der i høj grad bygger på hurtighed, 

så vi skal være tilgængelige, når de har brug for ekspertbistand", 

siger Lars Aarup, der ikke har problemer med at 

få analytikere til at gå på skærmen. 

"Vi har en pulje af relevante folk, som vi træner i at give de 

korte svar, der virker på tv. Men vi tvinger ikke nogen hen 

foran kameraet". 

Hurtigt modspil til pressen 

Jyske Bank spiller ikke kun med medierne. Tv-udstyret bruges 

også til at give pressen et hurtigt modspil. 

"Vi får ikke meget ud af at kræve et dementi, når vi mener, at 

pressen er gal på den. Men ved hjælp af tv-stationen kan vi få et 

budskab ucensureret ud til vores medarbejdere og 70.000 

kunder via hjemmesiden", siger ordførende direktør Anders Dam. 


Indtil videre er det sket en gang, nemlig i september sidste år. 

Banken var vært for et arrangement i København, hvor investeringsselskabet 

The Sovereign Society lokkede rige amerikanere 

med gode råd om, hvordan de kunne placere deres 

penge på en måde, som "Washington wouldn't like". Det fik 

Berlingske Tidende og Børsen til at skrive, at Jyske Bank sælger 

Danmark som skattely. 

"Vi følte, at kritikken ramte helt ved siden af, så vi optog et 

interview med vores udlandsdirektør, som fortalte, at vi udelukkende 

havde leveret et foredrag. Det sendte vi ud til medarbejderne 

og lagde det på hjemmesiden, så de var klædt på til at 

fortælle vores version til kunder, som undrede sig over det, de 

havde læst i avisen", fortæller Anders Dam, der overlader det 

til andre at vurdere, om det er en troværdig fremgangsmåde. 

"Seerne må selv tage stilling til, hvad de mener om vores version, 

men de kan høre, at vores journalist stiller de samme kritiske 

spørgsmål som alle andre. Forskellen er, at svarene når 

uredigerede frem". 

Tv er et stærkere medie 

Der gik en dag, før indslaget blev lagt på bankens hjemmeside. 

Næste gang bør det kunne være klar på tre-fire timer. 

"Vi lærer hele tiden noget nyt, og når vi fremover er uenige 

med pressen, vil vi være mere opmærksomme på den eksterne 

vinkel", siger Lars Aarup og sammenligner med en mediestorm, 

Jyske Bank var i for et par år siden på grund af en skattesag. 

"Dengang kunne vi kun lægge en skriftlig redegørelse ud på 

vores hjemmeside, men tv er et meget stærkere medie. Det 

dur ikke til en masse tal og fakta, men det er godt, når det 

handler om holdninger. Man kan faktisk nå at sige meget på to 

minutter", siger Lars Aarup. n 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist

FINANSJOB.DK 

SÅ VED DU HVOR 

DU SKAL HEN 

Hvornår har du sidst kigget 

på dine egne aktiver 

og tjekket de ledige jobtilbud? 

På Finansforbundets jobportal 

finansjob.dk kan du 

tjekke din løn, spørge om 

job og karriere og søge 

blandt de ledige stillinger i 

sektoren. 


Internationalt 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Islamiske produkter 

overgår sig selv 

Boomet i oliepriserne og en økonomi, der galoperer derudaf, 

har ifølge Dealogic, der lever af finansielle analyser, resulteret 

i en samlet udstedelse af islamiske sukuk-obligationer og -lån 

for i alt 0,8 mia. dollars i 006 mod 15,6 mia. dollars i 

005. Sukuk-produkter erstatter de i Koranen forbudte 

renter med andre former for "kapitalafkast" som fx leje og 

leasing. Saudi-Arabien har oplevet den største vækst med en 

forøgelse af låntagningen på 176 procent. Malaysia løb med 

rekorden i obligationsudstedelse på i alt 5,6 mia. dollar 

Verdens største islamiske bank, Abu Dhabi Islamic Bank, 

udstedte for første gang sukuk-obligationer for 800 millioner 

dollars. 0 procent af investorerne kom fra Europa. 

Hedgefondene vækker bekymring 

Hedgefondene menes nu på verdensplan 

at råde over omkring 1. 00 milliarder 

dollars eller noget over 6.000 

milliarder kroner, og det vækk er bekymring 

hos finansielle myndigheder 

og politikere. 

I juni udtalte Den Europæiske Centralbank 

(ECB), at hedgefondene udgør 

en betydelig risiko for den internationale 

finansielle stabilitet, og det forlyder, 

at det tyske formandskab i EU vil 

forsøge at stramme grebet om fondene 

og øge gennemsigtigheden. Hedgefonde 

er en slags investeringsforeninger, 

der spekulerer i kurs- og prisbevægelser. 

I modsætning til kapitalfondene 


udøver de ikke aktivt lederskab i virksomheder 

– fyrer ledelser, kræver omorganiseringer, 

outsourcing mv. 

Et større krak blandt kæmperne eller 

flere samtidige krak i fondene, der 

langt hen ad vejen følger samme strategier, 

kan få enorme konsekvenser 

for hele det internationale finansielle 

system. 

De amerikanske finansmyndigheder 

fik sig en skræk i livet, da den 

kæmpestore hedgefond Amaranth i 

løbet af få septemberdage satte 6 

milliarder dollar over styr på fejlslagne 

spekulationer i, hvordan prisen på gas 

ville bevæge sig. 

Islamiske lån 

Europas banker 

er klædt godt på 

På trods af it-boblen, der sprang i 000, angrebet på 

World Trade Center i 001, krige i Afghanistan og Irak, 

frygten for terror, stigende oliepriser og sammenbrud 

i Doha-runden, der skulle bane vej for mere frihandel, 

har der ikke siden anden verdenskrig været et fem-år 

med større økonomisk vækst end årene fra 000 til 

006, skriver Financial Times. Og væksten har også 

været mere lige fordelt end nogensinde før. 

Ifølge Verdensbankens rapport, Global Economic 

Prospects, voksede højindkomstlandenes økonomier 

med ca. ,1 procent i 006, mens Kinas og Indiens 

voksede med syv procent i 006, 6,6 procent i 005 

og 7, procent i 00 . Teknologisk innovation, inddragelse 

af hele Sydøstasien i verdensøkonomien, integrationen 

af de globale markeder, monetær stabilitet og 

lav rente er nogle af årsagerne til den kolossale vækst. 

Spørgsmålet er, om udviklingen fortsætter. Der er 

en global ubalance, i og med at USA har opsuget tre 

fjerdedele af hele verdens opsparing. Der er en fare 

for, at selv en mindre økonomisk tilbagegang kan føre 

til øget protektionisme. Nok er økonomien global, men 

politik er lokal, og en åben økonomi er færdig, hvis et 

flertal beslutter sig for, at det er mod deres interesser. 

Desuden står USA over for det mest bemærkelsesværdige 

nederlag i landets historie, Nordkorea er blevet 

atommagt, Iran er på vej, kloden bliver varmere, 

og magtbalancerne er flydende. Så der er nok at bekymre 

sig om for pessimisterne. 

Men bankfolk behøver tilsyneladende ikke at bekymre 

sig foreløbigt. Solid indtjening i 006 har polstret 

de europæiske banker til at modstå en økonomisk 

nedtur, vurderer ratingfirmaet Standard & Poors. 

S&P’s rating af de europæiske banker er bedre, end 

den har været i de seneste fem år. Voksende diversificering, 

større effektivitet og bedre risikostyring er 

blandt årsagerne.

Global rammeaftale for 

ansatte i australsk bank 

Den australske finansielle koncern National 

Australian Group, NAG – den, 

der solgte de irske banker til Danske 

Bank – har indgået den første globale 

rammeaftale i den finansielle sektor 

med UNI (Union Network International) 

på vegne af bankens 0.000 

medarbejdere verden over. 

Rammeaftalen anerkender fagforeninger 

som centrale interessenter i 

virksomheden og giver fagforeningerne 

indflydelse på vigtige debatter 

og beslutninger. Den bygger endvidere 

på ILO's konventioner om medarbejderrettigheder. 

NAG har datterselskaberne National 

Australia Bank, Bank of New Zealand, 

Yorkshire Bank i England og Cly- 

desdale Bank i Skotland. De 

involverede fagforeninger er FSU 

Australia, Finsec, New Zealand og 

Amicus i England. 

"Det er en klar besked fra en 

australsk baseret, multinational virksomhed 

i den stadig mere globale finansielle 

sektor om, at medarbejdernes 

rettigheder bliver respekteret, og 

at medarbejderne gennem deres fagforeninger 

vil blive taget alvorligt", siger 

Allan Bang, formand for Finansforbundet 

og præsident for UNI, til 

Finans. 

Han er glad for, at der er indgået 

en aftale, der styrker kollektive aftaler 

i en tid, hvor de ofte anfægtes – 

ikke mindst i Australien. 

For langsom i optrækket 

HSCB, verdens fjerdestørste bank, har haft problemer i den 

seneste tid, og kurserne er faldet. Nu skal der rettes op. 

Bankens formand, Stephen Green, indrømmer blandt andet, 

at banken er kommet for sent i Østeuropa, men at den nu 

planlægger et indtog, ikke mindst gennem online-produkter. 

"Jeg indrømmer, at hvis vi var startet for 15 år siden, havde 

vi stået stærkere, end vi gør nu. Men nu tror jeg, at det 

russiske marked skriger efter kvalitetsservice leveret af internationale 

udbydere. En del af vores konkurrenter er allerede 

Ansatte i Australien 

Verdensrekord i 

fusioner og opkøb 

006 blev det mest aktive år for fusioner og opkøb i 

den finansielle sektor nogensinde. Der blev handlet 

virksomheder i branchen for mere end 500 mia. dollars, 

og sektoren slog andre sektorer med flere længder. 

Telesektoren kom til sammenligning kun op på 

fusioner og opkøb for 00 mia. dollars. 

Den største handel blev afsluttet i Italien, da Sanpaolo 

og Intesa i august besluttede at fusionere, en 

fusion, der er vurderet til 7,7 mia. dollars. I USA var 

de to største handler ifølge Financial Times Wachovias 

overtagelse af Golden West Financial for 6 mia. dollars 

og fusionen mellem Bank of New York og Mellon 

Financial, der er sat til 16,5 milliarder dollars. 

Men på trods af de mange store tal er der analytikere, 

der mener, at det burde have været større, og at 

der stadig er for mange bureaukratiske hindringer for 

fusioner på tværs af grænserne. 

repræsenterede der, men det er stadig et meget ungt marked 

med masser muligheder", siger Stephen Green til Financial 

Times. 

Stephen Green afviser, at banken skulle overveje at flytte 

sit hovedsæde fra London. 

"Banken holder hele tiden øje med, hvor det er bedst at 

placere sit hovedsæde. Vi ser på faktorer som infrastruktur, 

adgangen til uddannet arbejdskraft og skatter. Men indtil 

videre er der ikke noget, der peger bort fra London". 


Stress 

Arbejdet truer mennesket 

Vores nervesystem befinder sig i en konstant alarmtilstand, fordi vi lader arbejdet være 

det altdominerende element i livet. Vi skal erkende, at vi ligesom chimpansen er flokdyr, 

der trives bedst i grupper på fire-seks personer, og så bør det ikke give høj status at 

have travlt, mener primatologen Jill Byrnit 


Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk 

Foto: James Balog / Getty Images 

Vidste du 

Forstil dig en dag, hvor du slukker for din mobiltelefon, lader 

din mail passe sig selv og går tidligere hjem fra arbejde, bare 

fordi du har lyst. Hvis dette er Utopia for dig kære læser, så sæt 

dig ned stille og roligt i de 10 minutter, det tager at læse denne 

artikel. For ifølge psykologen og primatologen Jill Byrnit burde 

det scenario være mere normalt, end hvad faktum er i dag. 

Mens vi andre har løbet rundt som myrer for at nå dagens 

dont, har hun siddet blandt chimpanser og andre aber i Uganda, 

Sydafrika og under mere vante himmelstrøg i Odense Zoologiske 

Have og studeret deres adfærd. For de store menneskeaber 

er vores nærmeste slægtning, og de er som et ekko 

er den genetiske kode, som vi i tidernes morgen blev udstyret 

med, vel at mærke før årtusinder af kulturel indflydelse har 

lagt ekstra lag på den menneskelige genetik. 

Som Danmarks eneste primatolog – en person der studerer 

aber for at forstå mennesker bedre – har hun forstået så 

meget, at med den genetiske sammensætning eller natur, som 

mennesket er udstyret med, så er der ikke noget at sige til, at 

stress er blevet en folkesygdom, der i øjeblikket breder sig 

som en steppebrand. 

"Jeg undrer mig faktisk mere over, at der ikke er flere, der 

er bukket under for stress. Hvis man ser på vores arveanlæg, 

så har de stort set ikke ændret sig i mange tusind år, samtidig 

med at vi har skullet tilpasse os en galopperende udvikling. Arbejde 

er gået fra at være et middel til overlevelse til at blive 

det altdominerende og styrende element i vores liv. Vi er hele 

tiden på, for det kræver det højteknologiske samfund af os, 

derfor befinder vores nervesystem sig hele tiden i "det røde 

• at symptomerne på stress er træthed, angst, 

svigtende koncentration, ubeslutsomhed, hovedpine, 

indre uro, rysten, søvnløshed og misbrug. 

• at stress og depression ifølge Verdenssundhedsorganisationen 

WHO vil blive en af de største 

sygdomsfaktorer i år 2020. 

• at over halvdelen af Finansforbundets medlemmer 

har en arbejdsuge, der er over 38 timer. 

• at moderat og forbigående stress kan styrke 

immunforsvaret, men længerevarende stress 

svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende 

blodceller og antistoffer. 

felt", siger hun og understreger, at "det røde felt" er en alarmtilstand, 

som egentlig er ment som kroppens kriseberedskab i 

særligt livstruende situationer. En tilstand, som vi ikke i længden 

kan holde til at befinde os i. 

Derfor mener hun også, at det stigende antal danskere, der 

må sygemelde sig i længere tid på grund af stress, er et tydeligt 

tegn på, at vi har nået grænsen for, hvordan vi kan leve 

som mennesker, samtidig med at vi hænger nogenlunde psykisk 

sammen. 

Behov for tryghed og rutiner 

Når det hænger sådan sammen, er det især, fordi vores arbejde 

har udviklet sig så langt fra de betingelser, som vi som 

art er skabt til at leve under, mener primatologen. Mennesket 

er i bund og grund et flokdyr, og undersøgelser har vist, at 

mennesket fungerer bedst i grupper af fire til seks personer. 

På de moderne arbejdspladser mister mennesket sin flok, 

når moderne virksomheder vil bryde rutinerne og fremme forandringerne 

med skiftende team, projektarbejde, kontorbytte 

og så videre. At kunne omgås og møde fremmede ses som en 

kvalitet, mens man overser, at mennesket har brug for tryghed, 

stabilitet og rutiner. 

"Der bliver brugt mere og mere tid på at løse uoverensstemmelser 

end at lave fagligt arbejde. Uoverensstemmelser, 

der intensiveres, jo mere pres de ansatte er under. I stedet for 

at forandre for forandringens skyld, burde virksomhederne i 

stedet tage et pusterum og sige, nu tager vi den lige med ro og 

ser tiden an. Men det er hverken moderne eller særligt attrak- ggg 

• at 1.400 danskere dør hvert år som følge 

af stress. 

• at stress kan forebygges med sund kost, 

motion og rigelig søvn. 

• at næsten hver tredje medlem af Finans- 

forbundet lider af stress. 


Stress 

ggg 

tivt for den topdirektør, som lige er blevet ansat og skal præstere 

en toppræstation som skridt i hans eller hendes videre 

karriere", påpeger Jill Byrnit. 

Hun mener ikke, at stressen hænger sammen med, hvor 

meget man arbejder. I gamle dage kunne man nemlig godt 

plukke roer i 1 timer, uden at hjernen kortsluttede af den 

grund. 

"Det blev gjort tåleligt af et socialt samvær. I dag er kollegaer 

jo nærmest en pestilens, fordi der er så meget, du hele 

tiden skal tage stilling til. Jeg giver ikke en døjt for de store, 

åbne kontorlandskaber. Vis mig den undersøgelse, der viser, at 

det giver bedre videndeling at sidde 0 mennesker sammen. 

Den findes ikke. Til gengæld findes der mange undersøgelser, 

der viser, at mennesket foretrækker at være sammen i grupper 

af fire til seks personer. Det er kun virksomhederne, der 

sparer plads efter min mening". 

Ingen forbindelse mellem hoved og krop 

Når tilskuerne i Zoologisk Have banker på ruden ind til aberne, 

gør de det med en overbevisning om, at aberne jo er vant til 

det. Jill Byrnit har kunnet konstatere, at det er langt fra sandheden. 

For hver gang giver det et sæt i dem, og hver gang 

generer det de store aber. 

"De har ikke vænnet sig til det, men de har vænnet sig til at 

blive generet. På samme måde kan mennesket vænne sig til 

mange gener, men kun til en vis grænse. Vi kan som mennesker 

præges i mange retninger, alt efter hvilken kultur vi er 

vokset op i – på den måde er vi et underligt dyr. Vi er skabt til 

åbenhed og kultur, men der er grænser for, hvilke vilkår vi kan 

trives under". 

Og de vilkår er først og fremmest skabt af teknologien. Vi 

lever i en tid, hvor vi kan løsrive os fra tid og sted. I stedet for 


Blå bog – Jill Byrnit 

Født i 1969. Cand.psych. og ph.d. i primatologi 

og antropologisk psykologi. I en årrække har hun 

beskæftiget sig med forskellene i social viden 

hos mennesket og vores nærmeste slægtninge, 

menneskeaberne. En forskning, der blandt andet 

er foregået i Californien, Sydafrika, Uganda og 

Odense Zoologiske Have. 

fortidens små fællesskaber indgår vi i et utalligt antal små myriader 

af sociale relationer med mennesker, som vi ikke tidligere 

har kendt, ofte aldrig møder igen eller kun kender fra 

medierne. Tilværelsen har på få årtier nået en grad af abstraktion, 

som totalt har ændret vores fællesskaber. Sin partner kan 

man finde på nettet, vi kan føle respekt for en person, som vi 

kun ser en lille flig af i tv. Og i Ugandas søvnige landsbyer 

drømmer man om at leve som i Beverly Hills, selv om man 

knap nok kan brødføde sig selv. 

"Vi kan abstrahere med hjernen, og den kan køre ufattelig 

hurtigt. Men vores krop og vores følelser er slet ikke skabt til 

det kaos og den forvirring. Det er en fortvivlet kamp. Vi står 

op om morgenen og lægger vores naturlighed væk. Så er det 

op på beatet. Nogle kommer aldrig ned i gear igen. Det er, som 

om forbindelsen mellem hoved og krop er kappet over", siger 

Jill Byrnit. 

Hvis vi skal komme stressproblemet til livs, skal de vilkår, vi 

lever under, ændres markant, mener primatologen. Men der 

sker alt for lidt i forhold til at ændre og tilrettelægge vores 

arbejde og de krav, der stilles. 

"Jeg mener ikke, der er mere at hente i medarbejderudvikling 

og omstillingsparathed. Nu handler det om sygdom eller 

sundhed. Jo flere sygemeldinger, jo mere koster det på bundlinjen, 

og hurra for det, for det har fået virksomhederne til så 

småt at vågne op. Men faktisk tror jeg først, der sker helt 

store ændringer, den dag stress koster lige så meget, som det 

koster at miste en ordre". 

Det lykkelige menneske 

Jill Byrnit understreger, at hun på ingen måder romantiserer 

fortiden eller dæmoniserer udviklingen, men at det i højere 

grad handler om at styre de mange og gode muligheder, som 

Har været tilknyttet Århus Universitet som 

ekstern lektor. 

Medvirket som psykologisk ekspert i TV 2's 

serie "Menneskedyret" fra 2005. 

Tilbyder i dag at holde foredrag om stress 

i virksomheder.

vi har i dag. Men hun erkender, at det kræver, at man politisk 

går ind og beslutter det. 

"Samfundet har jo et ønske om at blive rigere og derfor en 

stor interesse i, at der er mennesker, som arbejder, og vel at 

mærke arbejder meget. Men til hvilken pris? Det er det, vi 

som samfund, og især politikerne, skal gå ind og beslutte", siger 

hun. 

Ifølge Jill Byrnit er danskerne helt enestående til at definere sig 

selv, ud fra hvad vi laver, og ikke hvem vi er: 

"Vi føler, at vi er uundværlige på en arbejdsplads, og hvis vi 

ikke er det, så har vi ingen ret til at være der. Det er jo noget 

forbandet sludder. Endnu mere paradoksalt bliver det så, når vi 

på vores dødsleje som oftest vil kigge tilbage med fortrydelse 

på den tabte tid med familien og ikke en eller anden arbejds- 

• Trådløs betaling 

• Minimale driftsomkostninger 

• Maksimal sikkerhed ved brug af chipkort og PIN kode 

• Brugervenligt ergonomisk design og lav vægt 

• Stort display med baggrundslys 

• Alle transaktioner udføres foran 

kortindehaveren 

Flexi Mobil 

"Jeg undrer mig faktisk mere over, at der ikke er flere, der er bukket 

under for stress. Hvis man ser på vores arveanlæg, så har de stort set ikke 

ændret sig i mange tusinde år, samtidig med at vi har skullet tilpasse 

os en galopperende udvikling." 

opgave, som vi ikke fik nået. Men det er ikke moderne at nedtone 

arbejdets betydning. Så er man ligesom ikke et rigtig i 

samfundets øjne". 

Men det er nødvendigt at sige fra og vælge muligheder fra, 

mener Jill Byrnit: 

"Det giver status at have travlt, men det burde jo være 

omvendt. At man ikke har travlt, fordi man formår at tilrettelægge 

sit liv og kende sine begrænsninger. Vi er så indgroede i 

den opfattelse, at fordi det er min egen opgave at blive lykkelig, 

kan jeg heller ikke gå glip af noget. For tænk, hvis jeg gik 

glip af netop den ene ting, der kunne forsikre mig evig lykke. I 

virkeligheden handler det om, at vi skal lære, at der er begrænsninger, 

og at ethvert tilvalg betyder et fravalg. Og måske 

er det i sidste ende det, der gør os lykkelige". n 

Fremtidens sikre betalingsterminal 

Flexi Solo gør din butik 

klar til Dankort med chip! 

Landsdækkende 

saLg & service! 

Nyhed! 

CTcoin Danmark A/S 

Odense: Tlf. 6312 7500 

Fohlmann.com 

- 

København: Tlf. 3636 3535 

www.ctcoin.dk • ctcoin@ctcoin.dk 4452 

Finans februar 007

Sundhedsforsikring 

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk 

Foto: Martin Dam Kristensen 

Knuden som bare ikke 

skulle være der 

Hanne Lange, privatkunderådgiver i Sparekassen Hobro, er 

rigtig glad for sundhedsforsikringen, som hjalp hende til hurtig 

undersøgelse og operation af knude i brystet 

Torsdag aften den 1. september sank Hanne Lange ned i sofaen 

efter en lang dag. God film i fjernsynet. Weekenden forude. 

Roen sænkede sig, og hyggen bredte sig i den lille familie. 

Hun slappede endelig af, og hånden gled ned over brystet. 

Hov. Hvad var det? Det kan da ikke være rigtigt. Hun følte 

efter en gang til. Hendes mand måtte også mærke efter, for 

det var vel bare noget, hun bildte sig ind. Men nej. Han kunne 

også mærke knuden. 

"Alt gik i sort. Verden stod stille, og jeg blev klam over det 

hele. Knuden på størrelse med en tommelfingernegl var bare 

noget, der ikke skulle være der", husker hun tilbage. 

Næste morgen var Hanne Lange formodentlig den første i 

telefonen hos Topdanmark Livsforsikring, hvor Sparekassen 

Hobros medarbejdere har deres sundhedsforsikringer. Den 

venlige dame i telefonen bekræftede hende i, at det her bare 

skulle på det rene i en fart. Før de åbnede i forsikringsselskabet, 

havde hun allerede orienteret sig om, hvad der var af privathospitaler 

i omegnen. Kl. 11 samme dag sad hun hos sin 

praktiserende læge. Ordet kræft rungede inde i hendes hoved 

og fortrængte næsten alle andre sanseindtryk. Lægen kunne 

kun bekræfte, at der var en knude. 

Hjemme igen glødede telefonen. Det viste sig, at de nærmeste 

privathospitaler ikke lavede mammografi. Endelig fandt 

hun frem til Mammaklinikken i Århus. Allerede den første opringning 

var en positiv oplevelse. 

"Overlægen kommer lige gående her, så det er næsten 

bedst, du selv taler med hende", sagde receptionisten. 

"Jeg blev virkelig forbavset. Det er jo ikke noget, man er 

vant til, at ryge direkte ind til overlægen i første telefonsamtale. 

Og vi havde ikke snakket mange ord sammen, før jeg 


følte mig i gode hænder. Hun var fantastisk, og for første gang 

i et døgn faldt jeg lidt til ro". 

Allerede mandag fik Hanne Lange tid til forundersøgelse. 

Desværre strejkede klinikkens mammografimaskine, så undersøgelsen 

blev udsat til tirsdag. Men den tirsdag blev der både 

foretaget en mammografi, scannet og taget prøver. Hjertet 

sank lidt i livet på Hanne Lange, hver gang hun blev sendt videre 

til en ny undersøgelse, men stemningen på klinikken indgød 

ro og tillid. 

Tårerne væltede ned 

Den dag kunne hun ikke gå hjem med det svar, hun så voldsomt 

tragtede efter. Hun måtte forsøge at slå koldt vand i blodet til 

torsdag, hvor hun havde fået en eftermiddagstid på klinikken. 

"De dage var hårde. Jeg prøvede selvfølgelig at sige til mig 

selv, at alt var o.k.. Men mine egne overtalelsesforsøg virkede 

ikke særligt overbevisende på mig selv. Jeg kunne ikke gå på 

arbejde. Og en stor fest, som jeg ellers havde været med til at 

arrangere og glædet mig gevaldigt til, måtte jeg melde afbud 

til. Uden at jeg kunne kontrollere det, væltede tårerne bare 

ned ad kinderne på mig. Jeg var i voldsomt oprør. Kræften var 

det store spøgelse, som næsten havde materialiseret sig. Jeg 

syntes, det var så unfair. Kun år og med to dejlige unger på 

1 og 18 år". 

Hanne Lange er effektiv og praktisk anlagt, og torsdag formiddag 

blev der gjort rent, så huset skinnede. Der skulle bare 

ske noget. 

Klokken 1 startede Hanne og hendes mand bilen og kørte 

mod Århus. De var knap kommet ind ad døren, før overlægen 

kom imod dem med et stort smil.

Hanne Lange er taknemmelig 

for, at sundhedsforsikringen blev 

en del af overenskomsten 

"Hanne, jeg har en rigtig god besked til dig. Prøverne var fine, 

men jeg anbefaler alligevel, at du får knuden fjernet". 

Jeg har fået livet igen 

Hanne havde flere gange været i kontakt med forsikringsselskabet, 

der hele vejen igennem havde bakket hende op i, at 

der skulle gøres noget, og at det skulle gå hurtigt. Ligesådan 

da hun ringede og fortalte, at anbefalingen var at få knuden 

fjernet, selvom prøverne ikke tydede på kræft. 

Mandag den . oktober blev Hanne opereret ambulant. Et 

lille snit skulle der til, et snit, der allerede nu næsten er usynligt. 

Men efter et snit kommer endnu en række prøver, og 

endnu en uge var Hanne spændt på pinebænken. Hun måtte 

vente med svar til fredag eftermiddag. 

"Sidst på ugen var jeg rigtig nervøs, og fredag formiddag 

gik jeg på arbejde. Jeg trængte til at være sammen med mine 

kolleger og blive tvunget til at tænke på noget andet". 

Men også den dag blev en god dag. Hanne og hendes mand 

blev igen mødt af en smilende overlæge, der kunne fortælle, 

at der ikke var skyggen af noget farligt i det fjernede væv. 

"Der kunne jeg have væltet det hele af glæde. Jeg havde 

fået livet igen". 

Alle prøver, udredninger og operation klaret på to uger og 

en dag. 

"Jeg er så taknemmelig over, at sundhedsforsikringen blev 

en del af overenskomsten. Min mand og børn er også blevet 

dækket med rabat, og da den ældste blev 18, var vi ikke i tvivl. 

Hun skulle fortsat være dækket, selvom det nu koster os lidt 

mere". n 

Fakta om sundhedsforsikringen 

Ved overenskomstforhandlingerne i 2003 blev alle medarbejdere i den 

finansielle sektor dækket af en sundhedsforsikring. Den omfatter typisk: 

• Undersøgelse – operationer – behandlinger 

• Psykiske lidelser (herunder krisehjælp) 

• Genoptræning fysioterapeut/kiropraktor 

• Ingen "karenstid" ved "nye" sygdomme – ulykker 

• Højst 2 års karenstid ved bestående lidelser. Der gælder særlige 

bestemmelser om karenstid for forsikrede i Danica 

• Frit sygehusvalg norden + mindst et andet land 

• Dækning ved udstationering 

• Fortsætte forsikringen ved fratrædelse/pensionering 

• Udløbsalder ej under 65 år 

• Mulighed for rådgivning 

• Undersøgelse/behandling inden for maks. 2 uger 

På en del virksomheder er der aftalt en udvidet dækning med medarbejdersiden. 

Tillægsforsikringen dækker forhold som hospiceophold, 

midlertidig hjemmehjælp/hjemmesygepleje, transport med pårørende 

og ledsager, behandling af misbrug, zoneterapi, akupunktur m.m. 


Kompetenceudvikling 

Af Henrik Stanek, freelancejournalist 

Foto: Martin Dam Kristensen 

I praktik hos kunderne 

Erhvervsrådgiver Kåre Skorstengaard Nielsen smider gerne skjorte og 

slips og drager ud til sine landbrugskunder for at arbejde med køer, grise 

og mink. Han har både kastreret pattegrise og taget livet af en so 

Synet af en pattegris, der får skåret testiklerne ud med et 

snuptag, kan få de fleste mænd til at knibe benene sammen. 

Men for erhvervsrådgiver Kåre Skorstengaard Nielsen var der 

ingen vej udenom, da han var i praktik hos en svineproducent 

og fik stukket en kniv og en pattegris i hænderne. 

"Det var ikke sjovt første gang. Jeg skulle lige vænne mig 

til, at grisen skriger lidt. Men jeg var nødt at tage del i driften 

på lige fod med de andre ansatte for at få så meget ud af 

praktikken som muligt", forklarer Kåre Skorstengaard. 

Han har også klippet haler, insemineret og aflivet en so med 

en boltpistol. 

"Det var selvfølgelig mærkeligt, men grisen var syg. Jeg 

kunne se, at den led, så den havde bedst af at blive aflivet". 

-årige Kåre Skorstengaard er gået den slagne gang: ud 

af 9. klasse, tre år på hh og derefter to år som elev i Jyske 

Bank. Nu er han i et toårigt forløb som erhvervstrainee og har 

taget bankens opfordring om at søge i praktik hos kunder til 

sig. Ud over hos svineproducenten har han også været i praktik 

hos en mælkeproducent og en minkavler. 

"Det er meningen, at vi skal se, om vi kan hjælpe kunden 

med uafdækkede behov, for eksempel pleje af gælden. Men 

jeg bruger praktikken til at fylde mine egne huller ud. En stor 

del af mine kunder er landmænd, men da jeg begyndte at tage 

i praktik, vidste jeg ikke ret meget om, hvad de lægger vægt 

på i deres produktion. Det gør jeg i dag", siger Kåre Skorstengaard 

fra bankens afdeling på Store Torv i Holstebro. 

Ingen spørgsmål er dumme 

Arbejdsdagen begynder klokken fem om morgenen, når Kåre 

Skorstengaard er i praktik. Og så er det ellers bare om at følge 

med, når køer skal fodres og malkes, og der skal hentes nye 

forsyninger med traktor og vogn. 


"Kunderne får respekt, når jeg tør bevæge mig ud i deres virkelighed 

og ikke bare sidder bag skærmen i skjorte og slips. 

Jeg overnatter hos dem, spiser sammen med dem og deres 

ansatte og sover til middag ligesom dem. 

Jeg lærer at tale deres sprog, og det betyder meget for 

landmænd, at jeg ved, hvad en malkeko bør yde alt efter 

staldforholdene. Nu behøver jeg ikke spørge ud i den blå luft, 

når jeg skal vurdere deres produktionstal", siger Kåre Skorstengaard. 

Når han er i praktik, er ingen spørgsmål for dumme. 

"Jeg får tid til at tale med landmanden, og jeg spørger ind til 

hans produktionstal, så jeg får mest mulig viden med derfra". 

Netop Kåre Skorstengaards manglende kendskab til landbrug 

banede vej for det første praktikophold hos svineproducenten. 

"Jeg var med til et kundemøde sammen med hans rådgiver, 

og mine spørgsmål afslørede, at jeg ikke vidste ret meget om 

landbrug – for at sige det diplomatisk. Derfor kom vi til at snakke 

om, at det nok var en god ide, at jeg kom i praktik derude". 

Mink må af med skindet 

Kåre Skorstengaard oplevede praktikken som en succes, og så 

spurgte han sin leder om lov til at prøve igen. 

"Opholdet hos mælkeproducenten kom også i stand under 

et kundebesøg. Jeg foreslog det selv, for jeg troede på, at han 

ville give sig tid til mig. Det viste sig, at han var gearet ind på 

tankegangen, for han havde læst en artikel i det lokale dagblad 

om min praktik hos svineproducenten". 

Også hos minkavleren lagde et kundemøde grunden. Kåre 

Skorstengaard prøvede dog hverken at fodre eller pelse mink. 

Faktisk så han ikke et eneste levende dyr, for han var på skindkursus 

på Kopenhagen Fur i Glostrup sammen med avleren. 

ggg

Kristen Sørensen, 

svineproducent: 

"Kåre vidste stort set ingenting om svineproduktion, 

men han sugede til sig og stillede mange 

spørgsmål. Selvfølgelig bliver man ikke landmand 

på tre dage, men han har haft fingrene i lortet for 

at sige det rent ud. Vi landmænd vil have rådgivere, 

som taler vores sprog og ved, hvad vores produktion 

går ud på". 

Henrik Grønne, 

minkavler: 

"Jeg har mere tiltro til min bankmand, hvis jeg kan 

mærke, han har indsigt i mit arbejde. Kåre var 

grøn inden for landbrug, og mink havde han slet 

ikke forstand på, men nu kan han følge med, når 

jeg taler om kvalitet, størrelse og farve på skind. 

Jo større indsigt han har i min drift, desto bedre er 

han til at vurdere min økonomi". 

Peter Stephansen, 

kvægavler: 

"Kåre boede hos os. Han var utrolig lærenem, men 

han blev også træt. Vi begynder at malke klokken 

fem om morgenen, og vi bevæger os hele dagen, 

mens han er vant til at sidde ved et skrivebord. 

Men det er alle tiders, at en bankmand lærer om 

andet end tal". 


Kompetenceudvikling 

Al uddannelse har en pris, og selv om det koster 

nogle arbejdsdage i banken, ser filialchef Flemming 

Kjær fra Jyske Bank i Holstebro praktikophold 

som en god investering. Ikke mindst når 

det gælder landbrug, hvor vejr og sygdom spiller 

ind på økonomien. 

"Vores trainees har et helt andet kendskab til de 

særlige problemstillinger i landbruget, når de 

har været ude at snuse på en gård. Når man har 

med levende dyr at gøre og er afhængig af vejr 

og vind, er det nødvendigt med faglig indsigt 

ggg 

Landmænd er ikke herrer over vejret 

"Mine praktikker har været gode på hver sin måde, men det 

interessante hos minkavleren var, at det er et nicheområde. 

Kurset gav mig et godt indblik i en minkavlers dagligdag, hvor 

det hele tiden gælder om at avle videre på dyr med flotte 

skind", siger Kåre Skorstengaard, der ved en anden lejlighed 

har oplevet minke blive pelset. 

Ægte interesse for kunden 

Med praktikopholdene efterlever Kåre Skorstengaard værdien 

i Jyske Bank om at vise ægte interesse for kunderne. 

"Jeg havde ikke troet, at jeg skulle arbejde med landbrug, 

men det er et spændende område. En landmand skylder ofte 

0 millioner kroner væk, og en del af gælden ligger måske i 

udenlandsk valuta, så jeg kommer rundt om flere områder, end 

jeg ellers ville". 

Med i billedet hører også, at landbrugene bliver større og 


"Kunderne får respekt, når jeg tør bevæge mig ud i deres virkelighed 

og ikke bare sidder bag skærmen i skjorte og slips." 

Kåre Skorstengaard Nielsen 

hos rådgiveren", siger Flemming Kjær, der de 

seneste tre-fire år har haft flere unge medarbejdere 

af sted i praktik. 

"Det er vigtigt at lære at tolke landmandens 

produktionstal. I regnskabet kan vi se, hvad der 

skete på gården for et år siden, men produktionstallene 

er up to date. Det giver os mulighed 

for sammen med landmændene at vurdere, om 

vi skal sætte fokus på et bestemt område i produktionen", 

siger Flemming Kjær. 

Uden den fornødne indsigt kan rådgiveren tro, 

at han ikke skal låne penge til en landmand med 

dårlig økonomi. Men det kan være lige omvendt. 

"Landmanden har måske netop brug for et lån 

til nye farebokse, fordi han mister for mange 

smågrise på grund af for hård belægning i de 

gamle. Der er med andre ord tale om en investering, 

der er nødvendig for at rette op på 

økonomien", siger Flemming Kjær. 

større. Til gengæld bliver der færre af dem, og det øger konkurrencen 

bankerne imellem. Derfor gælder det om at have 

ekspertise, mener den unge trainee. 

"Når jeg skal mødes med eventuelt nye kunder, skal de 

kunne mærke, at jeg ved, hvad jeg taler om. En kollega fra en 

anden bank har sværere vilkår, hvis han ikke kender branchen", 

konstaterer Kåre Skorstengaard. 

Han anbefaler andre at tage i praktik hos deres kunder, og 

det behøver ikke nødvendigvis være landmænd. Det kan også 

være forretninger og fabrikker. 

"Det kræver kun, at man tør kaste sig ud i det. Til gengæld 

er det lærerigt, og det må kunne bane vej for en karriere i banken, 

at man tager initiativ til at øge sine kompetencer". 

Kåre Skorstengaard har ingen aktuelle planer om et nyt 

praktikophold, men byder muligheden sig, er han parat til at 

kaste sig ud i det igen. n

Speaker's corner 

Af Anette Fuks, cand.merc. i HRM, indehaver af konsulentfirmaet Fuks + Reinholdt 

På en workshop forleden fortalte en kvinde, at hun aldrig vil 

glemme, hvor fedt det var at være med i en succes. En succes, 

hvor alt gik op i en større enhed på hendes arbejdsplads. Glæde, 

samarbejde og støtte til hinanden, samtidig med at resultaterne 

talte sit tydelige sprog. Hun ændrede sig, sagde hun. 

Den måde, hun gik på, var anderledes. Hun følte sig personligt 

som en succes, når hun gik. 

Ja, vores kultur påvirker os. Men min erfaring er, at både ledere 

og medarbejdere ikke er bevidste om, hvilken kultur de har 

skabt, og om det er den kultur, de reelt ønsker at være en del af! 

Som mennesker bliver vi konstant udfordret på alle fronter, og 

det kan være svært at opretholde en åben, imødekommende tilgang 

til alle disse påvirkninger -sammenlægninger, nye kollegaer, 

flytninger, nye opgaver, større krav, anderledes procedurer osv. 

Hvis vi ikke er bevidste om, hvordan vi ønsker kulturen skal 

være, så opstår der nærmest automatisk en småbrokkende 

kultur, hvor man har fokus på det, som ikke er godt nok. 

En hel stribe af ting, som burde være anderledes. Enten er 

lederen ikke synlig nok, eller han er for markant. Enten er formidlingen 

af informationer mangelfuld eller overvældende. Og 

så er der de kolleger, som ikke tager deres del af arbejdsbyrden: 

"Hvorfor er der altid nogle, som tager den sidste kop 

kaffe uden at lave ny kande", eller "hvorfor er det altid mig, 

som skal tage posten". 

Alt dette kan være meningsfuld brok – hvis man vel at 

mærke tager hver eneste brokkende tanke/ord seriøst og aktivt 

ønsker at forandre den situation, som er årsag til brokkeriet. 

Men desværre brokker mange nærmest per vane med 

uden at tage stilling til, om det efterlader dem i en rar stemning. 

Og tro mig, sådan en kultur er også med til, at du begynder 

at gå anderledes. Det er bare ikke på den fede måde. 

Slip af med brok som en dårlig vane 

Du har selv masser af muligheder for at give slip på dårlige 

vaner. Se enhver negativ tanke eller følelse som en gave til dig, 

hvor du får et signal om, at du lige nu lægger dit fokus på noget, 

som dræner dig, noget, som du ikke ønsker. Pak gaven ud 

brok-eksperten 

Gør op med brokkeriet på arbejdspladsen 

og sig til dig selv: "lige nu har jeg en negativ tanke, hvad kan 

jeg forandre, så den ikke dræner mig?" Hvis du ikke kan gøre, 

tænke eller sige noget anderledes for at ændre på det, der 

dræner dig – så må du lære at acceptere. 

Hvis en kollega har gjort noget, du ikke bryder dig om, så er 

det tillige en god øvelse at lære at tilgive. Derved frigør du 

meget god energi og bidrager til en god stemning, selvom alt 

ikke er, som du gerne ville have, at det var. 

Dette handler om indstilling. Du skal ikke gøre det for andres 

skyld men for din egen skyld. Når du fylder dig selv op 

med gode følelser, har du mest at give til dine omgivelser. 

Det er vigtigt, at man i fællesskab på arbejdspladsen bliver 

bevidste om, hvilken kultur man ønsker sig. Hvis afdelinger eller 

hele organisationer proaktivt arbejder med for at skabe en 

god stemning, så løfter det på alle fronter. 

Min erfaring er, at der hurtigt kan ske rigtig meget med 

kulturen, når den bevidsthed forplanter sig i alle afdelinger. Og 

hvem vil ikke gerne være en del af en succes, så det også påvirker 

positivt – ja, selv den måde I går på. 

Tre gode råd 

Når du får en negativ følelse eller tanke, så husk at bruge denne 

viden til at spørge dig selv "hvad skal der til, for at jeg får 

transformeret denne negative tanke/følelse til noget bedre for 

mig selv?" Dette kan du gøre ud fra værktøjet i fokusskrifte: 

1. Forandre – er der noget, som jeg kan forandre ved denne 

situation? 

. Forlade – når jeg har forandret det, jeg kan, og jeg stadig 

ikke er tilfreds, vil jeg så stadig være med, eller ønsker 

jeg at forlade situationen? 

. Acceptere – hvis du vil være med, så beslut dig for at 

acceptere, at verden ikke altid er, som du helst så den, 

og at du godt alligevel kan være glad og komme fløjtende 

ned ad gangen. n 


Kreativitet 

En kunstners hævn over Euroen 

Italienske Antonio Natale har gjort det til sin mission at forvandle 

kasserede pengesedler fra Euro-landene til kunstværker 

Tekst og foto: Lizette Ottensten, freelancejournalist 

Euroen – den er ikke den 1-årige Antonio Natales kop 

espresso. 

Først og fremmest kan han ikke lide den kulturelt. Den er 

kedelig – globalisering på den ensrettende måde. Derfor tager 

han sin egen personlige hævn og sender en efter en de kasserede 

pengesedler fra Euro-landene tilbage på markedet igen 

– i form af små kunstværker. Også sedler, som nu er ude af 

omløb, fra resten af verden transformerer han. 

Antonio Natale er italiensk kunstmaler fra byen Foggia i det 

fuldstændig flade landskab med uendelige hvedemarker lige 

ud for sporen på den italienske støvle. 

"Før i tiden var et lands pengesedler en del af deres kultur 

og historie med billeder på af helte, konger og store historiske 

personer fra både kunst og videnskab. De fortalte mig historier, 

og når jeg rejste, var især pengesedler og landkort symboler 

på hvert enkelt land for mig", siger Antonio, mens han 

forbereder sig på at gå i gang med at male i sit atelier. 

Det ligger i husets underetage, så der er kun et vindue lige 

over jorden. Men det betyder ikke så meget, for han maler 

ofte om natten, når familien er gået i seng. 


Antonio Natale er ked af, at de enkelte landes pengesedler er forsvundet, for de er en del af et lands kultur og historie 

På det tidspunkt trækker han sig tilbage til sit eget univers. 

Han tænder en lyskrans og går lidt rundt og falder til ro – lukker 

verden ude for at blive klar til at male. 

Lenin som indianer og Saddam i sportstøj 

Antonio har klistret en pengeseddel op på et stykke karton: 

Den har allerede ligget på arbejdsbordet i flere dage – i selskab 

med hans malerier fra forskellige perioder på væggene, med 

det store værk, han har i gang på staffeliet og med små ting 

og dimser, han måske skal bruge på et tidspunkt. 

Ved første øjekast er indholdet i rummet overvældende, 

men alt har sin plads i hans hule, og alle værker er katalogiseret 

og nummereret. 

Antonio kigger på sedlen igen. Begynder at male små 

kruseduller omkring den på kartonnet, mens han får idéer. 

Han har malet på pengesedler i snart ti år – fra det meste af 

verden. 

"Ofte er det banale sedler, jeg kan gøre flottere, men nogle 

er så i så høj grad kunstværker i sig selv, at jeg har svært ved 

at sætte den første streg på den. En enkelt seddel fra Østrig-

De gamle personer på 

pengesedlerne er blevet 

til superhelte. Her en 

japansk yen-seddel 

Ungarn 190 måtte jeg opgive. Jeg havde ikke modet til at 

male på den". 

Før han giver sig i kast med en seddel, tjekker han dens historie, 

sætter sig ind i landets historie og den nuværende politiske 

situation og får inspiration til sine egne fortællinger – nogle 

gange socialt indignerede andre gange bare humoristiske. 

"Det er især, hvis menneskene på sedlerne er for selvhøjtidelige, 

at jeg har behov for at hive dem ned på Jorden", siger 

Antonio og trækker flere billeder frem af Lenin. 

Den russiske statsleder har både måttet optræde som 

cowboy, indianer og James Bond. Og endda på en seddel hvor 

han sender en bombe fyldt med kvinder over Europa, som 

symbol på problemet med prostitution fra Østeuropa. 

På en gammel irakisk seddel står Saddam Hussein med rød 

kasket og undertrøje en med mobiltelefon i hånden. 

Superheltenes union 

Men især har Antonio arbejdet på at give pengesedlerne en 

renæssance og på at skaffe nyt arbejde til personerne på sedlerne. 

Han har gjort dem til superhelte. 

Den gamle danske 100-kroneseddel som i Antonio Natales version hedder Tvivl på grund 

af vores diskussion omkring Euroen og de danske EU-forbehold 

Antonio Natale født i Foggia i 1965, er uddannet på 

Kunstakademiet i Rom. Han har haft mange soloudstillinger 

især i Italien og Schweiz, men også i England og 

Frankrig. Han har deltaget i kollektivudstillinger i mange 

andre lande, blandt andre Japan og Brasilien. 

Foråret 2007 har han en stor udstilling 

på University of New York, hvor han 

er blevet udvalgt blandt 50 

kunstnere. 

"Alle de stakkels personer på pengesedlerne er jo blevet arbejdsløse", 

siger Antonio, mens han finder et par af sine superhelte 

frem for at illustrere, hvordan de historiske personer er 

kommet til at ligne tegneseriefigurer.. 

"Jeg forestiller mig, at alle berømthederne fra de gamle 

sedler har oprettet en union og holdt et topmøde for at finde 

ud af, hvad de skulle stille op med deres situation. De besluttede 

sig for at generobre sedlerne som superhelte, med masker 

på, så man ikke kunne genkende dem", fortæller Antonio 

og viser eksempler på både den spanske kong Juan Carlos og 

den irske forfatter James Joyce som superhelte. 

Der er også en enkelt dansk superhelt. På den gamle 100kroneseddel 

med portrættet af den danske maler Jens Juel ser 

man en kvinde, som står og kigger gennem en persienne ud i 

Europa. Sedlen hedder Tvivl, og Antonio malede den på grund 

af vores diskussion omkring Euroen, de danske forbehold osv. 

Men ikke mere snak, Antonio vil male nu. Han føler, at han 

spilder tiden, når han ikke arbejder med sin kunst, som har førsteprioritet. 

Han finder farverne frem for at sætte den første 

streg på den franske pengeseddel. n 


Frikvarter 

Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator 

I løbet af de næste måneder vil bankernes årsregnskaber endnu 

en gang slå alle rekorder. Reaktionen fra offentligheden er 

den samme hver gang: Almindelige mennesker bliver flået af 

grådige banker, hvis eneste mål er at hæve gebyrer og rentemarginal. 

I 006 forventes det, at Danske Bank vil tjene mellem 1 

og 1 mia. kroner – efter skat. Det er mange penge ud af en 

omsætning på 6 mia. kroner, og det udmønter sig i stigende 

aktiekurser og højere udbytter til glæde for aktionærerne. 

Men det betyder også, at Danske Bank kan udvikle sig yderligere 

– eksempelvis gennem købet af Sampo Bank og ved at 

være førende med hensyn til eksempelvis it. 

Det går forrygende for bankerne. Det er syvende år i træk, 

at bankernes overskud stiger i forhold til sidste år, så det burde 

ikke komme bag på nogen. Ikke desto mindre forventede en 

stor del af bankerne, at indtjeningen i 006 ville falde i forhold 

til året før, og derfor har de fleste været nødt til at opjustere 

indtil flere gange i løbet af året. Og det gentager sig næsten 

hvert år. 

Bankerne har haft det på præcis samme måde med renten. 

Igennem 5 år blev Danske Bank ved med at sige, at renten 

næste år ville stige. I 006 fik banken ret, men i mellemtiden 

har banken måske medvirket til at holde de værste lykkeriddere 

fra at spekulere i boligmarkedet. 


Ude med riven 

Kunderne er lige så 

konservative som bankerne 

Det kunne indikere, at bankerne er forfærdeligt dårlige til at 

kigge i krystalkuglen. Mere sandsynligt er det dog, at bankerne 

helt bevidst leverer fejlskud på fejlskud. Det er således ikke 

kun konservatisme, der giver bankerne denne falske beskedenhed 

og manglende tro på fremtiden. Der er mange grunde 

til, at det er klogt af bankerne at holde forventningerne til deres 

overskud nede. Problemet for bankerne er, at hvis de melder 

offentligt ud, at deres indtægter vil stige, så svarer det til 

at sige, at den økonomiske vækst også vil stige. Så farer risikovilligheden 

i vejret, og det er der næsten ingen bankdirektører, 

der kan holde ud. 

Ved at forvente faldende overskud kan bankerne signalere, 

at kunderne ikke skal forvente, at bankerne vil være med til 

hvad som helst. Det hører med til god konservativ bankførelse. 

Men der er også andre grunde til, at bankerne helst ikke vil 

skilte med, hvor godt det går. Evig og altid skal bankerne forklare, 

hvorfor navnlig gebyrerne er så høje. Faktisk ville Danske 

Banks overskud blive mere end halveret, hvis ikke det var 

for gebyrerne, og hvis ikke konjunkturerne var så gode, så ville 

der knap nok være noget overskud, hvis ikke det var for de 

forkætrede gebyrer. 

De mange klager over gebyrer er paradoksale, for der er jo 

ikke nogen, der klager over, hvad en liter mælk eller en avis 

koster. Problemet er, at gebyrerne ikke er synlige, og at ban-

Har du 

hørt at.... 

Bankerne fedter for de rige og blæser på de lavtlønnede, ifølge Ekstra Bladet. Bladets journalister har sendt 

enslydende mails til 21 forskellige banker, hvor de foregiver at være henholdsvis salgsassistent Johnny Frederiksen 

fra Brøndby og en direktørfamilie fra Kongens Lyngby. Kun direktøren får både svar på sine spørgsmål og en overordentlig 

god service. 

kerne har været dårlige til at kommunikere, hvad deres ydelser 

reelt koster. Ved at feje gebyrerne ind under gulvtæppet og 

ved i øvrigt at fremstå med en lidt brysk og fremmedgørende 

myndighedsfacade kommer nogle banker til at minde om et 

offentligt kontor. Og hos det offentlige koster tingene jo ikke 

noget. 

Forbrugeren tænker ikke over, at en andel af huslånet og 

pensionen reelt går direkte ned i bankernes kasse, men når det 

så kommer frem, at eksempelvis Danske Bank tjener 7 mia. 

kroner årligt på gebyrer, så bliver det pludselig meget synligt. 

Den store snak om gebyrer har langsomt åbnet op for mere 

"gennemsigtighed". Forbrugerrådet og Finansrådet har sammen 

åbnet portalen pengepriser.dk, og den entreprenante 

autohandler John Norden har etableret sig med Mybanker.dk. 

Jeg har prøvet at kigge på begge portaler, dog uden at blive 

meget klogere. Mybanker virker for at sige det ligeud useriøs, 

fordi der ikke er nok tilmeldte banker, og fordi det, de skriver 

om sig selv på deres hjemmeside, fremstår opstyltet og uden 

pondus. Pengepriser.dk ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til, for 

jeg skal ikke være kunde hos Pen-Sam Bank eller Lægernes 

Pensionsbank, uanset at Pengepriser.dk siger, at de er billigst. 

For hvad vil det sige at være billigst, når det drejer sig om at 

være en kunde i en bank? De fleste har også brug for rådgivning 

og den soliditet, en stor bank repræsenterer. Derfor væl- 

ger de færreste frivilligt at skifte bank. Kunderne er på mange 

måder lige så konservative som bankerne. 

Det har været et fast mantra gennem mange år, at banker 

ikke må tjene for mange penge. Men det gør de i stor stil, 

og det er faktisk godt for samfundet. For hvis ikke bankerne 

tjener penge, er der som regel ingen, der tjener penge. Men 

bankerne skal blive bedre til at forklare, hvordan de tjener deres 

penge. n 

Problemet for bankerne er, at 

hvis de melder offentligt ud, at 

deres indtægter vil stige, så svarer 

det til at sige, at den økonomiske 

vækst også vil stige. Så farer 

risikovilligheden i vejret, og det er 

der næsten ingen bankdirektører, 

der kan holde ud. 

Klummen udtrykker forfatterens egne holdninger. 

Finans februar 007

Ajour 

NYHEDER 

25 procent mere i løn til bestyrelsesformænd 

Inden for to år er bestyrelsesformænd i de store børsnoterede selskaber 

steget 5 procent i løn. Og lønfesten fortsætter. 

"Det gennemsnitlige honorar pr. medlem i bestyrelsen er steget fra i 

underkanten af 00.000 kr. til nærmere 00.000 kr. i 005. Man har simpelthen 

fundet ud af, at honorarerne i Danmark i forhold til udlandet har ligget 

ganske lavt", siger Niels Heering, advokat og partner i advokatfirmaet Gorrissen 

Federspiel Kierkegaard, der løbende undersøger lønniveauet i bestyrelserne 

for de største børsnoterede selskaber i Danmark, til Jyllands-Posten. 

Et kig på landets 0 største børsnotede virksomheder viser, at en bestyrelsesformand 

i gennemsnit får 750.000 kr. om året. Det er en stigning på 

omkring 150.000 kr. på to år. Og Niels Heering forventer, at lønfesten vil 

fortsætte. 

"Jeg vil tro, at vi kommer op at ligge mellem 900.000 kr. og én million kr. i 

gennemsnit til en bestyrelsesformand om to år", siger han til Jyllands-Posten. 

Overvismand og LO-formand: OK med fire procents lønstigning 

Lønnen kan godt stige med knap fire procent, uden at det fører til arbejdsløshed. 

Det mener overvismand Peter Birch Sørensen ifølge ugebrevet 

Mandag Morgen. 

Samme tal har LO-formand Hans Jensen signaleret som en rimelig lønstigning 

i forbindelse med de igangværende overenskomstforhandlinger på 

blandt andet industriområdet, hvilket en del LO-medlemmer ikke er tilfredse 

med. Forhandlerne fra Dansk Industri og CO-industri har aftalt en 

frist for at indgå forlig den 1 . februar, hvorefter de øvrige områder kan 

komme til forhandlingsbordet. Overvismand Peter Birch Sørensen advarer 

mod lønstigninger, som overstiger de fire procent. 

"På lang sigt levner den faste kronekurspolitik ikke plads til lønstigninger på 

mere end knap fire procent om året. For store lønstigninger fører til inflation 

og vil før eller siden skabe et pres på fastkurspolitikken. Lønstigningerne 

skulle nødigt blive så store, at Nationalbanken må hæve renten for at 

forsvare kronen", siger Peter Birch Sørensen til Mandag Morgen. 


Topchefer ønsker mere i lønningsposen 

Topcheferne i de danske virksomheder mener, at de får for lidt i løn. 

I en konjunkturundersøgelse, foretaget af Greens Analyseinstitut for dagbladet 

Børsen blandt 915 topchefer, svarer 76,9 procent af landets direktører, 

at de aflønnes dårligere eller meget dårligere end deres udenlandske 

kolleger. Og lige godt 0 procent. af topcheferne mener, at lønnen er for 

lav i forhold til arbejdsindsatsen. 

MEDDELELSER 

Syv banker stævnet i sag om medarbejderaktier 

Finansforbundet stævnede før jul Sydbank, Amagerbanken, Nørresundby 

Bank, Sparekassen Lolland, Fionia Bank, Sparekassen Faaborg og Lollands 

Bank i sagen om medarbejderaktier. 

Det sker efter en lang række henvendelser til forbundet fra tidligere medarbejdere 

i de pågældende pengeinstitutter, som er blevet forbigået i forbindelse 

med tildeling af medarbejderaktie-ordningerne. I december 005 

gav retten Finansforbundet medhold i en sag på vegne af tre tidligere medarbejdere 

i Jyske Bank. Dommen betyder blandt andet, at medarbejderaktier 

skal anses for løn. Banken kunne derfor ikke nægte sine tidligere medarbejdere 

en andel af de udloddede medarbejderaktier - afpasset i forhold 

til deres ansættelsestid. 

Eksterne eksperter arbejder på forbundets foranledning fortsat på at afklare 

de skattemæssige konsekvenser af at modtage medarbejderaktier. 

Derefter retter forbundet en henvendelse til Skatterådet. Når der sker, vil 

det fremgå af finansforbundet.dk, og formentlig vil medlemmer senere 

kunne få adgang til svaret fra Skatterådet på hjemmesiden. (Du finder henvisningen 

til artikler om medarbejderaktier i tabellen Løn & Arbejde midt på 

forsiden af finansforbundet.dk). 

Forbundets juridiske konsulent, Klara Hoffritz, kan kontaktes på kh@finansforbundet.dk 

eller tlf. 66 1 1 vedrørende medarbejderaktier. 

Vær opmærksom på, at Finansforbundet ikke yder rådgivning omkring de 

skattemæssige forhold ved medarbejderaktier. Krav om andel i medarbej-

deraktie-ordninger hos tidligere arbejdsgivere skal sendes på skrift til forbundet. 

Krav, der omfatter år 00 , skal sendes snarest muligt, da den 5årige 

forældelsesfrist udløber om kort tid. Har du været ansat i Nordea i 001 

og ikke fået tildelt medarbejderaktier i foråret 00 , er det ved at være sidste 

udkald. Fristen for at rejse krav udløber i begyndelsen af marts. /CJO 

Finansforbundet: Pil ikke ved dagpengene 

"Piller man ved dagpengene, risikerer man at forrykke hele erhvervslivets 

konkurrencesituation", siger næstformand i Finansforbundet Kent Petersen. 

Når de Konservative gerne vil udnytte de gode tider til at skære i dagpengene, 

sker det formentlig ud fra en teori om, at harsk medicin glider nemmere 

ned, når man har noget sødt at skjule den dårlige smag med; fine arbejdsløshedstal 

for eksempel. Men forkorter man dagpengeperioden, 

risikerer man at rode op i hele den danske arbejdsmarkedsmodel, lyder 

Kent Petersens kommentar til de konservatives dagpengeforslag, som 

fyldte avisspalter og sendetid i tv-nyhederne i begyndelsen af januar. 

Et forslag, der blev rejst i kølvandet på nyheden om, at ledigheden faldt 

med .800 personer fra oktober til november til et rekordlavt antal på 

109. 00 (fire procent af arbejdsstyrken). 

"En dagpengeperiode på fire år er en fornuftig længde, blandt andet fordi 

den tager hensyn til dem, der på trods de gode tider har svært ved at finde 

et nyt arbejde", mener Finansforbundets næstformand. 

Legat 

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk 

Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der 

er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af 

Finansforbundet i mindst 3 år. 

Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maks. 

kr. 5.000,00 til en enkelt ansøger og maks. uddele kr. 15.000,00 pr. år. 

I henhold til ovennævnte kan ansøgninger indsendes til 

Erik Jepsen 

Sydbank Kreds 

Kirkeplads 2, 6200 Aabenraa 

Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 15. juni 2007. 

Legatbestyrelsen 

Finans, Finansforbundets Magasin 

Medlem af Dansk Fagpresseforening 

ISSN 0907-019 

Nr. , . februar 007, 16. årgang 

Næste nummer . marts 007 

Udgiver: 

Finansforbundet, Applebys Plads 5 

Postboks 1960, 1 11 Kbh. K 

telefon 96 600 

telefax 96 1 5 

www.finansforbundet.dk 

Redaktion: 

Yvonne Schantz (DJ), 

ansvarshavende, 

ys@finansforbundet.dk 

Redaktionsleder: 

Carsten Jørgensen (DJ) 

cjo@finansforbundet.dk 

Carsten Rasmussen (DJ), 

cr@finansforbundet.dk 

Elisabeth Teisen (DJ), 

et@finansforbundet.dk 

Morten Halskov (DJ), 

mlh@finansforbundet.dk 

Sabina Furbo (DJ), 

sf@finansforbundet.dk 

Øivind Holtermann (DJ), 

hol@finanasforbundet.dk 

Annoncer: 

DG Media, Studiestræde 5-7, 

1 55 København K, 

telefon 77 889 , 

fax 70 7 1156, 

www.dgmedia.dk 

Læserindlæg: 

Senest 1 . februar. Synspunkter 

i bladet afspejler ikke nødvendigvis 

Finansforbundets holdning. 

Oplag: 5 . 00 

Layout og tryk: Datagraf 

Forsidefoto: Cary Wolinsky/Getty Images 


Spørgehjørnet 

Socialrådgiver Bente Knudsbøl, arbejdsmarkedskonsulent Morten Knudsen Stick og faglig konsulent Kim Erdmann 

Afspadsering og 6. ferieuge 

På min arbejdsplads er der meget forskel på fortolkningen af 

den nye overenskomst vedr. valg af 6. ferieuge. 

Vi er mange, der har valgt 6. ferieuge, men har samtidig nu 

fået beskeden om, at der ikke må afspadseres ved dette valg. 

Personligt har jeg p.t. optjent 7, 5 time (1:1) ved deltagelse i 

"kundearrangementer" (messe og lign.). Hvad er meningen 

med de timer – har jeg givet dem til min bank eller skal de 

afspadseres 1:1? 

Venlig hilsen 

Jørgen Christiansen 

Svar: 

Reglerne om merarbejde indebærer bl.a., at man skal tilstræbe 

en ugentlig arbejdstid på 7 timer. Det skal forstås i sammenhæng 

med, at afregning af merarbejde sker på årsbasis. 

Det er således naturligt, at man – i den udstrækning, det er 

foreneligt med arbejdet – udligner (afspadserer) optjent merarbejde. 

Forventningen er, at merarbejdssaldoen bevæger sig op og 

ned hen over et år. 

Herudover har du ret til at forlange udligning i op til tre sammenhængende 

dage (forudsat at der er timer nok til det). Se 

standardoverenskomstens § 7 , stk. 1. 

Det vil være i strid med overenskomsten, hvis din virksomhed 

generelt nægter medarbejderne at udligne merarbejdet. Men 

de har – som ved afspadsering – ret til at begrunde et afslag 

med reelle driftsmæssige årsager. 

Hvis dette sker, er det Finansforbundets opfattelse, at medar- 


Finansforbundets eksperter sidder klar til 

at svare på dine spørgsmål om alt, hvad 

der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: 

cjo@finansforbundet.dk eller 

Finansforbundet, Appelbys Plads 5, 

1411 København K. 

bejderen har ret til at få opfyldt sit ønske om udligning inden 

for en periode, der ikke er meget længere end tre måneder. 

Herudover er jeg forundret over, at du har optjent merarbejde 

ved messer. Standardoverenskomsten foreskriver, at sådanne 

arrangementer skal foregå ved omlægning af arbejdstiden – 

se standardoverenskomstens § 68, stk. . 

Din tillidsmand kan hente en vejledning om "særlige arbejdsopgaver" 

på forbundets hjemmeside. Vejledningen er fælles 

for FA og Finansforbundet. 

Venlig hilsen 

Kim Erdmann 

Ferie før folkepension 

Skal optjent ferie afholdes inden folkepensionsstart, eller udbetales 

også ny ferie? 

Venlig hilsen 

Jette Møller 

Svar: 

Ferielovens § 0 siger, at du kan få udbetalt feriepenge for 

indeværende og tidligere optjeningsår, når du går på alderspension. 

Forudsætningen er, at du trækker dig tilbage fra arbejdsmarkedet. 

Du må således selv om, om du afholder ferie for indeværende 

ferieår, inden du går på pension, eller om du får feriepengene 

udbetalt i stedet. 

Venlig hilsen 

Kim Erdman

Ledige & seniorer 

Arrangementerne fra Netværksgrupperne er for ledige i det pågældende område, 

hvis ikke der står andet i annonceteksten. Arrangementer fra Seniorgrupperne er 

for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen. 

netværk Fyn 

En dag i legendernes tegn 

Vi mødes i Odd Fellow Bygningens lokaler, hvor 

antropolog og historiefortæller Anette Wilhjelm 

Jahn sammen med klassisk guitarist Peter Kunz 

vil opføre musikfortællingen "Flammen" efter 

Selma Lagerlöfs legende af samme navn. Efterfølgende 

vil der være foredrag og samtale omkring 

legenden v. Anette Wilhjelm Jahn. Der vil 

være forplejning i dagens løb. 

Tid: 1 . marts 007 kl. 9.00-1 .00 

Sted: Odd Fellow Bygningen, 

Nonnebakken 1, 5000 Odense C 

Pris: Gratis 

Frist: 6. februar 007 

Tilmelding: Laurette Jørgensen, Blåklokkevej 

, Dyrup, 5 50 Odense SV 

netværk FrederikSborg 

Følgende arrangementer er planlagt for de ledige 

i Frederiksborg: 

Tirsdag d. 17. april: forårstur til 

Frederikssund og omegn 

Onsdag d. 1 . juni: sommertur til Fyn 

Torsdag d. 6.9.: Københavnertur 

November juletur 

Nærmere information samt tilmelding for ovennævnte 

ture vil blive bragt her i bladet. 

netværk StorStrøm 

Ledige medlemmer inviteres i Operaen på Holmen, 

hvor vi skal se Flagermusen på Operaens 

store scene. 

Kl. 1 .00 Afgang med bus fra Nykøbing F. 

(Cementen). 

Kl. 1 .15 Opsamling v. Nørre Alslev (motorvejsafkørsel 

). 

Kl. 1 . 5 Opsamling v. Vordingborg/ 

Stensved (motorvejsafkørsel 1). 

Kl. 1 . 5 Opsamling v. Tappernøje (Haahr/ 

motorvejsafkørsel 8). 

Kl. 1 .55 Opsamling v. Rønnede (p-plads/ 

motorvejsafkørsel 7). 

Kl. 16.00 Ankomst til Operaen. 

Kl. 16. 0 Rundvisning bag Operaens kulisser. 

Kl. 17. 5 Rundvisningen slutter, og vi skal 

mødes i Operaens VIP-lokaler, hvor 

der bliver serveret en toretters 

menu inkl. vine, kaffe og te. 

Kl. 0.00 Forestillingen Flagermusen på 

Operaens Store Scene. 

Kl. .00 Forestillingen er slut, og vi kører 

sydover igen. 

Hvis du ikke vil gå glip af ovenstående, må du 

skynde dig at sende din tilmelding som nedenfor 

angivet. 

Billetterne tildeles efter "først til mølle"-princippet, 

og det er muligt at tage en ledsager 

med. Ved tilmelding, husk angivelse af, hvor du/ 

I står på. 

Tid: 0. marts 007 

Sted: Operaen på Holmen 

Pris: Kr. 100 i depositum for medlemmer 

kr. 765 for ledsager 

Frist . februar 007 

Tilmelding: Bente Hovmand Nielsen, Irisvej 15, 

86 Eskilstrup, Tlf. 5 616 

Seniorgruppen FrederikSborg 

Regionspolitiker Per Seerup Knudsen (S) vil 

fortælle os om de nye regioner, som vi måske 

nok kunne have lyst til at vide lidt mere om. 

Under denne orientering vil der blive serveret 

kaffe. Herefter kl. ca. 11:00 får vi besøg af 

Christian Friis, tidligere skolekonsulent og formand 

for Tisvilde-Helsinge Turistforening. 

Christian Friis, der nu er meget engageret i lokal- 

og kulturhistorie, vil fortælle os om nordsjællandske 

kunstnere. Dette indlæg vil vare ca. 

1 time, hvorefter der er buffet med tilhørende 

drikkevarer (1 øl eller vand). 

Tid: 0. februar kl. 9. 5 

Sted: Amtsgården i Hillerød 

Pris: Medlemmer kr. 50 

Ledsagere kr. 100 

Frist: 15. februar 

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 1 

0 Tisvildeleje, tlf. 870801 

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskuponen 

til ovennævnte, eller betaling 

via netbank, konto 18 6877618879 med 

oplysning om afsendernavn/tlf.nr. 

Seniorgruppen ribe 

Virksomhedsbesøg, Danish Crown, Horsens, 

ikke egnet for gangbesværede. 

Tid: Tirsdag den 1 . marts 

Bus: Ribe Vandrehjem kl. 6. 5 - ca. 16. 0 

Esbjerg Museum kl. 7.15 - 16.00 

Varde Rutebilstation kl. 7. 5 - 15. 0 

Vejen, McDonald's kl. 8.15 - 15.00 

Pris: Medlemmer 75 kr. 

Ledsagere 150 kr. 

Indsættes på reg.nr. 0, konto 

6 66790 9 senest . februar 

Maks. 55 deltagere 

Frist: Fredag den . februar 

Tilmelding: Lis Lauridsen, Spættevænget , 

6760 Ribe, tlf. 75 0075 

lis.lauridsen@e-box.dk 

Seniorgruppen HovedStaden 

Medlemsmøde med chefpolitiinspektør Mogens 

Wilbert, der fortæller om sit virke i ind-/udland. 

Tid: Onsdag den 1 . . 007, kl. 10.00 

Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby 

Stadion 10, 605 Brøndby 

(Bus S 500 til døren og gode p-muligheder) 

Pris: Frokostbuffet inkl. en øl/vand + 

kaffe er gratis, øvrig servering er 

for egen regning 

Frist: Senest 9. februar 007 

Tilmelding: Kuponen sendes til Kaj Hilker 

Nielsen, Platanhaven 9, 600 

Glostrup eller send en mail til 

lisbetogkaj@tiscali.dk 

Seniorgruppen Fyn 

Medlemsmøde på Næsbyhoved Skov. Tidligere 

landstræner Richard Møller-Nielsen, Kerteminde, 

fortæller "anekdoter fra et langt fodboldliv", seniorudvalgets 

beretning og valg til bestyrelsen. 

Tid: Tirsdag den 1 . . 007, kl. 10.00 

Sted: Næsbyhoved Skov 

Pris: Medlemmer 50 kr., samboende 

ægtefæller/samlever 50 kr. 

Jeg tilmelder mig arrangementet: 

Netværk Fyn 

Foredrag i Odense, 1 . marts 

Netværk Frederiksborg 

Forårstur til Frederikssund, 17. april 

Netværk Storstrøm 

Besøg i Operaen, 0. marts 

Seniorgruppen Frederiksborg 

Foredrag om de nye regioner, 

0. februar 

Seniorgruppen Ribe 

Besøg hos Danish Crown, 1 . marts 

Seniorgruppen Hovedstaden 

Møde med chefpolitiinspektør 

Mogens Wilbert, 1 . februar 

Seniorgruppen Fyn 

Møde med Richard Møller Nielsen, 

1 . marts 

Seniorgruppen Frederiksborg 

Møde med chefpolitiinspektør 

Per Larsen, 1 . marts 

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. 

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./By: 

Telefon: 

Antal deltagere: 

Stiger på i: 

Indbetales til konto NORDEA, reg.nr. 76, 

kontonr. 5 958877 5. husk at opgive deltagernummeret 

Tilmelding: Lis Larsen, tlf. 6616 1 1 

Carl Ove Olsen, tlf. 6611 8158 

Seniorgruppen FrederikSborg 

Manden, som ofte er i fokus i medierne, chefinspektør 

fra Københavns Politi Per Larsen, besøger 

os for at fortælle om sin gerning ved 

politiet. Varighed ca. 1 time. 

Efter Per Larsens indlæg bydes der på en buffet 

med tilhørende drikkevarer (1 øl eller vand). 

Tid: 1 . marts, kl. 16.00 

Sted: Nordeas Kantine i Meldahlsgade 1 

(lige ved Vesterport Station) 

Pris: Medlemmer kr. 75 

Ledsagere kr. 150 

Frist: 6. marts 

Tilmelding: Inge Seidenschnur, Stokkevej 1 

0 Tisvildeleje, tlf. 870801 

Betaling ved check sendes sammen med tilmeldingskuponen 

til ovennævnte, eller betaling 

via netbank, konto nr. 18 6877618879 

med oplysning om afsendernavn/tlf.nr. 


Kredsgeneralforsamlinger 

kredS øSt Spar nord kredS 

Kreds Øst indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

fredag den 30. marts 2007 kl. 18.00 på 

SAS Radisson, Amager Boulevard 70, København S. 

Generalforsamlingen er kredsens øverste myndighed 

og er åben for alle medlemmer. Dog er det kun delegerede, 

der har stemmeret. 

Dagsordenen ifølge Kreds Østs vedtægter: 

1. Valg af dirigent 

. Valg af stemmeudvalg 

. Beretning fra bestyrelsen om kredsens 

virksomhed i det forløbne år 

. Forelæggelse af det relevante regnskab til 

godkendelse og decharge samt fremlæggelse 

af budget for det kommende år 

5. Indkomne forslag: a) Fra bestyrelsen 

b) Fra medlemmerne 

6. Valg af: a) Formand (i lige år) 

b) Indtil 7 bestyrelses- 

medlemmer for år 

c) Indtil 7 bestyrelses- 

suppleanter for 1 år 

d) interne revisorer for 1 år 

e) 1 revisorsuppleant for 1 år 

7. Eventuelt 

Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmerne 

ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, 

skal skriftligt være Kreds Øst i hænde senest uger 

før generalforsamlingen, altså senest den . marts 

007. Forslag, der modtages efter den . marts, kan 

ikke behandles på generalforsamlingen. 

Endelig dagsorden, indkomne forslag, det reviderede 

regnskab samt kandidater til valgene offentliggøres 

senest uger før den ordinære generalforsamling på 

Kreds Østs hjemmeside. 

Efter generalforsamlingen bydes der på middag, 

hvorefter der er underholdning med den danske 

rockmusiker Michael Falch. 

Arbejdsledige, der ønsker at blive valgt som delegerede, 

bedes møde, ½ time før generalforsamlingen 

starter – altså kl. 17. 0, hvor der af og blandt de 

fremmødte ledige vil finde en valghandling sted. 

Tilmelding til generalforsamlingen kan ske på kredsens 

hjemmeside, www.kredsoest.dk, eller via mail til kredsens 

sekretær, Jette Petersen, jp@finansforbundet.dk. 

Har du ikke adgang til internettet, kan du også tilmelde 

dig på telefon 66 1 . Tilmelding skal være foretaget 

senest fredag den 9. marts 007. 

Med venlig hilsen 

Kredsbestyrelsen 


Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær generalforsamling 

den 9. marts 2007 på Hotel Hvide Hus, 

Vesterbro , 9000 Aalborg. 

Generalforsamlingen starter kl. 18: 0 

Dagsorden i henhold til vedtægterne: 

1. Valg af dirigent. 

. Beretning om kredsens virksomhed 

i det forløbne år. 

. Orientering om Finansforbundets virksomhed 

i det forløbne år. 

. Forelæggelse af det reviderede regnskab. 

5. Indkomne forslag: a) Fra medlemmerne. 

b) Fra bestyrelsen. 

6. Valg af: a) 1 revisor for 1 år. 

b) 1 revisorsuppleant for 1 år. 

7. Eventuelt. 

De ledige, hvilende og passive medlemmer samt pensionister 

indkaldes samtidig hermed. 

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være kredsformanden i hænde senest 

uger før generalforsamlingens afholdelse, altså den 

. februar 007, og skal sendes til TK-sekretariatet, 

Skelagervej 15, Postboks 16 , 9100 Aalborg. 

Indkomne forslag offentliggøres på Spar Nord Kreds' 

hjemmeside den . marts 007, i henhold til vedtægterne. 

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via tilmeldingsblanket 

på kredsens hjemmeside. 

www.sparnordkreds.dk. 

Ledige og pensionister samt hvilende og passive 

kredS Syd 

Kreds Syd indkalder herved til ordinær generalforsamling 

tirsdag den 27. marts kl. 17.30 på Hotel Legoland, 

Aastvej 10, 7190 Billund. 

Dagsorden i henhold til vedtægternes § : 


. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

. Orientering om Finansforbundets virksomhed i 

det forløbne år 

. Forelæggelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag a) fra bestyrelsen 

b) fra medlemmerne 

6. Valg a) -6 bestyrelsesmedlemmer 

for år 

b) indtil suppleanter for 1 år 

c) revisorer 

d) 1 revisorsuppleant 

medlemmer kan tilmelde sig på telefon 96 1 

til Jens Juul i TK-sekretariatet eller via e-mail til: 

jul@sparnord.dk. 

Tilmeldinger skal ske senest den 6. februar 007. 

Der vil blive arrangeret bustransport på følgende 

ruter: 

BUS 1. Skagen. 

BUS . Frederikshavn. 

BUS . Sæby (Super Brugsens P-plads), 

Hjallerup, Vodskov. 

BUS . Hirtshals, Hjørring, Brønderslev. 

BUS 5. Aabybro, Vadum (busholdepladsen 

v. flyvestationen). 

BUS 6. Løgstør, Nibe, Frejlev. 

BUS 7. Års, Støvring, Svenstrup (ved dyrlægen 

på Hobrovej). 

BUS 8. Hobro, Haverslev (ved McDonald’s). 

BUS 9. Hadsund, Terndrup, Gistrup. 

Busserne afgår, hvis andet ikke er opgivet, fra Spar 

Nord Banks afdelinger og holder kun disse steder for 

på- og afstigning. Tiderne vil fremgå af Spar Nord 

Kreds' hjemmeside den . marts. 

Ønskes der bustransport, skal dette og påstignings- 

/afstigningssted meddeles i forbindelse med tilmeldingen. 

Medlemmer i bankområder, som ikke fremgår af busplanen, 

vil blive kontaktet af Spar Nord Kreds med 

hensyn til aftale om transport. 


SPAR NORD KREDS 

7. Eventuelt 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i hænde senest uger før 

generalforsamlingen. 

Forslag fremsendes til Kreds Syd, Vendersgade 75, 

7000 Fredericia. 

Program for dagen indeholdende beretning, regnskab, 

tilmeldingsblanket m.v. vil senest medio februar 007 

blive fremsendt til kredsens medlemmer. 

Generalforsamlingen, som er en delegeretforsamling, 

er åben for alle medlemmer, dog er det kun de delegerede 

eller disses suppleanter, som har stemmeret. 

Kreds Syd vil foranledige afholdt valg af delegerede 

blandt kredsens ledige og hvilende medlemmer. Nærmere 

herom vil blive meddelt de pågældende direkte. 

Venlig hilsen 

bestyrelsen

nykredS 

NYKREDS afholder generalforsamling lørdag den 1 . april 007, kl. 

9.00 på Hotel Koldingfjord. 

I henhold til vedtægterne kan der blandt de pr. 1. januar 007 – 81 

ledige og hvilende medlemmer – vælges 6 delegerede. 

Forslag til delegerede blandt ledige og hvilende medlemmer skal være 

formanden i hænde senest fredag den 16. februar 007. Såfremt der 

indkommer flere end 6 forslag til delegerede, vil kredsen foranledige 

afholdt valg. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes behandlet på mødet, 

må være formanden i hænde senest 1 dage før generalforsamlingens 

afholdelse. 


NYKREDS, Bestyrelsen 

JySke bank kredS 

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lørdag den 10. 

marts 2007 kl. 9.00. Generalforsamlingen holdes på Scandic Bygholm 

Park Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. 

Vi forventer, at generalforsamlingen slutter ca. kl. 1 .00, hvorefter vi 

er vært ved en frokost. 

I forbindelse med generalforsamlingen er der mulighed for overnatning 

og spisning den 9. marts 007 på hotellet på kredsens regning. Transport 

refunderes som sædvanlig. 

DAGSORDEN: 


. Beretning fra bestyrelsen om kredsens virksomhed 

i det forløbne år 

. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det forløbne år 

Debatforum 

. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab 

5. Indkomne forslag 

6. Valg af: a) formand 

b) bestyrelsesmedlemmer 

iht. § 9 

c) suppleanter iht. § 9 

d) revisorer stk. 

e) revisorsuppleant 1 stk. 

f) landsmødedelegerede. 

7. Eventuelt. 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden 

i hænde – på kredsens kontor, Vestergade 18, 8600 Silkeborg 

– senest uger før generalforsamlingen, dvs. den 16. februar 007. 

Tilmelding skal ske SENEST DEN 7. FEBRUAR 007 – til din tillidsmand 

eller kontaktmand. 

Afdelinger uden tillidsmand/kontaktmand bedes foretage tilmelding direkte 

til kredsens kontor samme dato. Dette gælder også for ledige, 

pensionister samt hvilende og passive medlemmer. 

Venlig hilsen 

Jyske Bank Kreds, tlf. 89 89 26 00 

 

 

 

Bolig-laan.dk udvider igen medarbejderstaben og søger i den forbindelse 

2-3 nye finansieringskonsulenter, som ønsker et selvstændigt arbejde 

uden loft over indtjeningen og med masser af kundekontakt. 

Du vil blive en del af vort salgsteam der primo 2007 vil udgøre 11-14 

finansieringskonsulenter, og sammen med vore øvrige medarbejdere, 

vil du arbejde i et uformelt og resultatorienteret miljø, hvor samarbejde, 

ansvar, effektivitet og engagement er nogle af nøgleordene. 

Vi lægger vægt på et stærkt forretningspræget miljø, med plads til hygge 

og socialt samvær, samt en intern uhøjtidelig tone, med professionel 

udstråling. 

Arbejdsopgaverne vil være den fulde kundekontakt, herunder: 

 

 

 

 

 

 

 

Bolig-laan.dk ApS er et privatejet finansieringsselskab i hastig vækst, der 

tilbyder lån til privatpersoner mod sikkerhed i boligen. Vi samarbejder 

med en bred vifte af investorer, der gør det muligt at formidle lån på 

konkurrencedygtige vilkår, selv til personer der tidligere har fået et nej i 

banken. 

Ansøgning bilagt relevante bilag bedes fremsendt til 

rasmus@bolig-laan.dk eller Bolig-laan.dk ApS, Ny Kongensgade 9B, 

mezz., DK-1472 København K., Att.: Rasmus Slot Nielsen, 

mærket ”finansieringskonsulent”. 

 

- vi binder økonomien sammen!

Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?