Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

Frikvarter
Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator
I løbet af de næste måneder vil bankernes årsregnskaber endnu
en gang slå alle rekorder. Reaktionen fra offentligheden er
den samme hver gang: Almindelige mennesker bliver flået af
grådige banker, hvis eneste mål er at hæve gebyrer og rentemarginal.
I 006 forventes det, at Danske Bank vil tjene mellem 1
og 1 mia. kroner – efter skat. Det er mange penge ud af en
omsætning på 6 mia. kroner, og det udmønter sig i stigende
aktiekurser og højere udbytter til glæde for aktionærerne.
Men det betyder også, at Danske Bank kan udvikle sig yderligere
– eksempelvis gennem købet af Sampo Bank og ved at
være førende med hensyn til eksempelvis it.
Det går forrygende for bankerne. Det er syvende år i træk,
at bankernes overskud stiger i forhold til sidste år, så det burde
ikke komme bag på nogen. Ikke desto mindre forventede en
stor del af bankerne, at indtjeningen i 006 ville falde i forhold
til året før, og derfor har de fleste været nødt til at opjustere
indtil flere gange i løbet af året. Og det gentager sig næsten
hvert år.
Bankerne har haft det på præcis samme måde med renten.
Igennem 5 år blev Danske Bank ved med at sige, at renten
næste år ville stige. I 006 fik banken ret, men i mellemtiden
har banken måske medvirket til at holde de værste lykkeriddere
fra at spekulere i boligmarkedet.
Finans februar 007
Ude med riven
Kunderne er lige så
konservative som bankerne
Det kunne indikere, at bankerne er forfærdeligt dårlige til at
kigge i krystalkuglen. Mere sandsynligt er det dog, at bankerne
helt bevidst leverer fejlskud på fejlskud. Det er således ikke
kun konservatisme, der giver bankerne denne falske beskedenhed
og manglende tro på fremtiden. Der er mange grunde
til, at det er klogt af bankerne at holde forventningerne til deres
overskud nede. Problemet for bankerne er, at hvis de melder
offentligt ud, at deres indtægter vil stige, så svarer det til
at sige, at den økonomiske vækst også vil stige. Så farer risikovilligheden
i vejret, og det er der næsten ingen bankdirektører,
der kan holde ud.
Ved at forvente faldende overskud kan bankerne signalere,
at kunderne ikke skal forvente, at bankerne vil være med til
hvad som helst. Det hører med til god konservativ bankførelse.
Men der er også andre grunde til, at bankerne helst ikke vil
skilte med, hvor godt det går. Evig og altid skal bankerne forklare,
hvorfor navnlig gebyrerne er så høje. Faktisk ville Danske
Banks overskud blive mere end halveret, hvis ikke det var
for gebyrerne, og hvis ikke konjunkturerne var så gode, så ville
der knap nok være noget overskud, hvis ikke det var for de
forkætrede gebyrer.
De mange klager over gebyrer er paradoksale, for der er jo
ikke nogen, der klager over, hvad en liter mælk eller en avis
koster. Problemet er, at gebyrerne ikke er synlige, og at ban-