Stress <strong>Arbejdet</strong> <strong>truer</strong> <strong>mennesket</strong> Vores nervesystem befinder sig i en konstant alarmtilstand, fordi vi lader arbejdet være det altdominerende element i livet. Vi skal erkende, at vi ligesom chimpansen er flokdyr, der trives bedst i grupper på fire-seks personer, og så bør det ikke give høj status at have travlt, mener primatologen Jill Byrnit 0 Finans februar 007
Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: James Balog / Getty Images Vidste du Forstil dig en dag, hvor du slukker for din mobiltelefon, lader din mail passe sig selv og går tidligere hjem fra arbejde, bare fordi du har lyst. Hvis dette er Utopia for dig kære læser, så sæt dig ned stille og roligt i de 10 minutter, det tager at læse denne artikel. For ifølge psykologen og primatologen Jill Byrnit burde det scenario være mere normalt, end hvad faktum er i dag. Mens vi andre har løbet rundt som myrer for at nå dagens dont, har hun siddet blandt chimpanser og andre aber i Uganda, Sydafrika og under mere vante himmelstrøg i Odense Zoologiske Have og studeret deres adfærd. For de store menneskeaber er vores nærmeste slægtning, og de er som et ekko er den genetiske kode, som vi i tidernes morgen blev udstyret med, vel at mærke før årtusinder af kulturel indflydelse har lagt ekstra lag på den menneskelige genetik. Som Danmarks eneste primatolog – en person der studerer aber for at forstå mennesker bedre – har hun forstået så meget, at med den genetiske sammensætning eller natur, som <strong>mennesket</strong> er udstyret med, så er der ikke noget at sige til, at stress er blevet en folkesygdom, der i øjeblikket breder sig som en steppebrand. "Jeg undrer mig faktisk mere over, at der ikke er flere, der er bukket under for stress. Hvis man ser på vores arveanlæg, så har de stort set ikke ændret sig i mange tusind år, samtidig med at vi har skullet tilpasse os en galopperende udvikling. Arbejde er gået fra at være et middel til overlevelse til at blive det altdominerende og styrende element i vores liv. Vi er hele tiden på, for det kræver det højteknologiske samfund af os, derfor befinder vores nervesystem sig hele tiden i "det røde • at symptomerne på stress er træthed, angst, svigtende koncentration, ubeslutsomhed, hovedpine, indre uro, rysten, søvnløshed og misbrug. • at stress og depression ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. • at over halvdelen af <strong>Finansforbundet</strong>s medlemmer har en arbejdsuge, der er over 38 timer. • at moderat og forbigående stress kan styrke immunforsvaret, men længerevarende stress svækker det og fører til et fald i antallet af infektionsbekæmpende blodceller og antistoffer. felt", siger hun og understreger, at "det røde felt" er en alarmtilstand, som egentlig er ment som kroppens kriseberedskab i særligt livstruende situationer. En tilstand, som vi ikke i længden kan holde til at befinde os i. Derfor mener hun også, at det stigende antal danskere, der må sygemelde sig i længere tid på grund af stress, er et tydeligt tegn på, at vi har nået grænsen for, hvordan vi kan leve som mennesker, samtidig med at vi hænger nogenlunde psykisk sammen. Behov for tryghed og rutiner Når det hænger sådan sammen, er det især, fordi vores arbejde har udviklet sig så langt fra de betingelser, som vi som art er skabt til at leve under, mener primatologen. Mennesket er i bund og grund et flokdyr, og undersøgelser har vist, at <strong>mennesket</strong> fungerer bedst i grupper af fire til seks personer. På de moderne arbejdspladser mister <strong>mennesket</strong> sin flok, når moderne virksomheder vil bryde rutinerne og fremme forandringerne med skiftende team, projektarbejde, kontorbytte og så videre. At kunne omgås og møde fremmede ses som en kvalitet, mens man overser, at <strong>mennesket</strong> har brug for tryghed, stabilitet og rutiner. "Der bliver brugt mere og mere tid på at løse uoverensstemmelser end at lave fagligt arbejde. Uoverensstemmelser, der intensiveres, jo mere pres de ansatte er under. I stedet for at forandre for forandringens skyld, burde virksomhederne i stedet tage et pusterum og sige, nu tager vi den lige med ro og ser tiden an. Men det er hverken moderne eller særligt attrak- ggg • at 1.400 danskere dør hvert år som følge af stress. • at stress kan forebygges med sund kost, motion og rigelig søvn. • at næsten hver tredje medlem af Finans- forbundet lider af stress. Finans februar 007 1
Change language