Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

Internationalt
Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk
Islamiske produkter
overgår sig selv
Boomet i oliepriserne og en økonomi, der galoperer derudaf,
har ifølge Dealogic, der lever af finansielle analyser, resulteret
i en samlet udstedelse af islamiske sukuk-obligationer og -lån
for i alt 0,8 mia. dollars i 006 mod 15,6 mia. dollars i
005. Sukuk-produkter erstatter de i Koranen forbudte
renter med andre former for "kapitalafkast" som fx leje og
leasing. Saudi-Arabien har oplevet den største vækst med en
forøgelse af låntagningen på 176 procent. Malaysia løb med
rekorden i obligationsudstedelse på i alt 5,6 mia. dollar
Verdens største islamiske bank, Abu Dhabi Islamic Bank,
udstedte for første gang sukuk-obligationer for 800 millioner
dollars. 0 procent af investorerne kom fra Europa.
Hedgefondene vækker bekymring
Hedgefondene menes nu på verdensplan
at råde over omkring 1. 00 milliarder
dollars eller noget over 6.000
milliarder kroner, og det vækk er bekymring
hos finansielle myndigheder
og politikere.
I juni udtalte Den Europæiske Centralbank
(ECB), at hedgefondene udgør
en betydelig risiko for den internationale
finansielle stabilitet, og det forlyder,
at det tyske formandskab i EU vil
forsøge at stramme grebet om fondene
og øge gennemsigtigheden. Hedgefonde
er en slags investeringsforeninger,
der spekulerer i kurs- og prisbevægelser.
I modsætning til kapitalfondene
8 Finans februar 007
udøver de ikke aktivt lederskab i virksomheder
– fyrer ledelser, kræver omorganiseringer,
outsourcing mv.
Et større krak blandt kæmperne eller
flere samtidige krak i fondene, der
langt hen ad vejen følger samme strategier,
kan få enorme konsekvenser
for hele det internationale finansielle
system.
De amerikanske finansmyndigheder
fik sig en skræk i livet, da den
kæmpestore hedgefond Amaranth i
løbet af få septemberdage satte 6
milliarder dollar over styr på fejlslagne
spekulationer i, hvordan prisen på gas
ville bevæge sig.
Islamiske lån
Europas banker
er klædt godt på
På trods af it-boblen, der sprang i 000, angrebet på
World Trade Center i 001, krige i Afghanistan og Irak,
frygten for terror, stigende oliepriser og sammenbrud
i Doha-runden, der skulle bane vej for mere frihandel,
har der ikke siden anden verdenskrig været et fem-år
med større økonomisk vækst end årene fra 000 til
006, skriver Financial Times. Og væksten har også
været mere lige fordelt end nogensinde før.
Ifølge Verdensbankens rapport, Global Economic
Prospects, voksede højindkomstlandenes økonomier
med ca. ,1 procent i 006, mens Kinas og Indiens
voksede med syv procent i 006, 6,6 procent i 005
og 7, procent i 00 . Teknologisk innovation, inddragelse
af hele Sydøstasien i verdensøkonomien, integrationen
af de globale markeder, monetær stabilitet og
lav rente er nogle af årsagerne til den kolossale vækst.
Spørgsmålet er, om udviklingen fortsætter. Der er
en global ubalance, i og med at USA har opsuget tre
fjerdedele af hele verdens opsparing. Der er en fare
for, at selv en mindre økonomisk tilbagegang kan føre
til øget protektionisme. Nok er økonomien global, men
politik er lokal, og en åben økonomi er færdig, hvis et
flertal beslutter sig for, at det er mod deres interesser.
Desuden står USA over for det mest bemærkelsesværdige
nederlag i landets historie, Nordkorea er blevet
atommagt, Iran er på vej, kloden bliver varmere,
og magtbalancerne er flydende. Så der er nok at bekymre
sig om for pessimisterne.
Men bankfolk behøver tilsyneladende ikke at bekymre
sig foreløbigt. Solid indtjening i 006 har polstret
de europæiske banker til at modstå en økonomisk
nedtur, vurderer ratingfirmaet Standard & Poors.
S&P’s rating af de europæiske banker er bedre, end
den har været i de seneste fem år. Voksende diversificering,
større effektivitet og bedre risikostyring er
blandt årsagerne.