Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

More documents

Recommendations

Info

Frikvarter Joachim Sperling, kommunikationsrådgiver og kommentator I løbet af de næste måneder vil bankernes årsregnskaber endnu en gang slå alle rekorder. Reaktionen fra offentligheden er den samme hver gang: Almindelige mennesker bliver flået af grådige banker, hvis eneste mål er at hæve gebyrer og rentemarginal. I 006 forventes det, at Danske Bank vil tjene mellem 1 og 1 mia. kroner – efter skat. Det er mange penge ud af en omsætning på 6 mia. kroner, og det udmønter sig i stigende aktiekurser og højere udbytter til glæde for aktionærerne. Men det betyder også, at Danske Bank kan udvikle sig yderligere – eksempelvis gennem købet af Sampo Bank og ved at være førende med hensyn til eksempelvis it. Det går forrygende for bankerne. Det er syvende år i træk, at bankernes overskud stiger i forhold til sidste år, så det burde ikke komme bag på nogen. Ikke desto mindre forventede en stor del af bankerne, at indtjeningen i 006 ville falde i forhold til året før, og derfor har de fleste været nødt til at opjustere indtil flere gange i løbet af året. Og det gentager sig næsten hvert år. Bankerne har haft det på præcis samme måde med renten. Igennem 5 år blev Danske Bank ved med at sige, at renten næste år ville stige. I 006 fik banken ret, men i mellemtiden har banken måske medvirket til at holde de værste lykkeriddere fra at spekulere i boligmarkedet. Finans februar 007 Ude med riven Kunderne er lige så konservative som bankerne Det kunne indikere, at bankerne er forfærdeligt dårlige til at kigge i krystalkuglen. Mere sandsynligt er det dog, at bankerne helt bevidst leverer fejlskud på fejlskud. Det er således ikke kun konservatisme, der giver bankerne denne falske beskedenhed og manglende tro på fremtiden. Der er mange grunde til, at det er klogt af bankerne at holde forventningerne til deres overskud nede. Problemet for bankerne er, at hvis de melder offentligt ud, at deres indtægter vil stige, så svarer det til at sige, at den økonomiske vækst også vil stige. Så farer risikovilligheden i vejret, og det er der næsten ingen bankdirektører, der kan holde ud. Ved at forvente faldende overskud kan bankerne signalere, at kunderne ikke skal forvente, at bankerne vil være med til hvad som helst. Det hører med til god konservativ bankførelse. Men der er også andre grunde til, at bankerne helst ikke vil skilte med, hvor godt det går. Evig og altid skal bankerne forklare, hvorfor navnlig gebyrerne er så høje. Faktisk ville Danske Banks overskud blive mere end halveret, hvis ikke det var for gebyrerne, og hvis ikke konjunkturerne var så gode, så ville der knap nok være noget overskud, hvis ikke det var for de forkætrede gebyrer. De mange klager over gebyrer er paradoksale, for der er jo ikke nogen, der klager over, hvad en liter mælk eller en avis koster. Problemet er, at gebyrerne ikke er synlige, og at ban-
Har du hørt at.... Bankerne fedter for de rige og blæser på de lavtlønnede, ifølge Ekstra Bladet. Bladets journalister har sendt enslydende mails til 21 forskellige banker, hvor de foregiver at være henholdsvis salgsassistent Johnny Frederiksen fra Brøndby og en direktørfamilie fra Kongens Lyngby. Kun direktøren får både svar på sine spørgsmål og en overordentlig god service. kerne har været dårlige til at kommunikere, hvad deres ydelser reelt koster. Ved at feje gebyrerne ind under gulvtæppet og ved i øvrigt at fremstå med en lidt brysk og fremmedgørende myndighedsfacade kommer nogle banker til at minde om et offentligt kontor. Og hos det offentlige koster tingene jo ikke noget. Forbrugeren tænker ikke over, at en andel af huslånet og pensionen reelt går direkte ned i bankernes kasse, men når det så kommer frem, at eksempelvis Danske Bank tjener 7 mia. kroner årligt på gebyrer, så bliver det pludselig meget synligt. Den store snak om gebyrer har langsomt åbnet op for mere "gennemsigtighed". Forbrugerrådet og Finansrådet har sammen åbnet portalen pengepriser.dk, og den entreprenante autohandler John Norden har etableret sig med Mybanker.dk. Jeg har prøvet at kigge på begge portaler, dog uden at blive meget klogere. Mybanker virker for at sige det ligeud useriøs, fordi der ikke er nok tilmeldte banker, og fordi det, de skriver om sig selv på deres hjemmeside, fremstår opstyltet og uden pondus. Pengepriser.dk ved jeg ikke, hvad jeg skal bruge til, for jeg skal ikke være kunde hos Pen-Sam Bank eller Lægernes Pensionsbank, uanset at Pengepriser.dk siger, at de er billigst. For hvad vil det sige at være billigst, når det drejer sig om at være en kunde i en bank? De fleste har også brug for rådgivning og den soliditet, en stor bank repræsenterer. Derfor væl- ger de færreste frivilligt at skifte bank. Kunderne er på mange måder lige så konservative som bankerne. Det har været et fast mantra gennem mange år, at banker ikke må tjene for mange penge. Men det gør de i stor stil, og det er faktisk godt for samfundet. For hvis ikke bankerne tjener penge, er der som regel ingen, der tjener penge. Men bankerne skal blive bedre til at forklare, hvordan de tjener deres penge. n Problemet for bankerne er, at hvis de melder offentligt ud, at deres indtægter vil stige, så svarer det til at sige, at den økonomiske vækst også vil stige. Så farer risikovilligheden i vejret, og det er der næsten ingen bankdirektører, der kan holde ud. Klummen udtrykker forfatterens egne holdninger. Finans februar 007
Page 1 and 2: Arbejdet truer mennesket Ligesom ch
Page 3 and 4: På vej mod store skiftedag En stri
Page 5 and 6: Medierne elsker pengeinstitutter B
Page 7 and 8: FRI FOR FRYGT Den 1 . maj 00 satte
Page 9 and 10: Af Carsten Rasmussen cr@finansforbu
Page 11 and 12: Er du på vej til eller overvejer d
Page 13 and 14: kan forstå, at de bankansatte gern
Page 15 and 16: På bare to år er antallet af inve
Page 17 and 18: ggg Finans februar 007 17
Page 19 and 20: Mikrofonholdere Danske journalister
Page 21 and 22: "Vi har skrevet klummerne de senest
Page 23 and 24: Guldfuglene Chefanalytiker Steen Bo
Page 25 and 26: Eget tv-udstyr giver adgang til DR
Page 27 and 28: FINANSJOB.DK SÅ VED DU HVOR DU SKA
Page 29 and 30: Global rammeaftale for ansatte i au
Page 31 and 32: Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.
Page 33 and 34: vi har i dag. Men hun erkender, at
Page 35 and 36: Hanne Lange er taknemmelig for, at
Page 37 and 38: Kristen Sørensen, svineproducent:
Page 39 and 40: Speaker's corner Af Anette Fuks, ca
Page 41: De gamle personer på pengesedlerne
Page 45 and 46: deraktie-ordninger hos tidligere ar
Page 47 and 48: Ledige & seniorer Arrangementerne f
Page 49: nykredS NYKREDS afholder generalfor

Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?