DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet

36
som hornbækkerne drillende kaldte dem, var der nu og da stridig­
heder om grundstødningens eller strandingens beliggenhed i forhold
til skellet. Ålsgårderne kaldte til gengæld hornbækkerne for „Rot­
terne", medens „Hundene" i Ellekilde, „Stejlerne" på Villingebæk
og „Kineserne" på Gilleleje var hornbækkernes betegnelser for be­
boerne på de øvrige rivaliserende lejer på nordkysten.
En hollandsk kuf ved navn „Arendina", lastet med kul fra New­
castle, skulle gå til Lubeck, „men forgæves, det slog fejl". En april­
dag med en frisk brise af nordlig vind løb den på grund ud for den
gamle tangvej. Hornbækkerne og deriblandt Store Bjørn var ude at
tage storriggen og klyverbommen ned og bjergede desuden alt løst
på dækket. Mandskabet gik selv i land med skibsbåden, og dagen
efter fortsatte hornbækkerne bjergningsarbejdet. Vraget blev solgt
på auktion for 280 rd. til kammerråd Martin Petersen, ejer af Ka­
strup Værk på Amager, og af dampskibet „Uffe" slæbt dertil. Hver
af hornbækkerne fik 10 rd. for det udførte arbejde.
Da foråret brød frem, og fiskernes både som sædvanlig i april
måned blev trukket ud af vinterhiet for at blive renset, tjæret og
malet, inden de skulle løbe ud på fiskeri, kom Store Bjørn i tanker
om, at han på trods af sine kun 20 år også skulle have sin egen båd.
I begyndelsen af maj tog han da til Helsingør og købte for 45 rd.
en bergensjolle, som han kaldte „Spanden". Han var sikkert ikke
mindre stolt af sin nyerhvervede lille sildebåd, end de andre fiskere
var af deres store både, men engang var det dog nær ved at gå galt
for ham med båden. Det var i slutningen af maj måned og altså
på en af Store Bjørns første ture med „Spanden". Han og broderen Lille
Bjørn samt fisker Svend Larsens godt 17-årige søn Lars Svendsen
var allerede ved firetiden om morgenen taget ud for at trække kroge
og kadreje lidt med de forbisejlende skibe, som netop på dette tids­
punkt lettede ankrene og stak op gennem Sundet. Bjørn skriver:
„Henad Middagsstunden kom vi midtsunds op ud for Hammer-
møllen, og der kom en fransk Brig. Vi lagde til den, men vi kom
for langt agter, saa vi løb ind under Killingen. Vi laa paa Bagbords­
siden af Briggen, og Baaden skar sig. Den tog Vand ind, og dette