DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
62<br />
Hylder", hvor bl. a. „Biblen med Spænderne paa" tiltrak sig gæstens<br />
opmærksomhed, tikkede „Uhret paa Væggen" <strong>og</strong> fortalte, at tiden<br />
gik. I september 1866 fødtes Bjørns <strong>og</strong> Stines førstefødte, sønnen<br />
Hans Peter, <strong>og</strong> i marts 1869 kom sønnen Albert Christian til verden.<br />
Senere forøgedes børneflokken i november 1871, august 1874 <strong>og</strong> april<br />
1880 med sønnerne Valdemar Emil, Viggo <strong>og</strong> Ånders Bjørn. Store<br />
Bjørns broder Lille Bjørn havde 14 dage efter Bjørns <strong>og</strong> Stines bryl<br />
lup i København den 29. november 1865 i Tikøb Kirke ægtet sadel<br />
mager Johannes Kuhlmanns 24-årige datter Frederikke Kuhlmann,<br />
der efter en datters fødsel døde på Hornbæk i juni 1867. Da han<br />
fem måneder senere <strong>og</strong>så mistede datteren, er det ikke mærkeligt,<br />
at han, som Drachmann skriver i fortællingen „Hun kuler op", i<br />
denne tid gik <strong>og</strong> var „underlig". Han giftede sig igen den 17. no<br />
vember 1871 i Tikøb Kirke med den 29-årige Ane Margrethe Niel<br />
sen, datter af gårdmand Niels Jørgensen på Hornbæk, med hvem<br />
han fik fire børn.<br />
Fra 1. august 1868 fik Store Bjørn overdraget postsejladsen til<br />
Anholt, hvilken bestilling faderen Anders Jensen var fradød 1842,<br />
<strong>og</strong> fra 1869 blev Lille Bjørn medejer af „Danmark", der i sin nye<br />
egenskab af kgl. postbåd førte splitflag, uden at føreren d<strong>og</strong> bar<br />
uniform. „De to Brødre sejlede godt sammen med Postbaaden",<br />
skriver Drachmann i „Hun kuler op". Postturene udgik fra Køben<br />
havn, <strong>og</strong> på farten anløb man Helsingør for at tage postsækken<br />
ombord. Derfra satte man kursen efter fyrskibet Anholt Knob med<br />
post <strong>og</strong> proviant, hvorefter man havde en ventetid på 24 timer for<br />
anker i Pakhusbugten ved Anholts sydkyst, inden man med posten<br />
fra Anholt returnerede til Sjælland. Under sejladsen frem <strong>og</strong> tilbage<br />
skulle man endvidere føre tilsyn med forskellige vagere i farvandet.<br />
I mange år var „Danmark" den eneste forbindelse Anholt havde<br />
med omverdenen, hvorfor beboerne altid var glade, når de så Store<br />
Bjørns splitflag dukke op i horisonten. Store Bjørn var selv meget<br />
afholdt af øens beboere. Han var let at enes med <strong>og</strong> var villig til at<br />
betale godt for det vraggods, som de solgte til ham. I de første år<br />
foregik turen kun en gang om måneden. Senere blev det hver fjor-