DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet

4°
af danske, svenske og tyske stenfiskere, var tunge at tumle med.
Selv Bjørn, der dog altid tog besværlighederne med godt humør,
følte sig foranlediget til at skrive: „Vi ønskede og bad til, at Vandet
bare vilde vokse, for Fingerenderne var gaaet itu, og Fingerblom­
merne var saa tyndslidte, at de sad i det blodige Kød, men til Mid­
dag voksede Vandet, saa det gik i Fod over dagligt Vande, og saa
var alt forbi". Var stenene meget store, som f.eks. „Skrædderen"
og „Skomageren", der lå i vandet udenfor bastionen Qvintus, måtte
de ofte kløves, inden man kunne transportere dem til anlægsstedet.
Nu og da blev en og anden af arbejderne i kvæstet tilstand ført på
hospitalet. Små knubs og klemte fingre, „saa Blodet løb, som om
man slagtede en Gris", hørte til dagens orden. Der gik næppe en dag
til ende, uden nogen til stor morskab for de øvrige faldt i vandet,
og man havde til tider svært ved „for bare Grin" at få dem op igen.
Til sidst lykkedes det alligevel „ved Guds Naade og Barmhjertighed"
at bjerge dem. At der under slige anstrengelser og besværligheder
blev drukket store kvanta brændevin og rom, er en selvfølge. Flere
fiskere fra Hornbæk og Gilleleje bragte på deres både opfiskede sten
til anlæget, og Bjørn såvel som de øvrige hornbækkere ved Prøve­
stenen fik da en frisk hilsen hjemmefra, ofte ledsaget af en svinebov,
nogle snese røgede flyndere, en rullepølse, et sigtebrød, hvidt sukker
og andet godt. Når så den uundværlige rom blev hentet hos sergenten
på proviantgården ved Kastrup, blev der sold på sluppen „9 Sø­
skende", der som logiskib for arbejderne lå ude ved anlægsstedet.
„Vi blev rentud fulde", skriver Bjørn engang, „jeg vil ikke skrive
mere om det, for det er ubeskriveligt". Hverdagens arbejdstid var
lang, og nu og da blev der også arbejdet om søndagen, når en eller
anden stenfisker fandt for godt at komme med sin last en sådan dag.
Ofte begyndte man arbejdet kl. 4 om morgenen og blev ved, til solen
var gået ned. Blev der højvande, eller arbejdet af anden grund blev
afbrudt, morede man sig sammen på de „9 Søskende". Bjørn spillede
på harmonika, medens andre slog på tromme og triangel og sang
selvdigtede viser om Prøvestenen, Adam og Eva m. m. Munterheden
kunne kulminere ved, at en kammerat i bar skjorte dansede reel på