DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet

26
bådene med deres fangst stævnede tilbage mod Hornbæk strand,
måtte disse som i århundreder stadigvæk lande på den åbne hav­
stok. En sådan landing kunne under nordlige og vestlige storme være
uhyre besværlig og endda ofte bringe fiskerne i livsfare. Når stormene
strøg ind fra Kattegat, nåede søen ikke sjældent helt op til den nord­
ligste husrække - altså langt over den plads, hvor lejets talrige både
havde deres stader, når de efter fuldendt fiskeri droges på land.
Fartøjerne måtte da med stort besvær drages højere op, hvorved de
ved den idelige sliden og skuren mod sand og sten i løbet af kort
tid blev aflægs og ubrugelige.
I mangel af en havn havde det siden så betydelige kvasefiskeri
ved Anholt endnu ikke taget sin begyndelse, så det var kun hjemme-
fiskeriet i Sundet, der gav hornbækkerne det daglige udkomme. Når
isen om vinteren ikke lukkede bugten, gjaldt fangsten mest torsk og
hvillinger, medens sommerfiskeriet gik ud på rødspætter og flyndere.
Om efteråret, når sildestimerne stod gennem Sundet, begyndte det
store sildefiskeri, som for alvor bragte liv og røre med sig på Horn­
bæk strand. Endnu før det i disse efterårsmorgener blev lyst, satte
fiskerne deres både i vandet og sejlede ud for at sætte næringer og
samtidig røgte garnene i søen fra forrige nat. Udbyttet kunne være
stærkt variabelt, men når bådene kom ind hen på morgenstunden,
var såvel fiskekræmmere som bønderne fra oplandet talstærkt mødt
op for at købe fangsten. Disses vogne holdt i en lang række fra kro­
haven og ned til stranden, og den enkelte køber fik fisk efter tur.
Fiskerne tog fire sild i hånden ad gangen og talte til tyve; det var
en ol. Når så alle fisk var pillet af garnene og solgt, drak man lidkøb
i brændevin og øl oppe i kroens kælderstue, inden fiskerne gik hjem
for at sove. Imens havde lejets koner og piger travlt med at skylle
garnene. De stod under dette arbejde i deres opkiltede skørter og
klokker i en lang række langs strandkanten, og når skylningen var
endt, kørte man næringerne på trillebør op til stejlepladserne for at
tørres og senere hjem for at bødes.
I kroens nordlænge, som vendte lige ud mod søen, var der under
det lave bræddeloft indrettet rejsestald, kælderstue og købmands-