DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet

24
deres to små sønner boede ægteparret hos Store Bjørns moder Bente
Kristine Pedersdatter i et hus, der kun var skilt fra kroen ved den
sandede vej, som førte ned til stranden. Halvdelen af bjørnefamiliens
hus var imidlertid beboet af den 6o-årige kaptajn Niels Peter Mo­
gensen, hvis jævnaldrende hustru Petronelle var en søster til Store
Bjørns moder. En anden søster ved navn Anne Pedersdatter sad fra
1867 som enke efter gæstgiver Mogens Petersen den ældre ovre i
kroen. I et tidligere ægteskab med sin afdøde mands broder, gæst­
giver Niels Christian Petersen, havde hun sønnen Mogens Petersen
den yngre, der sammen med sin hustru Anna Elina Malmstrøm var
de værtsfolk, som i 1870 modtog den kraftige, høje og ranke Holger
Drachmann som gæst i Hornbaek Kro.
På det tidspunkt havde Hornbæk endnu ikke gennemgået sin
rivende udvikling til det mondæne badested, som fiskelejet senere
blev. Med sine gulkalkede bindingsværkshuse, hvis lave, mosgrønne
stråtage over de tjærede stolper flere steder på nordsiden gik helt
ned til jorden, strakte lejet sig kun fra den naturskønne Hornbæk
Plantage i øst til den store stejleplads mod vest. Syd for vejen, der
med sine sandede hjulspor fra Ålsgårde og Ellekilde gik gennem
plantagen og videre mod Villingebæk og Gilleleje, lå kun enkelte
beboelser i nærheden af den rørkransede Hornbæk Sø, hvis vande
som nu fandt udløb til stranden gennem østre og vestre bæk - de
strømme, der i en fjern fortid havde givet stedet navn. Som et årenet
løb smalle, sandede gyder planløst fra hovedvejen ned mellem husene
mod stranden. Her tabte sporene sig i marehalmen ud mod søen,
hvorfra Kuliens blålige rygge tegnede sig i den fjerne horisont hin­
sides indsejlingen til Øresund. De fygende klitter langs stranden var
den gang langt mindre, end de er nu, og foran disse lå den brede
forstrand, på hvilken de første badehuse fra 1868 var begyndt at
vise sig, når badetiden var inde. En rigtig bådehavn fandtes ikke,
men i lange tider havde ønsket om en sådan levet i hornbækkernes
hjerter. Vel havde lejets fiskere i årene op mod 1820 samlet ca. 250
favne sten og af disse anlagt en 300 fod lang og 16 fod bred bro i
en mod nordøst rettet bue ud i søen, men når fiskeriet var endt, og