DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
DRACHMANNS „STORE BJØRN" - Handels- og Søfartsmuseet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
24<br />
deres to små sønner boede ægteparret hos Store Bjørns moder Bente<br />
Kristine Pedersdatter i et hus, der kun var skilt fra kroen ved den<br />
sandede vej, som førte ned til stranden. Halvdelen af bjørnefamiliens<br />
hus var imidlertid beboet af den 6o-årige kaptajn Niels Peter Mo<br />
gensen, hvis jævnaldrende hustru Petronelle var en søster til Store<br />
Bjørns moder. En anden søster ved navn Anne Pedersdatter sad fra<br />
1867 som enke efter gæstgiver M<strong>og</strong>ens Petersen den ældre ovre i<br />
kroen. I et tidligere ægteskab med sin afdøde mands broder, gæst<br />
giver Niels Christian Petersen, havde hun sønnen M<strong>og</strong>ens Petersen<br />
den yngre, der sammen med sin hustru Anna Elina Malmstrøm var<br />
de værtsfolk, som i 1870 modt<strong>og</strong> den kraftige, høje <strong>og</strong> ranke Holger<br />
Drachmann som gæst i Hornbaek Kro.<br />
På det tidspunkt havde Hornbæk endnu ikke gennemgået sin<br />
rivende udvikling til det mondæne badested, som fiskelejet senere<br />
blev. Med sine gulkalkede bindingsværkshuse, hvis lave, mosgrønne<br />
stråtage over de tjærede stolper flere steder på nordsiden gik helt<br />
ned til jorden, strakte lejet sig kun fra den naturskønne Hornbæk<br />
Plantage i øst til den store stejleplads mod vest. Syd for vejen, der<br />
med sine sandede hjulspor fra Ålsgårde <strong>og</strong> Ellekilde gik gennem<br />
plantagen <strong>og</strong> videre mod Villingebæk <strong>og</strong> Gilleleje, lå kun enkelte<br />
beboelser i nærheden af den rørkransede Hornbæk Sø, hvis vande<br />
som nu fandt udløb til stranden gennem østre <strong>og</strong> vestre bæk - de<br />
strømme, der i en fjern fortid havde givet stedet navn. Som et årenet<br />
løb smalle, sandede gyder planløst fra hovedvejen ned mellem husene<br />
mod stranden. Her tabte sporene sig i marehalmen ud mod søen,<br />
hvorfra Kuliens blålige rygge tegnede sig i den fjerne horisont hin<br />
sides indsejlingen til Øresund. De fygende klitter langs stranden var<br />
den gang langt mindre, end de er nu, <strong>og</strong> foran disse lå den brede<br />
forstrand, på hvilken de første badehuse fra 1868 var begyndt at<br />
vise sig, når badetiden var inde. En rigtig bådehavn fandtes ikke,<br />
men i lange tider havde ønsket om en sådan levet i hornbækkernes<br />
hjerter. Vel havde lejets fiskere i årene op mod 1820 samlet ca. 250<br />
favne sten <strong>og</strong> af disse anlagt en 300 fod lang <strong>og</strong> 16 fod bred bro i<br />
en mod nordøst rettet bue ud i søen, men når fiskeriet var endt, <strong>og</strong>