Den sætning af kvalt - ERRARAREA NR2

krig. Sagde jeg og tog mig til hovedet, jeg følte mig svimmel, ude at svømme
uden tag uden hus med tag. Er du buret inde? Nej. Det kunne heller ikke
være rigtigt når nu du sidder her med mig. Konkubine? No! Det kunne jeg
heller ikke forestille mig. Når nu vi sidder her sammen tænker du så på din
mand? Hun forstår ikke mit ud ekspederede spørgsmål, eller lader i hvert fald
som om hun ikke gør det. Vi kommer ikke nærmere ind på det område, men
hun understreger at hendes invitation stadig står hvor den står. Omkring os
går festen i gang. To kvinder i ens kjole krydser mit synsfelt, de er lænket
sammen, så dér er ingen hjælp at hente. Min bedstefars lommeur er reduceret
til på niveau med
Guldhornene og eventyr fra Østfronten. Napoleon træder ind i rummet og
udfordrer mig til et drikkespil, jeg takker nej, siger: Jeg må væk, denne
hvepserede er for betændt. Han forstår på en galant facon. Vi må gøre det en
anden gang takker jeg af. Jeg fik
aldrig hendes navn. Jeg fik hendes navn og adresse og telefonnummer kradset
ned på en lap papir jeg brugte til at stoppe hullet ud, i mit hoved. Til helvede
med det hele tænkte jeg og slingrede gennem gaderne, men tænkte ikke på hvor
meget blod jeg havde mistet gennem tiden med snak vandfald ikke bare ned
også op og til siderne og jeg ville jo ikke gøre nogen hanrej og nu gik jeg så her
uden chance for at gense mit hjemland igen, for tidspunktet var inde: det show
down mellem køterne gale og mig der var bestilt af majestæten skulle sættes i
gang. Har du
nogensinde været på travbanen? Spurgt. Hvad er der der? Spurgt. Det er
uhøfligt at besvare et spørgsmål med et spørgsmål. Fuck af. Hvor er baren? So
many questions. Oh. Swimming svimerier sværmerier hun kastede
et smil til mig
hovedkulds head
over shoulders
imponeret over den plasticimprægnerede sofa