Den sætning af kvalt - ERRARAREA NR2

knæene og kan kun finde et par kattedyrsagtige øjne med en smal springknivs
søvn i spejling pupillen den smalle måne af afhuggede kodeks eller regler eller
hvad ved jeg, jeg ved at jeg skal passe på mine tænder, de har det ikke altid
nemt, den nat fisken døde og jeg fik skylden for du skulle se, jeg ville at du
blev lavet om til et ud af sted hen over prærien MOTOREN DØR UD,
hænderne knuger rattet, barnet siger noget fra bagsædet. Et æsel slæber på en
tung oppakning. Solen er meget flot, selv på denne tid af dagen varmer solen.
De siger så meget, men siger blandt andet at høsten i år, bliver den værste
omgang rådne bananer. Jeg kigger på mine hænder og mine hænder undersøger
rattet, mine hænder vil ikke kigge bagover skulderen for at kigge direkte i
barnets øjne. Alting er så godt. Jeg troede aldrig vi skulle nå frem. Min
elskede hånd på et elsket rat, mine penge, dollars, en nævefuld cents: de spiser
den slags på disse kanter, og æslet ser allerede ud som en kæmpe svedende
skinke. Tænk, tænk at tænke på mad, når de her mennesker – i den her
søvnige landsby kun har deres bananer, deres fucking bananer.
Hele dagen har vi kørt. Jeg rådførte mig med et par lokale på en
tankstation, vores høflighed i engelsk blev mere end bare pinefuldt. Jeg slog ud
med hånden, men den ene af de tre mænd der, gestikulerede voldsomt, som om
hans hænder bedre forstod vejen vi skulle ad, end han selv gjorde, eller også
ville de bare gerne væk fra hans blodige skridt. Den slags krige må der ikke
slås over i, mit arbejde er ikke en krig, mine dage er ikke krig jeg er faktisk
slet ikke som du tror at bilde du selv ind nej ja nej blev der sagt. Jeg ved ikke
hvordan hun kunne sige sådan. Jeg vender mig så alligevel om; barnet er ikke
et barn, men en kæmpe rød banan. Åh, åh tak, Gud. Hvisker jeg hen over
læberne.
Markerne omkring os, banan og mig, omkring vores Ford, er i usle
hvis ikke usleste forfatning. Hvad tænker den slags zombiepsykopater på,
spørger jeg, men endnu ikke, i dette herrens år, har lingvistiske forskere kunne
fastslå et sprog for bananer. Månen var dum og døv. Vi holdt bare stille. Der
skete ikke en skid. Vi var så glade. Jeg ved godt at man ikke må bande, og