Den sætning af kvalt - ERRARAREA NR2

ⅬⅭⅮⅯⅼⅽⅾⅿↀↁ
Sikket vidunderligt liv; jeg troede aldrig jeg skulle nå hertil. Hækken står hæklet omkring af frost og vrisser nøgent. Der er lys i alle vinduerne.
En kvinde går med en lysestage med et stearinlys i, og hun går og gør rummene derovre gule et efter et, men hun slukker også for det gule i
rummet i forlader for at indtræde i et nyt og efterlader sortnet sort mørke ingen hænder kan lyse i uden stearinlys og sneen falder romantisk vad’
der er ingen hjemme: roen kommer som roen kommer og ingen er hjemme og i morgen kommer slagter Jens med kød. Lidt kød på gaflen ikke
dårligt. Jeg får besked på at gøre det kort, nuvel, min historie er denne, gennem længere tid har jeg låst fast til tanken om uendeligt liv mens alt
omkring mig dør, jeg behøver bare at se på hvor langsomt alting går, hvor hurtigt er vi der snart
ET STED begynder sneen at falde tyst og smukt som en kjole med lunger af fin stjerne
Der er sikkert mange tider at se til jeg ved ikke
Det er et godt sted et varmt sted her skal man ikke bekymre sig om noget vin i glassene og små
legende aber i træerne og hvis jeg nogensinde skulle ændre noget på mit ophold så er det at jeg har de
her striber på og er fange jeg er fanget af mit eget sind til John min kæderygende cellekammerat ryger
mere og mere som om det skal tage livet af ham i stedet for dødsstrafs stolen de vil give ham stolen og
jeg har ikke meget bare lidt småsvindel og junksalg hvis man hele tiden kigger sig over skulderen efter
skyldfølelsen skal man kigge langt godt nok er det småting småkriminalitet men hvad faen vi skal jo
alle sammen være i her og nu og passe vores daglige opgaver fx kalkbruddet hver morgen klokken 8 af
sted og så ellers i sving jeg har rykket til en bedre siddeplads i bussen jeg bryder mig ikke om hans
hænder jeg bryder mig ikke om hans hænder jeg bryder mig ikke om hans hænder og hvis jeg en gang
til ser på hans hænder graver jeg mig selv ud ad og essploderer ud over det hele snotten og kvalmen
har steget i feberringen hvor ingen zone andet end livets kan forstå og hvad har vi så her vi har her en
flyvende menneskeabe og vi skyder hunde ud i rummet mens vi tåler straffen for uvidenhed og
naivitet og pissehamrende ligegyldige observanser af flyvende tallerkner