Den sætning af kvalt - ERRARAREA NR2

ØRERNE HARE OG SÅ AF STED
har aldrig siger han så. Fortsætter ikke: den døde øde
krop død for stumper af hjerne, fingrene som sakse i sale og i køn og køn er
sneen og lamt dræbende og han lagde sig i seng midt i sneen og sagde bækken var med is fordi vejret var med frost, jorden
var vppd og kold og våd og ikke varm og kold og meget kold og jorden var
også med kold hud og den kolde hud mødte hans hud efter han tog jakken af
og først var hans hud varm og sneen sagde ikke noget men smeltede lidt men
efter den tid med smeltning blev hans hud koldere og koldere som et bål der
ikke ved det skal være et bål og som er så koldt som indersiden af et øje på en
død mand med kun et øje. Du ved. Glenten flyver – knepper hjernen himlens
op med hidsige armbevægelser. Ligner ikke fin kirurgi og så alligevel.
Fluv. Den Fluv. Den stenede optur over dea – henne i
hjernen fem den dans den dans den sagde noget dvs. den der siger noget må
træde frem og sige noget: den morgen med æg i himlen og snurrende surrende
supervinger flyver siger nok en lyd og vinduet bliver lukket i bag dem og med et
smæld spændende med et smæld spændes spændingen åh sikke et godt vejr. Ja,
dejligt vejr. Nej, eeg regn hele tiden det pisser ned