Den sætning af kvalt - ERRARAREA NR2

Han kigger ned ad sig selv.
Is i sig selv selvmorderisk i denne
Varme er det varme hvad
Forstår du ved varme
Siger jeg sagde jeg.
Prækvemt, ræbkvbent reb 26.5.2010 20:femogfyrre
26.5.2010 21:tolv: LUCE OG MOMMO de skulle have et barn. Hestene
var glade. Deres muler varme. De fik med flad hånd. Mommo gik fra
staldene, lyset fra lægten hvor de boede lyste mod ham, han forestillede sig
hvordan hun ville sidde derinde i køkkenet og se på hans ansigt der blev badet
i lyset, men måske ikke så meget på hans ansigt, måske lyset kun lyste
sporadisk i hans brilleglas. Sproget var i sneen, bakterierne var i sneen. Den
morgen havde han fundet en død rotte ved et vandløb og en kuffert fuld af
penge, men alt det kunne han jo ikke så godt berette over for sin elskede Luce.
Det var blevet aften, Mommo vidste at månen hang deroppe et sted, men
skyerne gjorde deres for at overbevise ham om det modsatte, så tungt læsset af
skyer var himlen og den var ellers sort. Han troede måske han så en stjerne i
sit hår. Han troede måske på fakler. Han troede måske. Han kom ind i
huset. Luce havde netop sat vand over til the. Han kunne høre el-kedlen suse,
ikke pruste, Lotte, deres ældste hoppe, havde det ikke godt, hun havde stået
uroligt mens han hældte foder op til hende i en spand der han på indersiden af
hendes bås. Hvad fejlede hun mon?
Bilen holdt derude. Han tænkte nogen gange sådan nogen vanvittige
ting: såsom ville jeg kunne køre til Prag i et stræk uden pause? Hvad tænker
mine forældre om mig mens jeg er på toilettet? Hvem skal passe på mig hvis jeg
bliver ramt af en regnbue? Han rystede på hovedet over disse tanker. Han
satte sig på stolen, den stol der mest var hans, Luce sad overfor ham på sin
plads, bordet var imellem dem, en dyb tallerken med småkager stod på bordet,