• Nye gilder • Landsgildeting 2011 • SOS-børnebyerne - Sct. Georgs ...

MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Sct. Georg
Februar
2011
78. ÅRGANG
• Nye gilder
• Landsgildeting 2011
• SOS-børnebyerne
LANDSGILDETING
2011
NUMMER
1

Landsgildeledelsen
Landsgildemester Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf. 56 65 07 06
lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler
Vakant
lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf. 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
International sekretær Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Sten Frost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77
lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
lgpr@sct-georg.dk
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13
redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
omkring den 10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
kontoret@sct-georg.dk
Kontortid tirsdag og torsdag 10-12
Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift
Kontorleder Kirsten Christensen
Læs om …
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Arrangementer på landsplan
28.-29. maj 2011
Udviklingsstævne, Korsør
16.-18. september 2011
Landsgildeting på Århus Universitet
Uge 30, 2012
Spejdernes Lejr 2012, Holstebro
Internationale arrangementer
27. juli-7. august 2011
Verdensjamboree, Skåne
25.9.-2.10.2011
Verdenskonference,
Cernobbio (Como), Italien
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
Nyt fra LGL ........................... 4
What’s on international .......... 5
Rodbjerggaard ... .................... 8
LGT2011 ............................... 10
Gilderne og de andre ............... 12
Fra gildebror til gildebror ....... 16
Opslagstavlen ......................... 19
Navnestof ............................... 21
Forsiden: Århus Universitet danner rammen om
LGT 2011, her hovedbygningen (tegnet af arkitekt
C. F. Møller, opført 1941-46).
Foto: Benny Aros, 4. Århus Gilde

Nye gilder
Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær
Vi skal have oprettet nye gilder, hvis vores
bevægelse skal overleve.
Vi har gennem mange år snakket om fornyelse
og om tiltag for at få flere medlemmer.
Ingen har været i tvivl om, at det faldende
medlemstal var noget, vi skulle tage alvorligt
og gøre noget ved.
Har det virket? – nej, det har det ikke.
Sammenligner vi gilderne nu (september
2010) med gilderne for fire år siden (juni
2006) kan vi se følgende:
Under 10 gilder har fået mere end 1 medlem
mere pr. år.
Set over de fire år er gennemsnitsalderen faldet
med mere end et år i 2 gilder. Og det er
ikke, fordi de har fået yngre med. Den yngste
er stadig den yngste, blot fire år ældre.
På landsplan er gennemsnitsalderen steget fra
65,7 år i 2006 til 68,4 år i 2010. Den højeste
gennemsnitsalder for et gilde er nu 81,3 år og
laveste er 49,6 år.
Vi er på de fire år blevet 841 medlemmer
færre - dvs. 210 færre pr. år.
I de fire år er der nedlagt 21 gilder og kun
oprettet 1 nyt gilde.
I 2006 havde et gilde i gennemsnit 28,8
medlemmer, og i 2010 er det tal faldet til
27,4 medlemmer.
Konklusionen må være, at vores bestræbelser
de sidste mange år ikke har betydet flere
medlemmer eller en foryngelse af gildebevægelsen.
Skal vi overleve som bevægelse, så kan vi ikke
alene basere det på de nuværende gilders tiltag.
Vi skal gøre noget ud over det - vi skal
oprette nye gilder.
Nye gilder vil kunne tiltrække nye medlemmer,
fordi de vil have nye og måske anderledes
måder at gøre tingene på og ikke er
bundet af gamle traditioner.
Det eneste nye gilde, der er oprettet i de
seneste fire år, har den tredje laveste gennemsnitsalder
blandt alle gilder, hvilket i sig
selv er positivt.
Et godt mål for os, hvis vi vil overleve, er, at
hvert distrikt opretter et nyt gilde hvert år.
Det skal være lokale kræfter, der skal oprette
de nye gilder.
Dels skal det være personer, der kender de
lokale forhold, dels skal de ikke samtidig have
en ledelsesopgave i et bestående gilde.
Så derfor er distrikterne de rette til at løse
denne opgave.
Får de nye gilder bare 10 medlemmer i gennemsnit,
så er det 220 nye medlemmer pr.
år, hvilket svarer til dem, der forlader os. Vi
vil så kunne stabilisere vores medlemstal på
nuværende niveau og tage fat på den næste
opgave: At få flere medlemmer.
Det må være målet for de næste år, at hvert
distrikt opretter mindst et nyt gilde hvert år.
- Så tror jeg på, at vores bevægelse kan overleve,
således at mange flere tidligere spejdere
kan få den glæde og gavn af gilderne,
som vi har.
3

4
Nyt fra LGL
Landsgildeledelsen
Fra Landsgildeledelsen v/Lone Erkmann
Niels Rosenbom har meddelt, at han nedlægger
sit hverv som kansler og dermed udtræder
af landsgildeledelsen. Niels ønsker at
bruge sine kræfter på andre områder.
Kansleren har som en af sine funktioner at
tilse, at de ledelsesvalg, der foretages i gildebevægelsen
er i overensstemmelse med vore
love. Manglende opbakning til dette arbejde
fra forskellige ledelser har medvirket til Niels’
beslutning.
Vi vil her benytte lejligheden til at takke
Niels for det energiske arbejde, han har lagt i
gildebevægelsen. Vi har trukket på Niels’ store
kendskab til gildebevægelsen både nationalt
og internationalt, og vi vil komme til at savne
hans ekspertise.
Landsgildeledelsen har besluttet at fordele
kanslerens opgaver mellem sig indtil næste
landsgildeting.
Forslag til LGT2011
Fra landsgildekontoret
Landsgildekontoret beder gilderne huske på,
at
- forslag, der ønskes behandlet på landsgildetinger,
skal være landsgildekontoret i
hænde inden 1. april 2011,
- indkomne forslag offentliggøres i Sct.
Georg i juni nummeret 2011.
Gildeledelser og distriktsgildeledelser gøres
umiddelbart efter den 1. april og inden den
1. maj bekendt med indkomne forslags fulde
ordlyd.
Vedrørende hædersprisen skal motiverede
forslag være landsgildekontoret i hænde senest
1. april 2011.
LANDSGILDETING
2011

What’s on international …
Nyt om gildernes Gambia Projekt
Af Arne Gottlieb
Efter 3 uger i 35 - 36 graders varme under
Afrikas sol er 4 gildebrødre nu hjemme igen.
De var draget af sted, fordi de havde påtaget
sig at skaffe rindende vand til to uddannelsesinstitutioner,
som projektet driver i samarbejde
med henholdsvis Drengespejder- og
Pigespejderforbundet i Gambia. Pumpen og
solcelleanlægget, som Grundfos havde sponsoreret
blev installeret, og med penge, der var
sponsoreret af Sct. Georgs Gildet i Thyholm-
Sydthy, lykkedes det at få lavet et vandtårn og
rørsystem til at bringe rindende vand frem til
de to skoler.
Det var dog ikke uden problemer at få
arbejdet gennemført inden hjemturen skulle
tiltrædes. Inden afrejsen havde vi nemlig
fået at vide, at containeren med materiellet
ville ankomme til havnen i Banjul, der er
hovedstad i Gambia, dagen før vi rejste fra
Danmark. Alligevel gik der 2 uger inden,
den kom. Vi var blevet lovet, at containeren
ville ankomme den 7. november - og den blev
frigivet ud af havnen den 22., så det var en
lang ventetid.
I ventetiden fik vi dog lejlighed til at se den
skole, der har fået møbler fra Christinelystskolen
i Lemvig. Første gang vi var der for
et år siden, måtte eleverne sidde på bænke,
tre på hver bænk, og bænkene var meget
primitive. Nu havde de fået næsten 500 stole
og tilhørende borde. Det betyder, at når
bare man arrangerer det sådan, at halvdelen af
eleverne kommer i skole om formiddagen og
den anden halvdel om eftermiddagen, så kan
alle få en stol at sidde på. Det var et mægtigt
fremskridt.
Endelig, efter 2 ugers venten, kommer vores
container, og vi kan få de ting, vi skal have
til vandprojektet ud og pakket på bilerne. Vi
bliver færdige med at pakke bilerne kl. 21, og
kl. 3 om morgenen er vi fremme i Soma 165
km inde i landet. Da vi vågner tirsdag morgen,
får vi noget af et chok. Den del af arbejdet,
som skulle udføres af skolernes egne folk, var
bestemt ikke færdigt, og nu havde vi så 5 dage
til det, vi havde regnet med at bruge 3 uger til
at få lavet. Med fælles hjælp lykkedes det dog
at få rejst et vandtårn, at få gravet grøfterne til
vandrørene, at få installeret solcelleanlægget
og at få Grundfospumpen installeret i den
eksisterende brønd. Det var godt nok nogle
varme dage. Når vi startede arbejdet om
morgenen, var temperaturen som regel
sidst i tyverne, og inden middag var den
nået op på 35 - 36 grader. Heldigvis kunne
brønden levere rigeligt med drikkevand,
men selv om det kom lige op af brønden,
så var vandtemperaturen over 20 grader, så
vi klarede os ved at lave spejderkøleskab (1,5
liter flasker omviklet med et vådt håndklæde).
På den måde kunne vi faktisk få vandet til at
være både friskt og læskende.
Udover vandprojektet havde vi også medbragt
25 helt nye symaskiner, som skal
anvendes til undervisningen af de unge
piger, der lærer syning og batik. Indtil nu
har syundervisningen foregået på nogle lidt
tilfældige maskiner, som vi har kunnet skaffe
ved vore indsamlinger af genbrugsmaterialer
i Danmark. Nogle af eleverne var henvist til
gamle håndmaskiner, som den lokale smed
havde lavet om til fodbetjent.
Takket være en fondsdonation fik alle elever
nu nye ens maskiner, og da de samtidig fik
specielle syborde fra Christinelystskolen i
Lemvig, så var det idel lykke. Karin Boldsen,
5

der er formand for projektet, underviste
lærerne og eleverne i brugen af de nye
maskiner.
Imens skred vandprojektet rask fremad. Da
vi den 5. dag om eftermiddagen afdækkede
solcellerne, så må vi indrømme, at der var
nogle alvorlige sommerfugle i maverne. Der
var kun 2 dage til vi skulle hjem, og der var
altså ikke plads i kalenderen til at lave større
ændringer, for vi skulle jo også tilbage til
kysten for at få pakket vore sager og gøre klar
til hjemrejsen.
Det første der skete, da vi fik solen til at
arbejde på solpanelerne var, at kontrolsystemet
meldte fejl nr. 3. Inden vi nåede at få fundet
skruetrækker og måleinstrument frem igen,
så hørte vi dog pludselig vandet plaske oppe
i vandtårnet. Stor jubel. Det var øjensynlig
kun et spørgsmål om, at elektronikken skulle
have lov til at starte op.
Nu har Boy Scouts Skill Centre, hvor der
undervises unge mænd i håndværk og EDB
samt unge piger i syning, batik og EDB,
fået rindende vand på deres bad og toiletter
samt vand til batikarbejdet. På Girl Guide
Skill Centre har man ligeledes fået vand på
bad og toiletter, desuden har man også fået
vand til køkkenet. Det gør det jo unægteligt
lettere at undervise i alle de fag, der hører
med til hotel- og restaurationsvirksomhed.
Det gælder jo både madlavning, rengøring,
vask og hygiejne.
Mød nye og gamle gildevenner i Østrig
Af Arne Gottlieb, Laugsmester, Grossarlerlauget
I perioden 18. - 25. juni 2011 afvikles det
43. Europäisches Forum der Gildepfadfinder
i Grossarl, Østrig.
Fra Danmark har der altid været stor opbakning
til det arrangement, der indtil forrige
år blev holdt om vinteren. Fra og med 2010
blev det flyttet til juni. Det betød, at der er
helt nye muligheder for det samvær, man har
med andre gildebrødre.
I Danmark har vi gennem mange år haft et
Grossarlerlaug for de gildebrødre, der ønsker
at bakke op om dette internationale
arrangement. Lauget holdt laugsting i efteråret
2010, hvor man valgte ny ledelse. Den
6
Det sidste kan projektmedarbejdernetale
med om, for mens
vi gik og arbejdede,
havde vi ikke andet
end en spand vand
fra brønden at tage
bad i, når vi nåede til
fyraften.
Inden vi forlod skolerne
i Soma, blev
der holdt en mindehøjtidelighed
for nyligt
afdøde gildebror Peter
Boldsen, der med sit
arbejde for Sct. Georgs
Gildernes Gambia
Projekt, har sat sig
varige spor mange
steder i Gambia. Ved
denne lejlighed var
der repræsentanter
for både bystyret,
provinsguvernøren,
spejderforbundene og
mange andre lokale
notabiliteter. Alle gav
de i deres mindetaler udtryk for den store
betydning projektet har, ikke blot for de to
skoler, men for hele lokalområdet.
nye ledelse ser således ud: Laugsmester Arne
Gottlieb, Lemvig, Laugskansler Birte Bak
Nielsen, Hobro, og Laugsskatmester Søren
Højgaard, Roskilde.
Den nye laugsledelse takkede Kiss og Erik
Messmann, der i en lang årrække har været
rygraden i Grossarlerlauget.
Oplysning om programmet for 2011-træffet,
såvel som tilmeldingsblanket kan hentes på
www.forumgrossarl.at
Yderligere oplysninger hos Arne Gottlieb på
tlf. 97 89 14 07

Kursusudvalget
UdviklingsStævne 2011
Det er med den største fornøjelse og forventning, at Kursusudvalget indbyder til
UdviklingsStævne i weekenden 28. - 29. maj 2011
Udviklingsstævne genkalder givetvis noget godt hos mange. For efterhånden 8 år siden igangsatte vi det
forum, som skulle omslutte udviklingsarbejde mellem Distrikternes Uddannelses Sekretærer (DUS),
Gildernes Uddannelsesmedarbejdere (GU) og Landsgildets Kursusudvalg (KU).
Af flere gode grunde har udviklingsstævnet haft en sær skæbne, og det har ikke fået lov at fæstne sig i det
familieskab af landsdækkende fora, som er gavnlige og nødvendige for at sikre vort fællesskab og danne
ramme om livgivende samvær i gildebevægelsen.
UdviklingsStævnet skal være det sted, hvor mødeform og indhold er friholdt for ledelsesdebat, men hvor
det kreative, det skæve, det sjove, det fremadkiggende og det udviklende er i højsædet.
UdviklingsStævnet afholdes i weekenden den 28. - 29. maj 2011 på Danhostel Korsør Vandrerhjem,
som også er kursus- og konferencecenter.
DUS’er deltager gratis. Transportudgifter dækkes dog ikke.
Prisen for GUer vil være ca. 1.350 kr. ved indkvartering i dobbeltværelse og med mulighed for tilkøb af
enkeltværelse.
Det er Kursusudvalgets ønske, at der på de forestående gildeting lægges budget for deltagelse i
UdviklingsStævnet.
Det er det nuværende kursusudvalgs hensigt at genoptage intervallet med UdviklingsStævne i maj
måned i de ulige årstal, og herunder også at budgetlægge stævnet i landsgildets budget.
På Gildemesterstævnet i september 2010 præsenterede vi Gildeskoven som
KU’s begrebsverden.
I vores billedverden er Gildeskoven det sted, hvor medlemmer før os har
banet vej ind i skoven, og hvor vejene mødtes i en fælles lysning med godt
samvær og en stor bålplads, hvor mange har givet og fået oplevelser af
fineste karat.
Skoven trænger til nye stier, og det vil være fint, hvis nye og gamle stier krydser hinanden.
Måske kan trækronerne på enkelte stier beskæres lidt, så der kommer lidt lys ned i underskoven!
Måske kan de, der anlagde de første stier, være rådgivende for bredden på de nye stier!
Måske kan de, der anlægger nye stier, pege på nye belægninger og materialer - også til at lappe med!
Udfordringen til et UdviklingsStævne med kant er hermed givet.
KU vil meget gerne have hjælp til at kreere et godt stævne. Alle bidrag - små og finurlige og store og
finurlige - modtages meget gerne. Kig bag i bladet, hvor KUs adresser er angivet.
Af praktiske grunde beder vi om forhåndstilmelding inden den 15. marts og efterfølgende bindende
tilmelding senest den 15. april. Forhåndstilmelding til Sten Frost - mailadresse lgus@sct-georg.dk
Kursusudvalget ser frem til en god weekend i Korsør.
Med gildehilsen fra Iben Sahl, Jeanette Pilt Ulriksen og Sten Frost
7

8
Rodbjerggaard
Drejer det sig om millioner?
Af Poul Hebsgaard, 1. Vejle, Annelise Debois, 2. Vejle, Carsten Eriksen, 3. Vejle og Jørgen Worsøe, Egtvedpigens SGG
I sidste nummer af Sct. Georg var overskriften:
Rodbjerggaard? Vejlegilderne har
en plan! - med et let omskrevet citat fra
Olsenbanden filmene, som de fleste nok har
gættet. I dette nummer af Sct. Georg er vi
glade for at kunne følge op med den naturlige
fortsættelse: Drejer det sig om millioner?
Ja, det er spørgsmålet - og vi har endnu
til gode at se fortsættelsen, men som Erik
Ballings sympatiske amatørbande film efter
film forfulgte historiens logik, gør vi
det samme for at skaffe denne naturperle
i Gildebevægelsens 77 årige perlekrans en
lokal forankring i Gildebevægelsen. I fængsel
vil vi dog ikke!
Sidst sluttede vi vort indlæg med at skrive, at
”Vejlegilderne ønsker bare at få en mulighed
for at redde gården til glæde for alle, der har
glæde derved. Vi er sikre på, at rigtig mange
vil give os denne chance.”
Chancen synes vi at have fået nu i og med,
at Vejlegilderne med et møde på Højslev Kro
den 13. december 2010 er kommet i direkte
dialog med Gildecenterfondens bestyrelse,
som ifølge fundatsen for fonden suverænt
indstiller til Landsgildeting, hvad der skal ske
af både ændringer i fundats, ophævelse eller
salg af Rodbjerggaard.
Og vi er jo ikke alene om at arbejde for dette
mål. Foreningen Rodbjerggaards Venner har
naturligvis altid arbejdet for det samme.
Det var derfor en stor, glædelig opmuntring
for os, at vi her ved årsskiftet i Nytårsbrev for
Rodbjerggaards Venner kunne læse:
”Venneforeningen fik juleaften
en donation på 100.000 kr. fra
et tidligere gildemedlems fond.
Donationen, der er kommet i hus
ved hjælp fra Distriktsgildemester
Karsten Barfoed, er givet os
til hjælp ved indfrielse af lånet
på 300.000 kr. til Sct. Georgs
Gilderne, når og hvis ejerskabet
bliver lokalt forankret.”
For at vende tilbage til analogien
med Olsen-bande-filmene: Er
der flere Franz Jäger pengeskabe
derude? Blandt nuværende eller
tidligere gildebrødre, gilder eller
fonde, hvorfra Vejlegilderne eller Rodbjerggaards
Venner kan hente startkapital til gennemførelse
af planen?
Har man ikke lige kontanter liggende i
pengeskabet er ganske gratis moralsk støtte
også velkommen eller gode ideer for den sags
skyld, for vi vil meget gerne lære af andres
erfaringer om både fundraising, erhvervelse,
og drift fra måske lignende spejdercentre eller
institutioner rundt i landet.
Måske lyder vi som Olsenbandens glade
amatører, men hellere det end at forpasse
muligheden for at gøre en forskel – ja ligefrem
en god gerning i spejderånden, når situationen
kræver det.
Og vi vil som hidtil være både åbne og ærlige
om det, vi gør. Vi kan garantere, at alle
midler, som måtte blive os betroet eller hjælp
som måtte blive givet os, vil blive anvendt i
den rette Gildeånd.

Foto: Ingrid Danstrup
Indtil videre arbejder vi energisk med at
oprette en selvejende institution/foreningen/
fonden Rodbjerggaard, som kan være
klar til at overtage ejendommen fra Sct.
Georgs Gilderne og drive den videre samt
at sammensætte et overtagelsesforløb, som
indfrier beslutningen på Landsgildetinget
2009. Vi håber, at dette kan gennemføres
sammen med Gildecenterfondens bestyrelse
i løbet af dette forår.
Lykkes det alligevel ikke at overtage
Rodbjerggaard fra Gildecenterfonden, vil vi
returnere alle betroede talenter til giver med
Tak for tilliden i håb om, at de så vil kunne
gøre bedre nytte andetsteds.
Man kan som hidtil kontakte Rodbjerggaards
Venner og nu også Vejlegildernes Rodbjerggaardudvalg
på e-mail adressen
rodbjerggaard@sankelmarkvej18.dk
Sommer på Rodbjerggaard
Rodbjerggaards
Venner
Rodbjerggaards Venner støtter op om
Vejlegildernes forslag om lokal forankring.
Dette har blandt andet har betydet, at vi
har modtaget 100.000 kr. fra en tidligere
gildebror.
Det glæder os.
Træf 2011
Af Else Sudergaard
I dagene 2. - 9. juli 2011 afholdes igen træf
på Rodbjerggaard.
Alle gildebrødre med eller uden familier er
velkommen.
Nærmere derom i næste nr. af Sct. Georg.
Udlejningspriser for gilder/distrikter
Foråret nærmer sig.
Hvad med at leje Rodbjerggaard?
Prisen er 50 kr. pr. gildebror pr. nat,
min. 1.000 kr. pr. nat + forbrug
Altså min. 2.000 kr. for en weekend
med 2 overnatninger + forbrug.
Henvendelse til landsgildekontoret
tlf. 33 32 27 33 eller kontoret@sct-georg.dk
9

Foto: Uffe Jørgensen
40 år - lang tid, men ingen alder for Århus
Af Benny Aros, 4. Århus Gilde
Det kan ikke passe!
Replikken kommer hurtigt,
når samtalen er om
Landsgildetinget 2011.
Men det passer. Til september
er det 40 år siden,
dette højeste forum for
Sct. Georgs Gilderne i
Danmark sidst mødtes i
Jyllands hovedstad.
Det er unægtelig længe og så alligevel.
Gildebrødre er trofaste, og det viser sig, at flere
af dem, der er i fuld sving med forberedelserne
til i år, også var med for 40 år siden, da
det foregik på Jydsk Teknologisk Institut.
Det krævede ikke stor overtalelseskunst af
stadsgildemester Hanne Brissing, da hun
forelagde projektet. De gamle cirkusheste
kunne lugte savsmulden, og de nye fulgte
trop. Alle er opsat på at gøre tinget den 16. -
18. september endnu bedre denne gang, hvor
det er henlagt til det store nye Per Kirkebyauditorium
på Aarhus Universitet.
Per Kirkeby-auditoriet
Værtsfolkene i Århus omfatter godt 150 gildebrødre
fordelt på 8 gilder. Mange er i gang i
en række arbejdsgrupper, og flere kommer til,
jo tættere vi kommer på arrangementet.
10
Landsgildeting 2011
LANDSGILDETING
2011
Fra industri til uddannelse
Statistik kan bruges og misbruges. 1971
var et fremgangsår - også for Sct. Georgs
Gilderne. Medlemstallet på landsplan var
næsten 8.000, og gennemsnitsalderen var
omkring 46 år. Bevægelsen er blevet grå
i toppen. Medlemstallet er dalet til godt
5.300, aldersgennemsnittet steget til 68. Så
mødet til efteråret kan også blive et gensyn
med gildebrødre fra dengang.
Misbrug begynder, hvor tallene bruges
til pessimisme. Det lader vi være med.
Århus er trods sin alder, der går tilbage til
vikingetid, en ung by. Den gamle industri-
og handelsstad er i dag først og fremmest
en uddannelsesby med Universitetet som
et naturligt omdrejningspunkt. De mange
tusinde unge præger ikke bare gade- og
cafebilledet. De tager også aktiv del i et rigt
kulturliv, der har gjort Århus kendt bl.a. på
musik- og kunstområdet.
Planer om spejderkollegium
Der kommer selvfølgelig også spejdere til
Århus for at studere videre, og på det seneste
er der opstået planer om at etablere et særligt
spejderkollegium for disse unge. Meningen er
at skabe gode rammer for deres uddannelser,
men der er en bagtanke. Det kunne være,
man på den måde kunne fastholde dem
som ledere i spejderbevægelsen. Stadsgildet
i Århus er gået aktivt ind i drøftelserne om
dette kollegium. Det kunne også blive en
god kontaktflade til en gruppe mennesker, vi
gerne vil engagere i gildearbejdet.
For 40 siden år brugte bladet Sct. Georg
en slags undertitel - Sammenslutning af
gamle Spejdere. Og det var uden vaklen den
rekrutteringsgruppe, der blev satset på. I
den optagelsesparagraf, der blev vedtaget i
Århus dengang, er der også adgang til medlemsskab
for andre, der har vist interesse for

spejder- eller gildesagen. Mere lukkede er vi
ikke. Men det rokker ikke ved det basale,
at gildebevægelsen er udsprunget af og en
integreret del af spejderbevægelsen og dens
idealer.
Universitetsparken - en spadseretur værd i en
eventuel pause
Århus er også et besøg værd uden for
mødesalen, når og hvis der bliver en ledig
stund. Der er de store attraktioner som
Købstadsmuseet Den gamle By, kunstmuseet
Aros og Moesgård Museum med Grauballemanden,
men også meget andet. Universitetet
er i sig selv en seværdighed. Detaljer
om arrangementet kommer i et senere
nummer af Sct. Georg, men det kan røbes, at
vi starter fredag med en kammeratskabsaften
i Stakladen. Den blev netop for godt 40 år
siden verdensberømt herhjemme som det
sted, hvor en række af byens kloge hoveder
sad samlet i TV-programmet Spørg Århus.
Den titel vil Århus-gilderne leve op til, hvis
der er særlige ønsker. Spørg bare Århus.
Årets logo – med bollen på plads
For 40 år siden blev vores logo lavet af en
af landet førende grafikere, Finn Hjernøe.
Andre værker af ham kan ses i det nye
plakatmuseum i Den gamle By. Det var et
markant grafisk arbejde med byens to tårne,
Rådhusets og Domkirkens, placeret som
søjler i et byvåben omkring vores logo.
LANDSGILDETING
2011
Dette års logo er tegnet
af arkitekten og
billedkunstneren Jörg
Kerchlango, gennem
mange år fremtrædende
medarbejder på vores Arkitektskole.
Kerchlango er ikke i tvivl. Århus er en
moderne farveglad by, om ikke verdens, så
dog landets midte markeret med bollen over
å’et.
Logo’et er skabt før den lokale strid om
bollen. Den er der i dag nogen, der vil
af med. Nogen er også et flertal i byrådet
inklusive borgmesteren Nikolai Wammen,
der mener, det er nemmere for udlandet at
kommunikere med os uden boller. Byrådet
laver alle kommunens officielle skilte om i
en fart. De har ikke tilsvarende beføjelser,
når det gælder os andre og vores bolle-å.
Århus gamle navn Aros betyder simpelthen
å-munding, og Wammen har næppe planer
om, at vi skal til at skrive å med aa. Men
Spørg Århus - og ham selv. Han dukker op
og deltager i åbningen af landsgildetinget.
På gensyn i Århus
den 16. - 18. september 2011
Stakladen, hvor kammeratskabsaftenen
kommer til at finde sted
11
Foto: Uffe Jørgensen

12
Gilderne og de andre
Selvom verden er kriseramt, støtter danskerne stadig SOS
Børnebyerne. Antallet af børn, der får hjælp fra danskerne, er
mere end fordoblet siden 2007.
Den overvældende støtte til arbejde
er den allerbedste gave, vi
kunne få på SOS Børnebyernes
60-års fødselsdag, som blev fejret
i 2009. I løbet af seks årtier er
organisationen vokset ud fra stifteren
Hermann Gmeiners grundtanker.
Sådan arbejder vi
SOS Børnebyerne er omdrejningspunkt og kraftcenter for alt,
hvad SOS Børnebyerne gør. En børneby bliver børnenes hjem
og består af 10-15 huse, hvor de forældreløse og sårbare børn
bor i familier med op til 10 børn og en SOS-mor. SOS-moderen
er uddannet i barnepleje, husholdning, hygiejne og støtte til
traumatiserede børn. Store teenagere flytter videre til et SOSungdomshus,
en slags kollegium, hvor de unge lærer at klare sig
selv, mens de gør deres uddannelse færdig.
Børnebyerne indeholder også SOS-lægeklinikker, skoler og børnehaver,
der er åbne for lokalbefolkningen.
Det bedste for et barn er at vokse op sammen med sine forældre,
hvis forældrene har fysiske og psykiske ressourcer til at tage sig
af barnet. Men selve SOS-børnebyen kan ikke gøre noget for at
hjælpe de børn, der bor i meget sårbare familier. Eneste alternativ
til at efterlade barnet i en fortvivlet situation har tidligere været at
bryde familien op og modtage barnet i en børneby.
Derfor har SOS Børnebyerne udviklet forebyggende familieprogrammer
og socialcentre. Erfaringerne viser, at få år i et
familieprogram kan få selv meget dårligt fungerende familier
på fode igen, og at det kan gøres væsentlig billigere, end hvis
familien falder fra hinanden, og børnene må flytte ind i en SOSbørneby.
Vi kan altså hjælpe flere for de samme penge, og vi når
længere ud i lokalsamfundet, hvor vi samarbejder tæt med lokale
organisationer og myndigheder.
Et lille lån, vejledning, skolepenge, medicintilskud, mad eller
adgang til en børnehave betyder, at familier kan undgå at trække
børnene ud af skolen eller forlade dem for at tjene penge til
mad. Familierne er altid selv med til at tage beslutningerne, og
støtten gives tidsbegrænset, så alle er klar over, at der skal gøres
en indsats.
Børnerettigheder
”Vi fik ikke mad. Vi gik på gaden og tiggede. Den oplevelse
og følelse mindes jeg meget tydeligt. Det var i den periode,
vi fik kontakt med SOS Børnebyerne. Jeg husker klart den
første dag i SOS-børnebyen. Det var så rart. Vi fik tøj og
noget at spise. Jeg er fra en meget lav kaste, så jeg husker
især, at min nye SOS-mor ville have mig med ud i køkkenet.
Jeg kunne slet ikke tro det, for det må man ikke, når man
er lav-kaste. Men i SOS-børnebyen lever man ikke efter
kastesystemet. Alle er lige,” fortæller Ranjita fra Nepal. Hun
er 27 år og tidligere SOS-barn.
Uddannelse
Sakhina er fra Bangladesh. Da hendes mand døde, var
hun alene tilbage med fem børn. Uden uddannelse og
uden at kunne læse og skrive kunne hun kun få job
som husholderske. Det er usikkert og dårligt betalt, og
hun kunne ikke få pengene til at slå til, heller ikke til
børnenes skole. Sakhina kom med i SOS Børnebyernes
familieprogram, som nu betaler for børnenes skolegang, så
Sakhina ikke skal efterlade børnene alene og kan koncentrere
sig om at skaffe mad på bordet. ”Mine børn skal have en
uddannelse, så de kan få bedre muligheder for at klare sig,
end jeg har fået,” siger Sakhina.
Konkret hjælp til f.eks. sundhed
Da Durand fra Burundi var seks måneder gammel, mistede
han sin mor. En venlig ældre nabokone tog sig af drengen,
men kræfterne rakte ikke så langt som viljen, og da Durand
var to år, flyttede han ind i en SOS-børneby. Durand var
underernæret, hostede og kunne ikke stå eller gå uden hjælp.
Han var også meget indesluttet. Durand blev modtaget
med åbne arme af seks SOS-søskende og en SOS-mor og
fik hjælp på SOS-lægeklinikken. Gradvist blev drengen
rask, lærte at gå og tale. Han begyndte at smile og lege som
andre børn, og i dag er han nysgerrig og elsker blomster og
farver. Han leger ivrigt med sine SOS-søskende og er endda
begyndt at drille dem lidt.
60 år der viser, at det nytter
VISION: Alle børn skal have mulighed for at vokse op i en
familie, som giver dem kærlighed og tryghed – i en verden, der
respekterer barnets rettigheder.
MISSION: SOS Børnebyerne skaber trygge familier for forældreløse
og sårbare børn. Vi hjælper børnene til at forme deres
egen fremtid. Vi forebygger, at børn bliver alene ved at støtte
sårbare familier og bidrage til lokalsamfundets udvikling.
At blive overladt til sig selv er det værste, et barn kan opleve. For
at kunne udvikle sig har alle børn brug for en tryg base og nogle,
som holder af dem. Derfor giver SOS Børnebyerne forældreløse
og sårbare børn en familie og et kærligt hjem, så de selv kan
skabe sig en fremtid. SOS Børnebyerne arbejder i 132 lande og
har fokus på udvikling af det enkelte barn, sårbare familier og af
lokalsamfundet.
SOS Børnebyerne Danmark er en ikke-erhvervsdrivende fond
og medlem af den internationale paraplyorganisation SOS
Kinderdorf International, som har hovedkontor i Innsbruck,
Østrig.
SOS Børnebyerne i Danmark har kontor i København og arbejder
med programmer, fundraising og information. Som en del af SOS
Børnebyernes internationale paraplyorganisation er vi med til at
fastlægge den overordnede internationale strategi, som også SOS
Børnebyerne i Danmark følger.
SOS Børnebyerne er uafhængig af politiske og religiøse interesser
og hjælper altid børn med udgangspunkt i det enkelte barns
behov.
Læs mere på www.sosbornebyerne.dk
13

Spejdere i kamp for klimaet
Af Julie Fink, De grønne pigespejdere
Da FN holdt klimatopmøde i Mexico i november,
var en flok unge spejdere med til at
sætte dagsordenen.
Jeg kæmpede mig vej gennem snemasserne,
som netop havde ramt Danmark, da jeg en
tidlig novembermorgen skulle med flyet fra
Kastrup. Snart befandt jeg mig med tørklædet
om halsen højt hævet over det sneklædte
landskab og kurs mod den eksotiske badeby
Cancun på Mexicos østligste spids - rammen
for FN’s 16. klimatopmøde - COP 16.
Det var andet år i træk, jeg skulle deltage i
FN’s klimatopmøde som en del af WAGGGS’
internationale delegation. Ovenpå den store
skuffelse i København i 2009 var mine forventninger
til et resultat denne gang noget
mindre. Men sommerfuglene i maven var lige
så store, da hjulene ramte mexicansk asfalt, og
jeg steg ud i en mur af fugtig varme. Gad vide
hvem de andre piger i delegationen er? Hvilke
politikere løber jeg mon ind i denne gang? Og
vil det lykkes os at få indflydelse?
Man kan spørge sig selv, hvorfor WAGGGS
vælger at sende 16 unge piger til Mexico for
at mænge sig med alle jakkesættene ved en
konference som denne. Et af svarene er, at vi
i spejderbevægelsen har 100 års erfaring med
at passe på miljøet og derfor er en betydelig
spiller i kampen mod global opvarmning. Et
andet er, at WAGGGS med sine 10 millioner
kvindelige medlemmer fordelt over hele
verden er verdens største kvindeorganisation.
Og selvom de færreste ved det, er det faktisk
kvinderne, der rammes hårdest af det skiftende
klima. Syv ud af ti fattige i verden er
kvinder, og det er først og fremmest dem, der
kommer til at sulte, når høsten slår fejl på
grund af tørke eller oversvømmelse. Vi rejste
altså til Mexico for at repræsentere kvindernes
stemme under forhandlingerne, men i kraft
af vores alder talte vi også på vegne af alle
verdens unge. Alle i delegationen var mellem
18 og 25 år og det gjaldt også rigtig mange
af de andre NGO-repræsentanter. Det er
vores generation, som kommer til at mærke
konsekvenserne af de beslutninger, som politikerne
tager i klimaforhandlingerne i dag
og derfor mener vi, at ungdommen har et ord
14
at skulle have sagt.
Men hvordan bliver man overhovedet hørt, i
forhandlinger som disse, hvor alle lande har
deres egen dagsorden? En metode er at mødes
ansigt til ansigt med de ansvarlige politikere.
Det lykkedes i den grad for Trine G. H.
Thomsen fra Det Danske Spejderkorps og
mig, da vi fik et møde med Klima-, Energi-
og Ligestillingsminister Lykke Friis i stand.
Lykke Friis var meget lydhør, og vi fik god
tid til at fremlægge vores synspunkter. Vi
viste hende blandt andet vores udkast til
artikel 6 i klimakonventionen, som skulle
på forhandlingsbordet dagen efter. Artikel
6 handler om uddannelse af unge inden for
klima, herunder non-formal education som
jo er vores flagskib i spejderbevægelsen. For
os er det vigtigt, at betydningen af denne
form for uddannelse bliver anerkendt i
konventionen, og at der bliver afsat penge til
området. Ministeren var heldigvis helt med
på vores pointer. Som hun sagde: “Jeg har jo
altid sagt, at de evner, jeg har inden for ledelse
,er grundlagt i min tid som spejder.”
Stik imod alle forventninger nåede politikerne
til enighed om artikel 6 ved næste
dags forhandlinger, og det udkast som blev
vedtaget, var stærkt påvirket af vores og de
andre ungdomsorganisationers input. Det
er første gang i klimatopmødets historie, at
det er sket, og det var en stor sejr for vores
delegation.
Jeg havde nærmest stadig sand mellem tæerne,
da jeg landede i sneen i Kastrup igen,
efter en hektisk uge under den mexicanske
sol. Da jeg mødte mine medstuderende næste
morgen og fortalte, hvor jeg lige havde været
fortsættes side 24 .....

Ferieophold i Falkely
- for beboere fra Røde Kors Centeret, Grenaa
Af Lisbeth Nikolajsen, GIM i Grenaa
I Grenaa Gildet startede vi Brobygning til
Røde Kors Opholdscenteret i februar 2010.
I et samarbejde med en frivillig koordinator
fandt vi blandt andet frem til 2 indsatsområder
for asylansøgere på centeret.
En gang om ugen er vi ca. 5 kvindelige
gildebrødre, der på skift støtter op om
kvinder, der har lyst til at sy samt til socialt
samvær.
Vi blev enige om at tilbyde udlån af vores
hytte i Grenaa, som er placeret tæt ved skov
og vand og har plads til 18 personer, samt
bakke op om en uges ferieophold.
Allerede dagen før ankomst havde vi været på
indkøb og fyldt op med mad i Falkely. Der
var taget hensyn til hvilke lande, vore gæster
kom fra.
Mandag er vi benådet med rigtig dansk
sommervejr, det er højt solskin. Det gode
vejr varer ved hele ugen. Hen på formiddagen
ankommer 18 glade, unge mænd i 20 års
alderen. Der bliver liv og glade dage, da
de unge har medbragt musik fra deres
hjemlande. Dagen går med hygge, badning i
havet, gåture, snak, diverse spil som fodbold,
ketcher, pilespil, store mikadopinde m.v. Vi
får lækker frokost og griller vores kylling om
aftenen med hjælp fra de unge. Der bliver
god snak omkring forberedelsen af maden,
herunder skrabning af kartofler og opvask på
dansk maner! Alle hygger sig, og alle måltider
foregår i det fri. I løbet af dagen, bliver der
megen snak blandt de unge i deres køjerum.
Tirsdag skifter vi de 18 unge mænd ud med
6 unge mænd op til godt 30 års alderen.
Vi bliver noget skuffede, da vi havde fået
melding om ca. 18. Vi får alligevel en rigtig
god dag. Der er stor succes med at bade, vi
har udeliv og griller om aftenen. Fra frokost
og til sent aften får vi besøg af en voksen
spejder, Jens Peter - til stor glæde for såvel de
unge som for os. Om aftenen har vi bål, og
der bliver sunget på flere sprog. Denne dag
blev der snakket meget, da alle de unge kan
tale engelsk og flere en del dansk. Der er god
humor og indbyrdes forståelse.
Onsdag bliver anderledes, end vi havde aftalt,
da huset skulle være fyldt med kvinder
og børn fra onsdag til fredag. De melder fra
allerede om tirsdagen.
Dagen holdes derfor som Åben Dag. 4 af
de unge mænd, der kom tirsdag, vil meget
gerne blive i Falkely, de har slet ikke lyst til
at komme derfra. Fra Ebeltoft Centeret kom
besøg af nogle lærerstuderende med 2 børn.
Fra Grenaa kom ca. 15 mænd, kvinder og
børn. Der blev pludselig travlt med fuldt
hus til frokost og kaffe. Der blev leget, badet,
hygget og snakket. De fleste tog hjem om
eftermiddagen.
Om aften var vi 5 voksne beboere og flere
frivillige til grill og hygge. Snakken gik lystigt,
og der blevet også tid til at bade i havet. Vi
sagde farvel til de sidste hen på aftenen. Vi
får lukket af og sagt godnat med mange
oplevelser og minder i bagagen. Vi afslutter
ferieopholdet denne aften.
Torsdag er der flittige gildebrødre, der rydder
op og gør rent.
I løbet af ugen får vi besøg af et ægtepar, der
er gildebrødre, de giver et godt nap med,
hvilket var en stor hjælp.
Vi havde hjælp af en frivillig, der nu har
fået asyl i Danmark. Han kunne tale med
alle beboere - samt tale dansk og var med os
mandag og tirsdag. Det kunne vi ikke have
undværet.
Der var yderligere en frivillig hjælper fra Røde
Kors alle dage, hun brugte megen tid på at
køre for beboerne.
Vi fik megen tak fra vores gæster, flere var
rørte ved afskeden og gav udtryk for, at de
havde fået en oplevelse for livet! Det har vi
også, selvom det gik anderledes, end vi havde
planlagt, så må opholdet siges at have været
en succes, som vi ser tilbage på med glæde.
Vi ser frem til, hvad vi kan tilbyde næste
sommer, og om der er flere gildebrødre, der
har lyst til at deltage.
15

Sct. Georgs Parken i Brørup
Af Hilmer Baun Nielsen, Hærvejens Sct. Georgs Gilde, formand Sct. Georgs Parken
I 1996 var der her i bladet en omtale af Sct.
Georgs Fondens og Hærvejens Sct. Georgs
Gildes byggeri af ældrevenlige boliger i Brørup.
Dette var en ny aktivitet i forhold til
børnehaver og kollegier. Der blev opført 2
boliger med i alt 22 lejligheder til indflytning
1. oktober 1996.
Hvordan gik det så?
Det er i dag meget attraktivt at bo i Sct. Georgs
Parken - dels på grund af et socialt miljø
dels boligernes placering. Sct. Georgs Parken
er placeret i bymidten tæt på jernbanen, og
nærmeste nabo er en dagligvarebutik, biblioteket
og en nyanlagt bypark med gode
gangstier og sportsaktiviteter.
Vi har for tiden en venteliste på 37, og der
betales et årligt gebyr for at være med.
Byggeriet er udført i henhold til loven om
almene boliger, og området er derfor styret
inden for snævre rammer. For Sct. Georgs
Fonden var det da også et nyt lovområde,
så i starten var der mange cirkulærer og love,
der skulle læses og indpasses i vore regler og
politikker.
I 2003 skete så det uheldige, at Sct. Georgs
Fonden gik i betalingsstandsning, og vi stod
pludselig helt uden hjælp, dog blev vi lovet,
at Pernille måtte færdiggøre regnskabet for
2003.
Vi fik lavet en aftale med Boligkontoret
Danmark om, at de skulle overtage administrationen
fra 1. januar 2004, og senere er vi
blevet medlem af Boligkontoret, som administrerer
ca. 27.000 lejemål i Danmark, og
kompetencen er derfor i orden.
I 2003 var vi 5 fra Hærvejens Sct. Georgs
Gilde, der inviterede beboerne til banko en
søndag eftermiddag en gang hver måned i
vinterhalvåret. Vi køber nogle små gevinster,
16
Fra gildebror til gildebror
og Else bager kager til kaffen. Arrangementet
giver et lille overskud, som vi efterfølgende
bruger på en forårstur i maj måned, hvor
Hærvejens gildebrødre kommer med biler, og
vi kører ud i det blå ad de små veje og nyder
de nyudsprungne træer og buske. Vi ender
altid et sted med fælles kaffebord og lagkage.
Vi har siden 2003 fortsat bankospillet, men
det er nok samværet, der trækker mest, vi
synger et par sange, og så snakkes der - og
snakken er fortsat efter bankospillet - man
mødes på terrasser eller foran huset og
snakker - kort sagt man kommer hinanden
ved. Derudover er der god tilslutning til den
årlige generalforsamling og julefrokost.
Udsendt fra landsgildekontoret
indtil 10.1.2011:
4.11.2010
Indkaldelse af forslag til temaer på
DistriktsForum 2011.
Udsendt med mail til DGM.
20.12.2010
Program for DistriktsForum 2011.
Udsendt med mail til DGM.
21.12.2011
Evaluering af handleplan.
Sendt med mail til alle
ledelsesmedlemmer med mailadresse.

Kan du huske?
Spejdermuseet er kommet i besiddelse af de
to emblemer, der er vist på billederne.
Sct. Georgs-nålen (den lille th) er af zink,
og jeg an-tager, at det er en krigsudgave,
da man un-der besættelsen meget sjældent
fremstillede emalje, men det vil jeg gerne
havde be-kræftet.
Emaljemærket (den store tv) er identisk
med vedhænget til ridderskæftet, der blev
afskaffet i 1946, men det har hvid bund med
Sct. Georg og Dragen i rødt. Mærket er også
præget på bagsiden.
Jeg vil gerne have oplyst, hvilken funktion
dette emblem havde.
Med venlig hilsen
Peter Kjær, Randkløve Allé 102 st.
2770 Kastrup, telefon 32 50 08 35
Immigration/integration
Af Anne Marie Hansen, Internationalt Udvalg
Over dette emne holdt Østjysk Distriks- og
Århus Stadsgilde fælles Fellowship Day den
25. oktober 2010.
Vor foredragsholder, Hüseyin Arac, fortalte
om egne oplevelser fra første møde med
Danmark som 16 årig op til i dag, hvor
Hüseyin er midt i halvtresserne. Hüseyins
far bad ham komme til Danmark og arbejde
på fabrik, som mange voksne indvandrere
gjorde dengang. Hurtigt fik han det danske
sprog lært, og et ønske om at komme videre
- blandt andet som tolk - blev muligt.
Hüseyin taler perfekt dansk og har tilegnet
sig og forstår den danske humor. Der kom
mange pudsige episoder og gode oplevelser
frem fra de sidste 40 år, ligesom vi også fik
en god forståelse for de vanskeligheder, som
nydanskere kan komme ud for. Spørgelysten
var stor efterfølgende, og Hüseyin gav gode
og uddybende svar.
En meget spændende aften som kan anbefales.Hüseyin
kan findes via hjemmeside
www.arac.dk og her kan også læses uddybende
om uddannelse og tillidshverv.
Madsnedkeri
Af Astrid Wiig, Værløse Gildet
Medhjælpere (M/K) søges til køkkenet på
Spejderfestival 2011.
I perioden 1. - 6. august har vi brug for hjælp
til forberedelse og servering af måltiderne til
deltagerne på sommerens store spejderfestival
på Houens Odde Spejdercenter ved Kolding.
Festivalen arrangeres fortrinsvis af KFUMspejderne,
men har deltagere fra alle spejderkorps
samt udenlandske og lokale gæster
- vi forventer 500-1000 deltagere.
Vi er en gruppe gildebrødre, som er i gang
med planlægning af opgaven.
Der er meget du kan være med til - både i
festivalugen, i ugen forud (pionerugen) og i
dagene efter. Erfaringer med planlægning er
også af værdi. Vi har brug for dig.
Vi håber på mange medhjælpere, som vil
bidrage til at peppe måltiderne op, så alle
får masser af energi til en god og anderledes
festival.
Læs om festivalen på: www.spejderfestival.dk
Vær med og få en god oplevelse. Skriv til os
på madsnedkerne@spejderfestival.dk
17

To nye bøger om Sankt Georg
Af Erling Agergaard
I over to år har jeg arbejdet med Sankt Georg,
og det er der kommet to bøger ud af,
en for voksne og en for børn. I begge bøger
afdækker og begrunder jeg forbindelsen
mellem ham og spejderbevægelsen samt bl.a.
Sankt Georgsordenen.
Helgenlegender har i mange år vakt min
interesse, men jeg må indrømme, at Sankt
Georg er noget særligt. Hans legende er både
inciterende og gruopvækkende, men den indeholder
også et stort antal arketyper, som
altid vil tale til mennesket. Alligevel har den
katolske kirke uden held forsøgt at fjerne ham
fra helgenlisten, eftersom der ikke eksisterer
drager. Derfor har jeg navnlig i voksenbogen
bestræbt mig på at forklare dragekampen
historisk, litterært, psykoanalytisk og navnlig
ikonografisk. For det er en evig kamp, og
derfor kan jeg så godt lide skulpturen foran
FN-bygningen i New York, hvor dragen er
dannet af to missiler, et fra USA og et fra
USSR. Selv kalkmaleriet af dragekampen i
Århus domkirke viser en ny drageunge i hulens
åbning.
Det er klart, at legenden om Sankt Georg
handler om idealer. Han ikke bare udfører
en heltemodig gerning, men vigtigere er
det, at han afslår belønningen for sin dåd.
Det er ikke sjældent, at navnlig piger bliver
lidt skuffede over, at han takker nej til både
den smukke prinsesse og det halve kongerige,
men i begge bøger bliver det fremhævet, at
Georg er ridder, endda verdens første, som på
guddommelig foranledning skal befri os fra
verdens ondskab.
Børnebogen er mere som en roman. Den
er en fri, allegorisk gendigtning af legenden
set fra børnehøjde, men med dragen som
omdrejningspunktet. Med alle effekter! Den
kan læses af både børn og voksne. Børn
læser den gribende og umulige dragekamp
og identificerer sig med de børn, der hver
dag er vidner til, at unge piger og drenge
efter lodtrækning ofres til dragen. Voksne
vil tage udgangspunkt i den ydre, usynlige
fjende, besættelsesmagten, og hvordan denne
fører folk sammen i et fællesskab på kryds af
18
Der hviler en forbandelse over byen. Uden for
bymuren er der en forfærdelig drage, som hver
dag kræver én af byens unge. Man løser problemet
ved at trække lod, og alt går gnidningsfrit
– lige til den dag, da loddet rammer kongens
egen datter.
Men heldigvis er hjælpen – i skikkelse af en
ung ridder – nær. Han tager kampen op mod
dragen. Men hvordan ender det? Kan han ene
mand klare den frygtelige og grådige drage?
Bogen er en smuk gendigtning af den gamle
myte om Sankt Jørgen og dragen.
ISBN: 978-87-91867-38-5
klasseskel, køn og alder, men erfarer ligesom
børnene, at befrielsen ligger i handlingen, for
det er værre at vente på ulykken end at sidde
midt i den.
Byens folk bestemmer, at de ikke vil vænne
sig til, at en af byens unge dagligt skal
ofres til overmagten, men efterhånden
glider lodtrækningen og drabet ind i en
dagligdag. Dette stof er inspireret af en
af vore store, landsdækkende aviser, der
bragte en artikelserie om den svindende
nyhedsinteresse for drabet på unge danske
soldater i Afghanistan. Jo, vi vænner os
skam til, at unge ofres til en uudgrundelig
skæbnemagt, hvad enten den består af krig
eller en ny drage!
Endelig beskriver legenden, hvordan vi selv
kan blive ramt af den bestemmelse, man
selv iværksætter. Kongen udfærdiger dekretet
om lodtrækningen, men da loddet falder på
hans egen datter, må den samlede befolkning
fortælle ham, hvordan reglen må gælde for
alle. Kongens idé om udsættelse og befrielse
bliver han selv fanget af.
Jeg håber med begge bøger, at den gode fortælling
kan oplives, især hvis den har et stort
budskab.
Sankt Georg og dragen, Forlaget Alfa, 152 s.,
189 kr., illustreret i s/h og farver
Dragen og ridderen, forlaget Cadeau 76 s.,
148 kr., flot illustreret af Kim Dalsgaard
Erling Agergaard Dragen & Ridderen

Opslagstavlen
Lejlighed i Sydfrankrig
I Perpignan tæt på Middelhavet
og den spanske grænse.
Lejligheden er 120 kvm beregnet til
2-5 voksne, ikke velegnet til børn.
3.500 kr. pr. uge incl. forbrug.
Sidste annonce, så noter tlfnr./mail
Kontakt Grethe Lis og Gert Nielsen på
telefon 0033 4 6862 2442 (vinter) eller
mobil 5122 3650 (sommer).
alternativt g-l.gm.nielsen@mail. tele.dk
Henne strand
Ferielejlighed 50 kvm udlejes.
200 m fra Vesterhavet
velegnet til max. 4 personer.
Fri adgang til indendørs svømmebassin
Pris: 2.200 kr./uge alt inkl.
Henvendelse til Erik Poulsen
tlf. 75 72 40 43 efter 17 eller
KirstenSchaldemosePoulsen@gmail.com
Erik Pontoppidan
2. Gilde Nykøbing F.
havde
65 års gildejubilæum
den 3. december 2010
På grund af snevejret blev
jubilæumsreceptionen med gildehal
aflyst og flyttet til
lørdag den 5. marts 2011
i Nykøbing F.
Program
Kl. 13.00 Gildehal i Pigespejderhuset
Poul Martin Møllers Vej 6A.
Kl. 14.00 Reception med buffet i
KUDU-hytten
Poul Martin Møllers Vej 6B
Pris pr. kuvert til receptionen 65 kr.
Tilmelding til GM Mona Jacobsen
mona.jacobsen.mail@gmail.com
eller telefon 43 45 85 28
inden den 26. februar 2011
Gruppetur til Læsø
Meget rummeligt sommerhus
4 store værelser + anneks
udlejes privat
Mindre sommerhus udlejes ligeledes.
Se beskrivelse www.klokkeblomstvej.dk
Gl. Skagen
Dejligt 6 personers sommerhus nær
strand med 3 soveværelser
udlejes hele året fra 1.900 kr. pr. uge.
For yderligere information
tlf. 98 44 43 57, 53 29 59 06
19

20
1. halvår
2011
Søndag den 20. februar 2011, Besøg på Museet Psykiatrisk Hospital i Aarhus
Søndag den 13. marts 2011, Vandring omkring Gammelstruplejren og Birksø
Søndag den 3. april 2011, Tur til Granslev Ådal
Onsdag den 25. maj 2011, Planlægningsmøde
Lørdag den 28. maj 2011, 15 års jubilæumstur til Clasonsborg
Søndag den 19. juni 2011, Vandretur i Silkeborg Østerskov
Søndag den 14. august 2011, Vandretur ved Tirsbæk Gods ved Vejle
Nærmere oplysning kontakt
Leif Stilling ellestilling@live.dk
Kirsten Hartmann hartmann.silkeborg@mail.dk
1. halvår
2011
Lørdag den 5. februar, Hagenskov, Ebberup
Søndag den 20. marts, Ø-havsstien Fjellebro - Syltemaen
Lørdag den 16. april, Hindsgavl parktur og Gals Klint
Søndag den 8. maj, Kerteminde Syd
Tirsdag den 24. maj, Aftentur til Hoffmanns Gave med guide og vandretur
Tirsdag - torsdag 14. - 16. juni, Hotel Ballumhus, Mandø, marsken, Rømø og Ribe
Tirsdag den 9. august, Aftentur til Landkildegård med mad over bål
Kontakt
Ulla Vittrup 65 95 89 84 eller
Bent Andersen 62 62 19 17
1. halvår
2011
Lørdag den 12. marts (eftermiddagstur), 20-års jubilæumstur på Gendarmstien
Lørdag den 30. april (eftermiddagstur), Abkær Mose og Immervad
Lørdag den 14. maj (heldagstur), Historisk forårsvandring i Aabenraaskovene
Lørdag den 18. juni (heldagstur), Vandring ad Hærvejen mellem Vojens og Jels
Se også www.naturlaug.dk
Kontakt Troels og Kirsten Olesen, tlf. 74 68 53 43

70 år
65 år
60 år
50 år
40 år
Jubilæer
25 år
Nye gildebrødre
Bramming
21

Esbjerg
1. Fredericia
3. Fredericia
Greve-Solrød
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne Marie Hansen
Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten
Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com
Jytte M. Vester
Nordhackstedter Str. 9, D-24980 Schafflund, Tyskland
Tlf. +49 46 39 10 53, jytte-v@arcor.de
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk
Svea Brüsshaver
Molsvej 61, 8410 Rønde
Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
22
3. Haderslev
Hadsten
Kerteminde
1. Kolding
3. Kolding
Kursusudvalget (KU)
Formand Sten Frost (LGUS)
Jeanette Pilt Ulriksen
Birkevej 14, 8660 Skanderborg
Tlf. 62 62 58 62, pilt@privat.dk
Iben Sahl
Åvangen 80, 8444 Balle
Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Lone Erkmann (LGM)
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)

Maribo
Nykøbing Sjælland
Præstø
Frimærkebanken
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@privat.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
else-harry@sudergaard.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGM)
3. Slagelse
2. Vordingborg
Fredslyset
Koordinator Kiss Messmann, Græsvangen 20,
9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
Dansk Flygtningehjælp
Lone Erkmann (LGM)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Vakant (LGL)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Vakant (LGL)
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Paula Mikkelsen (LGS)
Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.
23

..... fortsat fra side 14
kiggede de undrende på mig. ”Var du til klimatopmøde i
Mexico i går? Er der virkelig allerede klimatopmøde igen?”
Ligesom rigtig mange andre danskere troede de, at klimatopmødet
i København var en éngangsforestilling, og
at COP 15 stod for noget med Copenhagen... Men klimaforandringerne
er en konstant trussel, som vi alle bliver
nødt til fortsat at forholde os til. COP 16 endte med et
resultat, der er bedre, end hvad nogen havde turdet håbe på,
men som desværre slet ikke er ambitiøst nok til at bremse
den globale opvarmning. Derfor bliver vi nødt til at blive ved
med at kæmpe for klimaet, og min deltagelse ved COP 16
har lært mig, at denne kamp ikke er forgæves. Som spejder
kan du rent faktisk gøre en forskel.
Læs mere om min tur på bloggen
www.julietilcop16.com
Narkolauget
Af Ebbe Kaysen, formand for Narkolauget
Narkolauget har holdt temadag om narkomisbrug på Vestfyns
Efterskole med 31 elever - Danmarks mindste Efterskole.
2 clean narkomaner fortalte
om deres liv før og
efter deres kontakt med
stoffer. Bagefter var eleverne
delt op i 2 hold,
hvor de var alene med de
clean. Eleverne har på den
måde mere frihed, da der
ikke er voksne til stede, og
spørgelysten var stor, hørte jeg bagefter.
Jeg talte bagefter med flere elever, og alle var enige om, at det
var meget oplysende at høre om narkomanernes oplevelser
- men samtidig også rystende.
Forstander Marie Klit fortalte, at det ikke var sidste gang,
der blev afholdt temadag om narkomisbrug på Vestfyns
Efterskole.
Dette arrangement med så få elever
kunne kun afholdes grundet gildernes
tilskud til Narkolauget.
Vor ild er tændt
for kampen mod narkotika