2005.05.18%20Fokus.pdf

FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 1 

Dansk Skoleforening for Sydslesvig 

Fokus 

på de danske børnehaver 

og skoler i Sydslesvig 

Redaktionskomite: 

Per Gildberg 

Michael Oetzmann 

Anders Molt Ipsen 

Redaktion og layout: 

Erich Kneiding 

Rungende ja til 

nyt gymnasium 

og flere fællesskoler 

JARUPLUND. Stemningen 

var euforisk, da Fællesrådet 

mødtes ekstraordinært 

på Jaruplund Højskole i 

sidste uge for at tage stilling 

til A.P. Møller Fondens 

tilbud om at forære det 

danske mindretal et nyt 

gymnasium i Slesvig. 

Gaven blev modtagt med 

største taknemlighed, og et 

enigt fællesråd vedtog at 

sende en takkeresolution 

til skibsreder Mærsk Mc- 

Kinney Møller. 

Hvis alt går efter planen, 

kan det første spadedstik 

til det ny gymnasium 

Tak til Mærsk 

Mc-Kinney Møller 

Vi, forældre til børn i de 

danske skoler, der er 

forsamlet ved Skoleforeningensfællesrådsmøde 

i Jaruplund den 9. juni 

2005, vil gerne give 

udtryk for vor store 

taknemmelighed og 

dybtfølte glæde over, at 

»A.P. Møller og Hustru 

Chastine Mc-Kinney 

Møllers Fond til almene 

Formaal« har besluttet 

at ville bygge et nyt 

gymnasium for det danske 

mindretal i Sydslesvig. 

Siden begyndelsen af 

1980-erne er forslaget 

om etablering af et 

yderligere gymnasium 

fra tid til anden blevet 

fremført som et ønske 

blandt Skoleforeningens 

forældre, men ingen har 

troet det muligt. Og nu, 

ganske uventet, får vi af 

A.P. Møller Fonden tilbudt 

en fællesskole med 

gymnasieoverbygning, 

der skal bygges i Slesvig. 

Det vil give vore 

børn og unge markant 

forbedrede vilkår i dagligdagen 

og nye uddannelsesmuligheder.Der- 

måske tages allerede næste 

sommer. 

Fællesrådet satte ved 

samme lejlighed det sidste 

punktum bag den igangværende 

strukturændring i 

mindretallets skolevæsen. 

På grundlag af sidste 

måneds forældreafstemning 

i Flensborg-området, 

hvor næsten 80 pct. stemte 

for, blev det enstemmigt 

vedtaget, at der skal oprettes 

op til fire fællesskoler i 

Flensborg. Dermed er 

Sydslesvig nu inddelt i seks 

fællessskole- og to gymnasie 

distrikter. mere side 4 

udover vil det være med 

til at løse de meget store 

og akutte pladsproblemer 

på Duborg-Skolen. 

Som forældre ved 

Dansk Skoleforening for 

Sydslesvig er vi meget 

bevidste om, at De, hr. 

Mærsk Mc-Kinney Møller, 

og Deres far, A.P. 

Møller, i høj grad har 

været med til at befordre 

den positive udvikling, 

som de danske børnehaver 

og skoler har 

gennemløbet i de seneste 

mange år, hvor 

mindretallet er blevet 

bredere rodfæstet uden 

for Flensborg. 

Vi siger tak for den 

usædvanlig flotte gave, 

der på bedste vis vil 

være med til at skabe 

forandring med perspektiv 

for vore børn og 

unge mennesker og for 

det danske mindretal i 

Sydslesvig. 

Jaruplund, den 9. juni 

2005 

På Fællesrådets vegne 

Sign. Lone Schuldt 

formand for Dansk Skoleforening 

for Sydslesvig 

www.skoleforeningen.de 

Amt fjerner kørselstilskud 

Tilskud. CDU-flertallet 

i Slesvig- 

Rendsborg Amt har 

med et pennestrøg 

sløjfet en mere end 

25 år gammel aftale 

med Skoleforeningen 

om frivillige tilskud 

til den danske elevkørsel. 

FLENSBORG. - Så er søndagstalernes 

tid forbi og 

hverdagen vendt tilbage i 

Sydslesvig, siger en bitter 

skoledirektør Anders Molt 

Ipsen til oplysninger om, at 

CDU-flertallet i Rendsborg-Egernførde 

Amt har 

vedtaget at fjerne alle tilskud 

til den danske elevkørsel 

i amtet samtidig 

med, at der indføres brugerbetaling 

i den offentlige 

tyske skoletransport. 

Beslutningen blev truffet 

bag lukkede døre på et møde 

i økonomiudvalget 

(Hauptausschuss) i sidste 

uge og behøver ingen formel 

godkendelse i selve 

amtsrådet, da det drejer sig 

om et mindre beløb - lidt 

over 32.000 euro. 

Det er mange penge for 

Skoleforeningen, men 

skoledirektøren er især rystet 

over fremgangsmåden. 

Skoleforeningens ledelse 

måtte læse i lørdagsvisen, 

at der var et eller andet i 

gære i Rendsborg. Da var 

beslutningen trufffet, men 

ikke gjort officielt endnu. 

Amtet har på intet tidspunkt 

så meget som varskoet 

Skoleforeningen om, 

at der var nedskæringer i 

vente, selv om amtsrådet 

gennem længere tid har 

haft et sparekatalog fra 

amtets embedsmænd liggende 

på sit bord. 

Uhørt behandling 

- Det er en uanstændig og 

helt uhørt behandling, vi er 

udsat for, siger en vred 

skoledirektør Anders Molt 

Ipsen. 

- Sådan kan man ikke 

omgås hinanden. Alle andre 

her i regionen ved, at vi 

til en hver tid er samarbejdsvillige 

og altid forsøger 

at finde en konstruktiv 

løsning. Sådan som 

amtet agerer, er vi på vej til 

et mod hinanden i stedet 

for et med hinanden. 

Skoleforeningens ledelse 

er ifølge Molt Ipsen parat 

til at tilslutte sig amtets 

kommende brugerbetalingsordning 

på fem euro 

pr. elev om måneden, hvis 

mindretallets elever til 

gengæld må benytte amtets 

skoletransportsystem på lige 

fod med de tyske elever. 

Den ide falder dog ikke i 

god jord hos CDU-flertallet 

i Rendsborg-Egernførde 

amtsråd. 

- Eleverne fra de danske 

skoler er ikke omfattet af 

lovbestemmelserne om offentlig 

skoletransport. Det 

må det danske mindretal 

selv klare, siger gruppeformand 

Ilse Hochheim til Fokus. 

- Der er noget, der hedder 

ligestilling og ligebehandling 

af mindretallene i 

Slesvig-Holsten. 

Ingen forpligtelser 

- Det har overhovedet intet 

med sagen at gøre. Dansk 

Skoleforening er et privat 

foretagende, som amtet ikke 

har nogen som helst lovbefalede 

forpligtelser over 

for. Vi giver heller ikke 

kørselstilskud til andre 

privatskoler. 

Efter hvad Fokus erfarer, 

har SPDs fem medlemmer i 

økonomiudvalget forgæves 

prøvet at tale Skoleforeningens 

sag. 

Alle indvendinger blev 

fejet af bordet af CDUs ot- 

te medlemmer med en bemærkning 

om, at mindretallets 

ærinde ikke er ligemen 

fortrinsbehandling. 

- I forhold til amtets 

samlede skolekørselsbudget 

på 5,5 mio. euro er de 

32.000 euro til Skoleforeningen 

så latterligt lille et 

beløb, at man kan have sine 

mistanker om CDUflertallets 

bevæggrunde, 

siger SPDs gruppeformand, 

Ramona Wissemann 

til Fokus. 

Rådgiver beklager 

Den slesvig-holstenske regerings 

ny mindretalsrådgiver, 

Caroline Schwarz 

(CDU), beklager beslutningen 

over for Fokus, men siger, 

at det er amtsrådets 

suveræne afgørelse, som 

hun hverken kan eller vil 

blande sig i. 

Kørselsleder Henning 

Wietz fra Skoleforeningens 

tekniske afdeling oplyser, 

at Skoleforeningen sidste 

år brugte 867.000 euro på 

befordringen af 538 danske 

kørselselever i Rendsborg- 

Egernførde Amt. Heraf gik 

de 180.000 euro til chaufførlønninger. 

Amtet ydede 

godt 32.000 euro i frivilligt 

tilskud. 


Årets student rent 1-tal 

Største årgang 

nogensinde 

FLENSBORG. Studenterårgangen 

2005 er den 

største nogensinde i Duborg-Skolens 

over 80 år 

gamle historie. 

Rektor Ebbe Rasmussen 

kunne dagen før de danske 

årsmøder sætte huen på ikke 

mindre end 161 glade 

studenter. 

Om to år udklækker Duborg-Skolen 

formentlig 

endnu flere studenter, idet 

den kommende 12. årgang 

er på 205 elever. 

Årets bedste student er 

Jakob Wilm fra Skovby 

(Schuby), der på billedet 

bæres i triumf af sine studenterkammerater 

ved den 

traditionelle reception i det 

danske generalkonsulats 

have. 

Han scorede et rent 1-tal 

(i Danmark 13), skarpt forfulgt 

af Sonja Feuerhake 

fra Harreslev, der bestod 

med 1,1. Gennemsnitskarakteren 

lå på 2,58. Dumpeprocenten 

på 3. Der var 

fem, der ikke bestod. 

Jakob Wilm vil læse til 

læge i København, når han 

har aftjent et års civiltjeneste 

i Tyskland. 

Sonja Feuerhake ved 

endnu ikke, hvad hun vil 

bruge sit fine studentereksamen 

til. Hendes umiddelbare 

fremtidsplaner er et 

halvt års humanitært arbejde 

i Afrika.

Fokus 



NÅR SAMARBEJDET omkring den brede 

basis i mindretallets to store organisationer, 

Skoleforeningen og Sydslesvigsk 

Forening nu intensiveres, drejer 

det sig ikke kun om at rekruttere 

flere medlemmer til SSF. Det handler 

også om at formidle kulturforeningens 

store og vigtige engagement i 

vore skoler og børnehaver til forældrene. 

En indsats, der igennem adskillige 

år har givet vores unger både 

sprogligt og visuelt den første indgang 

til dansk teater og musik og sikkert 

også lægger op til, at nogle børn 

senere i livet vil benytte sig af SSFs 

mangfoldige kulturudbud. 

DET KAN kun styrke begge organisationer, 

hvis Skoleforeningens medlemmer 

- altså forældrene og selvfølgelig 

også medarbejderne - samtidig 

er medlemmer af Sydslesvigsk Forening. 

EN AKTIV henvisning til Sydslesvigsk 

Forenings arbejde, når forældrene 

første gang møder op i børnehaven 

eller skolen for at tilmelde deres 

børn er en vigtig brik i bestræbelser- 

Karen Hansen overtager lederstillingen på Vanderup 

Danske Skole pr. 1. august 

FLENSBORG. Skoleforeningens styrelse 

har udnævnt to nye skoleinspektører og en 

ny børnehaveleder i henholdsvis Slesvig, 

Vanderup og Tønning. 

På Gottorp-Skolen i Slesvig overtager 

den hidtidige viceskoleinspektør ved Jes 

Kruse-Skolen i Egernførde, Peter Olesen 

Müller, pr. 1. august roret efter Orla Møller, 

som går på pension efter 36 år i Skoleforningens 

tjeneste. 

Ansat i Skoleforeningen i 25 år 

Peter Müller, der er 49 år, er læreruddannet 

fra Kolding Seminarium. Han har 

været ansat i Skoleforeningen siden 1980. 

De første syv år underviste han på Kaj 

Munk-Skolen i Kappel. I august 1987 skiftede 

han til Jes Kruse-Skolen, hvor han i 

ne på at øge SSFs medlemstal. Vi 

ved da også, at rigtigt mange af Skoleforeningens 

medarbejdere i forve- 


Vigtigt samarbejde 

Michael Oetzmann, medlem af Skoleforeningens 

styrelse 

Fra Egernførde til Slesvig. Peter Müller, ny inspektør på 

Gottorp-Skolen fra 1. august 

efteråret 2000 blev udnævnt til viceskoleinspektør. 

Gottorp-Skolens ny leder er gift og har 

to børn. Familien bor i Flækkeby og har 

ingen planer om at flytte. 

Lønligt håb 

- Vi bor jo i et smørhul, og til Slesvig er der 

ikke langt, siger Peter Müller, som glæder 

sig til sit ny job i det lønlige håb, at Gottorp-Skolen 

alligevel får lov til at beholde 

hjælpeskoleafdelingen, efter at A.P. Møller 

Fonden nu har besluttet at opføre en ny 

dansk fælles- og gymnasieskole i Slesvig. 

Det har ellers været planen at flytte hjælpeskoleafdelingen 

til Hiort Lorenzen-Skolen. 

På Vanderup Danske Skole tager den 43- 

årige lærer Karen Hansen pr. 1. august 

over efter Peter Sindberg, der har ledet 

skolen siden 1977 og nu går på pension. 

Læreruddannet i Flensborg 

Karen Hansen har en tysk læreruddannelse 

fra universitetet i Flensborg. Hun blev 

færdig i 2001 og har lige siden været ansat 

på skolen i Vanderup. Karen Hansen stammer 

fra Rendsborg og er på det nærmeste 

opvokset på Ejderskolen, hvor hendes far 

var lærer. Hun er gift og mor til tre børn. 

Familien bor i Eggebæk. 

I Tønning Børnehave på Ejdersted er 

den 47-årige pædagog Veronika Jørgensen 

blevet fastansat som leder pr. 1. juni. 

Hun har været konstitueret i stillingen 

siden november sidste år, da børnehavens 

jen gør en stor indsats på dette område. 

Hertil har Skoleforeningen 

sammen med Sydslesvigsk Forening 

udarbejdet forskelligt informationsmateriale, 

som generelt skal gøre 

forældrene opmærksom på arbejdet 

i mindretallet. 

DET ENE ER, at Skoleforeningen nu 

stiller en platform til rådighed for at 

udbrede kendskabet til Sydslesvigsk 

Forenings arbejde. Det andet er, at 

SSF selv må gøre en ekstra indsats 

på distrikts- amts- og landsplan og 

benytte sig af denne platform ved 

f.eks. at tale kulturorganisationens 

sag på forældremøder og større arrangementer 

i skolesammenhæng. 

DET BØR STÅ klart, at aktiv medleven 

i det danske mindretal ikke standser 

ved at have sine børn i Skoleforeningens 

institutioner. Til samhørighed 

og identifikation med danskheden i 

Sydslesvig hører i mine øjne også 

medlemskab i Sydslesvigsk Forening. 

MICHAEL OETZMANN 

mere side 5 

Veronika Jørgensen. fastansat som leder af Tønning Danske 

Børnehave pr. 1. juni 

Nye ledere i Slesvig, Vanderup og Tønning 

navnkundige leder gennem 35 år Jytte Engelbrecht 

gik på pension. 

Uddannelse i moden alder 

Veronika Jørgensen stammer fra Flensborg 

og har i en årrække arbejdet som 

børnehavemedhjælper i Husum, inden hun 

for fem år siden fik mod på at tage en 

pædagoguddannelse på Aabenraa Seminarium. 

Hun blev færdig i 2003 og kom i efteråret 

samme år til Tønning. Børnehaven er 

normeret til 60 børn. 

Veronika Jørgensen er gift og bor lige 

uden for Hatsted nord for Husum. 

Erich Kneiding

Fokus 



Sprogdebat. Skoleforeningenssprogog 

optagelsespolitik 

er god nok og behøver 

ingen ændringer, 

mener det store 

flertal blandt skolernes 

og børnehavernes 

samarbejdsråd. 

FLENSBORG. - Vi har 

gjort nogle lærerige erfaringer 

og er kommet til den 

erkendelse, at der ikke er 

brug for ændringer i vor 

hidtidige sprog- og optagelsespolitik. 

Det siger skoledirektør 

Anders Molt Ipsen og børnehaveinspektør 

Birgit 

Messerschmidt efter grundige 

drøftelser med repræsentanter 

fra samarbejdsrådene 

og lederne ved 

samtlige 49 skoler og 57 

børnehaver. 

Skoledirektionen har lige 

siden sidste efterår gennemført 

et større stykke 

udredningsarbejde for at 

kortlægge sprog- og optagelsespraksis 

i Skoleforeningens 

institutioner for at 

se, om der skulle være et 

bredt ønske om at indføre 

en gradueret sprogpolitik. 

Anledningen var sidste 

års dimissionsfest på Duborg-Skolen, 

hvor studenternes 

to festtalere brød 

med traditionen og slog 

over i tysk. Det affødte en 

livlig offentlig debat, hvor 

der blev sat spørgsmålstegn 

ved, om den gængse 

sprog- og optagelsespolitik 

er i overensstemmelse med 

Skoleforeningens vedtægter. 

De siger klart og tydeligt, 

at forenings- og institutionssproget 

er dansk, og 

at Skoleforeningens virksomhed 

er en del af det 

danske folkeliv i Sydslesvig. 

Praksis kortlagt 

Styrelsen tog debatten til 

sig og iværksatte en kortlægning 

af, hvordan sprogpolitikken 

håndhæves i 

praksis i de enkelte institutioner. 

Samtidig blev der 

fremsat forslag om at indføre 

en gradueret sprogpolitik, 

der i en overgangsperiode 

er imødekommende 

over for forældre, der er 

ved at lære dansk. Senest 

fra 5. klassetrin skulle forældremøder 

mv. foregå på 

dansk. 

Forslaget om en sådan 

gradueret sprogpolitik er i 

løbet af det seneste halve 

år blevet drøftet på en lang 

række møder med ledere og 

medarbejdere samt skolernes 

og børnehavernes fo- 

På møderne med institutionernes 

samarbejdsråd 

fik skoledirektionens repræsentanter 

en række 

tilskyndelser til en forbedring 

af Skoleforeningens 

sprogpolitik. 

• Samarbejdet mellem 

børnehave og skole om 

sprogpraksis og holdninger 

skal praktiseres mere 

bevidst. 

rældrerepræsentanter, og 

konklusionen var langt de 

fleste steder, at det ville 

være et tilbageskridt i forhold 

til gældende sprogpraksis. 

Skoledirektionen har udmøntet 

tilbagemeldingerne 

fra skolerne og børnehaverne 

i diagrammer, og de 

viser, at 80 procent af forældrerepræsentanterne 

og 

institutionslederne er imod 

en lempelse af sprogkravene 

til forældrene. 15 procent 

kan tilslutte sig forslaget, 

mens fem procent 

mener, at der bør tages 

hensyn til tysktalende forældre 

under hele skoleforløbet. 

Dansk fremherskende 

Diagrammerne viser også, 

at kontakten til forældrene 

langt de fleste steder overvejende 

foregår på dansk. 

Især i børnehaverne bliver 

der dog taget hensyn til 

ikke danskkyndige forældre 

i den forstand, at eksempelvisforældremøderne 

ofte foregår to-sproget, 

dog med hovedvægt på 

dansk. 

- Der er ikke tale om en 

videnskabelig undersøgelse, 

men den viser en klar 

tendens, understreger Anders 

Molt Ipsen og Birigt 

Messerschmidt. 

- I de senere år og i den 

offentlige debat har vi jo 

altid kun hørt yderstandpunkterne, 

og vi ville gerne 

have et indtryk af, hvordan 

den »normale« sprogpraksis 

er. Nu har vi fået fastslået 

en hovedtendens og 

kan føle os sikre på, at det 

danske sprog er en naturlig 

del af arbejdet i vore skoler 

og børnehaver. Det må 

være det afgørende. 

Sidste års sprogdebat har 

haft den positive effekt, at 

mange skoler og børnehaver 

har taget deres egen 

praksis op til overvejelse, 

og på møderne blev der da 

også fremsat mange gode 

forslag om, hvordan tingene 

kan gøres bedre, fortæller 

skoledirektøren og børnehaveinspektøren. 

For at få et sammenligningsgrundlag 

blev alle 

møder med forældrerepræsentanterne 

og institutionslederne 

gennemført 

efter samme mønster. Der 

blev alle steder stillet de 

samme spørgsmål, som så 

efterfølgende blev kategoriseret 

i et afkrydsningsskema. 

Saglig debat 

- Vi kørte ikke rundt med 

løftede pegefingre eller fiskede 

efter svar, der passede 

i vort kram. Vi var meget 

bevidste om, at der skulle 

tages en generel og saglig 

debat. 

Skoledirektionen har altid 

været påpasselig med at 

sende klare signaler til lederne 

om, at Skoleforeningens 

vedtægter skal tages 

alvorligt. 

Der bør i givet fald siges 

fra over for forældre, der 

udelukkende vælger dansk 

skole eller børnehave af alternative 

pædagogiske 

grunde, uden at have et øn- 

ske om at være en del af det 

danske mindretal. 

Under møderne fik Anders 

Molt Ipsen da også det 

klare indtryk, at der bliver 

ført meget grundige optagelsessamtaler 

med nye 

forældre. De lades i hvert 

fald ikke i tvivl om, hvad 

de går ind til, og hvad der 

forventes af dem. 

Generel forståelse 

- Blandt de deltagende forældre 

synes der at være en 

forståelse af, at de ved indmeldelsen 

også siger ja til 

at blive en del af mindretallet, 

siger han. 

Skoledirektionens 

repræsentanter oplevede 

flere gange at blive spurgt, 

om man kun var andenrangs 

medlem af mindretallet, 

når man kun delvis 

magtede det danske sprog. 

- Det er selvfølgelig sindelaget, 

der er det afgørende. 

Men da sproget nu en 

gang er nøglen til forståelse 

af dansk kultur, bør vi 

nok gøre en endnu mere 

målrettet indsats for at få 

forældrene til at lære 

dansk og deltage i mindretalslivet, 

siger skoledirektør 

Anders Molt Ipsen og 

børnehaveinspektør Birgit 

Messerschmidt. 



Nej tak til gradueret sprogpolitik 

Almen holdning til 

sproggraduering 

I alt 11 børnehaver og 

fem skoler - de fleste af 

dem ligger i yderdistrikterne 

- går ind for 

en gradueret sprogpolitik 

frem til 5. klassetrin. 

Fire skoler og en 

børnehave (gult afsnit - 

Nej 2 ) mener, at forslaget 

ikke er vidtgående 

nok. Der bør tages hensyn 

til tysktalende forældre 

gennem hele skolegangen, 

synes de. 

• Tilbud om danskkurser 

om formiddagen 

• Se kritisk på danskkursernes 

kvalitet 

• Mere avancerede 

danskkurser for viderekomne 

(f.eks. filmforevisning 

med efterfølgnde diskussion) 

• Dispensation fra kravene 

til deltagertal ved 

Nej 1 sprogpolitisk tilbageskridt 

Nej 2 der bør tages hensyn til forældrene 

igennem hele skolegangen 

Anders Molt Ipsen og Birgit Messerschmidt sonderede 

holdningen til sprogpolitikken ude i marken. 

Tilskyndelser til en bedre sprogpolitik 

danskkurser i yderområderne 

• Få indarbejdet danskkurser 

i lærernes timeplaner 

• Flere drøftelser om 

mindretallet som helhed 

med forældre og elever 

• Være mere efterspørgende 

og opfølgende over 

for forældre, der ikke 

overholder deres forpligtelse 

til at lære sig dansk 

• Introduktionskursus 

for forældrene om mindretallet 

• Styrke det folkelige arbejde 

med gode sproglige 

ledere i mindretallets 

øvrige organisationer 

Sprogpraksis i skolerne 

Sprogprakis i børnehaverne

Fokus 



Ja tak. Enigt fællesråd 

tog imod A.P. 

Møller Fondens gave 

med største taknemmelighed 

og vedtog 

samtidig oprettelse 

af fællesskoler for 

Flensborg-området. 

JARUPLUND. Ifølge Skoleforeningens 

vedtægter 

skal der en beslutning fra 

Fællesrådet til for at kunne 

at oprette en ny skole. Derfor 

var forældrerepræsentanterne 

i slutningen af 

sidste uge indkaldt til ekstraordinært 

møde for at 

tage stilling til A.P. Møller 

Fondens generøse tilbud 

om at forære det danske 

mindretal en ny nøglefærdig 

fælles- og gymnasieskole 

i Slesvig, 

At det blev et rungende 

ja, ledsaget af stående applaus 

og en takkeresolution 

til skibsreder Mærsk Mc- 

Kinney Møller, kommer 

næppe bag på nogen. Som 

et fællesrådsmedlem udtrykte 

det: Hvem kunne da 

også finde på at sige nej til 

så storslået en gave. 

Ved samme lejlighed satte 

Fællesrådet det sidste 

punktum bag den igangværende 

strukturændring i 

mindretallets skolevæsen. 

På grundlag af sidste 

måneds forældreafstemning, 

hvor næsten 80 pct. 

stemte for, blev det enstem- 

migt vedtaget, at der også 

skal oprettes fællesskoler 

for Flensborg og omegn. 

Dermed er Syslesvig nu 

inddelt i seks fællessskoledistrikter. 

Selv om nyheden om et 

dansk gymnasisum nr. 2 i 

Sydslesvig efterhånden er 

nogle uger gammel, forløb 

mødet i en euforisk stemning. 

- Meddelelsen fra A.P. 

Møller Fonden vil gå over i 

historien. Det er en virkeligt 

storslået gave, sagde 

Skoleforeningens formand, 

Lone Schuldt, som samti- 


Rungende ja til nyt dansk 

gymnasium og flere fællesskoler 

Fællesrådet vedtog enstemmigt oprettelsen af et nyt gymnasium i Slesvig og op til fire fællesskoler i Flensborg. 

De danske tilskud er sikre 

JARUPLUND. På 

Fællesrådets ekstraordinære 

møde forleden 

blev der spurgt 

bekymret til 

driftsøkonomien omkring 

det kommende 

ny gymnasium i Slesvig. 

JARUPLUND. Skoleforeningens 

formand, Lone Schuldt, 

meddelte på det ekstraordinære 

fællesrådsmøde forleden, 

at det ny fællesråd samles til 

sit første møde lørdag den 22. 

oktober på Jaruplund Højskole. 

Anneliese Schaefer, Duborg- 

Skolen, foreslog i den forbindelse, 

at mødet bliver udvidet 

til en hel arbejdsweekend. 

Mange forældrerepræsentanter 

har svært ved at finde 

ud af Skoleforeningens elektroniske 

konferencesystem 

(IDA), og så kunne arbejdsweekenden 

passende bruges 

til bl.a. oplæring, mente 

hun. 

Lone Schuldt syntes det var 

en udmærket ide, men den 

endnu siddende styrelse havde 

ikke mandat til at træffe en 

- Er de danske driftstilskud 

langtidssikret, 

eller har vi kun den 

nuværende regerings 

ord for, at den danske 

stat vil dække ekstraudgifterne, 

spurgte 

Harald Boelmann fra 

Harreslev. 

- Når statsministeren, 

undervisningsministeren 

og Seksmandsudvalgets 

formand siger, 

at tilskuddet er permanent, 

så kan vi ikke 

tro andet, svarede 

skoledirektør Anders 

Molt Ipsen og tilføje- 

Ønske om arbejds-weekend 

sådan beslutning. 

Det måtte det ny fællesråd 

afgøre. Hvis der var stemning 

for det på oktober-mødet, ville 

de: 

- I 1920 var der en, der 

lovede mindretallet: I 

skal ikke blive glemt. 

Det løfte er blevet 

holdt til den dag i dag. 

Lone Schuldt syntes, at det kunne være en god ide med arbejdsweekend. 

Men det måtte det nyvalgte fællesråd afgøre. 

der blive arrangeret et to dages 

møde i februar, lovede hun. 

dig takkede den danske regering 

og Seksmandsudvalget 

for, at den danske 

stat har erklæret sig rede 

til at dække de ekstra 

driftsudgifter, Skolefore- 

Fællesrådets ja til 

et gymnasium nr. 2 

og fællesskoler i 

Flensborg medfører 

en grundlæggendeforandring 

af det 

sydslesvigske skolelandskab. 

Så snart det ny 

gymnasium og alle 

fællesskoler på 

plads, vil Sydslesvig 

blive opdelt i to 

gymnasie- og sek 

sfællesskoledistrikter, 

som der 

ikke er noget valg 

imellem. 

Det betyder, at 

eleverne i de nordvestligeskolekredse 

efter 6. klasse 

fortsætter på fællesskolen 

i Læk, 

eleverne i Slesvig- 

Rendsborg-Egernførde 

området tilsvarende 

i Slesvig 

osv., osv. 

Forældrene på 

Sild får som de 

eneste frit valg 

mellem Læk og og 

Flensborg. Eleverne 

på Før vil også 

fremover være tilknyttet 

Flensborg. 

Grænsen mellem 

de kommende to 

gymnasiedistrikter 

går fra Bredsted 

skolekreds ved 

vestkysten over til 

ningen får ved oprettelsen 

af yderligere et gymnasium. 

Styrelsesmedlem for 

Slesvig-området, Randi 

Kuhnt, berettede, at Slesvig 

syder af begejstring. 

- Alle hos os er pludselig 

begyndt at få visioner. Biblioteket, 

SdU (Sydslesvigs 

danske Ungdomsforeninger), 

alle går rundt og 

drømmer. Ja selv vore tyske 

venner siger, hold da fast 

mand, det er jo helt fantastisk, 

sagde hun. 

Ordstyrer Mette Holst 

Jensen tildelte sig selv ordet 

for at skrue tiden tilbage 

til første halvdel af 

1990erne, da Jes Kruse- 

Skolen i Egernførde blev 

Sydslesvigs allerførste fællesskole: 

- Allerede dengang 

drømte vi om et gymnasium 

i Slesvig. Nu er drømmen 

blevet virkelighed. 

Det er en dejlig dag i dag. 

Skoledirektør Anders 

Molt Ipsen var ikke mindre 

euforisk: 

- Gaven fra A.P Møller 

Fonden er prikken over 

i’et. Den skaber også større 

ligestilling inden for mindretallet, 

idet gymnasieelever 

fra yderområderne 

fremover får en kortere 

skolevej og ikke behøver at 

bo på ungdomskollegium. 

Han mindede om, at gaven 

samtidig medfører et 

stort ansvar. 


Sydslesvigs nye skoledistrikter 

Sådan kommer de nye skoledistrikter til at 

se ud i fremtiden. 

Kappel ved østkysten. 

Elever nord 

for denne grænse 

fortsætter efter 

fællesskolen på Duborg-Skolen, 

som 

bliver omdannet til 

fællesskole med 

gymnasieoverbygning. 

Elever syd for 

denne skillelinie 

skal fremover på 

det ny gymnasium i 

Slesvig, der ligeledes 

vil huse en fællesskole.

Fokus 



Skoleforeningen og 

SSF går hånd i hånd 

Samarbejde. Fælles 

hvervekampagne 

blandt forældrene 

skal skaffe flere 

medlemmer til SSF. 

FLENSBORG. Der var engang, 

da man ikke kunne 

have sit barn i dansk skole 

eller børnehave uden samtidig 

at være medlem af 

mindretallets kulturorganisation 

SSF - Sydslesvigsk 

Forening. 

Men tvangsmedlemskabets 

tider er forbi, og det 

har SSF kunnet mærke i de 

senere år. Efterhånden som 

de gamle trofaste medlemmer 

kommer op i årene, er 

medlemstallet begyndt at 

skrumpe faretruende ind. 

Det har fået advarselslygterne 

til at blinke på Flensborghus. 

- Hvis vi kommer under 

de 10.000 medlemmer, bliver 

vort kulturelle arbejde 

alvorligt svækket, frygter 

SSFs næstformand, pastor 

Jon Hardon, Vesterland. 

Han står i spidsen for et 

nyoprettet hverveudvalg, 

som søger at vende udviklingen 

ved hjælp af en 

målrettet hvervekampagne 

blandt Skoleforeningens 

medlemmer. 

Fælles ansvar 

- Forældrene udgør et stort 

medlemspotentiale. Hvis vi 

kan få fat i dem, er vi godt 

kørende, siger Jon Hardon. 

Det vil Skoleforeningen 

gerne give en hjælpende 

hånd ved bl.a. at give SSF 

udstrakt mulighed for at 

synliggøre sig selv i børnehaverne 

og skolerne. 

- Det er en selvfølge, at vi 

gør vort til at styrke SSFs 

folkelige fundament. Vi har 

et fælles ansvar for, at 

mindretallet overlever og 

ikke efterhånden bliver assimileret 

i flertalsbefolkningen, 

siger Skoleforeningens 

næstformand, Per 

Gildberg, Flensborg. 

Skoleforeningen og SSF 

har bl.a. aftalt at dele udgifterne 

til en velkomstpakke 

til nye forældre med 

infomationsmateriale om 

mindretallet og en særlig 

hvervefolder fra SSF. End- 

Forældrene har en moralsk 

forpligtelse til at 

deltage i mindretallets 

kulturelle liv. Ingen har jo 

tvunget dem til at sende 

deres børn i dansk børnehave 

og skole, mener 

næstformændene i Skoleforeningen 

og SSF. 

- Ved at se passivt til fra 

sidelinien uden at identificere 

sig med dansk kultur 

og sindelag, svigter de 

deres egne børn, som de jo 

SSF og Skoleforeningen har et fælles ansvar for, at mindretallet overlever, mener de to 

organisationers næstformænd Jon Hardon (tv.) og Per Gildberg, 

Skoleforeningens velkomstpakke til nye forældre vil bl.a. 

indeholde denne hvervefolder fra SSF. Hvert amtsdistrikt 

har sin egen lokale forside. 

Moralsk forpligtelse 

har truffet et valg for, er 

Per Gildberg og Jon 

Hardon enige om. 

Mange forældre er formentlig 

slet ikke klar 

over, hvor meget mindretallets 

kulturorganisation 

gør for deres børns kulturelle 

dannelse . 

Det er bl.a. SSF, der arrangerer 

og finansierer de 

populære børneteaterforestillinger 

i skolerne og 

børnehaverne. Ca. 40 fo- 

restillinger om året til en 

gennemsnitspris på omkring 

500-700 euro. 

Det er også SSF, der 

står for skolekoncerterne 

og Sønderjyllands Symfoniorkesters 

gratis familiekoncert 

i Det tyske Hus 

i Flensborg. 

SSFs formål er at udbrede 

og pleje det danske 

sprog, at værne om og 

fremme dansk og nordisk 

kultur og at drive folke- 

videre får SSF mulighed 

for at foretage direkte 

medlemshvervning på eksempelvis 

forældremøder i 

børnehaverne og skolerne, 

ligesom Skoleforeningen er 

rede til at videregive nye 

forældres adresser til SSF, 

forudsat forældrene giver 

skriftlig tilladelse hertil. 

Den tyske databeskyttelseslov 

er nemlig meget 

striks på det punkt i modsætning 

til den danske registerlovgivning. 

Hårdt benarbejde 

- Det bliver hårdt benarbejde, 

forudser Jon Hardon. 

Men det er tvingende 

nødvendigt, hvis vi skal 

kunne bevare vort folkelige 

fundament. 

Han håber på stor opbakning 

fra lærerne og 

pædagogerne til hvervekampagnen. 

Mange af dem 

gør jo i forvejen en utrolig 

stor indsats for mindretallets 

kulturliv, påpeger 

SSFs næstformand. 

- Det er en langsigtet 

proces, som Skoleforeningen 

kun kan være interesseret 

i vil lykkes, siger Per 

Gildberg. 


ligt dansk virke i Sydslesvig. 

Det sker bl.a. ved at 

arrangere koncerter, teaterforestillinger,kunstudstillinger 

og meget mere. 

Endvidere udfører 

Sydslesvigsk Forening en 

del socialt og humanitært 

arbejde især for de ældre. 

Medlemskabet koster 

20 euro om året eller 1,67 

euro om måneden. Det 

svarer til prisen for otte 

cigaretter. 


Til alle fag 

GRATIS 

AVISER 

I UGE 45 

I anledning af gymnasiereformen 

inviterer de danske dagblade 

alle hf- og gymnasieelever 

til at fordybe sig i virkeligheden 

uden for skolen 

Hvem er med? 

Lokale, regionale og 

landsdækkende dagblade 

Hvem kan få gratis aviser? 

Alle klasser på hf, stx, hhx og htx 

Hvor mange aviser? 

Max. 3 klassesæt á 30 stk. pr. klasse 

Hvordan gør man? 

Bestil aviserne på 

www.aiu.dk 

fra den 6. juni til 7. oktober 2005 

Avisen i Undervisningen 

Pressens Hus 

Skindergade 7, 1159 Købenavn K 

Telefon 33974000 

Nærmere oplysninger kan endvidere indhentes 

hos Skoleforeningens medarbejder 

Georg Buhl på telefon (0461) 50 45 117

Fokus 



Tak til 

sponsorerne 

Eleverne fra Gustv 

Johannsen-Skolens 

8. realklasse b takker 

følgende sponsorer: 

Peter Kragelunds 

Mindefond, IC Møller-fonden, 

Gårdejer 

Larsens Mindefond, 

SSH, NordplusJunior, 

Nordkontakt samt 

Gustav Johannsen- 

Skolens forældrefond. 

Uden deres gavmilde 

bidrag havde 

klasserejsen til Island 

ikke kunnet lade sig 

gennemføre. 

Tørfisk kan 

jeg godt 

undvære 

Islands vigtigste erhverv 

er fiskeri. I året 

1993 så fangst-skalaen 

ud som følger: 

940.000 tons lodder, 

240.000 tons 

torsk, 110.000 tons 

sild, 108.000 tons 

rødfisk, 80.000 tons 

sej, 75.000 tons skaldyr 

og 40.000 tons 

kuller. 

Det vil så sige, at de 

selvfølgelig spiser en 

hulens masse fisk, 

især torsk og rødfisk. 

De spiser også 

tørfisk som en snack 

ind imellem, især 

børnene. Tørfisk er 

bare saltet og tørret 

fisk, og det skal 

været meget lækkert, 

men for mig er det ikke 

virkelig noget. Jeg 

er ikke sådan en fiskeelsker-type. 

På trods af det fik 

jeg mig selv til at spise 

råt hvalkød, og jeg 

må tilstå, at det faktisk 

ikke en gang 

smagte dårligt, men 

endda lidt af oksekød. 

I Island har jeg også 

smagt fårekød, 

som faktisk var det 

dejligste kød, jeg nogensinde 

har spist, 

Det smagte bare ekstremt 

godt. 

Jeg kunne også 

konstatere at islændingene 

spiser meget 

fast food fra Mc Donalds, 

Subway m.m. 

Så derved ser vi, at 

selv om at øen Island 

ligger meget langt 

væk fra Europa og 

Amerika, er de da ikke 

bagud med deres 

madkultur. 

Lukas Lausen 

PRIVATVFOTOS 

Eleverne fra R8b på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg tilbragte en uforglemmelig 

uge i Islands smukke natur. Nr. 3 fra venstre klasselærer Jonna Raavad. 

Lige som i vikingernes tid 

Vikingerne levede i 

Island i hundreder 

af år, og den dag i 

dag er der endnu 

meget af den gamle 

vikingeånd at spore. 

Vikingerne havde 

det sikkert altid 

meget hyggeligt. 

De sad ved lange 

borde hver med et 

stort krus mjød og 

meget at spise. Der 

har nok også været 

sang, musik og fortællinger. 

Denne atmosfære 

mærker man 

den dag i dag. I Reykjavik 

findes der 

f.eks en rigtig vikingerestaurant, 

som hedder 

»Fjørugardurinn«, og der 

er plads til 350 mennesker, 

som kan leve og spise som 

vikingerne gjorde det. 

Huset er meget stort og 

har to etager, og der er 

mange trapper, som går op 

og ned. Stolene er betrukket 

med dejligt skind, og 

man kommer til at spise 

med rigtig gammelt vikingebestik. 

Maden serveres på grove 

træplader. Man bliver betjent 

af rigtigt gæstfrie 

folk, som også har gammelt 

vikingetøj på. Overalt 

hænger dejlige billeder og 

træskulpturer, der fortæller 

om vikingernes tid. 

En dag dag skulle vi på en 

tur fra Reykjavik ad en rute, 

som kaldes »Den gyldne 

cirkel«. 

Vi gjorde bl.a. hold ved 

det mest kendte gejserområde. 

En gejser er en springkilde 

fra underjordiske kilder, 

hvor varmt vand springer 

op. Den rigtige »Geysier« 

springer ikke mere, men 

dens lillebror, »Strokkur«, 

lige ved siden af, er meget 

aktiv. Den springer med et 

interval på ca. fem til syv 

minutter. 

Det første vi bemærkede, 

da vi trådte ud af bussen, 

var at der lugtede som rådne 

æg. 

Denne dag var vejret meget 

dårligt. Det regnede og 

stormede. Derfor var vi 

glade for, at det var varmt 

ved gejseren. Vi gik tættere 

»Fjørugardurinn« er en rigtig vikingerestaurant i 

Reykjavik. Vi fik dog moderne mad, men blev underholdt 

på ægte vikingemaner. 

Da jeg var der med min 

klasse efter en hel dag med 

store oplevelser, fandt jeg 

det hyggeligt i det samme, 

jeg trådte indenfor. I indgangen 

stod der et kæmpe 

akvarium, som var fyldt 

med fisk - flot at se på. Alt 

var lavet af træ, som giver 

varme. 

Da vi alle sad oppe ved 

de lange borde, blev maden 

båret ind. Men da vi lever i 

år 2005, fik vi dog mad, 

som var tilpasset til os unge. 

Det var nemlig en kæmpe 

burger med pommes-frites 

og en lækker salat. Der var 

også en dejlig dessert til 

slut. 

Medens vi sad der og 

Ufrivilligt brusebad 

på denne spændende sag, 

og vi stillede os rundt om 

»Strokkur«s hul. Vi ventede 

alle på det store udbrud, 

men da det endelig kom, 

sprøjtede det kun 15 meter 

højt. 

Jeg tog mange gode billeder, 

men jeg ville også have 

havde det rart, 

skete der noget. 

Pludselig 

kom der nogle 

mænd trampende 

op ad 

trappen. Så 

var vi stille, og 

alle fik et 

chok!! 

På engang 

stod der nemlig 

to vikinger 

i midten af 

rummet med 

to økser i 

hånden. De 

råbte højt og 

slog om sig 

med deres 

våben, og klaskede 

dem ned på vores 

borde. 

De truede os med alverden, 

hvis vi ikke spiste op. 

De havde også rigtig gammelt 

vikingetøj på med sko 

af læder og en helt masse 

andre ting. 

Men så begyndte de at 

synge de gamle vikingesange 

for os. Det var meget 

sjovt, men vi kunne jo alligevel 

ikke forstå noget af 

det islandske sprog. 

Kun hvis man hørte rigtig 

godt efter, kunne man 

genkende nogle ord fra det 

danske sprog. 

Til sidst sang vi alle en 

sang, som var meget sjov. 

Jill Bommarius 

et billede så tæt på som 

muligt. 

Jeg gik hurtigt til afspærringen. 

Men jeg var 

ikke forberedt på, at denne 

gejser sprang to gange lige 

efter hinanden. Derfor blev 

jeg så våd, som om jeg stod 

under en bruser med tøj på. 

Selv om vandet var 

varmt, var det ubehageligt 

at stå i dette kolde vejr. 

Men det var en meget 

sjov og spændende oplevelse 

at se et af Islands geologiske 

særpræg. 

Vandet kan sprøjte 20-30 

meter højt. Den højeste 

gejser, som er i Amerika, 

bliver 80 meter høj. 

Dette her var en af de 

bedste ting, som vi har oplevet 

i Island. Man skal selv 

prøve det, når man er i Island. 

Patrick Carstensen 

Gustav Johannsen-elever 

på opdagelsesrejse i Island 

Det hele begyndte i 7. klasse. 

Vores klasselærer, Jonna Raavad, 

spurgte os, om vi ikke 

gerne ville have en venskabsklasse 

i et af de skandinaviske 

lande. Det ville vi gerne. 

Så viste hun os noget materiale, 

brochurer og breve, som 

hun havde fået fra Foreningen 

Norden. Det er en forening, 

som vil udbrede kendskabet 

til de skandinaviske lande. 

Foreningen ser bl.a. gerne, at 

børn i Skandinavien lærer noget 

mere til deres nabolande at 

kende, sådan at de får større 

indblik i hinandens måde at 

leve på, deres geografi og kultur 

ved at skrive sammen og 

evt. besøge hinanden. Vi tilmeldte 

os, og efter et stykke 

tid fik vi svar af Foreningen 

Norden: Vi havde fået en ven- 

Tør du stå nede midt i en vulkan 

? Mange af Islands vulkanudbrud 

er sket i istiden, hvor 

vulkanerne kom i udbrud under 

det kilometer tykke lag af 

is. Islaget har bevirket, at lavaen 

lynhurtigt blev afkølet 

og øjeblikkeligt størknede. 

Så hele Island er af vulkansk 

oprindelse, og landet er 

et af de mest aktive vulkanske 

områder på jorden i dag. Alene 

inden for de seneste to årtier 

har der været omkring 30 

udbrud. 

På vejen op til vores venskabsklasse 

i Dalvik i Nordisland 

stoppede vi op et sted 

for at klatre op til tre vulkankratere. 

Der var endnu sne i 

området, så det var lidt svært 

at komme op til toppen og kigge 

ned i hullet. Nogle af os 

klatrede endda helt ned i bunden! 

Oplevelsen at stå nede i krateret 

var utrolig. Især når man 

tænker på, at der hvor man 

står, sprøjtede der 1000 grad 

varmt lava op af jorden, og det 

Elever nes side 

skabsklasse i Nordisland i en 

lille landsby, som hedder Dalvik. 

Det lød jo spændende,og vi 

øjnede chancen for, at vi 

måske i sidste ende også kunne 

besøge hinanden. Men nu 

skulle vi først i gang med at 

skrive sammen. For overhovedet 

at kunne opnå økonomisk 

støtte til en evt. udvekslingsrejse, 

skulle begge klasser, 

altså vi og dem, komme 

med et forslag til, hvad vi kunne 

lære af hinanden. 

Det er nemlig ikke alle klasser, 

der får mulighed for at besøge 

deres venskabsklasse. Så 

vi kom med ideen om, at vi 

kunne lære dem noget om H.C. 

Andersen, og de kunne fortælle 

os noget om De Islandske 

Sagaer. 

Tør du stå i bunden af en vulkan 

var såmænd ikke så mange år 

siden. Og hvad ville der ske, 

hvis vulkanen i dette øjeblik, 

hvor vi stod inde i den, pludselig 

ville udbryde? Jeg tror ikke, 

at vi ville have en eneste 

Kort tid senere fik vi så besked 

om, at vort forslag var 

blevet accepteret, og nu kunne 

vi begynde at stile mod en 

lejrskole i Island. Så nu skulle 

vi i gang med først at studere 

H.C. Andersen og så begynde 

at sende dem noget materiale 

herom. 

Det skulle alt sendes over 

nettet over det nordiske skolenet, 

som hedder nordskol.org. 

Gennem dette program kunne 

vi blive checket og kontrolleret, 

om vi også virkelig arbejdede 

med projektet. 

Det var ikke altid let at læse 

og skrive det hele, men på en 

eller anden måde gik det alligevel. 

Vi har arbejdet så meget, 

at man næsten allerede 

kunne sige, vi var blevet rigtige 

H.C. Andersen-eksperter! 

chance at overleve. 

Heldigvis gik alt godt, vulkanen 

brød selvfølgelig ikke 

ud, men en eller anden dag vil 

det måske ske igen. 

Island oplevede i1783 det 

Arbejdet var meget hårdt og 

anstrengende, og vi var alle 

spændt på, hvad der skulle ske 

de næste par måneder. Efterhånden 

fik vi også sat en dato 

på vores rejse til Island og til 

islændingenes returbesøg. 

Men ikke kun vi var spændt 

og stresset, også vores lærere, 

Jonna Raavad og Sönke Wisnewski, 

som skulle komme 

med til Island, var spændte. 

Jonna søgte alle mulige fonde 

om penge, fordi det jo ikke 

er så billigt at flyve til Island. 

Den store støtte, som gjorde 

rejsen realistisk, fik vi kun 

70% udbetalt af, inden vi rejste. 

Resten får vi først, når vi 

har skrevet en rapport om det 

hele tilsidst. 

Pia Wicke 

De islandske heste er bare så søde 

I Island så vi overalt, hvor vi 

kom hen de små, godmodige 

islandske heste. I bjergene, 

på lavamarkerne, ved gårdene 

og nogle gange på totalt 

øde steder. I blæst, sne og 

kulde. 

Disse små heste er kun ca. 

140 cm høje, men stærke og 

udholdende. De er meget populære 

som rideheste, fordi 

de er så lette at omgås. Det 

interessante er, at de behersker 

to gangarter mere end 

andre heste, nemlig tølt og 

pass. 

Tølt er lige så hurtig som 

galop, men er nemmere, fordi 

man sidder meget lige i sadlen. 

Tølt er nok den behageligste 

gangart. Pass er meget 

hurtigt, man kan nå op på ca. 

60 km i timen. Men det er ikke 

nemt. 

De islandske heste kom til 

Island i vikingetiden. Vikingerne 

medbragte hestene i 

deres skibe, da de bosatte sig 

i landet. Det var derfor heller 

ikke så store heste, fordi før i 

tiden kunne man jo ikke 

På grund af vejret kunne vi desværre ikke ride ude i naturen. 

Men det var vældig sjovt at prøve pass og tølt. 

transportere så store ting 

med skibe. 

Det er sjovt at tænke sig, at 

de små, islandske heste i lige 

linie stammer fra de oprindelige 

vikingeheste, for det 

blev nemlig forbudt at indføre 

heste allerede få år efter 

de første bosættere. Vi så 

masser af heste overalt i 

landskabet. 

Da vi var oppe i Island, 

havde vore islandske venner 

arrangeret, at vi også fik mulighed 

for at komme ud og ride, 

på grund af vejret desværre 

kun inde i en hal og 

ikke ud i det fri, men det 

gjorde nu slet ikke noget. 

Nogen fra vores klasse 

prøvede at ride for første 

gang. De skulle ride i en indre 

bane, hvor de først blev 

undervist lidt. De klarede det 

meget godt. Selv vom nogle 

var lidt bange for heste, red 

de efter kort tid rigtig godt. 

De andre, som havde mere 

erfaring med heste, skulle ride 

i den ydre bane. Vi fik alle 

ridehjelm på. 

Vi syntes, at det var fantastisk 

at ride på de små heste, 

og det var imponerende, at så 

små heste kan ride tølt og 

pass. Vores klasse prøvede 

også tølt, og jeg tror, at allesammen 

havde det sjovt ! Jeg 

er sikker på, at hvis vi havde 

måttet prøve engang til, så 

havde vi alle sagt JA TAK !!! 

Hvis I engang skulle komme 

til Island SKAL I bare 

prøve at ride på rigtige islandske 

heste ! Det er så dejligt, 

og hestene er så søde. 

Christine Jürgensen 

og Sophie Saur 

mest skæbnesvangre udbrud, 

da vulkanen Laki eksploderede 

og udsendte den største 

kendte lava-mængde i historisk 

tid gennem en 25 km lang 

spalte. Da lavaen sprøjtede op, 

var den over 1000 grader 

varm. Det haglede med aske, 

og de store askemængder og 

svolvskyer skabte en katastrofe 

i landet. 1/5 af befolkningen 

døde, og får- og kvægbestanden 

blev reduceret til en brøkdel 

på grund af ødelagte afgrøder, 

sult og mangelsygdomme. 

Udbruddet gav også koldt 

og dårligt vejr i Europa på 

grund af de kolossale mængder 

af aske og gasser, der blev 

slynget op i atmosfæren. Ved 

vulkanudbrud kommer der 

nemlig svovlskyer, og store 

vulkanudbrud kan betyde, at 

temperaturen falder med over 

hele jorden. Det kan betyde 

kølige somre, dårligt vejr, misvækst. 

Mathias Klingenberg 

og Nick Hüngsberg 

Island har den smukkeste og reneste natur, man overhovedet kan forestille sig, er R8bs 

23 elever enige om. 

Den Blå Lagune skal prøves 

Den Blå Lagune 

er et af de 

spændende fænomener, 

man absolut 

skal have 

oplevet i Island. 

Ikke kun fordi 

det er videnskabeligt 

bevist, 

at,mineralerne i 

vandet giver en 

sundere og 

pænere hud, men 

også fordi man 

rigtig kan slappe 

af. 

Der kommer ca 

1000 tons vand 

op hver time. Det 

er op til 40 grader varmt. 

Det er fascinerende at føle, 

at vandet f.eks er 38 graders 

varmt, og at luften er 

–13 grader. Når man kommer 

op af vandet, er man 

helt overrasket over, at der 

er så koldt. Det tænker 

man slet ikke på, når man 

er i lagunen. 

Man må aldrig glemme 

shampoo, fordi det 

mineralagtige og saltholdige 

vand gør håret stift. Når 

Da vi besøgte Husavik 

hvalmuseum, var vejret 

dejligt. Himlen var blå, og 

solen skinnede på den hvide 

sne. 

Da vi ankom, førte en ansat 

os rundt og fortalte om 

de enkelte hvaler. F.eks. at 

kanorcahvalen kan svømme 

op til 34 km i timen, og 

at den, når den er voksen. 

vejer ca. 209 tons, og at den 

kan dykke 40 m. dybt. 

Hvalbestanden i verden er 

desværre svindende i dag. 

Der var en masse spændende 

ting, man kunne gå og 

kigge på. De havde et 

akvarium, hvori der var en 

dværghval. Der var også en 

babyhval, som man havde 

taget ud af den døde mor. 

Der en hel afdeling i museet 

om Keiko eller »Free 

Willy«, som jo var islænding. 

Da filmene endelig var 

blev lavet færdige, satte de 

den fri i Atlanterhavet, 

men den svømmede til 

Norge, hvor den kedede sig 

ihjel! 

Det gjorde den naturligvis 

ikke, men det er en lille 

spøg, islændingene laver 

for at drille nordmændene. 

En dag, da vi havde 

man er i Den Blå Lagune, 

kan man hurtigt komme til 

at glemme tiden, fordi det 

er så nydeligt og dejligt ligesom 

f.eks om morgen under 

dynen, og man gider 

simpelthen ikke at gå op af 

vandet. 

Den Blå Lagune er virkelig 

pure luksus, og det er en 

af de masser af oplevelser, 

jeg personligt aldrig vil 

glemme, når jeg tænker på 

Island. 

Godt nok en oplevelse 

været på tur med 

venskabsklassen, fik vi at 

vide, at man havde fanget 

en hval i vores lille havn i 

Haugenes, og at vi godt 

måtte komme og kigge på 

den. 

Da vi kom, havde de allerede 

skåret hvalen i store 

stykker, og lagt kødet ned i 

store, gule plastikkasser. 

Der blev den skyllet. Stykkerne 

lå faktisk i en blanding 

af vand og blod, ikke 

et pænt syn! 

Vi fik lov til at smage på 

det, råt naturligvis. Det var 

der selvsagt ikke mange, 

FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 6-7 

Selv om 

Den Blå 

Lagune ikke 

er så pæn at 

se på, fordi 

den ligger 

ved et kraftværk,glemmer 

man alt 

om selve udseendet,fordi 

man føler 

sig så afslappet, 

at virkeligt 

alle ens 

sorger nærmestforsvinder. 

Jeg synes, 

det sjoveste ved det hele 

var, da jeg svømmede helt 

fredeligt rundt, og der så 

pludseligt kom et hvidt 

monster hen til mig. Jeg 

blev helt forskrækket. 

Men senere så jeg, at det 

var en veninde. Hun havde 

smurt sig ind i hvidt mudder. 

Det vil jeg aldrig glemme. 

Det var virkelig en sjov 

oplevelse. 

Dominique Borrmann 

der var vilde med, man bliver 

ikke sulten af at se på 

en hel masse kød af en død 

og blodig hval. Men jeg 

sagde til mig selv, at man jo 

skal prøve alt, nu hvor man 

er i Island, så jeg tog et 

stykke, et meget lille stykke. 

Det smagte efter min mening 

forfærdeligt, jeg har 

aldrig smagt noget mere 

ulækkert i mit liv! Og tænk 

sig, der var nogle andre, 

der kunne li´ det! 

Det var godt nok en oplevelse. 

Hannah Mogensen 

Islandsk er 

svært at forstå 

Jeg synes, at islændingene 

taler meget 

hurtigt. Selv hvis jeg 

i det mindste kunne 

tale islandsk, så ville 

jeg alligevel ikke forstå 

et ord, fordi de taler 

så hurtigt. 

I værtsfamilien talte 

vi for det meste engelsk, 

og hvis jeg ikke 

vidste et ord på engelsk, 

så sagde jeg 

det på dansk, og hvis 

det ikke hjalp, så 

prøvede jeg at forklare 

ordene, så godt jeg 

kunne. 

Island blev befolket 

af nordboere i det 

9. århundrede, og 

traditionelt betragtes 

Ingólfur Arnarson, 

der var en norsk viking, 

som den første, 

der gjorde stedet, 

hvor Reykjavík nu 

ligger, til sit hjem. 

Islændinge taler 

stadigvæk vikingernes 

originale sprog, 

selv om moderne islandsk 

har undergået 

ændringer i udtale og 

ordforråd. 

Island er også ene 

om at opretholde en 

anden national tradition, 

nemlig at anvende 

faderens navn i 

stedet for efternavn. 

En islændings fornavn 

efterfølges af 

faderens fornavn og 

tilfjelsen -son eller - 

dóttir, fx Gudrun 

Pétursdóttir (Gudrun, 

datter af Pétur). 

Familiemedlemmer 

kan derfor have mange 

forskellige »efternavne«, 

hvilket sommetider 

forvirrer udlændinge! 

Hauke Parzentny 

Venlige 

mennesker 

Siden den første dag, 

jeg kom til Island, 

har jeg fundet det bemærkelsesværdigt, 

hvordan islændingene 

er. 

Det har gjort et stort 

indtryk på mig, fordi 

jeg synes, at de er så 

venlige, og fordi de 

bl.a. kunne forstå 

sjove ting. 

Især venskabsklassen 

og deres forældre viste 

sig at være ret 

venlige. Jeg boede 

sammen med en anden 

fra min klasse 

hos en vældig flink 

familie, og hjemme 

hos dem fik vi vort 

eget værelse. Vi fik 

også rigtig god mad. 

I det hele taget var de 

ikke bange for, at der 

skulle komme nogen 

og stjæle deres ting. 

F.eks. behøvede de aldrig 

at låse deres 

døre i husene, når de 

gik hjemmefra. 

Når nogen havde 

vanskeligheder, hjalp 

de hinanden. Selv om 

vi skulle snakke engelsk 

med dem, ville 

de gerne snakke og 

spille med os, så jeg 

glæder mig til at de 

kommer her hen. 

Timmy Bayas 

(Den islandske klasse 

var på genvisit i 

Flensborg sidst i maj.

Fokus 



DER VAR ENGANG en prins, 

han havde fundet den 

smukkeste prinsesse i hele 

landet. De var blevet gift 

og levede lykkeligt, men en 

dag gik der skår i deres 

lykke. 

PRINSESSEN skulle rejse til 

Østlandet, som lå bagved 

Sorteland. Prinsen var ikke 

glad for, at hun skulle rejse 

alene gennem Gysebjerg 

området, men han havde 

ikke tid til at følge hende, 

så hun måtte af sted alene. 

Mange dage efter hendes 

afrejse, kom en af kuskene 

tilbage, såret og fuldstændig 

udmattet, til slottet. 

Det han havde at berette, 

var ikke gode nyheder. 

HESTEVOGNEN, 

som prinsessen 

rejste i, blev 

overfaldet midt 

i Gysebjergene 

af en stor trold. 

Trolden tog 

prinsessen med 

sig, kusken havde 

prøvet at følge 

efter, men var 

blevet slået ned 

lige inden han 

nåede Kløfteslottet. 

DA PRINSEN hørte 

det, blev han 

meget ked af det 

og så rasende, at 

han uden omtanke 

tog sin 

hest og red af 

sted imod Kløfteslottet. 

Han 

skulle nok være 

mand for at redde 

sin prinsesse. 

Efter tre dage og to nætters 

rejse var han allerede kommet 

til Sortelandsgrænsen. 

Den tredje nat var han så 

slap, at det var nødvendigt 

at hvile. Heldigvis fik han 

øje på en lille hytte lige ved 

siden af vejen. Her ville 

han nok kunne tilbringe 

natten. 

LIGE DA han trådte ind i 

hytten, kom en gammel og 

frygtindgydende, grim kone. 

Prinsen måtte lige synke 

en ekstra gang, hun var 

godt nok grim og uhyggelig, 

men ok, han var jo 

prins, så han spurgte, om 

det var muligt at få lov at 

overnatte i hendes hytte. 

Den grimme kone viste sig 

at være meget venlig, og 

prinsen fik god mad og 

drikke og tilmed en dejlig 

blød seng at sove i. 

NÆSTE DAG takkede prinsen 

den grimme kone for 

hendes venlighed. Han fortalte 

om sin prinsesse, der 

var taget til fange af en 

trold, og at han var på vej 

for at befri hende. Den 

grimme kone forærede ham 

da et sværd, som man kunne 

skære alt itu med. Det 

ville kunne hjælpe ham, 

sagde hun. Prinsen takkede 

igen og drog så videre. 

PRINSEN RED nu hele dagen, 

H.C. Andersen konkurrencen 

Som lovet i 

sidste udgave 

af Fokus 

bringer vi her 

det andet vindereventyr 

i 

Skoleforeningensskrivekonkurrence 

i 

anledning af 

Prinsens tre redskaber 

og sent om aftenen så han 

igen en lille mørk hytte. 

Den lignede den anden 

hytte, som han havde forladt 

om morgenen. Han 

trådte ind, også inde var 

ligheden slående. Det samme 

gamle bord, de samme 

gamle stole og selv den 

gamle grimme kone var 

der. Prinsen, der nu var 

modigere, spurgte om det 

var muligt at overnatte i 

hytten. Igen fik han god 

mad og en blød seng. Da 

han om morgenen takkede 

og fortalte om sit ærinde, 

forærede den gamle kone 

ham en brynje. Konen fortalte, 

at det ikke var muligt 

at skyde igennem den, eller 

NICOLAS KEHRER 

at noget sværd kunne stikke 

igennem den. Godt belæsset 

drog prinsen videre. 

HELE DAGEN red han med 

god fart gennem Gysebjergene 

og hen mod Kløfteslottet. 

For tredje gang blev 

det sent, og for tredje gang 

så prinsen den lille mørke 

hytte. Han gik igen ind, 

blev godt modtaget af den 

grimme kone og sov godt i 

den bløde seng. Han skulle 

være godt udhvilet til mødet 

med trolden. Om morgenen 

gik det da også som 

de andre morgener, han fik 

en gave af den grimme kone, 

denne gang var det en 

hjelm, der havde den egenskab, 

at den der havde 

hjelmen på ikke kunne se 

en dyt. Prinsen syntes nu 

nok, det var en mærkelig 

gave, men stolede på den 

gamle kone, der sagde, at 

den ville hjælpe ham i 

kampen mod trolden. 

FRISK OG STYRKET red prinsen 

nu over det næste 

bjerg, og der kom Kløfteslottet 

frem fra skyggen af 

Gysebjergene. Prinsen red 

modigt ind i den stærke 

fæstning.- Her er jeg, prinsen, 

for at hente min kone 

ud af dine kløer, trold, råbte 

han af sine lungers fulde 

kraft, og han trådte ind i 

tronsalen. Trolden sad på 

H.C. Andersen 

året. Det er 

skrevet af den 

14-årige elev 

Nicolas Kehrer 

fra 8. realklasse 

a på Gustav 

Johannsen- 

Skolen i Flensborg. 

tronen, og uden nogen følelse 

sagde han, at prinsen 

da bare kunne tage prinsessen 

med, når han lige 

først løste en opgave. Prinsen 

var indforstået og 

spurgte så, hvad opgaven 

gik ud på. 

TROLDEN FORKLAREDE, at 

han da bare skulle flytte en 

sten fra det ene hjørne af 

tronsalen til det andet 

hjørne. Nå, det lød da ikke 

så slemt, men prinsen kunne 

hverken løfte eller rokke 

med stenen. Den viste sig 

at være utrolig tung og meget 

stor. Så kom han i tanke 

om sværdet, som kunne 

skære i alt. Han prøvede at 

skære stenen i stykker, 

og det gik let. 

Sværdet gik igennem, 

som var det 

smør, han skar i. 

Han skar nu stenen 

i en mængde 

små stykker og 

flyttede dem derefter 

nemt over i 

det modsatte hjørne. 

TROLDEN VAR VRED 

og overrasket, han 

mumlede noget 

uforståeligt og 

sagde, at det kun 

var en del af 

prøven. Den 

næste del var at 

løbe gennem gangen, 

der lå udenom 

tronsalen. Det 

lød jo nemt nok, 

men for en sikkerheds 

skyld tog 

prinsen sin brynje 

på - man vidste jo 

aldrig med en trold. 

DET VISTE SIG at være meget 

heldigt, for hvad trolden 

ikke havde fortalt var, 

at der for hver anden meter 

blev skudt pile efter prinsen. 

Pilene satte sig fast i 

brynjen, men gik ikke igennem, 

så prinsen kom 

uskadt tilbage til tronsalen. 

Trolden var meget forbavset 

og meget vred. Igen 

sagde han, at dette kun var 

en del af prøven. I morgen 

kom den endelige prøve - 

en kamp på liv eller død, 

prinsen mod trolden. Trolden 

havde en plan, han ville 

ikke lade sig snyde af 

denne prins og hans magiske 

ting. 

NÆSTE MORGEN ved daggry 

stod prinsen og trolden 

over for hinanden. Så sagde 

trolden, at de skulle bytte 

våben. Han ville ikke lade 

sig snyde af prinsens 

hjelm. Så startede kampen, 

trolden tog hjelmen på - og 

lige pludselig blev alt 

mørkt omkring ham. Prinsen 

var hurtig og huggede 

straks hovedet af trolden. 

PRINSEN LØB til sin prinsesse 

og befriede hende. Sammen 

red de hjem og levede 

lykkeligt til deres dages ende. 

NICOLAS KEHRER, 

R8A GUSTAV JOHANNSEN- 

SKOLEN, FLENSBORG 

FOTO: MARTINA METZGER 

FLENSBORG. Skoleforeningens 

styrelse har besluttet 

at udvide de løbende 

tests af elevernes færdigheder. 

Fra kommende skoleår 

skal også eleverne på 5. 

klassetrin prøves. Det sker 

i fagene dansk, matematik 

og engelsk. Samtidig indføres 

tyskprøver for eleverne 

på 4. klassetrin. 

Prøverne er et led i en ny 

og mere systematisk vurdering 

af, hvad eleverne kan i 

de enkelte fag. Prøverne 

bliver udsendt centralt, og 

resultaterne fra de enkelte 

skoler indsamles til sammenligning. 


En anderledes skoledag 

SLESVIG. Knapt 400 elever 

på 6. klassetrin fra hele 

Sydslesvig satte i onsdags, 

på Valdemarsdag, hinanden 

stævne i Slesvig til »en 

anderledes skoledag«. 

Arrangementet var et led 

i Skoleforeningens marke- 

I det ny skoleår starter engelsk 

i 4. klasse med to 

ugentlige timer i de danske 

skoler i Sydslesvig. 

Det skyldes, at både skolerne 

i Danmark og de offentlige 

skoler i Slesvig- 

Holsten har fremrykket 

tidspunktet for indførelsen 

af faget engelsk i grundskolen. 

Langt de fleste børn er 

glade for engelsk. De er 

meget motiveret, da mange 

har hørt en del engelsk 

gennem musik og computer, 

inden de overhovedet 

starter med faget i skolen. 

Tryg atmosfære 

Undervisningen foregår 

ved, at læreren taler engelsk, 

og eleverne forsøger 

at bruge sproget. Det er 

vigtigt, at undervisningen 

foregår i en tryg atmosfære, 

så eleverne har mod 

på at forsøge sig med sproget. 

Deres selvtillid må prioriteres 

højere end kommunikationsfærdighed 

og 

sproglig præcision. 

Undervisningens indhold 

bygger på konkrete, dagligdags 

og virkelighedsnære 

emneområder, og der 

arbejdes med praktisk 

musiske aktiviteter f.eks. i 

form af sange, rim og remser. 

ring af 50 året for underskrivelsen 

af Bonn-København 

erklæringerne om det 

danske og det tyske mindretals 

rettigheder nord og 

syd for grænsen. 

Eleverne deltog bl.a. i et 

stjerneløb, hvor de under- 

Engelsk i fjerde klasse 

fra kommende skoleår 

Forståelse bør prioriteres 

højest, og derfor bør der tages 

udgangspunkt i helheder, 

hvorefter der evt. arbejdes 

med sætninger, ord 

og former. Det er vigtigt, at 

de ikke bibringes en opfattelse 

af, at der for hvert 

dansk ord findes et engelsk 

og omvendt. 

Man ikke behøver at forstå 

hvert ord for at forstå 

helheden i en lytte- eller 

læsetekst. 

Der skal arbejdes med 

det praktisk musiske islæt. 

Krop og sprog, kommunikative 

lege, kreativ respons, 

drama, kreativ skrivning 

og leg med medier. 

Lige fra den første time 

bør eleverne lære nyttige 

udtryk for de små handlinger, 

der foretages i klassen. 

Jo hurtigere de tilegner sig 

et lille classroom language, 

jo lettere er det at gennemføre 

en undervisning udelukkende 

på engelsk. 

Tro på egne evner 

I begynderundervisningen 

lægges grunden til de arbejds- 

og samarbejdsformer, 

som den videre engelskundervisning 

skal 

bygge på. 

Nøgleordet bør være 

»confidence«, opbygning af 

elevernes tro på egne evner 

og muligheder. 

Flere elevtest fra næste år 

Det offentlige tyske 

skolevæsen indførte i 2004 

sammenligningstests for 

alle elever på 4. klassetrin i 

fagene tysk og matematik. 

Skoleforeningen besluttede 

ved den lejlighed ikke at 

deltage i de offentlige »Vera«, 

(Vergleichsarbeiten) 

prøver, men ønskede i stedet 

at udvikle et eget system 

til vurdering af elevernes 

kunnen. 

I dansk bliver der tale om 

en stavetest for alle 5. klasse 

elever. 

I tysk bliver 4. klasse elevernes 

stave- og læsefærdigheder 

testet. 

I matematik prøves ele- 

vejs skulle løse forskellige 

opgaver om Slesvigs og 

grænselandets historie. 

Det blev en festlig dag, 

der sluttede med sodavand 

og pølser til alle. Til stævnet 

var også elever fra det 

tyske mindretal inviteret. 

Man kan i undervisningen 

også tage udgangspunkt 

i nogle gode historier. 

På deres modersmål kender 

eleverne en række historier, 

som de har nydt at 

høre igen og igen, siden de 

var små. De er således bekendte 

med eventyrgenren 

og har forventninger til, 

hvordan et eventyr vil udvikle 

sig, og hvad der vil 

være det næste skridt i historien. 

Appel til sanserne 

At lytte til historier appellerer 

til alle sanserne og får 

billedligt talt eleverne op 

på tæerne for at forstå 

handlingen. 

De får præsenteret et 

ordforråd i en kontekst og 

må anstrenge sig lidt for at 

forstå sammenhængen. De 

møder hele tiden nye ord 

og strukturer, der ligger 

lidt længere fremme i deres 

sprogudvikling, men dette 

får dem netop til at udvikle 

deres ordforråd. 

Det er fornøjeligt at lytte 

til en god historie, og det 

giver eleverne nogle positive 

oplevelser i forbindelse 

med deres fremmedsprogstilegnelse. 

Karen Salomonsen 

fagkonsulent for engelsk 

verne i de grundlæggende 

matematiske færdigheder. 

I engelsk er der tale om et 

undervisningsprojekt og en 

ordforrådstest. 

Fælles for prøverne er, at 

de skal give en viden om, 

hvor de enkelte elever har 

svagheder. 

Resultaterne fra prøverne 

indsamles til en fælles 

opgørelse for alle skoler i 

Sydslesvig. Den enkelte 

lærer kan derefter sammenligne 

sin klasse med 

det samlede gennemsnit i 

Sydslesvig. 

Prøverne vil blive fulgt 

op af evalueringsmøder 

med faglærerne.

Fokus 



Ladelund 

Ungdomsskole 

.... blev opført i 1980 

som en gave fra A.P. 

Møller Fonden til det 

danske mindretal. 

Skolen er et alternativt 

tilbud til unge, 

der ikke trives i det 

almindelige skolesystem 

eller ønsker at 

tage det frivillige 10. 

skoleår på en kostskole 

for derefter at 

tage en videregående 

uddannelse. 

Skolen går fra 7. til 

10. klasse, men besøges 

i praksis for det 

meste af elever på 9.- 

10. klassetrin. 

Undervisningen foregår 

efter de samme 

læseplaner som på en 

almindelig hovedskole, 

dog lægges der 

langt mere vægt på 

praktiske fag og fysisk 

udfoldelse. Som 

supplement til den 

»normale« undervisning 

skal eleverne således 

vælge mellem 

fire liniefag: Praktisk 

arbejde, friluftsliv, 

idræt samt mad og 

motion (med vægt på 

motion). 

Desuden tilbydes 

multimedia og billeddesign 

som valgfag. 

A.P. Møller Fonden 

forærede sidste år 

ungdomsskolen et 

splinternyt multimedialokale 

til 150.000 

euro. 

Foruden forstanderen 

er der knyttet 11 

fastansatte fuldtidslærere 

til skolen. Der 

er plads til 60 elever, 

som bor på to-senges 

værelser. Efter bortvisningen 

af ti elever 

er elevtallet for tiden 

nede på 45 elever, 

men forstander Hans 

Jochimsen regner 

med fuld belægning 

igen efter sommerferien. 

Skolen råder over 

store grønne udenomsarealer 

med bl.a. 

motocrossbane, som 

er meget populær 

blandt eleverne. 

- Desværre er alle 

vore motorcykler 

slidt totalt op og kan 

ikke repareres mere, 

fortæller forstanderen, 

som håber, at der 

vil melde sig nogle 

gavmilde sponsorer. 

Sålænge rygning 

er tilladt i Skoleforeningensintitutioner, 

ser forstander 

Hans Jochimsen 

gennem fingrene 

med elevernes 

rygevaner. 

Dog må de kun ryge 

et bestemt sted 

i gården. Men 

hash bliver der ikke 

længere røget 

på skolen, efter at 

forstanderen har 

bortvist ti elever 

for bestandig. 

Ladelund Ungdomsskole 

retter op på sit ry. Skolen 

skal atter være et tiltrækkende 

alternativ for elever, 

der er skoletrætte eller ikke 

trives i det almindelige 

skolesystem. 

LADELUND Ungdomsskole har 

længe haft ry for at være en hashbule. 

Men det er fortid nu, forsikrer 

forstander Hans Jochimsen. 

Skolen har gjort en kraftanstrengelse 

for at komme stofmisbruget 

til livs og har været hashfri siden 

efteråret. 

Samtidig er der indført nye procedurer 

med bl.a. det mål at give 

eleverne en større ansvars- og fællesskabsfølelese, 

og fra det ny 

skoleår bliver undervisningen lagt 

om og tilpasset elevernes individuelle 

behov, ligesom der indføres 

flere fritidstilbud. 

Samarbejde med 

skolepsykologerne 

Alt det er resultatet af et større udredningsarbejde, 

som skolen har 

foretaget i samarbejde med Skoleforeningens 

skolepsykologiske 

kontor. 

Skolepsykologerne Hans Jessen 

og Mona Asmuss-Kumke har gennem 

længere tid fulgt livet på ungdomsskolen 

på tæt hold, foretaget 

interviews med lærerne og eleverne 

og på det grundlag udarbejdet 

en rapport med en række anbefalinger, 

som lærerkollegiet har taget 

til sig. Alle var klar over, at det ikke 

kunne fortsætte i den gamle 

gænge. 

- Vort største problem var det 

omsiggribende stofmisbug, beretter 

Hans Jochimsen, som har været 

forstander på ungdomsskolen siden 

marts i fjor. 

Den hårde kerne 

blev bortvist 

Det var en lille hård kerne af elever, 

der førte an og fik de andre 

trukket med sig. Misbruget standsede 

først, da forstanderen tog 

fløjlshandskerne af og bortviste ti 

elever for bestandig. 

- Det var desværre den sidste 

udvej. Vi var nødt til at statuere et 

eksempel. Vi havde forsøgt alt. Politiet, 

hashhunde, ex-narkomaner 

fra Flensborg og Danmark holdt 

foredrag om faren ved hashrygning. 

Lidet hjalp det. De fleste elever 

syntes, at det var helt OK med 

bortvisningen. De var efterhånden 

selv godt og grundigt trætte af forholdene 

og samarbejdede med os 

for at få sat en stopper for hashrygningen. 

Civiliseret omgangstone 

Misbruget er standset, men Hans 

Jochimsen er ikke så blåøjet at tro, 

at problemet er ude af verden og 

ikke kan opstå igen. I samråd med 

skolepsykologerne er der taget en 

række forebyggende forholdsregler. 

Dertil hører også en civiliseret 

omgangstone. 

- Det er for elevernes egen skyld. 

Tonen har været lovlig hård og 

brutal. Ingen arbejdsgiver gider at 

høre på det grimme sprog, nogle 

elever havde for vane at bruge. 

For at eleverne ikke er overladt 

for meget til sig selv i aftentimerne, 

får de hver aften tilbudt forskellige 

fritidsaktiviteter under 

læreropsyn. 

Vagtordningen er lavet om, så 

der nu altid sover en lærer i vagtværelset 

på elevgangen. Hidtil har 

de lærere, der bor på skolen, tilbragt 

nattevagten i deres egen 

seng, og det var eleverne ikke sene 

om at opdage. Så var der highlife i 

elevfløjen. 

Medansvar og fællesskab 

Der er også vedtaget forskellige 

foranstaltninger, der skal forebygge 

mobning og få eleverne til at 

forstå, at de tilhører et fællesskab 

og har et medansvar. 

Hans Jochimsen bryder sig normalt 

ikke om kollektiv straf, men 

det kan blive nødvendigt en gang 

imellem, siger han. Da nogle elever 

trods gentagne formaninger blev 

ved med at ryge indendørs - der må 

kun ryges et bestemt sted i gården 

- blev opholdsstuen »Friheden« 

lukket. Budskabet sivede ind. 

- Vi forsøger at give eleverne en 

følelse af, at de er medejere af skolen 

med alle de forpligtelser, et 

sådant medejerskab indebærer, 

forklarer forstanderen. 

Eleverne deltager i 

skolens vedligeholdelse 

Eleverne på den praktiske line skal 

fremover udføre overkommelige 

vedligeholdelsesarbejder som led i 

undervisningen 

Rengøringspersonalet får tilknyttet 

to elever hver formiddag, 

mens to andre elever har køkkentjeneste. 

Endvidere indføres der 

syv fælles rengøringsdage om året, 

hvor alle skal gøre hovedrent. 

- Vi har opdaget, at mange elever 

ikke har den ringeste anelse om 

rengøring, for slet ikke at tale om 

tøjvask eller madlavning, fortæller 

Hans Jochimsen. 

Også undervisningen bliver lagt 

om fra kommende skoleår. Undervisningen 

i de boglige fag bliver 

lagt i formidddagstimerne og niveaudeles, 

og liniefagene gøres til 

halvårsfag. 

Der indføres parallelskema i ho- 


Ungdomsskolen på rette kurs 

Lærerne og eleverne har fået sat skik på køkkenhaven, der længe har ligget 

hen i et vildnis. Næste projekt er istandsættelsen af drivhusruinen, 

som kan skimtes i baggrunden. Som et led i undervisningen deltager eleverne 

på den praktiske linie fremover i skolens vedligeholdelse. 

vedfagene, hvor lærerne udgør et 

team og alt efter behov kan undervise 

i små hold eller slå flere sammen. 

Når der eksempelvis er elever, 

der forstyrrer undervisningen, 

kan en lærer tage dem med sig til 

et andet lokale, mens en anden 

fortsættter med de elever, som gerne 

vil lære noget. 

Emneuger og lejrskole 

For at gøre skoleåret mere afvekslende, 

indføres der som noget nyt 

tre emneuger, flere emnedage og et 

årligt lejrskoleophold for alle i 

maj. 

- Eleverne skulle gerne fornemme, 

at det kan være sjovt at gå i 

skole. Mange kommer jo til os med 

den indstilling, at lærerne er dumme 

og skolen noget lort. Vi vil lære 

dem, at lærerne er deres partnere 

og kun vil dem godt, siger Hans Jochimsen 

som føler, at skolen igen 

er kommt på rette kurs. 

- Takket være bistanden fra 

skolepsykologerne. De har gjort et 

fint stykke arbejde, tilføjer forstanderen 

på Ladelund Ungdomsskole. 

Erich Kneiding

Fokus 



KÆRE FAMILIE, VENNER, 

LÆRERE, REKTOR. 

DØREN STÅR ÅBEN. Vi går lige 

om lidt. Men først skal 

vi sidde her et øjeblik og 

mindes den tid, vi har haft 

sammen. Denne tale kommer 

ikke til at handle om 

masker og grupper - og de, 

der venter på nyt brændstof 

til sprogdebatten kommer 

til at vente forgæves. 

Vi vil ikke smække med 

døren. 

I AL DEN TID vi kan huske, 

har skolen været der. Her 

har vi mødt nye mennesker, 

fagområder, udfordringer, 

skuffelser og venskaber. 

For mange år siden stod vi 

- spredt ud over hele 

Sydslesvig - stolte med vores 

første, alt for store skoletaske 

med plads til stilehæfter 

og mors madpakke. 

Nu sidder vi her, sammen, 

med huer på. 

ALLE DE ÅR, og for manges 

vedkommende rejser fra 

skole til skole, har rystet os 

sammen til det vi er i dag: 

Duborg-Skolens studenter 

2005, Sydslesvigs nyudklækkede 

kuld, nr. 55 i 

rækken. 

VI ER EN usandsynlig forsamling 

af meget forskellige 

mennesker, hvis forskelle 

i de kommende år sikkert 

vil blive større og 

større. Vi har hverken valgt 

hinanden eller et fælles 

mål, vi er bare en gruppe, 

der er gået et stykke sammen. 

VI ER161 hoveder, med 161 

forskellige opfattelser af 

sprog og kultur, men i dag 

bærer vi 161 ens huer. Det 

er ikke huer, der viser, at vi 

er særligt kloge eller i det 

hele taget noget særligt, 

men snarere, at vi på trods 

af vores forskellighed har 

noget til fælles: En studentereksamen 

fra en meget 

speciel skole. 

LAD OS i dag fejre de år vi 

Andresen, Caspar Leander, Flensborg; Andresen, 

Dennis Julian, Flensborg; Andresen, 

Rasmus, Flensborg 

Andresen,Sarah,Slesvig; Arndt, Telse Sandager, 

Flensborg; Arnkjær, Sarah, Flensborg; 

Bach, Kristian, Rendsborg; Badekow, 

Vita, Nibøl; Balow, Carina, Langballe; 

Bartels, Judith,Flensborg; Baumert, Wiebke 

Fam, Store Solt; Becker, Jenny, Oversø; 

Beister, Sabine, Rendsborg; Berndt, Dirk, 

Galmsbøl; Bernsee, Timo, Slesvig; Biemann, 

Janina, Oldensvort; Blumenau, Malene, 

Hatsted; Bonn, Rabea, Risum-Lindholm; 

Both, Julia Anna Theresa, Vanderup; 

Both, Rieke, Tønning; Braun, Joscha 

Thore, Husum; Brommann, Sina, Flensborg; 

Busck-Nielsen, Lena, Flensborg; Bär, 

Wencke Rasmussen, Harreslev; Böhmecke, 

Karoline Antonia, Fresendelf; 

Callesen, Cathrina, Kejtum; Carstensen, 

Nadine, Flensborg; Christensen, Anne 

Clausen, Flensborg; Christiansen, Sebastian, 

Tastrup; Clausen, Jytte, Flensborg; 

Clausen, Tim, Flensborg; 

Da Rold, Rene, Flensborg; Degner, Svenja, 

Tarp; Dethlefs, David, Garding; 

Dröse, Viola, Masbøl; Dümer, Patrick Niklas, 

Harreslev; 

Ehses, Angelina Christiana, Egernførde; 

Elnef, Elin, Flensborg; Ennen, Alexander, 

Hüsby; Erichson, Pia, Læk; Ewald, Janis 

Daniel Pascal, Egernførde; 

har haft sammen og glæde 

os over, at vores veje har 

krydset hinanden netop 

her, netop nu. Og kære studenter, 

lad os ikke kun fejre 

dette med hinanden, 

men med alle dem, der har 

har været en del af vores 

liv indtil nu. 

VI TOheroppe vil ikke kritisere 

Sydslesvig, komme 

med banebrydende visioner 

eller formidle meningen 

med livet. Vi vil hellere 

Studentertalen 2005. Dersom nogen skulle have ventet på provokationer 

fra Duborg-Skolens nyudklækkede studenter ved dimissionsfesten, 

så kom de til at vente forgæves. 

opfordre til at bruge dagen 

i dag til at fejre det fællesskab 

og den tid, vi er ved at 

forlade. Lad os gøre det i 

dag, allesammen, før vi begiver 

os afsted. 

FORHÅBENTLIG vil mange af 

jer lærere, og også dig Ebbe, 

modtage tak i dag. For 

det har I fortjent. I har lært 

os mere end matematik og 

historie. Vi håber, at I ikke 

mindst i dag mærker, at 

mødet med jer har haft be- 

tydning for vores valg af 

retning og vej. 

GANSKE SIKKERT vil nogle 

af os også sende jer et smil, 

kære pedeller, kantinedamer 

og kontordamer, tag 

imod det og betragt det 

som tak, for at I har spillet 

en ofte overset rolle i dette 

livsafsnit. 

LIVET ER IKKE altid nemt. 

Særligt i de sidste år har 

nogle iblandt os oplevet at 

miste personer, der stod 


Vi vil ikke smække med døren 

Studentertalen blev i år holdt af Mikka Lene Pers fra Drage og Martin Havn fra Lyksborg 

dem nær. Det er stærkt, at I 

sidder her iblandt os. I 

morgen lægger vi vores hu 

er. Vi er klar. 

OM NOGLE ÅR vil vi være 

fordelt over hele jorden. De 

veje, mange allerede er 

slået ind på i de sidste år, 

vil have ført os væk fra 

hinanden, ikke kun geografisk. 

MEN, KÆRE ÅRGANG, huen 

ligger på loftet. Og nogle 

gange vil vi uventet støde 

Studenterårgangen 2005 

Fandrey, Lina Mareike, Lille Rejde; 

Fehrn von, Frederike Anneliese, Bredenbek; 

Feuerhake, Sonja Linn, Harreslev; Fietze, 

Sandra-Kristin, Slesvig; Fischer, 

Alexander, Flensborg; Fischer, Christin- 

Chalott, Lyksborg; Franneck, Yvonne Jeannette, 

Slesvig; Frederiksen, Morten, 

Flensborg; 

Gasiorek, Agnes, Husum; Gerhard, Anna, 

Flensborg; Gildberg, Per Kaare, Flensborg; 

Grundmann, Christian Heinz Werner, 

Maarkær; Grundmann, Kathrin Hildegard 

Gudrun, Maarkær; Guddat, Anna- 

Katharina, Vesterland; 

Hadsund Andersen, Lasse, Flensborg; 

Hambücher, Janneke Frederike, Lopsted; 

Hansen, Merete, Agtrup; Hanten, Anne, 

Bøgelund; Havn, Martin Sebastian, Lyksborg; 

Heide, Jeanne-Karoline, 

Vogsrød/Wagersrott; Heide, Laura Charlotte, 

Egernførde; Heidenreich, David, 

Gelting; Heppner, Merle, Flensborg; Hermann, 

Florian Malte, Kiel; Herrmann, David, 

Tolk; Hess, Kai Momme, Almtorp; Hilgert, 

Ann-Karin, Sønderbrarup; Hingst, 

Blaike Oven, Hatsted; Hoop, Leefke, Sollerup; 

Höber, Christine Louise, Altenholz; 

Jensen, Svenja, Bredsted; Jessen, Bente, 

Flensborg; Johannsen, John Christian, 

Flensborg; Jürgensen, Christopher David, 

Sønderløgum; Jörend, Lena, Gyby; 

Kaminski, Timo, Slesvig; Karstoft Madsen, 

Anne Sofie, Harreslev; Kaya, Erkin, 

Flensborg; Klauder,Marieke Johanna, 

Stoltebøl; Klemm, Oliver Herman, Flensborg; 

Knutzen, Janne Helene, Læk; 

Koll,Phillip, Elstorp-Vestermølle; Kornblum, 

Inken Christin, Harresle; Krikowski, 

Sarah, Stenbjergkirke; Kuchenbäcker, 

Sabrina, Flensborg; Kuhnt, Esben, Slesvig; 

Kundoch, Lea, Lille Ryde; Kühl, 

Sören, Slesvig; 

Lange, Guido, Flensborg; Langmaack, 

Lina, Rabel; Lassen, Inga, Flensborg; Lengefeldt, 

Nikolai, Lyksborg; Leszinski, Felix 

Paul, Stoltebøl; Lies, David, Hokkensbøl; 

Lobach, Fee Isabell, Dagebøl; Ludmann, 

Dennis, Lyksborg; Luth, Nicole, 

Flensborg; 

Manz, Annine Finnja, Sønder Smedeby; 

May, Jonas, Husum; Miehe, Jacob, Flensborg; 

Mohn, Jacob, Hytten; Molzen, Barbara, 

Goldelund; Monrad-Møller, Marie- 

Louise, Hanved; Moubayed, Andschana, 

Jaruplund-Veding; Muche, Svenja, Gelting; 

Muntenjon, Evelyne Marie, Skovby; 

Müller, Anne Dorothee, Bredbøl; Müller, 

Christoph Felix, Bredbøl; Müller, Jytte, 

Tarp; Maag, Sören, Flensborg; 

Nielsen, Nicolai Winberg, Slesvig; 

Ohlsen, Jan Andreas, Flensborg; 

Pantel, Anke, Lunden; Paulsen, Erik, 

Bustrup; Pers, Mikka Lene, Drage; Petersen, 

Henrik, Flensborg; Petersen, Herdis, 

Aventoft; Petersen, Jannis, Slesvig; Petersen, 

Jasper, Slesvig; Petersen, Nora, Øster- 

på den og huske. Vi vil 

kunne tænke tilbage på vores 

barndom og ungdom. 

Tiden og området, der lærte 

os at gå - ‘at gå’ - på 

mange måder. Hvordan og 

hvorhen, vil vi først da vide. 

VI VILGENOPLEVE en tid i en 

gruppe, hvis sammensætning 

ikke som i studiet eller 

på arbejdspladsen var 

bestemt af interessefællesskab, 

men af en række 

tilfældigheder. For er det 

ikke det, der kendetegner 

skolegangen? Fællesskab 

på trods af etniske, kulturelle 

og sociale forskelle. 

LAD OS HÅBE, at vi på det 

tidspunkt, med huen i 

hånden, mindes dette fællesskab 

med glæde, fordi 

det har vist os, at et fællesskab 

ikke forudsætter ligheder, 

men accept af forskelle. 

DØREN HAR ALDRIG været 

låst, nogle har i årenes løb 

valgt at åbne den og gå. 

Men kendetegnende for os 

huer i dag er, at vi ikke ved, 

hvordan der er derude. Nu 

må vi pakke vores kufferter 

med alle de erfaringer om 

vores egne evner og begrænsninger, 

valg og dets 

konsekvenser og medmenneskelighed 

vi har samlet i 

årenes løb - og gå. Vi må give 

slip på det, vi kender og 

få luft under vingerne. 

161 HUER med 161 selvtænkende 

hoveder er parate til 

start. 

NU GÅR VI. MANGE TAK 

Talen blev holdt på dimissionsfsten 

i Idrætshallen i 

Flensborg sidste fredag. På 

grund af hallens dårlige 

akkustik kunne mange ikke 

forstå, hvad der blev 

sagt fra talerstolen. Derfor 

bringer vi årets studentertale 

i sin fulde ordlyd - red. 

by; Petrowitz, Wiebke Katharina, Flensborg; 

Prühs, Jakob Jensen, Lyksborg; 

Quäck, Sarina Magdalena, Flensborg; 

Ramm-Mikkelsen, Klaus, Harreslev; 

Rerup, Julia, Flensborg; Rickertsen, Ann- 

Christin, Nykirke; Ries, Jasper, Hatsted; 

Risager, Kim Enig, Stenfelt; Rugen, Daniel, 

Slesvig; Russell, Simon Nikolas, Stenfelt; 

Rühmann, Helge, Satrup; Rühmann, 

Inga, Satrup; Rüscher, Finn Bo, Treja; 

Schacht, Katrin Helene, Stenfelt; 

Schmidt, Torben, Slesvig; Schramm, Florian, 

Nibøl; Schramm, Stephanie, Langballe; 

Schubert, Lasse, Husum; Schuch, 

Thorsten, Vanderup; Schumacher, Kirsten, 

Flensborg; Schwardt, Rieke Sarah, Tinnum; 

Seemann, Finn, Flensborg; Sossna, 

David, Rendsborg; Steffensen, Tim, Harreslev; 

Stein, Sebastian, Husum; Sukohl, 

Tillmann, Berringhuse; Sørensen, Finn, 

Flensborg; Unterfeld, Axel, Kiel; 

Vosgerau, Nicolai, Flensborg; 

Wamser, Jörn, Vanderup; Werner, Freya 

Juliane, Vesterland; Werning, Niels, Agtrup; 

Weyhe, Sofie, Skovlund; Wiesegart, 

Sina, Harreslev; Wietz, Alexander Per, 

Kappel; Willers, Henrike, Slesvig; Wilm, 

Jakob, Skovby; Wimmer, Milena Mareike 

Vivian, Vogsrød; Winkelströter, Anne, Stadum; 

Zinser, Felix, Flækkeby.

Fokus 



Hiort Lorenzen-Skolens realister 

Daniel Berndt, Alexander Düring, Johannes Momme 

Eberhardt, Thore Henning Fauck, Ole Küter, Kim Rasmus 

Leicht, Julian Marten, Till Maschmann, Heiko Mumm, 

Julian Sukohl, Jan Thomsen, Marian Markus Will, Malte 

Zogs, Katharina Bahnsen, Janneke van Bergen, Miriam 

Hansen, Saskia Klink, Anna Sophie Koch, Sabrina Strade, 

Sina Zirkel. 

R10a. Klasselærer: Neel Meincke. 

R10a. Janina Greve, 

Hørup. Janina Hansen, 

Læk. Ann-Christin Jürgensen, 

Flensborg. Synje 

Leu, Flensborg. Kaja Luschert, 

Flensborg. Sarah 

Moschina, Sande. Isabell 

van den Oever, Risum, 

Lindholm. Anna Petersen, 

Sønder Løgum. Maike 

Schatz, Hanved. Catherin 

Sieg, Flensborg. Rikke 

Søndergaard Stortz, Veseby. 

Christel Skov Teschke, 

Hanved. Jelena Zachariasen, 

Risum Lindholm. Niels 

Flemming Andresen, 

Læk. Sven Malte Bastiansen, 

Hanved. Sven Ole Effertz, 

Vanderup. Finn Kiesow, 

Stenbjergkirke. Marc 

Andre Kuhnert, Flensborg. 

Bastian Brüsse, Marten Ennen, Dennis Benneballe Grade, 

Torolv Hammel, Ingwer Jensen, Kim Peter Klarmann, Moritz 

Maschmann, Tim Masermann, Holger Ravens, Lukas 

Klenk, Christopher Steffensen, Stefanie Büll, Lisa Clausen, 

Antje Markert, Anna Valeska Mathias, Kerstins Reimer. 

68 realister på Gustav Johannsen-Skolen 

R10c. Klasselærer: Jette Gabler 

Årgang 2005 

R10 Y klasselærer:Erik Andresen R10 X klasselærer: Anne Jensen 

R10b. Klasselærer: Antje Linde 

Andreas Olsen, Harreslev. 

Jakob Bjornholm Petersen, 

Nykirke. Jonas Schnitzkewitz, 

Flensborg. Benjamin 

Schramm, Nibøl. 

Jannik Siegfried, Humtrup. 

Daniel Türck, Tinnum. 

Lasse Werning, Agtrup. 

R10b. 

Tina Boenigk, Jevensted. 

Sabrina Carstensen, Flensborg. 

Sarah Emcke, Eggebæk. 

Diana Mary Henningsen, 

Harreslev. Levke 

Sarah Hoffmann, Havetoftløjt. 

Maike Hugger, 

Jaruplund. Iris Marie Hölling, 

Sillerup. Jeanette 

Müller, Skovlund. Martina 

Peper, Flensborg. Stina 

Purrucker, Flensborg. Anke 

Antonia Schönhofer, 

Risbrig. Tim Balzar, Flensborg. 

Norman Lennard 

Bøgh, Flensborg. Kevin 

Crusius, Læk. . Kim Nikolaj 

Walter Jessen, Flensborg. 

Lars Christoph Kock, 

Lindved. Stefan Petersen, 

Sønder Løgum. Karsten 

Wieck, Flensborg. Michael 

Zaage, Schacht-Audorf. 

R10c. 

Lisa-Marlene Brocks, 

Flensborg. Jessica 

Carstens, Harreslev. Nadine 

Jamuna Friedrichsen, 

Harreslev. Rebecca-Friederike 

Malonek, Harreslev. 

Nele Katarina Reiser, Jaruplund. 

Bianca Annemarie 

Rieper, Flensborg. Sunniva 

Ropönus, Harreslev. Ronja 

Ricarda Runge, Flensborg. 

Julia Steffensen, Flensborg. 

Sharon Christin 

Thomsen, Flensborg. Sören 

Andersen, Læk. Julian 

Kwame Brobbey, Flensborg. 

Tobias Eggert, Store 

Vi. Sven Ganschof, Jerrishøj. 

Maik Hansen, Flensborg. 

Ronny Kellner, Flensborg. 

Loyt Simon 

Leckband, Flensborg. Lars 

Lorenzen, Flensborg. Kenny 

Nielsen, Store Vi. Leif 

Schiesewitz, Sieversted. 

Sune Seidel Thomsen, Jaruplund. 

Kim Joachim Tönder, 

Harreslev. Sebastian 

Wilcken, Tarp. 


Jes Kruse-Skolen 

Augustin, Katja; Azozz, 

Amira; Bielenberg, Kristina 

Perdita; Dubil, Christina; 

Emde, Julika Maximiliane; 

Fehlau, Katrin; Hermann, 

Sonja Marisa; Heuer, 

Anna-Lena; Höber, 

Klara; Karlinski, Kaya; 

Köhler, Kaja; Merges, Svenja; 

Meß, Nina; Pettkus, 

Jytte Miriam; Prüß, Birte; 

Rückfort, Elena; Schumacher, 

Jula; Stork, Pia; Warneke, 

Alina; Ziebarth, Anna; 

Asmussen, Andre; Fischer, 

Marc Lukas; Gellert, 

R10a/b. 

Finja Andresen, Nele-Marieke 

Deutsch, Melanie Dona, 

Gesa Drescher, Lisa Inga 

Hälterlein, Katharina 

Jürgens, Sabrina Jürgensen, 

Sonja Jürgensen, 

Sina Rohwer, Ronald Auscher, 

Lucas Born, Pascal 

Flor, Martin Freese, Sören 

Haase, Finn-Ole Jochimsen, 

Eick-Julian Rep- 

Giacomo Felix; Herzog, 

Tim; Jensen, Rasmus Holst; 

Kankowski, Joshua; Lau, 

Jan; Lund, Lars Christian; 

Möller, Björn; Mösch, Robert 

Erwin; Pietrzak, 

Sebastian; Rambow, Alexander, 

Volker Erich; Ramm, 

Christian; Ruttkowski, 

Markus Johann Franziskus 

Weber, Björn 

15 af de 35 afgangselever 

fra Jes Kruse-Skolens 10. 

fællesskoleklasse fortsætter 

i G11 på Duborg-Skolen. 

31 realister i Husum 

R10a/b. Lena Albertsen, 

Lone-Mari Botta, Julia 

Brinkmeier, Katharina 

Detlefsen, Silke Dewald, 

Marcus Dziedek, Lena 

Feldstedt, Dennis Gads, 

Mads Hansen, Sonja Hohmann, 

Ronja Jensen, Rani 

Christina Köster, Elisabeth 

Lengefeldt, Jana Mankowski, 

Kay Ohlsen, Nathalie 

Paulsen, Monja Paulsen, 

Veronika Schmidt, Bithja 

J. Schulz, Diana Schröder, 

Thomas K. Schwierz, An- 

pmann , Flemming Ulne, 

Lena Patricia Drescher, 

Jessica Friedrich, Janina 

Friedrichsen, Nicole Iwersen, 

Anna Medae Michaelsen, 

Jasmin Paulsen, Leonie 

Starkgraff, Hanna Tegtmeier, 

Christian Appel, 

Jonas Braun, Mark Günter 

Henning, Lars Heß, Jan- 

Uwe Meyer, Till-Lewe 

Rüscher. 

Jens Jessen-Skolen 

nika Sørensen, Alexandra 

Albrecht, Fynn-Rasmus 

Alt, Kene Boysen, Anna 

Lena Ehlers, Stephan Gottschalk, 

Tommy Hartwig, 

Bente Jochimsen, Meiko 

Jensen, Matthias Krohn, 

Anna Mieke Kruse, Christin 

Lindner, Arne Martensen, 

Henrik Matthiesen, 

Sarah Matthiesen, Malin 

Schiefer, Michael Schmidt, 

Daniel Schröder, Lars 

Schuld, Judith Schäfer, 

Ronja Spinty

Fokus 



EGERNFØRDE. - I skolen bliver 

han kaldt Klaus Pløen. Desværre 

er der næsten ingen, der kender 

hans rigtige identitet. Men vi har 

fundet sandheden. Klaus Pløen 

er nemlig et pseudonym for 

Klaus Kristian Grunnet Pløen. 

Da han så verdens lys, vidste 

han, at han ville være lærer i fysik, 

kemi, gymnastisk og edb. 

Med disse fag og sin viden torturerer 

han nu sine elever. Selv om 

han nogle gange er lunefuld, har 

han næsten altid et smil på 

læberne. Dette gør eleverne ofte 

usikre, og hvis han siger sin yndlingssætning, 

går alle amok: Det 

var vel nok pinligt! Hans motto 

er: Man kan, hvad man vil. Derfor 

håber vi, at Klaus kan og vil 

fortsætte som lærer på skolen. 

Sådan karakteriserede eleverne 

i Jes Kruse-Skolens første fællesskoleårgang 

ved dimissionen i 

1999 inspektøren på Sydslesvigs 

allerførste fællesskole. 

Lærerkollegaerne kunne have 

tilføjet flere karakteristika: Pertentlig, 

perfektionistisk, ulidelig 

pligtopfyldende, ildsjæl, korsridder 

for fællesskoletanken. 

Eleverne på Jes Kruse-Skolen 

har meget betegnende døbt ham 

Mister. Fællesskole. For Klaus 

Pløen lever og ånder for et udelt 

skolesystem, som giver børnene 

lige chancer og muligheder uden 

den ensretning vel og mærke, der 

hidtil har været kendetegnende 

for den danske folkeskole. 

Bedre end Folkeskolen 

- Jeg synes, at vort system her i 

Sydslesvig er langt bedre end folkeskolen. 

Nok er man i Danmark 

begyndt at vende tilbage til det 

gamle kursussystem (niveaudeling), 

men sætter fortsat de samme 

mål for eleverne. Det gør vi 

ikke. Vi sætter forskellige mål for 

hver enkelt elev, fastslår Klaus 

Pløen. 

Når forældrene over hele 

Sydslesvig nu har stemt for indførelsen 

af fællesskolesystemet i 

det danske mindretals skolevæsen, 

kan han uden blussel tage en 

stor del af æren herfor. 

Siden Jes Kruse-Skolens spæde 

start som fællesskole i skoleåret 

1995/96 har Klaus Pløen ofret 

rigtigt mange aftener for at 

rejse Sydslesvig tyndt og fortælle 

om den ny skolearts mange fortrin. 

Det gjorde han af eget initiativ, 

ene og alene for sagens skyld. I 

begyndelsen var han lidt nervøs 

for, om Skoleforeningens daværende 

ledelse nu også billigede 

hans »korstog for fællesskolen« 

og spurgte sig forsigtigt for. 

- Det er helt i orden, sålænge 

du gør det i din fritid og ikke forlanger 

penge eller tidskompensation, 

lød svaret. 

Udpræget skepsis 

Dengang var det jo noget helt 

nyt, startet af en lille aktiv forældrekreds, 

efter at den daværende 

delstatsregering havde åbnet for 

muligheden for et frivilligt alternativ 

til den elitære tredelte tyske 

skolestruktur. De fleste steder 

mødte han udpræget skepsis 

blandt såvel lærere som forældre. 

- Den gængse reaktion var, det 

er jo meget spændende og interessant, 

du her fortæller. Men det 

er nok ikke noget for os, mindes 

Klaus Pløen. 

Men så kom der pludseligt hul 

på bylden. Først meldte forældrene 

i Husum- og Ejdersted-området 

sig under fællesskole-fanerne, 

kort efter de nordvestlige 

skoledistrikter og siden gik det 

slag i slag: Angel, Slesvig-området 

og her til sidst, for en måneds 

tid siden, Flensborg-egnen. 

Symbol på en god fællesskoleårgang: 

48 frugttræer 

af den gode gamle slags. 

Et år avlede han så mange 

agurker, at Claus Pløen 

kunne forsyne hele skolen. 

Klaus Pløen har ingen umiddelbar 

forklaring på det pludselige 

stemningsskift, men mon ikke 

eksemplets magt har været en 

stærkt medvirkende årsag? 

Jes Kruse-Skolens engagerede 

lærerstab har nemlig bevist, at 

systemet duer og giver glade og 

dygtige elever. Skolen har siden 

1999 sendt et større antal elever 

direkte videre i 11. klasse på Duborg-Skolen, 

og alle har klaret 

sig fint. 

Helt frie hænder 

- Gudskelov fik vi fuldstændig 

frie hænder af Skoleforeningen, 

da vi skulle til at opbygge fællesskolen 

og finde vore egne ben. Ellers 

var jeg muligvis stået af, fortæller 

Mr. Fællesskole. 

Og det kunne han sagtens have 

fundet på. Klaus Pløen er nemlig 

en mand med mange talenter og 

mange jern i ilden og har fået tilbudt 

lukrative jobs i det private 

erhvervsliv. Inden han kastede 

sig over fællesskolen med al sin 

energi, gik han i lærerkredse under 

øgenavnet Mr. Computer. 

Han bistod bl.a. undervisningscentralen 

ved indførelsen af elektronisk 

databehandling, og i 1982 

styrede han for første gang Skoleforeningens 

årlige atletikstævne 

pr. computer. 

Sin allerførste hjemmecomputer 

anskaffede han i 1979 for 

10.000 mark - dengang en formue 

for en nyudklækket lærer, der lige 

var kommet til Sydslesvig og 

havde tiltrådt sin første stilling 

på skolen i Sønder Brarup. Selv 

synes han den dag i dag, at han 

gjorde et godt køb, for selvfølgelig 

havde han forhandlet sig frem 

til en fodelagtig pris. 

Handelsmand om en hals 

- Klaus er en kræmmersjæl. Alle 

steder skal han tinge om prisen, 

så man kan blive helt flov, røber 

hustruen Frauke, der selv under- 

Portræt. Skolemanden, der lever og ånder for et 

system, som giver børnene lige chancer og muligheder. 

Eleverne har døbt ham Mr. Fællesskole. 

Afgangseleverne fra den først fællesskoleårgang i 1995 forærede 

Klaus Pløen en t-shirt med påskriften Mr. Fællesskole. Den 

opbevarer han som et klenodie. 

viser på gemalens skole. 

Men det ligger nok i generne. 

Faderen er nemlig købmand, en 

af den slags, der kan sælge sand i 

Sahara. 

- Min far ville ikke kendes ved 

mig, hvis jeg betalte den fulde 

pris for varen, griner Klaus 

Pløen. 

Parrets smagfulde, stråtækte 

ejendom på en 8000 kvm. stor naturgrund 

i Güby nær Flækkeby 

vidner om husherrens handelstalent. 

En ægte PH Kogle (Poul 

Henningsens berømte lampe), et 

fornemt standerur - altsammen 

købt gunstigt på internetauktion 

hos e-bay. 

Der går mange aftentimer med 

at sælge og købe på internet. En 

gang imellem svigter handelstalentet 

dog. Således mente han 

sagtens at kunne sælge en gammel 

mobiltelefon for mindst 30 

euro. Den gik for en, minus portoen 

for forsendelsen til køberen. 

Det bliver der stadig grinet af i 

familien. 

Forgabt i gamle biler 

I carporten står en gammel Jaguar. 

Klaus Pløen er forgabt i gamle 

biler, og på skolen venter de altid 

spændt på, hvilket køretøj inspektøren 

mon nu dukker op i. 

For tiden flirter han med en 

gammel Volvo. Desværre er forhandleren 

ikke blevet tilstrækkelig 

mør endnu, men det varer nok 

ikke længe, er familien overbevist 

om. Den dag, han bliver pensioneret, 

og det kan han om ti år, 

når han fylder 60, vil han bygge 

et værksted i sin kæmpe have og 

sætte veteranbiler i stand. 

En anden af hans mange hobbyer 

er haven, som han har udstyret 

med et computerstyret 

vandingsanlæg, så den kan passe 

sig selv, når familien er på ferie 

eller i sommerhuset på Langland. 

Ud over hønsegård, drivhus og 

14.000 liters fiskedam, som søn- 

nen Rasmus har udgravet ved 

håndkraft, har han også plantet 

en frugtplantage. 

- Symbolet på en god fællesskoleårgang, 

siger Klaus Pløen 

om sine 48 frugttræer, udelukkende 

gamle sorter, der strutter 

af saft og kraft og endnu smager 

af noget. 

Han kan godt lide, at tingene 

gror omkring ham, vokser og trives. 

Ligesom på skolen, hvor han 

altid er den første på pletten og 

den sidste, der går. 

Ordnung muss sein 

Lærerkollegaerne synes, at han 

en gang imellem kan være lovlig 

pernittengryn, når det gælder 

formalia. 

Klasselæreren må eksempelvis 

ikke bare skrive, at lille Peter 

fortsætter i 4. klasse. På korrekt 

embedsmandssprog hedder det: 

Eleven oprykkes i næste klasse. 

Tingene skal være i orden i omgangen 

med skoledirektionen og 

undervisningsministeriet i Kiel, 

forlanger skoleinspektøren af sine 

medarbejdere. 

Når der kommer nye lærere til, 

får de trykt en omfangsrig skriftlig 

brugsansvisning i hånden, 

forfattet af Klaus Pløen, som også 

selv tager sig af de nyansattes 

oplæring. Undervisningen og karaktergivningen 

i en fællesskole 

foregår nemlig på en lidt anden 

måde end i en almindelig skole. 

Et tæt og tillidsfuldt forhold 

mellem skole og hjem er en anden 

af Klaus Pløens mærkesager. 

Når der er problemer med en 

elev, tager han selv ud til forældrene 

og snakker om tingene over 

en kop kaffe. Så er forældrene på 

hjemmebane og føler sig straks 

mere trygge. Ligedan eleven, der 

pludseligt får et tillidsforhold til 

sin skoleleder. 

- Det er styrken i vort skolevæsen, 

at vi er så tætte på forældrene, 

siger Klaus Pløen, som 


Inspektøren er altid god for en overraskelse, og 

eleverne venter hvert år spændt på, hvad han mon 

hitter på ved dimissionsfesten. Sidste år flamberede 

han jordbær som symbol på brændende kærlighed 

til fællesskolen. 

Familiens idylliske ejendom i Güby ved Flækkby 

var oprindelig et gammelt røgeri fra 1630, som 

Klaus Pløen selv har udbygget. 

Fællesskolens ukuelige korsridder 

kom til Sydslesvig for 26 år siden 

som nyudklækket lærer fra Gedved 

Seminarium. 

Yngste viceskoleinspektør 

De første fem år underviste han 

på Sønder Brarup Danske Skole. 

Her lærte han sin Frauke at kende, 

som han har to børn med: 

Rasmus og Gro, der går i henholdsvis 

12. og 11. årgang på Duborg-Skolen. 

- Det var nogle gode år, hvor 

jeg fik lært meget om mindretallet 

af daværende skoleinspektør 

Jens Uwe Andresen. Han havde 

en god pædagogisk måde at forklare 

tingene på. 

Fra Sønder Brarup gik turen til 

Egernførde. hvor han efter to år, 

knapt fyldt 30, blev den indtil da 

yngste viceskoleinspektør i Skoleforeningen. 

I 1999 overtog han 

chefstolen efter Willi Hansen. 

Klaus Pløen er med rette stolt 

over det, han sammen med sin 

lærerstab har skabt i Egernførde. 

Ud over glade og dygtige elever 

har fællesskolen givet meget mere 

socialt sammenhold og foreningsaktivitet. 

Samhørighedsfølelse 

Et lille eksempel: Da Egernførdeeleverne 

i Duborg-Skolens 11. 

klasse for et par år siden arrangerede 

en fest for deres fællesskoleårgang, 

inviterede de som 

en helt naturlig selvfølge alle tidligere 

elever, også dem fra hjælpeskoleafdelingen. 

- Mage til samhørighedsfølelse 

skal man vist lede efter længe, siger 

Klaus Pløen, som ikke har 

tænkt sig at hvile på laurbærrene. 

- Fællesskolesystemet er ikke 

noget statisk. Det skal videreudvikles 

hele tiden, og jeg håber da, 

at vi i Egernførde bliver ved med 

at være foregangsskole. 

Erich Kneiding

2005.05.18%20Fokus.pdf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?