2005.05.18%20Fokus.pdf
2005.05.18%20Fokus.pdf
2005.05.18%20Fokus.pdf
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 1<br />
Dansk Skoleforening for Sydslesvig<br />
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Redaktionskomite:<br />
Per Gildberg<br />
Michael Oetzmann<br />
Anders Molt Ipsen<br />
Redaktion og layout:<br />
Erich Kneiding<br />
Rungende ja til<br />
nyt gymnasium<br />
og flere fællesskoler<br />
JARUPLUND. Stemningen<br />
var euforisk, da Fællesrådet<br />
mødtes ekstraordinært<br />
på Jaruplund Højskole i<br />
sidste uge for at tage stilling<br />
til A.P. Møller Fondens<br />
tilbud om at forære det<br />
danske mindretal et nyt<br />
gymnasium i Slesvig.<br />
Gaven blev modtagt med<br />
største taknemlighed, og et<br />
enigt fællesråd vedtog at<br />
sende en takkeresolution<br />
til skibsreder Mærsk Mc-<br />
Kinney Møller.<br />
Hvis alt går efter planen,<br />
kan det første spadedstik<br />
til det ny gymnasium<br />
Tak til Mærsk<br />
Mc-Kinney Møller<br />
Vi, forældre til børn i de<br />
danske skoler, der er<br />
forsamlet ved Skoleforeningensfællesrådsmøde<br />
i Jaruplund den 9. juni<br />
2005, vil gerne give<br />
udtryk for vor store<br />
taknemmelighed og<br />
dybtfølte glæde over, at<br />
»A.P. Møller og Hustru<br />
Chastine Mc-Kinney<br />
Møllers Fond til almene<br />
Formaal« har besluttet<br />
at ville bygge et nyt<br />
gymnasium for det danske<br />
mindretal i Sydslesvig.<br />
Siden begyndelsen af<br />
1980-erne er forslaget<br />
om etablering af et<br />
yderligere gymnasium<br />
fra tid til anden blevet<br />
fremført som et ønske<br />
blandt Skoleforeningens<br />
forældre, men ingen har<br />
troet det muligt. Og nu,<br />
ganske uventet, får vi af<br />
A.P. Møller Fonden tilbudt<br />
en fællesskole med<br />
gymnasieoverbygning,<br />
der skal bygges i Slesvig.<br />
Det vil give vore<br />
børn og unge markant<br />
forbedrede vilkår i dagligdagen<br />
og nye uddannelsesmuligheder.Der-<br />
måske tages allerede næste<br />
sommer.<br />
Fællesrådet satte ved<br />
samme lejlighed det sidste<br />
punktum bag den igangværende<br />
strukturændring i<br />
mindretallets skolevæsen.<br />
På grundlag af sidste<br />
måneds forældreafstemning<br />
i Flensborg-området,<br />
hvor næsten 80 pct. stemte<br />
for, blev det enstemmigt<br />
vedtaget, at der skal oprettes<br />
op til fire fællesskoler i<br />
Flensborg. Dermed er<br />
Sydslesvig nu inddelt i seks<br />
fællessskole- og to gymnasie<br />
distrikter. mere side 4<br />
udover vil det være med<br />
til at løse de meget store<br />
og akutte pladsproblemer<br />
på Duborg-Skolen.<br />
Som forældre ved<br />
Dansk Skoleforening for<br />
Sydslesvig er vi meget<br />
bevidste om, at De, hr.<br />
Mærsk Mc-Kinney Møller,<br />
og Deres far, A.P.<br />
Møller, i høj grad har<br />
været med til at befordre<br />
den positive udvikling,<br />
som de danske børnehaver<br />
og skoler har<br />
gennemløbet i de seneste<br />
mange år, hvor<br />
mindretallet er blevet<br />
bredere rodfæstet uden<br />
for Flensborg.<br />
Vi siger tak for den<br />
usædvanlig flotte gave,<br />
der på bedste vis vil<br />
være med til at skabe<br />
forandring med perspektiv<br />
for vore børn og<br />
unge mennesker og for<br />
det danske mindretal i<br />
Sydslesvig.<br />
Jaruplund, den 9. juni<br />
2005<br />
På Fællesrådets vegne<br />
Sign. Lone Schuldt<br />
formand for Dansk Skoleforening<br />
for Sydslesvig<br />
www.skoleforeningen.de<br />
Amt fjerner kørselstilskud<br />
Tilskud. CDU-flertallet<br />
i Slesvig-<br />
Rendsborg Amt har<br />
med et pennestrøg<br />
sløjfet en mere end<br />
25 år gammel aftale<br />
med Skoleforeningen<br />
om frivillige tilskud<br />
til den danske elevkørsel.<br />
FLENSBORG. - Så er søndagstalernes<br />
tid forbi og<br />
hverdagen vendt tilbage i<br />
Sydslesvig, siger en bitter<br />
skoledirektør Anders Molt<br />
Ipsen til oplysninger om, at<br />
CDU-flertallet i Rendsborg-Egernførde<br />
Amt har<br />
vedtaget at fjerne alle tilskud<br />
til den danske elevkørsel<br />
i amtet samtidig<br />
med, at der indføres brugerbetaling<br />
i den offentlige<br />
tyske skoletransport.<br />
Beslutningen blev truffet<br />
bag lukkede døre på et møde<br />
i økonomiudvalget<br />
(Hauptausschuss) i sidste<br />
uge og behøver ingen formel<br />
godkendelse i selve<br />
amtsrådet, da det drejer sig<br />
om et mindre beløb - lidt<br />
over 32.000 euro.<br />
Det er mange penge for<br />
Skoleforeningen, men<br />
skoledirektøren er især rystet<br />
over fremgangsmåden.<br />
Skoleforeningens ledelse<br />
måtte læse i lørdagsvisen,<br />
at der var et eller andet i<br />
gære i Rendsborg. Da var<br />
beslutningen trufffet, men<br />
ikke gjort officielt endnu.<br />
Amtet har på intet tidspunkt<br />
så meget som varskoet<br />
Skoleforeningen om,<br />
at der var nedskæringer i<br />
vente, selv om amtsrådet<br />
gennem længere tid har<br />
haft et sparekatalog fra<br />
amtets embedsmænd liggende<br />
på sit bord.<br />
Uhørt behandling<br />
- Det er en uanstændig og<br />
helt uhørt behandling, vi er<br />
udsat for, siger en vred<br />
skoledirektør Anders Molt<br />
Ipsen.<br />
- Sådan kan man ikke<br />
omgås hinanden. Alle andre<br />
her i regionen ved, at vi<br />
til en hver tid er samarbejdsvillige<br />
og altid forsøger<br />
at finde en konstruktiv<br />
løsning. Sådan som<br />
amtet agerer, er vi på vej til<br />
et mod hinanden i stedet<br />
for et med hinanden.<br />
Skoleforeningens ledelse<br />
er ifølge Molt Ipsen parat<br />
til at tilslutte sig amtets<br />
kommende brugerbetalingsordning<br />
på fem euro<br />
pr. elev om måneden, hvis<br />
mindretallets elever til<br />
gengæld må benytte amtets<br />
skoletransportsystem på lige<br />
fod med de tyske elever.<br />
Den ide falder dog ikke i<br />
god jord hos CDU-flertallet<br />
i Rendsborg-Egernførde<br />
amtsråd.<br />
- Eleverne fra de danske<br />
skoler er ikke omfattet af<br />
lovbestemmelserne om offentlig<br />
skoletransport. Det<br />
må det danske mindretal<br />
selv klare, siger gruppeformand<br />
Ilse Hochheim til Fokus.<br />
- Der er noget, der hedder<br />
ligestilling og ligebehandling<br />
af mindretallene i<br />
Slesvig-Holsten.<br />
Ingen forpligtelser<br />
- Det har overhovedet intet<br />
med sagen at gøre. Dansk<br />
Skoleforening er et privat<br />
foretagende, som amtet ikke<br />
har nogen som helst lovbefalede<br />
forpligtelser over<br />
for. Vi giver heller ikke<br />
kørselstilskud til andre<br />
privatskoler.<br />
Efter hvad Fokus erfarer,<br />
har SPDs fem medlemmer i<br />
økonomiudvalget forgæves<br />
prøvet at tale Skoleforeningens<br />
sag.<br />
Alle indvendinger blev<br />
fejet af bordet af CDUs ot-<br />
te medlemmer med en bemærkning<br />
om, at mindretallets<br />
ærinde ikke er ligemen<br />
fortrinsbehandling.<br />
- I forhold til amtets<br />
samlede skolekørselsbudget<br />
på 5,5 mio. euro er de<br />
32.000 euro til Skoleforeningen<br />
så latterligt lille et<br />
beløb, at man kan have sine<br />
mistanker om CDUflertallets<br />
bevæggrunde,<br />
siger SPDs gruppeformand,<br />
Ramona Wissemann<br />
til Fokus.<br />
Rådgiver beklager<br />
Den slesvig-holstenske regerings<br />
ny mindretalsrådgiver,<br />
Caroline Schwarz<br />
(CDU), beklager beslutningen<br />
over for Fokus, men siger,<br />
at det er amtsrådets<br />
suveræne afgørelse, som<br />
hun hverken kan eller vil<br />
blande sig i.<br />
Kørselsleder Henning<br />
Wietz fra Skoleforeningens<br />
tekniske afdeling oplyser,<br />
at Skoleforeningen sidste<br />
år brugte 867.000 euro på<br />
befordringen af 538 danske<br />
kørselselever i Rendsborg-<br />
Egernførde Amt. Heraf gik<br />
de 180.000 euro til chaufførlønninger.<br />
Amtet ydede<br />
godt 32.000 euro i frivilligt<br />
tilskud.<br />
Erich Kneiding<br />
Årets student rent 1-tal<br />
Største årgang<br />
nogensinde<br />
FLENSBORG. Studenterårgangen<br />
2005 er den<br />
største nogensinde i Duborg-Skolens<br />
over 80 år<br />
gamle historie.<br />
Rektor Ebbe Rasmussen<br />
kunne dagen før de danske<br />
årsmøder sætte huen på ikke<br />
mindre end 161 glade<br />
studenter.<br />
Om to år udklækker Duborg-Skolen<br />
formentlig<br />
endnu flere studenter, idet<br />
den kommende 12. årgang<br />
er på 205 elever.<br />
Årets bedste student er<br />
Jakob Wilm fra Skovby<br />
(Schuby), der på billedet<br />
bæres i triumf af sine studenterkammerater<br />
ved den<br />
traditionelle reception i det<br />
danske generalkonsulats<br />
have.<br />
Han scorede et rent 1-tal<br />
(i Danmark 13), skarpt forfulgt<br />
af Sonja Feuerhake<br />
fra Harreslev, der bestod<br />
med 1,1. Gennemsnitskarakteren<br />
lå på 2,58. Dumpeprocenten<br />
på 3. Der var<br />
fem, der ikke bestod.<br />
Jakob Wilm vil læse til<br />
læge i København, når han<br />
har aftjent et års civiltjeneste<br />
i Tyskland.<br />
Sonja Feuerhake ved<br />
endnu ikke, hvad hun vil<br />
bruge sit fine studentereksamen<br />
til. Hendes umiddelbare<br />
fremtidsplaner er et<br />
halvt års humanitært arbejde<br />
i Afrika.
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
NÅR SAMARBEJDET omkring den brede<br />
basis i mindretallets to store organisationer,<br />
Skoleforeningen og Sydslesvigsk<br />
Forening nu intensiveres, drejer<br />
det sig ikke kun om at rekruttere<br />
flere medlemmer til SSF. Det handler<br />
også om at formidle kulturforeningens<br />
store og vigtige engagement i<br />
vore skoler og børnehaver til forældrene.<br />
En indsats, der igennem adskillige<br />
år har givet vores unger både<br />
sprogligt og visuelt den første indgang<br />
til dansk teater og musik og sikkert<br />
også lægger op til, at nogle børn<br />
senere i livet vil benytte sig af SSFs<br />
mangfoldige kulturudbud.<br />
DET KAN kun styrke begge organisationer,<br />
hvis Skoleforeningens medlemmer<br />
- altså forældrene og selvfølgelig<br />
også medarbejderne - samtidig<br />
er medlemmer af Sydslesvigsk Forening.<br />
EN AKTIV henvisning til Sydslesvigsk<br />
Forenings arbejde, når forældrene<br />
første gang møder op i børnehaven<br />
eller skolen for at tilmelde deres<br />
børn er en vigtig brik i bestræbelser-<br />
Karen Hansen overtager lederstillingen på Vanderup<br />
Danske Skole pr. 1. august<br />
FLENSBORG. Skoleforeningens styrelse<br />
har udnævnt to nye skoleinspektører og en<br />
ny børnehaveleder i henholdsvis Slesvig,<br />
Vanderup og Tønning.<br />
På Gottorp-Skolen i Slesvig overtager<br />
den hidtidige viceskoleinspektør ved Jes<br />
Kruse-Skolen i Egernførde, Peter Olesen<br />
Müller, pr. 1. august roret efter Orla Møller,<br />
som går på pension efter 36 år i Skoleforningens<br />
tjeneste.<br />
Ansat i Skoleforeningen i 25 år<br />
Peter Müller, der er 49 år, er læreruddannet<br />
fra Kolding Seminarium. Han har<br />
været ansat i Skoleforeningen siden 1980.<br />
De første syv år underviste han på Kaj<br />
Munk-Skolen i Kappel. I august 1987 skiftede<br />
han til Jes Kruse-Skolen, hvor han i<br />
ne på at øge SSFs medlemstal. Vi<br />
ved da også, at rigtigt mange af Skoleforeningens<br />
medarbejdere i forve-<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 2<br />
Vigtigt samarbejde<br />
Michael Oetzmann, medlem af Skoleforeningens<br />
styrelse<br />
Fra Egernførde til Slesvig. Peter Müller, ny inspektør på<br />
Gottorp-Skolen fra 1. august<br />
efteråret 2000 blev udnævnt til viceskoleinspektør.<br />
Gottorp-Skolens ny leder er gift og har<br />
to børn. Familien bor i Flækkeby og har<br />
ingen planer om at flytte.<br />
Lønligt håb<br />
- Vi bor jo i et smørhul, og til Slesvig er der<br />
ikke langt, siger Peter Müller, som glæder<br />
sig til sit ny job i det lønlige håb, at Gottorp-Skolen<br />
alligevel får lov til at beholde<br />
hjælpeskoleafdelingen, efter at A.P. Møller<br />
Fonden nu har besluttet at opføre en ny<br />
dansk fælles- og gymnasieskole i Slesvig.<br />
Det har ellers været planen at flytte hjælpeskoleafdelingen<br />
til Hiort Lorenzen-Skolen.<br />
På Vanderup Danske Skole tager den 43-<br />
årige lærer Karen Hansen pr. 1. august<br />
over efter Peter Sindberg, der har ledet<br />
skolen siden 1977 og nu går på pension.<br />
Læreruddannet i Flensborg<br />
Karen Hansen har en tysk læreruddannelse<br />
fra universitetet i Flensborg. Hun blev<br />
færdig i 2001 og har lige siden været ansat<br />
på skolen i Vanderup. Karen Hansen stammer<br />
fra Rendsborg og er på det nærmeste<br />
opvokset på Ejderskolen, hvor hendes far<br />
var lærer. Hun er gift og mor til tre børn.<br />
Familien bor i Eggebæk.<br />
I Tønning Børnehave på Ejdersted er<br />
den 47-årige pædagog Veronika Jørgensen<br />
blevet fastansat som leder pr. 1. juni.<br />
Hun har været konstitueret i stillingen<br />
siden november sidste år, da børnehavens<br />
jen gør en stor indsats på dette område.<br />
Hertil har Skoleforeningen<br />
sammen med Sydslesvigsk Forening<br />
udarbejdet forskelligt informationsmateriale,<br />
som generelt skal gøre<br />
forældrene opmærksom på arbejdet<br />
i mindretallet.<br />
DET ENE ER, at Skoleforeningen nu<br />
stiller en platform til rådighed for at<br />
udbrede kendskabet til Sydslesvigsk<br />
Forenings arbejde. Det andet er, at<br />
SSF selv må gøre en ekstra indsats<br />
på distrikts- amts- og landsplan og<br />
benytte sig af denne platform ved<br />
f.eks. at tale kulturorganisationens<br />
sag på forældremøder og større arrangementer<br />
i skolesammenhæng.<br />
DET BØR STÅ klart, at aktiv medleven<br />
i det danske mindretal ikke standser<br />
ved at have sine børn i Skoleforeningens<br />
institutioner. Til samhørighed<br />
og identifikation med danskheden i<br />
Sydslesvig hører i mine øjne også<br />
medlemskab i Sydslesvigsk Forening.<br />
MICHAEL OETZMANN<br />
mere side 5<br />
Veronika Jørgensen. fastansat som leder af Tønning Danske<br />
Børnehave pr. 1. juni<br />
Nye ledere i Slesvig, Vanderup og Tønning<br />
navnkundige leder gennem 35 år Jytte Engelbrecht<br />
gik på pension.<br />
Uddannelse i moden alder<br />
Veronika Jørgensen stammer fra Flensborg<br />
og har i en årrække arbejdet som<br />
børnehavemedhjælper i Husum, inden hun<br />
for fem år siden fik mod på at tage en<br />
pædagoguddannelse på Aabenraa Seminarium.<br />
Hun blev færdig i 2003 og kom i efteråret<br />
samme år til Tønning. Børnehaven er<br />
normeret til 60 børn.<br />
Veronika Jørgensen er gift og bor lige<br />
uden for Hatsted nord for Husum.<br />
Erich Kneiding
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Sprogdebat. Skoleforeningenssprogog<br />
optagelsespolitik<br />
er god nok og behøver<br />
ingen ændringer,<br />
mener det store<br />
flertal blandt skolernes<br />
og børnehavernes<br />
samarbejdsråd.<br />
FLENSBORG. - Vi har<br />
gjort nogle lærerige erfaringer<br />
og er kommet til den<br />
erkendelse, at der ikke er<br />
brug for ændringer i vor<br />
hidtidige sprog- og optagelsespolitik.<br />
Det siger skoledirektør<br />
Anders Molt Ipsen og børnehaveinspektør<br />
Birgit<br />
Messerschmidt efter grundige<br />
drøftelser med repræsentanter<br />
fra samarbejdsrådene<br />
og lederne ved<br />
samtlige 49 skoler og 57<br />
børnehaver.<br />
Skoledirektionen har lige<br />
siden sidste efterår gennemført<br />
et større stykke<br />
udredningsarbejde for at<br />
kortlægge sprog- og optagelsespraksis<br />
i Skoleforeningens<br />
institutioner for at<br />
se, om der skulle være et<br />
bredt ønske om at indføre<br />
en gradueret sprogpolitik.<br />
Anledningen var sidste<br />
års dimissionsfest på Duborg-Skolen,<br />
hvor studenternes<br />
to festtalere brød<br />
med traditionen og slog<br />
over i tysk. Det affødte en<br />
livlig offentlig debat, hvor<br />
der blev sat spørgsmålstegn<br />
ved, om den gængse<br />
sprog- og optagelsespolitik<br />
er i overensstemmelse med<br />
Skoleforeningens vedtægter.<br />
De siger klart og tydeligt,<br />
at forenings- og institutionssproget<br />
er dansk, og<br />
at Skoleforeningens virksomhed<br />
er en del af det<br />
danske folkeliv i Sydslesvig.<br />
Praksis kortlagt<br />
Styrelsen tog debatten til<br />
sig og iværksatte en kortlægning<br />
af, hvordan sprogpolitikken<br />
håndhæves i<br />
praksis i de enkelte institutioner.<br />
Samtidig blev der<br />
fremsat forslag om at indføre<br />
en gradueret sprogpolitik,<br />
der i en overgangsperiode<br />
er imødekommende<br />
over for forældre, der er<br />
ved at lære dansk. Senest<br />
fra 5. klassetrin skulle forældremøder<br />
mv. foregå på<br />
dansk.<br />
Forslaget om en sådan<br />
gradueret sprogpolitik er i<br />
løbet af det seneste halve<br />
år blevet drøftet på en lang<br />
række møder med ledere og<br />
medarbejdere samt skolernes<br />
og børnehavernes fo-<br />
På møderne med institutionernes<br />
samarbejdsråd<br />
fik skoledirektionens repræsentanter<br />
en række<br />
tilskyndelser til en forbedring<br />
af Skoleforeningens<br />
sprogpolitik.<br />
• Samarbejdet mellem<br />
børnehave og skole om<br />
sprogpraksis og holdninger<br />
skal praktiseres mere<br />
bevidst.<br />
rældrerepræsentanter, og<br />
konklusionen var langt de<br />
fleste steder, at det ville<br />
være et tilbageskridt i forhold<br />
til gældende sprogpraksis.<br />
Skoledirektionen har udmøntet<br />
tilbagemeldingerne<br />
fra skolerne og børnehaverne<br />
i diagrammer, og de<br />
viser, at 80 procent af forældrerepræsentanterne<br />
og<br />
institutionslederne er imod<br />
en lempelse af sprogkravene<br />
til forældrene. 15 procent<br />
kan tilslutte sig forslaget,<br />
mens fem procent<br />
mener, at der bør tages<br />
hensyn til tysktalende forældre<br />
under hele skoleforløbet.<br />
Dansk fremherskende<br />
Diagrammerne viser også,<br />
at kontakten til forældrene<br />
langt de fleste steder overvejende<br />
foregår på dansk.<br />
Især i børnehaverne bliver<br />
der dog taget hensyn til<br />
ikke danskkyndige forældre<br />
i den forstand, at eksempelvisforældremøderne<br />
ofte foregår to-sproget,<br />
dog med hovedvægt på<br />
dansk.<br />
- Der er ikke tale om en<br />
videnskabelig undersøgelse,<br />
men den viser en klar<br />
tendens, understreger Anders<br />
Molt Ipsen og Birigt<br />
Messerschmidt.<br />
- I de senere år og i den<br />
offentlige debat har vi jo<br />
altid kun hørt yderstandpunkterne,<br />
og vi ville gerne<br />
have et indtryk af, hvordan<br />
den »normale« sprogpraksis<br />
er. Nu har vi fået fastslået<br />
en hovedtendens og<br />
kan føle os sikre på, at det<br />
danske sprog er en naturlig<br />
del af arbejdet i vore skoler<br />
og børnehaver. Det må<br />
være det afgørende.<br />
Sidste års sprogdebat har<br />
haft den positive effekt, at<br />
mange skoler og børnehaver<br />
har taget deres egen<br />
praksis op til overvejelse,<br />
og på møderne blev der da<br />
også fremsat mange gode<br />
forslag om, hvordan tingene<br />
kan gøres bedre, fortæller<br />
skoledirektøren og børnehaveinspektøren.<br />
For at få et sammenligningsgrundlag<br />
blev alle<br />
møder med forældrerepræsentanterne<br />
og institutionslederne<br />
gennemført<br />
efter samme mønster. Der<br />
blev alle steder stillet de<br />
samme spørgsmål, som så<br />
efterfølgende blev kategoriseret<br />
i et afkrydsningsskema.<br />
Saglig debat<br />
- Vi kørte ikke rundt med<br />
løftede pegefingre eller fiskede<br />
efter svar, der passede<br />
i vort kram. Vi var meget<br />
bevidste om, at der skulle<br />
tages en generel og saglig<br />
debat.<br />
Skoledirektionen har altid<br />
været påpasselig med at<br />
sende klare signaler til lederne<br />
om, at Skoleforeningens<br />
vedtægter skal tages<br />
alvorligt.<br />
Der bør i givet fald siges<br />
fra over for forældre, der<br />
udelukkende vælger dansk<br />
skole eller børnehave af alternative<br />
pædagogiske<br />
grunde, uden at have et øn-<br />
ske om at være en del af det<br />
danske mindretal.<br />
Under møderne fik Anders<br />
Molt Ipsen da også det<br />
klare indtryk, at der bliver<br />
ført meget grundige optagelsessamtaler<br />
med nye<br />
forældre. De lades i hvert<br />
fald ikke i tvivl om, hvad<br />
de går ind til, og hvad der<br />
forventes af dem.<br />
Generel forståelse<br />
- Blandt de deltagende forældre<br />
synes der at være en<br />
forståelse af, at de ved indmeldelsen<br />
også siger ja til<br />
at blive en del af mindretallet,<br />
siger han.<br />
Skoledirektionens<br />
repræsentanter oplevede<br />
flere gange at blive spurgt,<br />
om man kun var andenrangs<br />
medlem af mindretallet,<br />
når man kun delvis<br />
magtede det danske sprog.<br />
- Det er selvfølgelig sindelaget,<br />
der er det afgørende.<br />
Men da sproget nu en<br />
gang er nøglen til forståelse<br />
af dansk kultur, bør vi<br />
nok gøre en endnu mere<br />
målrettet indsats for at få<br />
forældrene til at lære<br />
dansk og deltage i mindretalslivet,<br />
siger skoledirektør<br />
Anders Molt Ipsen og<br />
børnehaveinspektør Birgit<br />
Messerschmidt.<br />
Erich Kneiding<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 3<br />
Nej tak til gradueret sprogpolitik<br />
Almen holdning til<br />
sproggraduering<br />
I alt 11 børnehaver og<br />
fem skoler - de fleste af<br />
dem ligger i yderdistrikterne<br />
- går ind for<br />
en gradueret sprogpolitik<br />
frem til 5. klassetrin.<br />
Fire skoler og en<br />
børnehave (gult afsnit -<br />
Nej 2 ) mener, at forslaget<br />
ikke er vidtgående<br />
nok. Der bør tages hensyn<br />
til tysktalende forældre<br />
gennem hele skolegangen,<br />
synes de.<br />
• Tilbud om danskkurser<br />
om formiddagen<br />
• Se kritisk på danskkursernes<br />
kvalitet<br />
• Mere avancerede<br />
danskkurser for viderekomne<br />
(f.eks. filmforevisning<br />
med efterfølgnde diskussion)<br />
• Dispensation fra kravene<br />
til deltagertal ved<br />
Nej 1 sprogpolitisk tilbageskridt<br />
Nej 2 der bør tages hensyn til forældrene<br />
igennem hele skolegangen<br />
Anders Molt Ipsen og Birgit Messerschmidt sonderede<br />
holdningen til sprogpolitikken ude i marken.<br />
Tilskyndelser til en bedre sprogpolitik<br />
danskkurser i yderområderne<br />
• Få indarbejdet danskkurser<br />
i lærernes timeplaner<br />
• Flere drøftelser om<br />
mindretallet som helhed<br />
med forældre og elever<br />
• Være mere efterspørgende<br />
og opfølgende over<br />
for forældre, der ikke<br />
overholder deres forpligtelse<br />
til at lære sig dansk<br />
• Introduktionskursus<br />
for forældrene om mindretallet<br />
• Styrke det folkelige arbejde<br />
med gode sproglige<br />
ledere i mindretallets<br />
øvrige organisationer<br />
Sprogpraksis i skolerne<br />
Sprogprakis i børnehaverne
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Ja tak. Enigt fællesråd<br />
tog imod A.P.<br />
Møller Fondens gave<br />
med største taknemmelighed<br />
og vedtog<br />
samtidig oprettelse<br />
af fællesskoler for<br />
Flensborg-området.<br />
JARUPLUND. Ifølge Skoleforeningens<br />
vedtægter<br />
skal der en beslutning fra<br />
Fællesrådet til for at kunne<br />
at oprette en ny skole. Derfor<br />
var forældrerepræsentanterne<br />
i slutningen af<br />
sidste uge indkaldt til ekstraordinært<br />
møde for at<br />
tage stilling til A.P. Møller<br />
Fondens generøse tilbud<br />
om at forære det danske<br />
mindretal en ny nøglefærdig<br />
fælles- og gymnasieskole<br />
i Slesvig,<br />
At det blev et rungende<br />
ja, ledsaget af stående applaus<br />
og en takkeresolution<br />
til skibsreder Mærsk Mc-<br />
Kinney Møller, kommer<br />
næppe bag på nogen. Som<br />
et fællesrådsmedlem udtrykte<br />
det: Hvem kunne da<br />
også finde på at sige nej til<br />
så storslået en gave.<br />
Ved samme lejlighed satte<br />
Fællesrådet det sidste<br />
punktum bag den igangværende<br />
strukturændring i<br />
mindretallets skolevæsen.<br />
På grundlag af sidste<br />
måneds forældreafstemning,<br />
hvor næsten 80 pct.<br />
stemte for, blev det enstem-<br />
migt vedtaget, at der også<br />
skal oprettes fællesskoler<br />
for Flensborg og omegn.<br />
Dermed er Syslesvig nu<br />
inddelt i seks fællessskoledistrikter.<br />
Selv om nyheden om et<br />
dansk gymnasisum nr. 2 i<br />
Sydslesvig efterhånden er<br />
nogle uger gammel, forløb<br />
mødet i en euforisk stemning.<br />
- Meddelelsen fra A.P.<br />
Møller Fonden vil gå over i<br />
historien. Det er en virkeligt<br />
storslået gave, sagde<br />
Skoleforeningens formand,<br />
Lone Schuldt, som samti-<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 4<br />
Rungende ja til nyt dansk<br />
gymnasium og flere fællesskoler<br />
Fællesrådet vedtog enstemmigt oprettelsen af et nyt gymnasium i Slesvig og op til fire fællesskoler i Flensborg.<br />
De danske tilskud er sikre<br />
JARUPLUND. På<br />
Fællesrådets ekstraordinære<br />
møde forleden<br />
blev der spurgt<br />
bekymret til<br />
driftsøkonomien omkring<br />
det kommende<br />
ny gymnasium i Slesvig.<br />
JARUPLUND. Skoleforeningens<br />
formand, Lone Schuldt,<br />
meddelte på det ekstraordinære<br />
fællesrådsmøde forleden,<br />
at det ny fællesråd samles til<br />
sit første møde lørdag den 22.<br />
oktober på Jaruplund Højskole.<br />
Anneliese Schaefer, Duborg-<br />
Skolen, foreslog i den forbindelse,<br />
at mødet bliver udvidet<br />
til en hel arbejdsweekend.<br />
Mange forældrerepræsentanter<br />
har svært ved at finde<br />
ud af Skoleforeningens elektroniske<br />
konferencesystem<br />
(IDA), og så kunne arbejdsweekenden<br />
passende bruges<br />
til bl.a. oplæring, mente<br />
hun.<br />
Lone Schuldt syntes det var<br />
en udmærket ide, men den<br />
endnu siddende styrelse havde<br />
ikke mandat til at træffe en<br />
- Er de danske driftstilskud<br />
langtidssikret,<br />
eller har vi kun den<br />
nuværende regerings<br />
ord for, at den danske<br />
stat vil dække ekstraudgifterne,<br />
spurgte<br />
Harald Boelmann fra<br />
Harreslev.<br />
- Når statsministeren,<br />
undervisningsministeren<br />
og Seksmandsudvalgets<br />
formand siger,<br />
at tilskuddet er permanent,<br />
så kan vi ikke<br />
tro andet, svarede<br />
skoledirektør Anders<br />
Molt Ipsen og tilføje-<br />
Ønske om arbejds-weekend<br />
sådan beslutning.<br />
Det måtte det ny fællesråd<br />
afgøre. Hvis der var stemning<br />
for det på oktober-mødet, ville<br />
de:<br />
- I 1920 var der en, der<br />
lovede mindretallet: I<br />
skal ikke blive glemt.<br />
Det løfte er blevet<br />
holdt til den dag i dag.<br />
Lone Schuldt syntes, at det kunne være en god ide med arbejdsweekend.<br />
Men det måtte det nyvalgte fællesråd afgøre.<br />
der blive arrangeret et to dages<br />
møde i februar, lovede hun.<br />
dig takkede den danske regering<br />
og Seksmandsudvalget<br />
for, at den danske<br />
stat har erklæret sig rede<br />
til at dække de ekstra<br />
driftsudgifter, Skolefore-<br />
Fællesrådets ja til<br />
et gymnasium nr. 2<br />
og fællesskoler i<br />
Flensborg medfører<br />
en grundlæggendeforandring<br />
af det<br />
sydslesvigske skolelandskab.<br />
Så snart det ny<br />
gymnasium og alle<br />
fællesskoler på<br />
plads, vil Sydslesvig<br />
blive opdelt i to<br />
gymnasie- og sek<br />
sfællesskoledistrikter,<br />
som der<br />
ikke er noget valg<br />
imellem.<br />
Det betyder, at<br />
eleverne i de nordvestligeskolekredse<br />
efter 6. klasse<br />
fortsætter på fællesskolen<br />
i Læk,<br />
eleverne i Slesvig-<br />
Rendsborg-Egernførde<br />
området tilsvarende<br />
i Slesvig<br />
osv., osv.<br />
Forældrene på<br />
Sild får som de<br />
eneste frit valg<br />
mellem Læk og og<br />
Flensborg. Eleverne<br />
på Før vil også<br />
fremover være tilknyttet<br />
Flensborg.<br />
Grænsen mellem<br />
de kommende to<br />
gymnasiedistrikter<br />
går fra Bredsted<br />
skolekreds ved<br />
vestkysten over til<br />
ningen får ved oprettelsen<br />
af yderligere et gymnasium.<br />
Styrelsesmedlem for<br />
Slesvig-området, Randi<br />
Kuhnt, berettede, at Slesvig<br />
syder af begejstring.<br />
- Alle hos os er pludselig<br />
begyndt at få visioner. Biblioteket,<br />
SdU (Sydslesvigs<br />
danske Ungdomsforeninger),<br />
alle går rundt og<br />
drømmer. Ja selv vore tyske<br />
venner siger, hold da fast<br />
mand, det er jo helt fantastisk,<br />
sagde hun.<br />
Ordstyrer Mette Holst<br />
Jensen tildelte sig selv ordet<br />
for at skrue tiden tilbage<br />
til første halvdel af<br />
1990erne, da Jes Kruse-<br />
Skolen i Egernførde blev<br />
Sydslesvigs allerførste fællesskole:<br />
- Allerede dengang<br />
drømte vi om et gymnasium<br />
i Slesvig. Nu er drømmen<br />
blevet virkelighed.<br />
Det er en dejlig dag i dag.<br />
Skoledirektør Anders<br />
Molt Ipsen var ikke mindre<br />
euforisk:<br />
- Gaven fra A.P Møller<br />
Fonden er prikken over<br />
i’et. Den skaber også større<br />
ligestilling inden for mindretallet,<br />
idet gymnasieelever<br />
fra yderområderne<br />
fremover får en kortere<br />
skolevej og ikke behøver at<br />
bo på ungdomskollegium.<br />
Han mindede om, at gaven<br />
samtidig medfører et<br />
stort ansvar.<br />
Erich Kneiding<br />
Sydslesvigs nye skoledistrikter<br />
Sådan kommer de nye skoledistrikter til at<br />
se ud i fremtiden.<br />
Kappel ved østkysten.<br />
Elever nord<br />
for denne grænse<br />
fortsætter efter<br />
fællesskolen på Duborg-Skolen,<br />
som<br />
bliver omdannet til<br />
fællesskole med<br />
gymnasieoverbygning.<br />
Elever syd for<br />
denne skillelinie<br />
skal fremover på<br />
det ny gymnasium i<br />
Slesvig, der ligeledes<br />
vil huse en fællesskole.
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Skoleforeningen og<br />
SSF går hånd i hånd<br />
Samarbejde. Fælles<br />
hvervekampagne<br />
blandt forældrene<br />
skal skaffe flere<br />
medlemmer til SSF.<br />
FLENSBORG. Der var engang,<br />
da man ikke kunne<br />
have sit barn i dansk skole<br />
eller børnehave uden samtidig<br />
at være medlem af<br />
mindretallets kulturorganisation<br />
SSF - Sydslesvigsk<br />
Forening.<br />
Men tvangsmedlemskabets<br />
tider er forbi, og det<br />
har SSF kunnet mærke i de<br />
senere år. Efterhånden som<br />
de gamle trofaste medlemmer<br />
kommer op i årene, er<br />
medlemstallet begyndt at<br />
skrumpe faretruende ind.<br />
Det har fået advarselslygterne<br />
til at blinke på Flensborghus.<br />
- Hvis vi kommer under<br />
de 10.000 medlemmer, bliver<br />
vort kulturelle arbejde<br />
alvorligt svækket, frygter<br />
SSFs næstformand, pastor<br />
Jon Hardon, Vesterland.<br />
Han står i spidsen for et<br />
nyoprettet hverveudvalg,<br />
som søger at vende udviklingen<br />
ved hjælp af en<br />
målrettet hvervekampagne<br />
blandt Skoleforeningens<br />
medlemmer.<br />
Fælles ansvar<br />
- Forældrene udgør et stort<br />
medlemspotentiale. Hvis vi<br />
kan få fat i dem, er vi godt<br />
kørende, siger Jon Hardon.<br />
Det vil Skoleforeningen<br />
gerne give en hjælpende<br />
hånd ved bl.a. at give SSF<br />
udstrakt mulighed for at<br />
synliggøre sig selv i børnehaverne<br />
og skolerne.<br />
- Det er en selvfølge, at vi<br />
gør vort til at styrke SSFs<br />
folkelige fundament. Vi har<br />
et fælles ansvar for, at<br />
mindretallet overlever og<br />
ikke efterhånden bliver assimileret<br />
i flertalsbefolkningen,<br />
siger Skoleforeningens<br />
næstformand, Per<br />
Gildberg, Flensborg.<br />
Skoleforeningen og SSF<br />
har bl.a. aftalt at dele udgifterne<br />
til en velkomstpakke<br />
til nye forældre med<br />
infomationsmateriale om<br />
mindretallet og en særlig<br />
hvervefolder fra SSF. End-<br />
Forældrene har en moralsk<br />
forpligtelse til at<br />
deltage i mindretallets<br />
kulturelle liv. Ingen har jo<br />
tvunget dem til at sende<br />
deres børn i dansk børnehave<br />
og skole, mener<br />
næstformændene i Skoleforeningen<br />
og SSF.<br />
- Ved at se passivt til fra<br />
sidelinien uden at identificere<br />
sig med dansk kultur<br />
og sindelag, svigter de<br />
deres egne børn, som de jo<br />
SSF og Skoleforeningen har et fælles ansvar for, at mindretallet overlever, mener de to<br />
organisationers næstformænd Jon Hardon (tv.) og Per Gildberg,<br />
Skoleforeningens velkomstpakke til nye forældre vil bl.a.<br />
indeholde denne hvervefolder fra SSF. Hvert amtsdistrikt<br />
har sin egen lokale forside.<br />
Moralsk forpligtelse<br />
har truffet et valg for, er<br />
Per Gildberg og Jon<br />
Hardon enige om.<br />
Mange forældre er formentlig<br />
slet ikke klar<br />
over, hvor meget mindretallets<br />
kulturorganisation<br />
gør for deres børns kulturelle<br />
dannelse .<br />
Det er bl.a. SSF, der arrangerer<br />
og finansierer de<br />
populære børneteaterforestillinger<br />
i skolerne og<br />
børnehaverne. Ca. 40 fo-<br />
restillinger om året til en<br />
gennemsnitspris på omkring<br />
500-700 euro.<br />
Det er også SSF, der<br />
står for skolekoncerterne<br />
og Sønderjyllands Symfoniorkesters<br />
gratis familiekoncert<br />
i Det tyske Hus<br />
i Flensborg.<br />
SSFs formål er at udbrede<br />
og pleje det danske<br />
sprog, at værne om og<br />
fremme dansk og nordisk<br />
kultur og at drive folke-<br />
videre får SSF mulighed<br />
for at foretage direkte<br />
medlemshvervning på eksempelvis<br />
forældremøder i<br />
børnehaverne og skolerne,<br />
ligesom Skoleforeningen er<br />
rede til at videregive nye<br />
forældres adresser til SSF,<br />
forudsat forældrene giver<br />
skriftlig tilladelse hertil.<br />
Den tyske databeskyttelseslov<br />
er nemlig meget<br />
striks på det punkt i modsætning<br />
til den danske registerlovgivning.<br />
Hårdt benarbejde<br />
- Det bliver hårdt benarbejde,<br />
forudser Jon Hardon.<br />
Men det er tvingende<br />
nødvendigt, hvis vi skal<br />
kunne bevare vort folkelige<br />
fundament.<br />
Han håber på stor opbakning<br />
fra lærerne og<br />
pædagogerne til hvervekampagnen.<br />
Mange af dem<br />
gør jo i forvejen en utrolig<br />
stor indsats for mindretallets<br />
kulturliv, påpeger<br />
SSFs næstformand.<br />
- Det er en langsigtet<br />
proces, som Skoleforeningen<br />
kun kan være interesseret<br />
i vil lykkes, siger Per<br />
Gildberg.<br />
Erich Kneiding<br />
ligt dansk virke i Sydslesvig.<br />
Det sker bl.a. ved at<br />
arrangere koncerter, teaterforestillinger,kunstudstillinger<br />
og meget mere.<br />
Endvidere udfører<br />
Sydslesvigsk Forening en<br />
del socialt og humanitært<br />
arbejde især for de ældre.<br />
Medlemskabet koster<br />
20 euro om året eller 1,67<br />
euro om måneden. Det<br />
svarer til prisen for otte<br />
cigaretter.<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 5<br />
Til alle fag<br />
GRATIS<br />
AVISER<br />
I UGE 45<br />
I anledning af gymnasiereformen<br />
inviterer de danske dagblade<br />
alle hf- og gymnasieelever<br />
til at fordybe sig i virkeligheden<br />
uden for skolen<br />
Hvem er med?<br />
Lokale, regionale og<br />
landsdækkende dagblade<br />
Hvem kan få gratis aviser?<br />
Alle klasser på hf, stx, hhx og htx<br />
Hvor mange aviser?<br />
Max. 3 klassesæt á 30 stk. pr. klasse<br />
Hvordan gør man?<br />
Bestil aviserne på<br />
www.aiu.dk<br />
fra den 6. juni til 7. oktober 2005<br />
Avisen i Undervisningen<br />
Pressens Hus<br />
Skindergade 7, 1159 Købenavn K<br />
Telefon 33974000<br />
Nærmere oplysninger kan endvidere indhentes<br />
hos Skoleforeningens medarbejder<br />
Georg Buhl på telefon (0461) 50 45 117
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Tak til<br />
sponsorerne<br />
Eleverne fra Gustv<br />
Johannsen-Skolens<br />
8. realklasse b takker<br />
følgende sponsorer:<br />
Peter Kragelunds<br />
Mindefond, IC Møller-fonden,<br />
Gårdejer<br />
Larsens Mindefond,<br />
SSH, NordplusJunior,<br />
Nordkontakt samt<br />
Gustav Johannsen-<br />
Skolens forældrefond.<br />
Uden deres gavmilde<br />
bidrag havde<br />
klasserejsen til Island<br />
ikke kunnet lade sig<br />
gennemføre.<br />
Tørfisk kan<br />
jeg godt<br />
undvære<br />
Islands vigtigste erhverv<br />
er fiskeri. I året<br />
1993 så fangst-skalaen<br />
ud som følger:<br />
940.000 tons lodder,<br />
240.000 tons<br />
torsk, 110.000 tons<br />
sild, 108.000 tons<br />
rødfisk, 80.000 tons<br />
sej, 75.000 tons skaldyr<br />
og 40.000 tons<br />
kuller.<br />
Det vil så sige, at de<br />
selvfølgelig spiser en<br />
hulens masse fisk,<br />
især torsk og rødfisk.<br />
De spiser også<br />
tørfisk som en snack<br />
ind imellem, især<br />
børnene. Tørfisk er<br />
bare saltet og tørret<br />
fisk, og det skal<br />
været meget lækkert,<br />
men for mig er det ikke<br />
virkelig noget. Jeg<br />
er ikke sådan en fiskeelsker-type.<br />
På trods af det fik<br />
jeg mig selv til at spise<br />
råt hvalkød, og jeg<br />
må tilstå, at det faktisk<br />
ikke en gang<br />
smagte dårligt, men<br />
endda lidt af oksekød.<br />
I Island har jeg også<br />
smagt fårekød,<br />
som faktisk var det<br />
dejligste kød, jeg nogensinde<br />
har spist,<br />
Det smagte bare ekstremt<br />
godt.<br />
Jeg kunne også<br />
konstatere at islændingene<br />
spiser meget<br />
fast food fra Mc Donalds,<br />
Subway m.m.<br />
Så derved ser vi, at<br />
selv om at øen Island<br />
ligger meget langt<br />
væk fra Europa og<br />
Amerika, er de da ikke<br />
bagud med deres<br />
madkultur.<br />
Lukas Lausen<br />
PRIVATVFOTOS<br />
Eleverne fra R8b på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg tilbragte en uforglemmelig<br />
uge i Islands smukke natur. Nr. 3 fra venstre klasselærer Jonna Raavad.<br />
Lige som i vikingernes tid<br />
Vikingerne levede i<br />
Island i hundreder<br />
af år, og den dag i<br />
dag er der endnu<br />
meget af den gamle<br />
vikingeånd at spore.<br />
Vikingerne havde<br />
det sikkert altid<br />
meget hyggeligt.<br />
De sad ved lange<br />
borde hver med et<br />
stort krus mjød og<br />
meget at spise. Der<br />
har nok også været<br />
sang, musik og fortællinger.<br />
Denne atmosfære<br />
mærker man<br />
den dag i dag. I Reykjavik<br />
findes der<br />
f.eks en rigtig vikingerestaurant,<br />
som hedder<br />
»Fjørugardurinn«, og der<br />
er plads til 350 mennesker,<br />
som kan leve og spise som<br />
vikingerne gjorde det.<br />
Huset er meget stort og<br />
har to etager, og der er<br />
mange trapper, som går op<br />
og ned. Stolene er betrukket<br />
med dejligt skind, og<br />
man kommer til at spise<br />
med rigtig gammelt vikingebestik.<br />
Maden serveres på grove<br />
træplader. Man bliver betjent<br />
af rigtigt gæstfrie<br />
folk, som også har gammelt<br />
vikingetøj på. Overalt<br />
hænger dejlige billeder og<br />
træskulpturer, der fortæller<br />
om vikingernes tid.<br />
En dag dag skulle vi på en<br />
tur fra Reykjavik ad en rute,<br />
som kaldes »Den gyldne<br />
cirkel«.<br />
Vi gjorde bl.a. hold ved<br />
det mest kendte gejserområde.<br />
En gejser er en springkilde<br />
fra underjordiske kilder,<br />
hvor varmt vand springer<br />
op. Den rigtige »Geysier«<br />
springer ikke mere, men<br />
dens lillebror, »Strokkur«,<br />
lige ved siden af, er meget<br />
aktiv. Den springer med et<br />
interval på ca. fem til syv<br />
minutter.<br />
Det første vi bemærkede,<br />
da vi trådte ud af bussen,<br />
var at der lugtede som rådne<br />
æg.<br />
Denne dag var vejret meget<br />
dårligt. Det regnede og<br />
stormede. Derfor var vi<br />
glade for, at det var varmt<br />
ved gejseren. Vi gik tættere<br />
»Fjørugardurinn« er en rigtig vikingerestaurant i<br />
Reykjavik. Vi fik dog moderne mad, men blev underholdt<br />
på ægte vikingemaner.<br />
Da jeg var der med min<br />
klasse efter en hel dag med<br />
store oplevelser, fandt jeg<br />
det hyggeligt i det samme,<br />
jeg trådte indenfor. I indgangen<br />
stod der et kæmpe<br />
akvarium, som var fyldt<br />
med fisk - flot at se på. Alt<br />
var lavet af træ, som giver<br />
varme.<br />
Da vi alle sad oppe ved<br />
de lange borde, blev maden<br />
båret ind. Men da vi lever i<br />
år 2005, fik vi dog mad,<br />
som var tilpasset til os unge.<br />
Det var nemlig en kæmpe<br />
burger med pommes-frites<br />
og en lækker salat. Der var<br />
også en dejlig dessert til<br />
slut.<br />
Medens vi sad der og<br />
Ufrivilligt brusebad<br />
på denne spændende sag,<br />
og vi stillede os rundt om<br />
»Strokkur«s hul. Vi ventede<br />
alle på det store udbrud,<br />
men da det endelig kom,<br />
sprøjtede det kun 15 meter<br />
højt.<br />
Jeg tog mange gode billeder,<br />
men jeg ville også have<br />
havde det rart,<br />
skete der noget.<br />
Pludselig<br />
kom der nogle<br />
mænd trampende<br />
op ad<br />
trappen. Så<br />
var vi stille, og<br />
alle fik et<br />
chok!!<br />
På engang<br />
stod der nemlig<br />
to vikinger<br />
i midten af<br />
rummet med<br />
to økser i<br />
hånden. De<br />
råbte højt og<br />
slog om sig<br />
med deres<br />
våben, og klaskede<br />
dem ned på vores<br />
borde.<br />
De truede os med alverden,<br />
hvis vi ikke spiste op.<br />
De havde også rigtig gammelt<br />
vikingetøj på med sko<br />
af læder og en helt masse<br />
andre ting.<br />
Men så begyndte de at<br />
synge de gamle vikingesange<br />
for os. Det var meget<br />
sjovt, men vi kunne jo alligevel<br />
ikke forstå noget af<br />
det islandske sprog.<br />
Kun hvis man hørte rigtig<br />
godt efter, kunne man<br />
genkende nogle ord fra det<br />
danske sprog.<br />
Til sidst sang vi alle en<br />
sang, som var meget sjov.<br />
Jill Bommarius<br />
et billede så tæt på som<br />
muligt.<br />
Jeg gik hurtigt til afspærringen.<br />
Men jeg var<br />
ikke forberedt på, at denne<br />
gejser sprang to gange lige<br />
efter hinanden. Derfor blev<br />
jeg så våd, som om jeg stod<br />
under en bruser med tøj på.<br />
Selv om vandet var<br />
varmt, var det ubehageligt<br />
at stå i dette kolde vejr.<br />
Men det var en meget<br />
sjov og spændende oplevelse<br />
at se et af Islands geologiske<br />
særpræg.<br />
Vandet kan sprøjte 20-30<br />
meter højt. Den højeste<br />
gejser, som er i Amerika,<br />
bliver 80 meter høj.<br />
Dette her var en af de<br />
bedste ting, som vi har oplevet<br />
i Island. Man skal selv<br />
prøve det, når man er i Island.<br />
Patrick Carstensen<br />
Gustav Johannsen-elever<br />
på opdagelsesrejse i Island<br />
Det hele begyndte i 7. klasse.<br />
Vores klasselærer, Jonna Raavad,<br />
spurgte os, om vi ikke<br />
gerne ville have en venskabsklasse<br />
i et af de skandinaviske<br />
lande. Det ville vi gerne.<br />
Så viste hun os noget materiale,<br />
brochurer og breve, som<br />
hun havde fået fra Foreningen<br />
Norden. Det er en forening,<br />
som vil udbrede kendskabet<br />
til de skandinaviske lande.<br />
Foreningen ser bl.a. gerne, at<br />
børn i Skandinavien lærer noget<br />
mere til deres nabolande at<br />
kende, sådan at de får større<br />
indblik i hinandens måde at<br />
leve på, deres geografi og kultur<br />
ved at skrive sammen og<br />
evt. besøge hinanden. Vi tilmeldte<br />
os, og efter et stykke<br />
tid fik vi svar af Foreningen<br />
Norden: Vi havde fået en ven-<br />
Tør du stå nede midt i en vulkan<br />
? Mange af Islands vulkanudbrud<br />
er sket i istiden, hvor<br />
vulkanerne kom i udbrud under<br />
det kilometer tykke lag af<br />
is. Islaget har bevirket, at lavaen<br />
lynhurtigt blev afkølet<br />
og øjeblikkeligt størknede.<br />
Så hele Island er af vulkansk<br />
oprindelse, og landet er<br />
et af de mest aktive vulkanske<br />
områder på jorden i dag. Alene<br />
inden for de seneste to årtier<br />
har der været omkring 30<br />
udbrud.<br />
På vejen op til vores venskabsklasse<br />
i Dalvik i Nordisland<br />
stoppede vi op et sted<br />
for at klatre op til tre vulkankratere.<br />
Der var endnu sne i<br />
området, så det var lidt svært<br />
at komme op til toppen og kigge<br />
ned i hullet. Nogle af os<br />
klatrede endda helt ned i bunden!<br />
Oplevelsen at stå nede i krateret<br />
var utrolig. Især når man<br />
tænker på, at der hvor man<br />
står, sprøjtede der 1000 grad<br />
varmt lava op af jorden, og det<br />
Elever nes side<br />
skabsklasse i Nordisland i en<br />
lille landsby, som hedder Dalvik.<br />
Det lød jo spændende,og vi<br />
øjnede chancen for, at vi<br />
måske i sidste ende også kunne<br />
besøge hinanden. Men nu<br />
skulle vi først i gang med at<br />
skrive sammen. For overhovedet<br />
at kunne opnå økonomisk<br />
støtte til en evt. udvekslingsrejse,<br />
skulle begge klasser,<br />
altså vi og dem, komme<br />
med et forslag til, hvad vi kunne<br />
lære af hinanden.<br />
Det er nemlig ikke alle klasser,<br />
der får mulighed for at besøge<br />
deres venskabsklasse. Så<br />
vi kom med ideen om, at vi<br />
kunne lære dem noget om H.C.<br />
Andersen, og de kunne fortælle<br />
os noget om De Islandske<br />
Sagaer.<br />
Tør du stå i bunden af en vulkan<br />
var såmænd ikke så mange år<br />
siden. Og hvad ville der ske,<br />
hvis vulkanen i dette øjeblik,<br />
hvor vi stod inde i den, pludselig<br />
ville udbryde? Jeg tror ikke,<br />
at vi ville have en eneste<br />
Kort tid senere fik vi så besked<br />
om, at vort forslag var<br />
blevet accepteret, og nu kunne<br />
vi begynde at stile mod en<br />
lejrskole i Island. Så nu skulle<br />
vi i gang med først at studere<br />
H.C. Andersen og så begynde<br />
at sende dem noget materiale<br />
herom.<br />
Det skulle alt sendes over<br />
nettet over det nordiske skolenet,<br />
som hedder nordskol.org.<br />
Gennem dette program kunne<br />
vi blive checket og kontrolleret,<br />
om vi også virkelig arbejdede<br />
med projektet.<br />
Det var ikke altid let at læse<br />
og skrive det hele, men på en<br />
eller anden måde gik det alligevel.<br />
Vi har arbejdet så meget,<br />
at man næsten allerede<br />
kunne sige, vi var blevet rigtige<br />
H.C. Andersen-eksperter!<br />
chance at overleve.<br />
Heldigvis gik alt godt, vulkanen<br />
brød selvfølgelig ikke<br />
ud, men en eller anden dag vil<br />
det måske ske igen.<br />
Island oplevede i1783 det<br />
Arbejdet var meget hårdt og<br />
anstrengende, og vi var alle<br />
spændt på, hvad der skulle ske<br />
de næste par måneder. Efterhånden<br />
fik vi også sat en dato<br />
på vores rejse til Island og til<br />
islændingenes returbesøg.<br />
Men ikke kun vi var spændt<br />
og stresset, også vores lærere,<br />
Jonna Raavad og Sönke Wisnewski,<br />
som skulle komme<br />
med til Island, var spændte.<br />
Jonna søgte alle mulige fonde<br />
om penge, fordi det jo ikke<br />
er så billigt at flyve til Island.<br />
Den store støtte, som gjorde<br />
rejsen realistisk, fik vi kun<br />
70% udbetalt af, inden vi rejste.<br />
Resten får vi først, når vi<br />
har skrevet en rapport om det<br />
hele tilsidst.<br />
Pia Wicke<br />
De islandske heste er bare så søde<br />
I Island så vi overalt, hvor vi<br />
kom hen de små, godmodige<br />
islandske heste. I bjergene,<br />
på lavamarkerne, ved gårdene<br />
og nogle gange på totalt<br />
øde steder. I blæst, sne og<br />
kulde.<br />
Disse små heste er kun ca.<br />
140 cm høje, men stærke og<br />
udholdende. De er meget populære<br />
som rideheste, fordi<br />
de er så lette at omgås. Det<br />
interessante er, at de behersker<br />
to gangarter mere end<br />
andre heste, nemlig tølt og<br />
pass.<br />
Tølt er lige så hurtig som<br />
galop, men er nemmere, fordi<br />
man sidder meget lige i sadlen.<br />
Tølt er nok den behageligste<br />
gangart. Pass er meget<br />
hurtigt, man kan nå op på ca.<br />
60 km i timen. Men det er ikke<br />
nemt.<br />
De islandske heste kom til<br />
Island i vikingetiden. Vikingerne<br />
medbragte hestene i<br />
deres skibe, da de bosatte sig<br />
i landet. Det var derfor heller<br />
ikke så store heste, fordi før i<br />
tiden kunne man jo ikke<br />
På grund af vejret kunne vi desværre ikke ride ude i naturen.<br />
Men det var vældig sjovt at prøve pass og tølt.<br />
transportere så store ting<br />
med skibe.<br />
Det er sjovt at tænke sig, at<br />
de små, islandske heste i lige<br />
linie stammer fra de oprindelige<br />
vikingeheste, for det<br />
blev nemlig forbudt at indføre<br />
heste allerede få år efter<br />
de første bosættere. Vi så<br />
masser af heste overalt i<br />
landskabet.<br />
Da vi var oppe i Island,<br />
havde vore islandske venner<br />
arrangeret, at vi også fik mulighed<br />
for at komme ud og ride,<br />
på grund af vejret desværre<br />
kun inde i en hal og<br />
ikke ud i det fri, men det<br />
gjorde nu slet ikke noget.<br />
Nogen fra vores klasse<br />
prøvede at ride for første<br />
gang. De skulle ride i en indre<br />
bane, hvor de først blev<br />
undervist lidt. De klarede det<br />
meget godt. Selv vom nogle<br />
var lidt bange for heste, red<br />
de efter kort tid rigtig godt.<br />
De andre, som havde mere<br />
erfaring med heste, skulle ride<br />
i den ydre bane. Vi fik alle<br />
ridehjelm på.<br />
Vi syntes, at det var fantastisk<br />
at ride på de små heste,<br />
og det var imponerende, at så<br />
små heste kan ride tølt og<br />
pass. Vores klasse prøvede<br />
også tølt, og jeg tror, at allesammen<br />
havde det sjovt ! Jeg<br />
er sikker på, at hvis vi havde<br />
måttet prøve engang til, så<br />
havde vi alle sagt JA TAK !!!<br />
Hvis I engang skulle komme<br />
til Island SKAL I bare<br />
prøve at ride på rigtige islandske<br />
heste ! Det er så dejligt,<br />
og hestene er så søde.<br />
Christine Jürgensen<br />
og Sophie Saur<br />
mest skæbnesvangre udbrud,<br />
da vulkanen Laki eksploderede<br />
og udsendte den største<br />
kendte lava-mængde i historisk<br />
tid gennem en 25 km lang<br />
spalte. Da lavaen sprøjtede op,<br />
var den over 1000 grader<br />
varm. Det haglede med aske,<br />
og de store askemængder og<br />
svolvskyer skabte en katastrofe<br />
i landet. 1/5 af befolkningen<br />
døde, og får- og kvægbestanden<br />
blev reduceret til en brøkdel<br />
på grund af ødelagte afgrøder,<br />
sult og mangelsygdomme.<br />
Udbruddet gav også koldt<br />
og dårligt vejr i Europa på<br />
grund af de kolossale mængder<br />
af aske og gasser, der blev<br />
slynget op i atmosfæren. Ved<br />
vulkanudbrud kommer der<br />
nemlig svovlskyer, og store<br />
vulkanudbrud kan betyde, at<br />
temperaturen falder med over<br />
hele jorden. Det kan betyde<br />
kølige somre, dårligt vejr, misvækst.<br />
Mathias Klingenberg<br />
og Nick Hüngsberg<br />
Island har den smukkeste og reneste natur, man overhovedet kan forestille sig, er R8bs<br />
23 elever enige om.<br />
Den Blå Lagune skal prøves<br />
Den Blå Lagune<br />
er et af de<br />
spændende fænomener,<br />
man absolut<br />
skal have<br />
oplevet i Island.<br />
Ikke kun fordi<br />
det er videnskabeligt<br />
bevist,<br />
at,mineralerne i<br />
vandet giver en<br />
sundere og<br />
pænere hud, men<br />
også fordi man<br />
rigtig kan slappe<br />
af.<br />
Der kommer ca<br />
1000 tons vand<br />
op hver time. Det<br />
er op til 40 grader varmt.<br />
Det er fascinerende at føle,<br />
at vandet f.eks er 38 graders<br />
varmt, og at luften er<br />
–13 grader. Når man kommer<br />
op af vandet, er man<br />
helt overrasket over, at der<br />
er så koldt. Det tænker<br />
man slet ikke på, når man<br />
er i lagunen.<br />
Man må aldrig glemme<br />
shampoo, fordi det<br />
mineralagtige og saltholdige<br />
vand gør håret stift. Når<br />
Da vi besøgte Husavik<br />
hvalmuseum, var vejret<br />
dejligt. Himlen var blå, og<br />
solen skinnede på den hvide<br />
sne.<br />
Da vi ankom, førte en ansat<br />
os rundt og fortalte om<br />
de enkelte hvaler. F.eks. at<br />
kanorcahvalen kan svømme<br />
op til 34 km i timen, og<br />
at den, når den er voksen.<br />
vejer ca. 209 tons, og at den<br />
kan dykke 40 m. dybt.<br />
Hvalbestanden i verden er<br />
desværre svindende i dag.<br />
Der var en masse spændende<br />
ting, man kunne gå og<br />
kigge på. De havde et<br />
akvarium, hvori der var en<br />
dværghval. Der var også en<br />
babyhval, som man havde<br />
taget ud af den døde mor.<br />
Der en hel afdeling i museet<br />
om Keiko eller »Free<br />
Willy«, som jo var islænding.<br />
Da filmene endelig var<br />
blev lavet færdige, satte de<br />
den fri i Atlanterhavet,<br />
men den svømmede til<br />
Norge, hvor den kedede sig<br />
ihjel!<br />
Det gjorde den naturligvis<br />
ikke, men det er en lille<br />
spøg, islændingene laver<br />
for at drille nordmændene.<br />
En dag, da vi havde<br />
man er i Den Blå Lagune,<br />
kan man hurtigt komme til<br />
at glemme tiden, fordi det<br />
er så nydeligt og dejligt ligesom<br />
f.eks om morgen under<br />
dynen, og man gider<br />
simpelthen ikke at gå op af<br />
vandet.<br />
Den Blå Lagune er virkelig<br />
pure luksus, og det er en<br />
af de masser af oplevelser,<br />
jeg personligt aldrig vil<br />
glemme, når jeg tænker på<br />
Island.<br />
Godt nok en oplevelse<br />
været på tur med<br />
venskabsklassen, fik vi at<br />
vide, at man havde fanget<br />
en hval i vores lille havn i<br />
Haugenes, og at vi godt<br />
måtte komme og kigge på<br />
den.<br />
Da vi kom, havde de allerede<br />
skåret hvalen i store<br />
stykker, og lagt kødet ned i<br />
store, gule plastikkasser.<br />
Der blev den skyllet. Stykkerne<br />
lå faktisk i en blanding<br />
af vand og blod, ikke<br />
et pænt syn!<br />
Vi fik lov til at smage på<br />
det, råt naturligvis. Det var<br />
der selvsagt ikke mange,<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 6-7<br />
Selv om<br />
Den Blå<br />
Lagune ikke<br />
er så pæn at<br />
se på, fordi<br />
den ligger<br />
ved et kraftværk,glemmer<br />
man alt<br />
om selve udseendet,fordi<br />
man føler<br />
sig så afslappet,<br />
at virkeligt<br />
alle ens<br />
sorger nærmestforsvinder.<br />
Jeg synes,<br />
det sjoveste ved det hele<br />
var, da jeg svømmede helt<br />
fredeligt rundt, og der så<br />
pludseligt kom et hvidt<br />
monster hen til mig. Jeg<br />
blev helt forskrækket.<br />
Men senere så jeg, at det<br />
var en veninde. Hun havde<br />
smurt sig ind i hvidt mudder.<br />
Det vil jeg aldrig glemme.<br />
Det var virkelig en sjov<br />
oplevelse.<br />
Dominique Borrmann<br />
der var vilde med, man bliver<br />
ikke sulten af at se på<br />
en hel masse kød af en død<br />
og blodig hval. Men jeg<br />
sagde til mig selv, at man jo<br />
skal prøve alt, nu hvor man<br />
er i Island, så jeg tog et<br />
stykke, et meget lille stykke.<br />
Det smagte efter min mening<br />
forfærdeligt, jeg har<br />
aldrig smagt noget mere<br />
ulækkert i mit liv! Og tænk<br />
sig, der var nogle andre,<br />
der kunne li´ det!<br />
Det var godt nok en oplevelse.<br />
Hannah Mogensen<br />
Islandsk er<br />
svært at forstå<br />
Jeg synes, at islændingene<br />
taler meget<br />
hurtigt. Selv hvis jeg<br />
i det mindste kunne<br />
tale islandsk, så ville<br />
jeg alligevel ikke forstå<br />
et ord, fordi de taler<br />
så hurtigt.<br />
I værtsfamilien talte<br />
vi for det meste engelsk,<br />
og hvis jeg ikke<br />
vidste et ord på engelsk,<br />
så sagde jeg<br />
det på dansk, og hvis<br />
det ikke hjalp, så<br />
prøvede jeg at forklare<br />
ordene, så godt jeg<br />
kunne.<br />
Island blev befolket<br />
af nordboere i det<br />
9. århundrede, og<br />
traditionelt betragtes<br />
Ingólfur Arnarson,<br />
der var en norsk viking,<br />
som den første,<br />
der gjorde stedet,<br />
hvor Reykjavík nu<br />
ligger, til sit hjem.<br />
Islændinge taler<br />
stadigvæk vikingernes<br />
originale sprog,<br />
selv om moderne islandsk<br />
har undergået<br />
ændringer i udtale og<br />
ordforråd.<br />
Island er også ene<br />
om at opretholde en<br />
anden national tradition,<br />
nemlig at anvende<br />
faderens navn i<br />
stedet for efternavn.<br />
En islændings fornavn<br />
efterfølges af<br />
faderens fornavn og<br />
tilfjelsen -son eller -<br />
dóttir, fx Gudrun<br />
Pétursdóttir (Gudrun,<br />
datter af Pétur).<br />
Familiemedlemmer<br />
kan derfor have mange<br />
forskellige »efternavne«,<br />
hvilket sommetider<br />
forvirrer udlændinge!<br />
Hauke Parzentny<br />
Venlige<br />
mennesker<br />
Siden den første dag,<br />
jeg kom til Island,<br />
har jeg fundet det bemærkelsesværdigt,<br />
hvordan islændingene<br />
er.<br />
Det har gjort et stort<br />
indtryk på mig, fordi<br />
jeg synes, at de er så<br />
venlige, og fordi de<br />
bl.a. kunne forstå<br />
sjove ting.<br />
Især venskabsklassen<br />
og deres forældre viste<br />
sig at være ret<br />
venlige. Jeg boede<br />
sammen med en anden<br />
fra min klasse<br />
hos en vældig flink<br />
familie, og hjemme<br />
hos dem fik vi vort<br />
eget værelse. Vi fik<br />
også rigtig god mad.<br />
I det hele taget var de<br />
ikke bange for, at der<br />
skulle komme nogen<br />
og stjæle deres ting.<br />
F.eks. behøvede de aldrig<br />
at låse deres<br />
døre i husene, når de<br />
gik hjemmefra.<br />
Når nogen havde<br />
vanskeligheder, hjalp<br />
de hinanden. Selv om<br />
vi skulle snakke engelsk<br />
med dem, ville<br />
de gerne snakke og<br />
spille med os, så jeg<br />
glæder mig til at de<br />
kommer her hen.<br />
Timmy Bayas<br />
(Den islandske klasse<br />
var på genvisit i<br />
Flensborg sidst i maj.
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
DER VAR ENGANG en prins,<br />
han havde fundet den<br />
smukkeste prinsesse i hele<br />
landet. De var blevet gift<br />
og levede lykkeligt, men en<br />
dag gik der skår i deres<br />
lykke.<br />
PRINSESSEN skulle rejse til<br />
Østlandet, som lå bagved<br />
Sorteland. Prinsen var ikke<br />
glad for, at hun skulle rejse<br />
alene gennem Gysebjerg<br />
området, men han havde<br />
ikke tid til at følge hende,<br />
så hun måtte af sted alene.<br />
Mange dage efter hendes<br />
afrejse, kom en af kuskene<br />
tilbage, såret og fuldstændig<br />
udmattet, til slottet.<br />
Det han havde at berette,<br />
var ikke gode nyheder.<br />
HESTEVOGNEN,<br />
som prinsessen<br />
rejste i, blev<br />
overfaldet midt<br />
i Gysebjergene<br />
af en stor trold.<br />
Trolden tog<br />
prinsessen med<br />
sig, kusken havde<br />
prøvet at følge<br />
efter, men var<br />
blevet slået ned<br />
lige inden han<br />
nåede Kløfteslottet.<br />
DA PRINSEN hørte<br />
det, blev han<br />
meget ked af det<br />
og så rasende, at<br />
han uden omtanke<br />
tog sin<br />
hest og red af<br />
sted imod Kløfteslottet.<br />
Han<br />
skulle nok være<br />
mand for at redde<br />
sin prinsesse.<br />
Efter tre dage og to nætters<br />
rejse var han allerede kommet<br />
til Sortelandsgrænsen.<br />
Den tredje nat var han så<br />
slap, at det var nødvendigt<br />
at hvile. Heldigvis fik han<br />
øje på en lille hytte lige ved<br />
siden af vejen. Her ville<br />
han nok kunne tilbringe<br />
natten.<br />
LIGE DA han trådte ind i<br />
hytten, kom en gammel og<br />
frygtindgydende, grim kone.<br />
Prinsen måtte lige synke<br />
en ekstra gang, hun var<br />
godt nok grim og uhyggelig,<br />
men ok, han var jo<br />
prins, så han spurgte, om<br />
det var muligt at få lov at<br />
overnatte i hendes hytte.<br />
Den grimme kone viste sig<br />
at være meget venlig, og<br />
prinsen fik god mad og<br />
drikke og tilmed en dejlig<br />
blød seng at sove i.<br />
NÆSTE DAG takkede prinsen<br />
den grimme kone for<br />
hendes venlighed. Han fortalte<br />
om sin prinsesse, der<br />
var taget til fange af en<br />
trold, og at han var på vej<br />
for at befri hende. Den<br />
grimme kone forærede ham<br />
da et sværd, som man kunne<br />
skære alt itu med. Det<br />
ville kunne hjælpe ham,<br />
sagde hun. Prinsen takkede<br />
igen og drog så videre.<br />
PRINSEN RED nu hele dagen,<br />
H.C. Andersen konkurrencen<br />
Som lovet i<br />
sidste udgave<br />
af Fokus<br />
bringer vi her<br />
det andet vindereventyr<br />
i<br />
Skoleforeningensskrivekonkurrence<br />
i<br />
anledning af<br />
Prinsens tre redskaber<br />
og sent om aftenen så han<br />
igen en lille mørk hytte.<br />
Den lignede den anden<br />
hytte, som han havde forladt<br />
om morgenen. Han<br />
trådte ind, også inde var<br />
ligheden slående. Det samme<br />
gamle bord, de samme<br />
gamle stole og selv den<br />
gamle grimme kone var<br />
der. Prinsen, der nu var<br />
modigere, spurgte om det<br />
var muligt at overnatte i<br />
hytten. Igen fik han god<br />
mad og en blød seng. Da<br />
han om morgenen takkede<br />
og fortalte om sit ærinde,<br />
forærede den gamle kone<br />
ham en brynje. Konen fortalte,<br />
at det ikke var muligt<br />
at skyde igennem den, eller<br />
NICOLAS KEHRER<br />
at noget sværd kunne stikke<br />
igennem den. Godt belæsset<br />
drog prinsen videre.<br />
HELE DAGEN red han med<br />
god fart gennem Gysebjergene<br />
og hen mod Kløfteslottet.<br />
For tredje gang blev<br />
det sent, og for tredje gang<br />
så prinsen den lille mørke<br />
hytte. Han gik igen ind,<br />
blev godt modtaget af den<br />
grimme kone og sov godt i<br />
den bløde seng. Han skulle<br />
være godt udhvilet til mødet<br />
med trolden. Om morgenen<br />
gik det da også som<br />
de andre morgener, han fik<br />
en gave af den grimme kone,<br />
denne gang var det en<br />
hjelm, der havde den egenskab,<br />
at den der havde<br />
hjelmen på ikke kunne se<br />
en dyt. Prinsen syntes nu<br />
nok, det var en mærkelig<br />
gave, men stolede på den<br />
gamle kone, der sagde, at<br />
den ville hjælpe ham i<br />
kampen mod trolden.<br />
FRISK OG STYRKET red prinsen<br />
nu over det næste<br />
bjerg, og der kom Kløfteslottet<br />
frem fra skyggen af<br />
Gysebjergene. Prinsen red<br />
modigt ind i den stærke<br />
fæstning.- Her er jeg, prinsen,<br />
for at hente min kone<br />
ud af dine kløer, trold, råbte<br />
han af sine lungers fulde<br />
kraft, og han trådte ind i<br />
tronsalen. Trolden sad på<br />
H.C. Andersen<br />
året. Det er<br />
skrevet af den<br />
14-årige elev<br />
Nicolas Kehrer<br />
fra 8. realklasse<br />
a på Gustav<br />
Johannsen-<br />
Skolen i Flensborg.<br />
tronen, og uden nogen følelse<br />
sagde han, at prinsen<br />
da bare kunne tage prinsessen<br />
med, når han lige<br />
først løste en opgave. Prinsen<br />
var indforstået og<br />
spurgte så, hvad opgaven<br />
gik ud på.<br />
TROLDEN FORKLAREDE, at<br />
han da bare skulle flytte en<br />
sten fra det ene hjørne af<br />
tronsalen til det andet<br />
hjørne. Nå, det lød da ikke<br />
så slemt, men prinsen kunne<br />
hverken løfte eller rokke<br />
med stenen. Den viste sig<br />
at være utrolig tung og meget<br />
stor. Så kom han i tanke<br />
om sværdet, som kunne<br />
skære i alt. Han prøvede at<br />
skære stenen i stykker,<br />
og det gik let.<br />
Sværdet gik igennem,<br />
som var det<br />
smør, han skar i.<br />
Han skar nu stenen<br />
i en mængde<br />
små stykker og<br />
flyttede dem derefter<br />
nemt over i<br />
det modsatte hjørne.<br />
TROLDEN VAR VRED<br />
og overrasket, han<br />
mumlede noget<br />
uforståeligt og<br />
sagde, at det kun<br />
var en del af<br />
prøven. Den<br />
næste del var at<br />
løbe gennem gangen,<br />
der lå udenom<br />
tronsalen. Det<br />
lød jo nemt nok,<br />
men for en sikkerheds<br />
skyld tog<br />
prinsen sin brynje<br />
på - man vidste jo<br />
aldrig med en trold.<br />
DET VISTE SIG at være meget<br />
heldigt, for hvad trolden<br />
ikke havde fortalt var,<br />
at der for hver anden meter<br />
blev skudt pile efter prinsen.<br />
Pilene satte sig fast i<br />
brynjen, men gik ikke igennem,<br />
så prinsen kom<br />
uskadt tilbage til tronsalen.<br />
Trolden var meget forbavset<br />
og meget vred. Igen<br />
sagde han, at dette kun var<br />
en del af prøven. I morgen<br />
kom den endelige prøve -<br />
en kamp på liv eller død,<br />
prinsen mod trolden. Trolden<br />
havde en plan, han ville<br />
ikke lade sig snyde af<br />
denne prins og hans magiske<br />
ting.<br />
NÆSTE MORGEN ved daggry<br />
stod prinsen og trolden<br />
over for hinanden. Så sagde<br />
trolden, at de skulle bytte<br />
våben. Han ville ikke lade<br />
sig snyde af prinsens<br />
hjelm. Så startede kampen,<br />
trolden tog hjelmen på - og<br />
lige pludselig blev alt<br />
mørkt omkring ham. Prinsen<br />
var hurtig og huggede<br />
straks hovedet af trolden.<br />
PRINSEN LØB til sin prinsesse<br />
og befriede hende. Sammen<br />
red de hjem og levede<br />
lykkeligt til deres dages ende.<br />
NICOLAS KEHRER,<br />
R8A GUSTAV JOHANNSEN-<br />
SKOLEN, FLENSBORG<br />
FOTO: MARTINA METZGER<br />
FLENSBORG. Skoleforeningens<br />
styrelse har besluttet<br />
at udvide de løbende<br />
tests af elevernes færdigheder.<br />
Fra kommende skoleår<br />
skal også eleverne på 5.<br />
klassetrin prøves. Det sker<br />
i fagene dansk, matematik<br />
og engelsk. Samtidig indføres<br />
tyskprøver for eleverne<br />
på 4. klassetrin.<br />
Prøverne er et led i en ny<br />
og mere systematisk vurdering<br />
af, hvad eleverne kan i<br />
de enkelte fag. Prøverne<br />
bliver udsendt centralt, og<br />
resultaterne fra de enkelte<br />
skoler indsamles til sammenligning.<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 8<br />
En anderledes skoledag<br />
SLESVIG. Knapt 400 elever<br />
på 6. klassetrin fra hele<br />
Sydslesvig satte i onsdags,<br />
på Valdemarsdag, hinanden<br />
stævne i Slesvig til »en<br />
anderledes skoledag«.<br />
Arrangementet var et led<br />
i Skoleforeningens marke-<br />
I det ny skoleår starter engelsk<br />
i 4. klasse med to<br />
ugentlige timer i de danske<br />
skoler i Sydslesvig.<br />
Det skyldes, at både skolerne<br />
i Danmark og de offentlige<br />
skoler i Slesvig-<br />
Holsten har fremrykket<br />
tidspunktet for indførelsen<br />
af faget engelsk i grundskolen.<br />
Langt de fleste børn er<br />
glade for engelsk. De er<br />
meget motiveret, da mange<br />
har hørt en del engelsk<br />
gennem musik og computer,<br />
inden de overhovedet<br />
starter med faget i skolen.<br />
Tryg atmosfære<br />
Undervisningen foregår<br />
ved, at læreren taler engelsk,<br />
og eleverne forsøger<br />
at bruge sproget. Det er<br />
vigtigt, at undervisningen<br />
foregår i en tryg atmosfære,<br />
så eleverne har mod<br />
på at forsøge sig med sproget.<br />
Deres selvtillid må prioriteres<br />
højere end kommunikationsfærdighed<br />
og<br />
sproglig præcision.<br />
Undervisningens indhold<br />
bygger på konkrete, dagligdags<br />
og virkelighedsnære<br />
emneområder, og der<br />
arbejdes med praktisk<br />
musiske aktiviteter f.eks. i<br />
form af sange, rim og remser.<br />
ring af 50 året for underskrivelsen<br />
af Bonn-København<br />
erklæringerne om det<br />
danske og det tyske mindretals<br />
rettigheder nord og<br />
syd for grænsen.<br />
Eleverne deltog bl.a. i et<br />
stjerneløb, hvor de under-<br />
Engelsk i fjerde klasse<br />
fra kommende skoleår<br />
Forståelse bør prioriteres<br />
højest, og derfor bør der tages<br />
udgangspunkt i helheder,<br />
hvorefter der evt. arbejdes<br />
med sætninger, ord<br />
og former. Det er vigtigt, at<br />
de ikke bibringes en opfattelse<br />
af, at der for hvert<br />
dansk ord findes et engelsk<br />
og omvendt.<br />
Man ikke behøver at forstå<br />
hvert ord for at forstå<br />
helheden i en lytte- eller<br />
læsetekst.<br />
Der skal arbejdes med<br />
det praktisk musiske islæt.<br />
Krop og sprog, kommunikative<br />
lege, kreativ respons,<br />
drama, kreativ skrivning<br />
og leg med medier.<br />
Lige fra den første time<br />
bør eleverne lære nyttige<br />
udtryk for de små handlinger,<br />
der foretages i klassen.<br />
Jo hurtigere de tilegner sig<br />
et lille classroom language,<br />
jo lettere er det at gennemføre<br />
en undervisning udelukkende<br />
på engelsk.<br />
Tro på egne evner<br />
I begynderundervisningen<br />
lægges grunden til de arbejds-<br />
og samarbejdsformer,<br />
som den videre engelskundervisning<br />
skal<br />
bygge på.<br />
Nøgleordet bør være<br />
»confidence«, opbygning af<br />
elevernes tro på egne evner<br />
og muligheder.<br />
Flere elevtest fra næste år<br />
Det offentlige tyske<br />
skolevæsen indførte i 2004<br />
sammenligningstests for<br />
alle elever på 4. klassetrin i<br />
fagene tysk og matematik.<br />
Skoleforeningen besluttede<br />
ved den lejlighed ikke at<br />
deltage i de offentlige »Vera«,<br />
(Vergleichsarbeiten)<br />
prøver, men ønskede i stedet<br />
at udvikle et eget system<br />
til vurdering af elevernes<br />
kunnen.<br />
I dansk bliver der tale om<br />
en stavetest for alle 5. klasse<br />
elever.<br />
I tysk bliver 4. klasse elevernes<br />
stave- og læsefærdigheder<br />
testet.<br />
I matematik prøves ele-<br />
vejs skulle løse forskellige<br />
opgaver om Slesvigs og<br />
grænselandets historie.<br />
Det blev en festlig dag,<br />
der sluttede med sodavand<br />
og pølser til alle. Til stævnet<br />
var også elever fra det<br />
tyske mindretal inviteret.<br />
Man kan i undervisningen<br />
også tage udgangspunkt<br />
i nogle gode historier.<br />
På deres modersmål kender<br />
eleverne en række historier,<br />
som de har nydt at<br />
høre igen og igen, siden de<br />
var små. De er således bekendte<br />
med eventyrgenren<br />
og har forventninger til,<br />
hvordan et eventyr vil udvikle<br />
sig, og hvad der vil<br />
være det næste skridt i historien.<br />
Appel til sanserne<br />
At lytte til historier appellerer<br />
til alle sanserne og får<br />
billedligt talt eleverne op<br />
på tæerne for at forstå<br />
handlingen.<br />
De får præsenteret et<br />
ordforråd i en kontekst og<br />
må anstrenge sig lidt for at<br />
forstå sammenhængen. De<br />
møder hele tiden nye ord<br />
og strukturer, der ligger<br />
lidt længere fremme i deres<br />
sprogudvikling, men dette<br />
får dem netop til at udvikle<br />
deres ordforråd.<br />
Det er fornøjeligt at lytte<br />
til en god historie, og det<br />
giver eleverne nogle positive<br />
oplevelser i forbindelse<br />
med deres fremmedsprogstilegnelse.<br />
Karen Salomonsen<br />
fagkonsulent for engelsk<br />
verne i de grundlæggende<br />
matematiske færdigheder.<br />
I engelsk er der tale om et<br />
undervisningsprojekt og en<br />
ordforrådstest.<br />
Fælles for prøverne er, at<br />
de skal give en viden om,<br />
hvor de enkelte elever har<br />
svagheder.<br />
Resultaterne fra prøverne<br />
indsamles til en fælles<br />
opgørelse for alle skoler i<br />
Sydslesvig. Den enkelte<br />
lærer kan derefter sammenligne<br />
sin klasse med<br />
det samlede gennemsnit i<br />
Sydslesvig.<br />
Prøverne vil blive fulgt<br />
op af evalueringsmøder<br />
med faglærerne.
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Ladelund<br />
Ungdomsskole<br />
.... blev opført i 1980<br />
som en gave fra A.P.<br />
Møller Fonden til det<br />
danske mindretal.<br />
Skolen er et alternativt<br />
tilbud til unge,<br />
der ikke trives i det<br />
almindelige skolesystem<br />
eller ønsker at<br />
tage det frivillige 10.<br />
skoleår på en kostskole<br />
for derefter at<br />
tage en videregående<br />
uddannelse.<br />
Skolen går fra 7. til<br />
10. klasse, men besøges<br />
i praksis for det<br />
meste af elever på 9.-<br />
10. klassetrin.<br />
Undervisningen foregår<br />
efter de samme<br />
læseplaner som på en<br />
almindelig hovedskole,<br />
dog lægges der<br />
langt mere vægt på<br />
praktiske fag og fysisk<br />
udfoldelse. Som<br />
supplement til den<br />
»normale« undervisning<br />
skal eleverne således<br />
vælge mellem<br />
fire liniefag: Praktisk<br />
arbejde, friluftsliv,<br />
idræt samt mad og<br />
motion (med vægt på<br />
motion).<br />
Desuden tilbydes<br />
multimedia og billeddesign<br />
som valgfag.<br />
A.P. Møller Fonden<br />
forærede sidste år<br />
ungdomsskolen et<br />
splinternyt multimedialokale<br />
til 150.000<br />
euro.<br />
Foruden forstanderen<br />
er der knyttet 11<br />
fastansatte fuldtidslærere<br />
til skolen. Der<br />
er plads til 60 elever,<br />
som bor på to-senges<br />
værelser. Efter bortvisningen<br />
af ti elever<br />
er elevtallet for tiden<br />
nede på 45 elever,<br />
men forstander Hans<br />
Jochimsen regner<br />
med fuld belægning<br />
igen efter sommerferien.<br />
Skolen råder over<br />
store grønne udenomsarealer<br />
med bl.a.<br />
motocrossbane, som<br />
er meget populær<br />
blandt eleverne.<br />
- Desværre er alle<br />
vore motorcykler<br />
slidt totalt op og kan<br />
ikke repareres mere,<br />
fortæller forstanderen,<br />
som håber, at der<br />
vil melde sig nogle<br />
gavmilde sponsorer.<br />
Sålænge rygning<br />
er tilladt i Skoleforeningensintitutioner,<br />
ser forstander<br />
Hans Jochimsen<br />
gennem fingrene<br />
med elevernes<br />
rygevaner.<br />
Dog må de kun ryge<br />
et bestemt sted<br />
i gården. Men<br />
hash bliver der ikke<br />
længere røget<br />
på skolen, efter at<br />
forstanderen har<br />
bortvist ti elever<br />
for bestandig.<br />
Ladelund Ungdomsskole<br />
retter op på sit ry. Skolen<br />
skal atter være et tiltrækkende<br />
alternativ for elever,<br />
der er skoletrætte eller ikke<br />
trives i det almindelige<br />
skolesystem.<br />
LADELUND Ungdomsskole har<br />
længe haft ry for at være en hashbule.<br />
Men det er fortid nu, forsikrer<br />
forstander Hans Jochimsen.<br />
Skolen har gjort en kraftanstrengelse<br />
for at komme stofmisbruget<br />
til livs og har været hashfri siden<br />
efteråret.<br />
Samtidig er der indført nye procedurer<br />
med bl.a. det mål at give<br />
eleverne en større ansvars- og fællesskabsfølelese,<br />
og fra det ny<br />
skoleår bliver undervisningen lagt<br />
om og tilpasset elevernes individuelle<br />
behov, ligesom der indføres<br />
flere fritidstilbud.<br />
Samarbejde med<br />
skolepsykologerne<br />
Alt det er resultatet af et større udredningsarbejde,<br />
som skolen har<br />
foretaget i samarbejde med Skoleforeningens<br />
skolepsykologiske<br />
kontor.<br />
Skolepsykologerne Hans Jessen<br />
og Mona Asmuss-Kumke har gennem<br />
længere tid fulgt livet på ungdomsskolen<br />
på tæt hold, foretaget<br />
interviews med lærerne og eleverne<br />
og på det grundlag udarbejdet<br />
en rapport med en række anbefalinger,<br />
som lærerkollegiet har taget<br />
til sig. Alle var klar over, at det ikke<br />
kunne fortsætte i den gamle<br />
gænge.<br />
- Vort største problem var det<br />
omsiggribende stofmisbug, beretter<br />
Hans Jochimsen, som har været<br />
forstander på ungdomsskolen siden<br />
marts i fjor.<br />
Den hårde kerne<br />
blev bortvist<br />
Det var en lille hård kerne af elever,<br />
der førte an og fik de andre<br />
trukket med sig. Misbruget standsede<br />
først, da forstanderen tog<br />
fløjlshandskerne af og bortviste ti<br />
elever for bestandig.<br />
- Det var desværre den sidste<br />
udvej. Vi var nødt til at statuere et<br />
eksempel. Vi havde forsøgt alt. Politiet,<br />
hashhunde, ex-narkomaner<br />
fra Flensborg og Danmark holdt<br />
foredrag om faren ved hashrygning.<br />
Lidet hjalp det. De fleste elever<br />
syntes, at det var helt OK med<br />
bortvisningen. De var efterhånden<br />
selv godt og grundigt trætte af forholdene<br />
og samarbejdede med os<br />
for at få sat en stopper for hashrygningen.<br />
Civiliseret omgangstone<br />
Misbruget er standset, men Hans<br />
Jochimsen er ikke så blåøjet at tro,<br />
at problemet er ude af verden og<br />
ikke kan opstå igen. I samråd med<br />
skolepsykologerne er der taget en<br />
række forebyggende forholdsregler.<br />
Dertil hører også en civiliseret<br />
omgangstone.<br />
- Det er for elevernes egen skyld.<br />
Tonen har været lovlig hård og<br />
brutal. Ingen arbejdsgiver gider at<br />
høre på det grimme sprog, nogle<br />
elever havde for vane at bruge.<br />
For at eleverne ikke er overladt<br />
for meget til sig selv i aftentimerne,<br />
får de hver aften tilbudt forskellige<br />
fritidsaktiviteter under<br />
læreropsyn.<br />
Vagtordningen er lavet om, så<br />
der nu altid sover en lærer i vagtværelset<br />
på elevgangen. Hidtil har<br />
de lærere, der bor på skolen, tilbragt<br />
nattevagten i deres egen<br />
seng, og det var eleverne ikke sene<br />
om at opdage. Så var der highlife i<br />
elevfløjen.<br />
Medansvar og fællesskab<br />
Der er også vedtaget forskellige<br />
foranstaltninger, der skal forebygge<br />
mobning og få eleverne til at<br />
forstå, at de tilhører et fællesskab<br />
og har et medansvar.<br />
Hans Jochimsen bryder sig normalt<br />
ikke om kollektiv straf, men<br />
det kan blive nødvendigt en gang<br />
imellem, siger han. Da nogle elever<br />
trods gentagne formaninger blev<br />
ved med at ryge indendørs - der må<br />
kun ryges et bestemt sted i gården<br />
- blev opholdsstuen »Friheden«<br />
lukket. Budskabet sivede ind.<br />
- Vi forsøger at give eleverne en<br />
følelse af, at de er medejere af skolen<br />
med alle de forpligtelser, et<br />
sådant medejerskab indebærer,<br />
forklarer forstanderen.<br />
Eleverne deltager i<br />
skolens vedligeholdelse<br />
Eleverne på den praktiske line skal<br />
fremover udføre overkommelige<br />
vedligeholdelsesarbejder som led i<br />
undervisningen<br />
Rengøringspersonalet får tilknyttet<br />
to elever hver formiddag,<br />
mens to andre elever har køkkentjeneste.<br />
Endvidere indføres der<br />
syv fælles rengøringsdage om året,<br />
hvor alle skal gøre hovedrent.<br />
- Vi har opdaget, at mange elever<br />
ikke har den ringeste anelse om<br />
rengøring, for slet ikke at tale om<br />
tøjvask eller madlavning, fortæller<br />
Hans Jochimsen.<br />
Også undervisningen bliver lagt<br />
om fra kommende skoleår. Undervisningen<br />
i de boglige fag bliver<br />
lagt i formidddagstimerne og niveaudeles,<br />
og liniefagene gøres til<br />
halvårsfag.<br />
Der indføres parallelskema i ho-<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 9<br />
Ungdomsskolen på rette kurs<br />
Lærerne og eleverne har fået sat skik på køkkenhaven, der længe har ligget<br />
hen i et vildnis. Næste projekt er istandsættelsen af drivhusruinen,<br />
som kan skimtes i baggrunden. Som et led i undervisningen deltager eleverne<br />
på den praktiske linie fremover i skolens vedligeholdelse.<br />
vedfagene, hvor lærerne udgør et<br />
team og alt efter behov kan undervise<br />
i små hold eller slå flere sammen.<br />
Når der eksempelvis er elever,<br />
der forstyrrer undervisningen,<br />
kan en lærer tage dem med sig til<br />
et andet lokale, mens en anden<br />
fortsættter med de elever, som gerne<br />
vil lære noget.<br />
Emneuger og lejrskole<br />
For at gøre skoleåret mere afvekslende,<br />
indføres der som noget nyt<br />
tre emneuger, flere emnedage og et<br />
årligt lejrskoleophold for alle i<br />
maj.<br />
- Eleverne skulle gerne fornemme,<br />
at det kan være sjovt at gå i<br />
skole. Mange kommer jo til os med<br />
den indstilling, at lærerne er dumme<br />
og skolen noget lort. Vi vil lære<br />
dem, at lærerne er deres partnere<br />
og kun vil dem godt, siger Hans Jochimsen<br />
som føler, at skolen igen<br />
er kommt på rette kurs.<br />
- Takket være bistanden fra<br />
skolepsykologerne. De har gjort et<br />
fint stykke arbejde, tilføjer forstanderen<br />
på Ladelund Ungdomsskole.<br />
Erich Kneiding
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
KÆRE FAMILIE, VENNER,<br />
LÆRERE, REKTOR.<br />
DØREN STÅR ÅBEN. Vi går lige<br />
om lidt. Men først skal<br />
vi sidde her et øjeblik og<br />
mindes den tid, vi har haft<br />
sammen. Denne tale kommer<br />
ikke til at handle om<br />
masker og grupper - og de,<br />
der venter på nyt brændstof<br />
til sprogdebatten kommer<br />
til at vente forgæves.<br />
Vi vil ikke smække med<br />
døren.<br />
I AL DEN TID vi kan huske,<br />
har skolen været der. Her<br />
har vi mødt nye mennesker,<br />
fagområder, udfordringer,<br />
skuffelser og venskaber.<br />
For mange år siden stod vi<br />
- spredt ud over hele<br />
Sydslesvig - stolte med vores<br />
første, alt for store skoletaske<br />
med plads til stilehæfter<br />
og mors madpakke.<br />
Nu sidder vi her, sammen,<br />
med huer på.<br />
ALLE DE ÅR, og for manges<br />
vedkommende rejser fra<br />
skole til skole, har rystet os<br />
sammen til det vi er i dag:<br />
Duborg-Skolens studenter<br />
2005, Sydslesvigs nyudklækkede<br />
kuld, nr. 55 i<br />
rækken.<br />
VI ER EN usandsynlig forsamling<br />
af meget forskellige<br />
mennesker, hvis forskelle<br />
i de kommende år sikkert<br />
vil blive større og<br />
større. Vi har hverken valgt<br />
hinanden eller et fælles<br />
mål, vi er bare en gruppe,<br />
der er gået et stykke sammen.<br />
VI ER161 hoveder, med 161<br />
forskellige opfattelser af<br />
sprog og kultur, men i dag<br />
bærer vi 161 ens huer. Det<br />
er ikke huer, der viser, at vi<br />
er særligt kloge eller i det<br />
hele taget noget særligt,<br />
men snarere, at vi på trods<br />
af vores forskellighed har<br />
noget til fælles: En studentereksamen<br />
fra en meget<br />
speciel skole.<br />
LAD OS i dag fejre de år vi<br />
Andresen, Caspar Leander, Flensborg; Andresen,<br />
Dennis Julian, Flensborg; Andresen,<br />
Rasmus, Flensborg<br />
Andresen,Sarah,Slesvig; Arndt, Telse Sandager,<br />
Flensborg; Arnkjær, Sarah, Flensborg;<br />
Bach, Kristian, Rendsborg; Badekow,<br />
Vita, Nibøl; Balow, Carina, Langballe;<br />
Bartels, Judith,Flensborg; Baumert, Wiebke<br />
Fam, Store Solt; Becker, Jenny, Oversø;<br />
Beister, Sabine, Rendsborg; Berndt, Dirk,<br />
Galmsbøl; Bernsee, Timo, Slesvig; Biemann,<br />
Janina, Oldensvort; Blumenau, Malene,<br />
Hatsted; Bonn, Rabea, Risum-Lindholm;<br />
Both, Julia Anna Theresa, Vanderup;<br />
Both, Rieke, Tønning; Braun, Joscha<br />
Thore, Husum; Brommann, Sina, Flensborg;<br />
Busck-Nielsen, Lena, Flensborg; Bär,<br />
Wencke Rasmussen, Harreslev; Böhmecke,<br />
Karoline Antonia, Fresendelf;<br />
Callesen, Cathrina, Kejtum; Carstensen,<br />
Nadine, Flensborg; Christensen, Anne<br />
Clausen, Flensborg; Christiansen, Sebastian,<br />
Tastrup; Clausen, Jytte, Flensborg;<br />
Clausen, Tim, Flensborg;<br />
Da Rold, Rene, Flensborg; Degner, Svenja,<br />
Tarp; Dethlefs, David, Garding;<br />
Dröse, Viola, Masbøl; Dümer, Patrick Niklas,<br />
Harreslev;<br />
Ehses, Angelina Christiana, Egernførde;<br />
Elnef, Elin, Flensborg; Ennen, Alexander,<br />
Hüsby; Erichson, Pia, Læk; Ewald, Janis<br />
Daniel Pascal, Egernførde;<br />
har haft sammen og glæde<br />
os over, at vores veje har<br />
krydset hinanden netop<br />
her, netop nu. Og kære studenter,<br />
lad os ikke kun fejre<br />
dette med hinanden,<br />
men med alle dem, der har<br />
har været en del af vores<br />
liv indtil nu.<br />
VI TOheroppe vil ikke kritisere<br />
Sydslesvig, komme<br />
med banebrydende visioner<br />
eller formidle meningen<br />
med livet. Vi vil hellere<br />
Studentertalen 2005. Dersom nogen skulle have ventet på provokationer<br />
fra Duborg-Skolens nyudklækkede studenter ved dimissionsfesten,<br />
så kom de til at vente forgæves.<br />
opfordre til at bruge dagen<br />
i dag til at fejre det fællesskab<br />
og den tid, vi er ved at<br />
forlade. Lad os gøre det i<br />
dag, allesammen, før vi begiver<br />
os afsted.<br />
FORHÅBENTLIG vil mange af<br />
jer lærere, og også dig Ebbe,<br />
modtage tak i dag. For<br />
det har I fortjent. I har lært<br />
os mere end matematik og<br />
historie. Vi håber, at I ikke<br />
mindst i dag mærker, at<br />
mødet med jer har haft be-<br />
tydning for vores valg af<br />
retning og vej.<br />
GANSKE SIKKERT vil nogle<br />
af os også sende jer et smil,<br />
kære pedeller, kantinedamer<br />
og kontordamer, tag<br />
imod det og betragt det<br />
som tak, for at I har spillet<br />
en ofte overset rolle i dette<br />
livsafsnit.<br />
LIVET ER IKKE altid nemt.<br />
Særligt i de sidste år har<br />
nogle iblandt os oplevet at<br />
miste personer, der stod<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 10<br />
Vi vil ikke smække med døren<br />
Studentertalen blev i år holdt af Mikka Lene Pers fra Drage og Martin Havn fra Lyksborg<br />
dem nær. Det er stærkt, at I<br />
sidder her iblandt os. I<br />
morgen lægger vi vores hu<br />
er. Vi er klar.<br />
OM NOGLE ÅR vil vi være<br />
fordelt over hele jorden. De<br />
veje, mange allerede er<br />
slået ind på i de sidste år,<br />
vil have ført os væk fra<br />
hinanden, ikke kun geografisk.<br />
MEN, KÆRE ÅRGANG, huen<br />
ligger på loftet. Og nogle<br />
gange vil vi uventet støde<br />
Studenterårgangen 2005<br />
Fandrey, Lina Mareike, Lille Rejde;<br />
Fehrn von, Frederike Anneliese, Bredenbek;<br />
Feuerhake, Sonja Linn, Harreslev; Fietze,<br />
Sandra-Kristin, Slesvig; Fischer,<br />
Alexander, Flensborg; Fischer, Christin-<br />
Chalott, Lyksborg; Franneck, Yvonne Jeannette,<br />
Slesvig; Frederiksen, Morten,<br />
Flensborg;<br />
Gasiorek, Agnes, Husum; Gerhard, Anna,<br />
Flensborg; Gildberg, Per Kaare, Flensborg;<br />
Grundmann, Christian Heinz Werner,<br />
Maarkær; Grundmann, Kathrin Hildegard<br />
Gudrun, Maarkær; Guddat, Anna-<br />
Katharina, Vesterland;<br />
Hadsund Andersen, Lasse, Flensborg;<br />
Hambücher, Janneke Frederike, Lopsted;<br />
Hansen, Merete, Agtrup; Hanten, Anne,<br />
Bøgelund; Havn, Martin Sebastian, Lyksborg;<br />
Heide, Jeanne-Karoline,<br />
Vogsrød/Wagersrott; Heide, Laura Charlotte,<br />
Egernførde; Heidenreich, David,<br />
Gelting; Heppner, Merle, Flensborg; Hermann,<br />
Florian Malte, Kiel; Herrmann, David,<br />
Tolk; Hess, Kai Momme, Almtorp; Hilgert,<br />
Ann-Karin, Sønderbrarup; Hingst,<br />
Blaike Oven, Hatsted; Hoop, Leefke, Sollerup;<br />
Höber, Christine Louise, Altenholz;<br />
Jensen, Svenja, Bredsted; Jessen, Bente,<br />
Flensborg; Johannsen, John Christian,<br />
Flensborg; Jürgensen, Christopher David,<br />
Sønderløgum; Jörend, Lena, Gyby;<br />
Kaminski, Timo, Slesvig; Karstoft Madsen,<br />
Anne Sofie, Harreslev; Kaya, Erkin,<br />
Flensborg; Klauder,Marieke Johanna,<br />
Stoltebøl; Klemm, Oliver Herman, Flensborg;<br />
Knutzen, Janne Helene, Læk;<br />
Koll,Phillip, Elstorp-Vestermølle; Kornblum,<br />
Inken Christin, Harresle; Krikowski,<br />
Sarah, Stenbjergkirke; Kuchenbäcker,<br />
Sabrina, Flensborg; Kuhnt, Esben, Slesvig;<br />
Kundoch, Lea, Lille Ryde; Kühl,<br />
Sören, Slesvig;<br />
Lange, Guido, Flensborg; Langmaack,<br />
Lina, Rabel; Lassen, Inga, Flensborg; Lengefeldt,<br />
Nikolai, Lyksborg; Leszinski, Felix<br />
Paul, Stoltebøl; Lies, David, Hokkensbøl;<br />
Lobach, Fee Isabell, Dagebøl; Ludmann,<br />
Dennis, Lyksborg; Luth, Nicole,<br />
Flensborg;<br />
Manz, Annine Finnja, Sønder Smedeby;<br />
May, Jonas, Husum; Miehe, Jacob, Flensborg;<br />
Mohn, Jacob, Hytten; Molzen, Barbara,<br />
Goldelund; Monrad-Møller, Marie-<br />
Louise, Hanved; Moubayed, Andschana,<br />
Jaruplund-Veding; Muche, Svenja, Gelting;<br />
Muntenjon, Evelyne Marie, Skovby;<br />
Müller, Anne Dorothee, Bredbøl; Müller,<br />
Christoph Felix, Bredbøl; Müller, Jytte,<br />
Tarp; Maag, Sören, Flensborg;<br />
Nielsen, Nicolai Winberg, Slesvig;<br />
Ohlsen, Jan Andreas, Flensborg;<br />
Pantel, Anke, Lunden; Paulsen, Erik,<br />
Bustrup; Pers, Mikka Lene, Drage; Petersen,<br />
Henrik, Flensborg; Petersen, Herdis,<br />
Aventoft; Petersen, Jannis, Slesvig; Petersen,<br />
Jasper, Slesvig; Petersen, Nora, Øster-<br />
på den og huske. Vi vil<br />
kunne tænke tilbage på vores<br />
barndom og ungdom.<br />
Tiden og området, der lærte<br />
os at gå - ‘at gå’ - på<br />
mange måder. Hvordan og<br />
hvorhen, vil vi først da vide.<br />
VI VILGENOPLEVE en tid i en<br />
gruppe, hvis sammensætning<br />
ikke som i studiet eller<br />
på arbejdspladsen var<br />
bestemt af interessefællesskab,<br />
men af en række<br />
tilfældigheder. For er det<br />
ikke det, der kendetegner<br />
skolegangen? Fællesskab<br />
på trods af etniske, kulturelle<br />
og sociale forskelle.<br />
LAD OS HÅBE, at vi på det<br />
tidspunkt, med huen i<br />
hånden, mindes dette fællesskab<br />
med glæde, fordi<br />
det har vist os, at et fællesskab<br />
ikke forudsætter ligheder,<br />
men accept af forskelle.<br />
DØREN HAR ALDRIG været<br />
låst, nogle har i årenes løb<br />
valgt at åbne den og gå.<br />
Men kendetegnende for os<br />
huer i dag er, at vi ikke ved,<br />
hvordan der er derude. Nu<br />
må vi pakke vores kufferter<br />
med alle de erfaringer om<br />
vores egne evner og begrænsninger,<br />
valg og dets<br />
konsekvenser og medmenneskelighed<br />
vi har samlet i<br />
årenes løb - og gå. Vi må give<br />
slip på det, vi kender og<br />
få luft under vingerne.<br />
161 HUER med 161 selvtænkende<br />
hoveder er parate til<br />
start.<br />
NU GÅR VI. MANGE TAK<br />
Talen blev holdt på dimissionsfsten<br />
i Idrætshallen i<br />
Flensborg sidste fredag. På<br />
grund af hallens dårlige<br />
akkustik kunne mange ikke<br />
forstå, hvad der blev<br />
sagt fra talerstolen. Derfor<br />
bringer vi årets studentertale<br />
i sin fulde ordlyd - red.<br />
by; Petrowitz, Wiebke Katharina, Flensborg;<br />
Prühs, Jakob Jensen, Lyksborg;<br />
Quäck, Sarina Magdalena, Flensborg;<br />
Ramm-Mikkelsen, Klaus, Harreslev;<br />
Rerup, Julia, Flensborg; Rickertsen, Ann-<br />
Christin, Nykirke; Ries, Jasper, Hatsted;<br />
Risager, Kim Enig, Stenfelt; Rugen, Daniel,<br />
Slesvig; Russell, Simon Nikolas, Stenfelt;<br />
Rühmann, Helge, Satrup; Rühmann,<br />
Inga, Satrup; Rüscher, Finn Bo, Treja;<br />
Schacht, Katrin Helene, Stenfelt;<br />
Schmidt, Torben, Slesvig; Schramm, Florian,<br />
Nibøl; Schramm, Stephanie, Langballe;<br />
Schubert, Lasse, Husum; Schuch,<br />
Thorsten, Vanderup; Schumacher, Kirsten,<br />
Flensborg; Schwardt, Rieke Sarah, Tinnum;<br />
Seemann, Finn, Flensborg; Sossna,<br />
David, Rendsborg; Steffensen, Tim, Harreslev;<br />
Stein, Sebastian, Husum; Sukohl,<br />
Tillmann, Berringhuse; Sørensen, Finn,<br />
Flensborg; Unterfeld, Axel, Kiel;<br />
Vosgerau, Nicolai, Flensborg;<br />
Wamser, Jörn, Vanderup; Werner, Freya<br />
Juliane, Vesterland; Werning, Niels, Agtrup;<br />
Weyhe, Sofie, Skovlund; Wiesegart,<br />
Sina, Harreslev; Wietz, Alexander Per,<br />
Kappel; Willers, Henrike, Slesvig; Wilm,<br />
Jakob, Skovby; Wimmer, Milena Mareike<br />
Vivian, Vogsrød; Winkelströter, Anne, Stadum;<br />
Zinser, Felix, Flækkeby.
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
Hiort Lorenzen-Skolens realister<br />
Daniel Berndt, Alexander Düring, Johannes Momme<br />
Eberhardt, Thore Henning Fauck, Ole Küter, Kim Rasmus<br />
Leicht, Julian Marten, Till Maschmann, Heiko Mumm,<br />
Julian Sukohl, Jan Thomsen, Marian Markus Will, Malte<br />
Zogs, Katharina Bahnsen, Janneke van Bergen, Miriam<br />
Hansen, Saskia Klink, Anna Sophie Koch, Sabrina Strade,<br />
Sina Zirkel.<br />
R10a. Klasselærer: Neel Meincke.<br />
R10a. Janina Greve,<br />
Hørup. Janina Hansen,<br />
Læk. Ann-Christin Jürgensen,<br />
Flensborg. Synje<br />
Leu, Flensborg. Kaja Luschert,<br />
Flensborg. Sarah<br />
Moschina, Sande. Isabell<br />
van den Oever, Risum,<br />
Lindholm. Anna Petersen,<br />
Sønder Løgum. Maike<br />
Schatz, Hanved. Catherin<br />
Sieg, Flensborg. Rikke<br />
Søndergaard Stortz, Veseby.<br />
Christel Skov Teschke,<br />
Hanved. Jelena Zachariasen,<br />
Risum Lindholm. Niels<br />
Flemming Andresen,<br />
Læk. Sven Malte Bastiansen,<br />
Hanved. Sven Ole Effertz,<br />
Vanderup. Finn Kiesow,<br />
Stenbjergkirke. Marc<br />
Andre Kuhnert, Flensborg.<br />
Bastian Brüsse, Marten Ennen, Dennis Benneballe Grade,<br />
Torolv Hammel, Ingwer Jensen, Kim Peter Klarmann, Moritz<br />
Maschmann, Tim Masermann, Holger Ravens, Lukas<br />
Klenk, Christopher Steffensen, Stefanie Büll, Lisa Clausen,<br />
Antje Markert, Anna Valeska Mathias, Kerstins Reimer.<br />
68 realister på Gustav Johannsen-Skolen<br />
R10c. Klasselærer: Jette Gabler<br />
Årgang 2005<br />
R10 Y klasselærer:Erik Andresen R10 X klasselærer: Anne Jensen<br />
R10b. Klasselærer: Antje Linde<br />
Andreas Olsen, Harreslev.<br />
Jakob Bjornholm Petersen,<br />
Nykirke. Jonas Schnitzkewitz,<br />
Flensborg. Benjamin<br />
Schramm, Nibøl.<br />
Jannik Siegfried, Humtrup.<br />
Daniel Türck, Tinnum.<br />
Lasse Werning, Agtrup.<br />
R10b.<br />
Tina Boenigk, Jevensted.<br />
Sabrina Carstensen, Flensborg.<br />
Sarah Emcke, Eggebæk.<br />
Diana Mary Henningsen,<br />
Harreslev. Levke<br />
Sarah Hoffmann, Havetoftløjt.<br />
Maike Hugger,<br />
Jaruplund. Iris Marie Hölling,<br />
Sillerup. Jeanette<br />
Müller, Skovlund. Martina<br />
Peper, Flensborg. Stina<br />
Purrucker, Flensborg. Anke<br />
Antonia Schönhofer,<br />
Risbrig. Tim Balzar, Flensborg.<br />
Norman Lennard<br />
Bøgh, Flensborg. Kevin<br />
Crusius, Læk. . Kim Nikolaj<br />
Walter Jessen, Flensborg.<br />
Lars Christoph Kock,<br />
Lindved. Stefan Petersen,<br />
Sønder Løgum. Karsten<br />
Wieck, Flensborg. Michael<br />
Zaage, Schacht-Audorf.<br />
R10c.<br />
Lisa-Marlene Brocks,<br />
Flensborg. Jessica<br />
Carstens, Harreslev. Nadine<br />
Jamuna Friedrichsen,<br />
Harreslev. Rebecca-Friederike<br />
Malonek, Harreslev.<br />
Nele Katarina Reiser, Jaruplund.<br />
Bianca Annemarie<br />
Rieper, Flensborg. Sunniva<br />
Ropönus, Harreslev. Ronja<br />
Ricarda Runge, Flensborg.<br />
Julia Steffensen, Flensborg.<br />
Sharon Christin<br />
Thomsen, Flensborg. Sören<br />
Andersen, Læk. Julian<br />
Kwame Brobbey, Flensborg.<br />
Tobias Eggert, Store<br />
Vi. Sven Ganschof, Jerrishøj.<br />
Maik Hansen, Flensborg.<br />
Ronny Kellner, Flensborg.<br />
Loyt Simon<br />
Leckband, Flensborg. Lars<br />
Lorenzen, Flensborg. Kenny<br />
Nielsen, Store Vi. Leif<br />
Schiesewitz, Sieversted.<br />
Sune Seidel Thomsen, Jaruplund.<br />
Kim Joachim Tönder,<br />
Harreslev. Sebastian<br />
Wilcken, Tarp.<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 11<br />
Jes Kruse-Skolen<br />
Augustin, Katja; Azozz,<br />
Amira; Bielenberg, Kristina<br />
Perdita; Dubil, Christina;<br />
Emde, Julika Maximiliane;<br />
Fehlau, Katrin; Hermann,<br />
Sonja Marisa; Heuer,<br />
Anna-Lena; Höber,<br />
Klara; Karlinski, Kaya;<br />
Köhler, Kaja; Merges, Svenja;<br />
Meß, Nina; Pettkus,<br />
Jytte Miriam; Prüß, Birte;<br />
Rückfort, Elena; Schumacher,<br />
Jula; Stork, Pia; Warneke,<br />
Alina; Ziebarth, Anna;<br />
Asmussen, Andre; Fischer,<br />
Marc Lukas; Gellert,<br />
R10a/b.<br />
Finja Andresen, Nele-Marieke<br />
Deutsch, Melanie Dona,<br />
Gesa Drescher, Lisa Inga<br />
Hälterlein, Katharina<br />
Jürgens, Sabrina Jürgensen,<br />
Sonja Jürgensen,<br />
Sina Rohwer, Ronald Auscher,<br />
Lucas Born, Pascal<br />
Flor, Martin Freese, Sören<br />
Haase, Finn-Ole Jochimsen,<br />
Eick-Julian Rep-<br />
Giacomo Felix; Herzog,<br />
Tim; Jensen, Rasmus Holst;<br />
Kankowski, Joshua; Lau,<br />
Jan; Lund, Lars Christian;<br />
Möller, Björn; Mösch, Robert<br />
Erwin; Pietrzak,<br />
Sebastian; Rambow, Alexander,<br />
Volker Erich; Ramm,<br />
Christian; Ruttkowski,<br />
Markus Johann Franziskus<br />
Weber, Björn<br />
15 af de 35 afgangselever<br />
fra Jes Kruse-Skolens 10.<br />
fællesskoleklasse fortsætter<br />
i G11 på Duborg-Skolen.<br />
31 realister i Husum<br />
R10a/b. Lena Albertsen,<br />
Lone-Mari Botta, Julia<br />
Brinkmeier, Katharina<br />
Detlefsen, Silke Dewald,<br />
Marcus Dziedek, Lena<br />
Feldstedt, Dennis Gads,<br />
Mads Hansen, Sonja Hohmann,<br />
Ronja Jensen, Rani<br />
Christina Köster, Elisabeth<br />
Lengefeldt, Jana Mankowski,<br />
Kay Ohlsen, Nathalie<br />
Paulsen, Monja Paulsen,<br />
Veronika Schmidt, Bithja<br />
J. Schulz, Diana Schröder,<br />
Thomas K. Schwierz, An-<br />
pmann , Flemming Ulne,<br />
Lena Patricia Drescher,<br />
Jessica Friedrich, Janina<br />
Friedrichsen, Nicole Iwersen,<br />
Anna Medae Michaelsen,<br />
Jasmin Paulsen, Leonie<br />
Starkgraff, Hanna Tegtmeier,<br />
Christian Appel,<br />
Jonas Braun, Mark Günter<br />
Henning, Lars Heß, Jan-<br />
Uwe Meyer, Till-Lewe<br />
Rüscher.<br />
Jens Jessen-Skolen<br />
nika Sørensen, Alexandra<br />
Albrecht, Fynn-Rasmus<br />
Alt, Kene Boysen, Anna<br />
Lena Ehlers, Stephan Gottschalk,<br />
Tommy Hartwig,<br />
Bente Jochimsen, Meiko<br />
Jensen, Matthias Krohn,<br />
Anna Mieke Kruse, Christin<br />
Lindner, Arne Martensen,<br />
Henrik Matthiesen,<br />
Sarah Matthiesen, Malin<br />
Schiefer, Michael Schmidt,<br />
Daniel Schröder, Lars<br />
Schuld, Judith Schäfer,<br />
Ronja Spinty
Fokus<br />
på de danske børnehaver<br />
og skoler i Sydslesvig<br />
EGERNFØRDE. - I skolen bliver<br />
han kaldt Klaus Pløen. Desværre<br />
er der næsten ingen, der kender<br />
hans rigtige identitet. Men vi har<br />
fundet sandheden. Klaus Pløen<br />
er nemlig et pseudonym for<br />
Klaus Kristian Grunnet Pløen.<br />
Da han så verdens lys, vidste<br />
han, at han ville være lærer i fysik,<br />
kemi, gymnastisk og edb.<br />
Med disse fag og sin viden torturerer<br />
han nu sine elever. Selv om<br />
han nogle gange er lunefuld, har<br />
han næsten altid et smil på<br />
læberne. Dette gør eleverne ofte<br />
usikre, og hvis han siger sin yndlingssætning,<br />
går alle amok: Det<br />
var vel nok pinligt! Hans motto<br />
er: Man kan, hvad man vil. Derfor<br />
håber vi, at Klaus kan og vil<br />
fortsætte som lærer på skolen.<br />
Sådan karakteriserede eleverne<br />
i Jes Kruse-Skolens første fællesskoleårgang<br />
ved dimissionen i<br />
1999 inspektøren på Sydslesvigs<br />
allerførste fællesskole.<br />
Lærerkollegaerne kunne have<br />
tilføjet flere karakteristika: Pertentlig,<br />
perfektionistisk, ulidelig<br />
pligtopfyldende, ildsjæl, korsridder<br />
for fællesskoletanken.<br />
Eleverne på Jes Kruse-Skolen<br />
har meget betegnende døbt ham<br />
Mister. Fællesskole. For Klaus<br />
Pløen lever og ånder for et udelt<br />
skolesystem, som giver børnene<br />
lige chancer og muligheder uden<br />
den ensretning vel og mærke, der<br />
hidtil har været kendetegnende<br />
for den danske folkeskole.<br />
Bedre end Folkeskolen<br />
- Jeg synes, at vort system her i<br />
Sydslesvig er langt bedre end folkeskolen.<br />
Nok er man i Danmark<br />
begyndt at vende tilbage til det<br />
gamle kursussystem (niveaudeling),<br />
men sætter fortsat de samme<br />
mål for eleverne. Det gør vi<br />
ikke. Vi sætter forskellige mål for<br />
hver enkelt elev, fastslår Klaus<br />
Pløen.<br />
Når forældrene over hele<br />
Sydslesvig nu har stemt for indførelsen<br />
af fællesskolesystemet i<br />
det danske mindretals skolevæsen,<br />
kan han uden blussel tage en<br />
stor del af æren herfor.<br />
Siden Jes Kruse-Skolens spæde<br />
start som fællesskole i skoleåret<br />
1995/96 har Klaus Pløen ofret<br />
rigtigt mange aftener for at<br />
rejse Sydslesvig tyndt og fortælle<br />
om den ny skolearts mange fortrin.<br />
Det gjorde han af eget initiativ,<br />
ene og alene for sagens skyld. I<br />
begyndelsen var han lidt nervøs<br />
for, om Skoleforeningens daværende<br />
ledelse nu også billigede<br />
hans »korstog for fællesskolen«<br />
og spurgte sig forsigtigt for.<br />
- Det er helt i orden, sålænge<br />
du gør det i din fritid og ikke forlanger<br />
penge eller tidskompensation,<br />
lød svaret.<br />
Udpræget skepsis<br />
Dengang var det jo noget helt<br />
nyt, startet af en lille aktiv forældrekreds,<br />
efter at den daværende<br />
delstatsregering havde åbnet for<br />
muligheden for et frivilligt alternativ<br />
til den elitære tredelte tyske<br />
skolestruktur. De fleste steder<br />
mødte han udpræget skepsis<br />
blandt såvel lærere som forældre.<br />
- Den gængse reaktion var, det<br />
er jo meget spændende og interessant,<br />
du her fortæller. Men det<br />
er nok ikke noget for os, mindes<br />
Klaus Pløen.<br />
Men så kom der pludseligt hul<br />
på bylden. Først meldte forældrene<br />
i Husum- og Ejdersted-området<br />
sig under fællesskole-fanerne,<br />
kort efter de nordvestlige<br />
skoledistrikter og siden gik det<br />
slag i slag: Angel, Slesvig-området<br />
og her til sidst, for en måneds<br />
tid siden, Flensborg-egnen.<br />
Symbol på en god fællesskoleårgang:<br />
48 frugttræer<br />
af den gode gamle slags.<br />
Et år avlede han så mange<br />
agurker, at Claus Pløen<br />
kunne forsyne hele skolen.<br />
Klaus Pløen har ingen umiddelbar<br />
forklaring på det pludselige<br />
stemningsskift, men mon ikke<br />
eksemplets magt har været en<br />
stærkt medvirkende årsag?<br />
Jes Kruse-Skolens engagerede<br />
lærerstab har nemlig bevist, at<br />
systemet duer og giver glade og<br />
dygtige elever. Skolen har siden<br />
1999 sendt et større antal elever<br />
direkte videre i 11. klasse på Duborg-Skolen,<br />
og alle har klaret<br />
sig fint.<br />
Helt frie hænder<br />
- Gudskelov fik vi fuldstændig<br />
frie hænder af Skoleforeningen,<br />
da vi skulle til at opbygge fællesskolen<br />
og finde vore egne ben. Ellers<br />
var jeg muligvis stået af, fortæller<br />
Mr. Fællesskole.<br />
Og det kunne han sagtens have<br />
fundet på. Klaus Pløen er nemlig<br />
en mand med mange talenter og<br />
mange jern i ilden og har fået tilbudt<br />
lukrative jobs i det private<br />
erhvervsliv. Inden han kastede<br />
sig over fællesskolen med al sin<br />
energi, gik han i lærerkredse under<br />
øgenavnet Mr. Computer.<br />
Han bistod bl.a. undervisningscentralen<br />
ved indførelsen af elektronisk<br />
databehandling, og i 1982<br />
styrede han for første gang Skoleforeningens<br />
årlige atletikstævne<br />
pr. computer.<br />
Sin allerførste hjemmecomputer<br />
anskaffede han i 1979 for<br />
10.000 mark - dengang en formue<br />
for en nyudklækket lærer, der lige<br />
var kommet til Sydslesvig og<br />
havde tiltrådt sin første stilling<br />
på skolen i Sønder Brarup. Selv<br />
synes han den dag i dag, at han<br />
gjorde et godt køb, for selvfølgelig<br />
havde han forhandlet sig frem<br />
til en fodelagtig pris.<br />
Handelsmand om en hals<br />
- Klaus er en kræmmersjæl. Alle<br />
steder skal han tinge om prisen,<br />
så man kan blive helt flov, røber<br />
hustruen Frauke, der selv under-<br />
Portræt. Skolemanden, der lever og ånder for et<br />
system, som giver børnene lige chancer og muligheder.<br />
Eleverne har døbt ham Mr. Fællesskole.<br />
Afgangseleverne fra den først fællesskoleårgang i 1995 forærede<br />
Klaus Pløen en t-shirt med påskriften Mr. Fællesskole. Den<br />
opbevarer han som et klenodie.<br />
viser på gemalens skole.<br />
Men det ligger nok i generne.<br />
Faderen er nemlig købmand, en<br />
af den slags, der kan sælge sand i<br />
Sahara.<br />
- Min far ville ikke kendes ved<br />
mig, hvis jeg betalte den fulde<br />
pris for varen, griner Klaus<br />
Pløen.<br />
Parrets smagfulde, stråtækte<br />
ejendom på en 8000 kvm. stor naturgrund<br />
i Güby nær Flækkeby<br />
vidner om husherrens handelstalent.<br />
En ægte PH Kogle (Poul<br />
Henningsens berømte lampe), et<br />
fornemt standerur - altsammen<br />
købt gunstigt på internetauktion<br />
hos e-bay.<br />
Der går mange aftentimer med<br />
at sælge og købe på internet. En<br />
gang imellem svigter handelstalentet<br />
dog. Således mente han<br />
sagtens at kunne sælge en gammel<br />
mobiltelefon for mindst 30<br />
euro. Den gik for en, minus portoen<br />
for forsendelsen til køberen.<br />
Det bliver der stadig grinet af i<br />
familien.<br />
Forgabt i gamle biler<br />
I carporten står en gammel Jaguar.<br />
Klaus Pløen er forgabt i gamle<br />
biler, og på skolen venter de altid<br />
spændt på, hvilket køretøj inspektøren<br />
mon nu dukker op i.<br />
For tiden flirter han med en<br />
gammel Volvo. Desværre er forhandleren<br />
ikke blevet tilstrækkelig<br />
mør endnu, men det varer nok<br />
ikke længe, er familien overbevist<br />
om. Den dag, han bliver pensioneret,<br />
og det kan han om ti år,<br />
når han fylder 60, vil han bygge<br />
et værksted i sin kæmpe have og<br />
sætte veteranbiler i stand.<br />
En anden af hans mange hobbyer<br />
er haven, som han har udstyret<br />
med et computerstyret<br />
vandingsanlæg, så den kan passe<br />
sig selv, når familien er på ferie<br />
eller i sommerhuset på Langland.<br />
Ud over hønsegård, drivhus og<br />
14.000 liters fiskedam, som søn-<br />
nen Rasmus har udgravet ved<br />
håndkraft, har han også plantet<br />
en frugtplantage.<br />
- Symbolet på en god fællesskoleårgang,<br />
siger Klaus Pløen<br />
om sine 48 frugttræer, udelukkende<br />
gamle sorter, der strutter<br />
af saft og kraft og endnu smager<br />
af noget.<br />
Han kan godt lide, at tingene<br />
gror omkring ham, vokser og trives.<br />
Ligesom på skolen, hvor han<br />
altid er den første på pletten og<br />
den sidste, der går.<br />
Ordnung muss sein<br />
Lærerkollegaerne synes, at han<br />
en gang imellem kan være lovlig<br />
pernittengryn, når det gælder<br />
formalia.<br />
Klasselæreren må eksempelvis<br />
ikke bare skrive, at lille Peter<br />
fortsætter i 4. klasse. På korrekt<br />
embedsmandssprog hedder det:<br />
Eleven oprykkes i næste klasse.<br />
Tingene skal være i orden i omgangen<br />
med skoledirektionen og<br />
undervisningsministeriet i Kiel,<br />
forlanger skoleinspektøren af sine<br />
medarbejdere.<br />
Når der kommer nye lærere til,<br />
får de trykt en omfangsrig skriftlig<br />
brugsansvisning i hånden,<br />
forfattet af Klaus Pløen, som også<br />
selv tager sig af de nyansattes<br />
oplæring. Undervisningen og karaktergivningen<br />
i en fællesskole<br />
foregår nemlig på en lidt anden<br />
måde end i en almindelig skole.<br />
Et tæt og tillidsfuldt forhold<br />
mellem skole og hjem er en anden<br />
af Klaus Pløens mærkesager.<br />
Når der er problemer med en<br />
elev, tager han selv ud til forældrene<br />
og snakker om tingene over<br />
en kop kaffe. Så er forældrene på<br />
hjemmebane og føler sig straks<br />
mere trygge. Ligedan eleven, der<br />
pludseligt får et tillidsforhold til<br />
sin skoleleder.<br />
- Det er styrken i vort skolevæsen,<br />
at vi er så tætte på forældrene,<br />
siger Klaus Pløen, som<br />
FLENSBORG AVIS — Lørdag 18. juni 2005 — 12<br />
Inspektøren er altid god for en overraskelse, og<br />
eleverne venter hvert år spændt på, hvad han mon<br />
hitter på ved dimissionsfesten. Sidste år flamberede<br />
han jordbær som symbol på brændende kærlighed<br />
til fællesskolen.<br />
Familiens idylliske ejendom i Güby ved Flækkby<br />
var oprindelig et gammelt røgeri fra 1630, som<br />
Klaus Pløen selv har udbygget.<br />
Fællesskolens ukuelige korsridder<br />
kom til Sydslesvig for 26 år siden<br />
som nyudklækket lærer fra Gedved<br />
Seminarium.<br />
Yngste viceskoleinspektør<br />
De første fem år underviste han<br />
på Sønder Brarup Danske Skole.<br />
Her lærte han sin Frauke at kende,<br />
som han har to børn med:<br />
Rasmus og Gro, der går i henholdsvis<br />
12. og 11. årgang på Duborg-Skolen.<br />
- Det var nogle gode år, hvor<br />
jeg fik lært meget om mindretallet<br />
af daværende skoleinspektør<br />
Jens Uwe Andresen. Han havde<br />
en god pædagogisk måde at forklare<br />
tingene på.<br />
Fra Sønder Brarup gik turen til<br />
Egernførde. hvor han efter to år,<br />
knapt fyldt 30, blev den indtil da<br />
yngste viceskoleinspektør i Skoleforeningen.<br />
I 1999 overtog han<br />
chefstolen efter Willi Hansen.<br />
Klaus Pløen er med rette stolt<br />
over det, han sammen med sin<br />
lærerstab har skabt i Egernførde.<br />
Ud over glade og dygtige elever<br />
har fællesskolen givet meget mere<br />
socialt sammenhold og foreningsaktivitet.<br />
Samhørighedsfølelse<br />
Et lille eksempel: Da Egernførdeeleverne<br />
i Duborg-Skolens 11.<br />
klasse for et par år siden arrangerede<br />
en fest for deres fællesskoleårgang,<br />
inviterede de som<br />
en helt naturlig selvfølge alle tidligere<br />
elever, også dem fra hjælpeskoleafdelingen.<br />
- Mage til samhørighedsfølelse<br />
skal man vist lede efter længe, siger<br />
Klaus Pløen, som ikke har<br />
tænkt sig at hvile på laurbærrene.<br />
- Fællesskolesystemet er ikke<br />
noget statisk. Det skal videreudvikles<br />
hele tiden, og jeg håber da,<br />
at vi i Egernførde bliver ved med<br />
at være foregangsskole.<br />
Erich Kneiding